Hvalpen og den voksne labrador

[Gæst Gumpe]

Hej med jer:blink:

Vi har en labrador på 6 år - og en westie-hvalp på 5 måneder.

Og jeg har 2 spørgsmål som jeg håber I vil dele jeres tanker omkring:

 

Labradoren er en utroligt godmodig vovse, som aldrig kunne gøre en flue fortræd - og som simpelthen finder sig i ALT fra westie-hvalpen! Og vi er selvfølgelig rigtig glade for, at de 2 går super godt i spænd.

Men vi får det også sommetider helt dårligt overfor labradoren, for vi føler den bliver kanøflet af hvalpen...som overhovedet ingen grænser får fra labradoren.

Fx. synes hvalpen det er vildt sjovt at bide i labradorens ben/poter. Det medfører at labradoren nærmest står og danser, fordi han jo trækker benet til sig, når hvalpen bider. Og det medfører bare, at hvalpen hopper over og bider i det andet ben....og sådan kan det blive ved længe.

Skal vi blande os i det?

Vi ville jo allerhelst have, at labradoren satte grænserne...men det gør han bare ikke. Uanset hvad hvalpen gør ved ham.

 

Den anden ting:

Hvalpen slikker labradoren rigtigt meget INDE i munden...specielt i mundvigen. Og den er sådan helt manisk omkring det...så man skulle tro, at labradorens mund var smurts ind i leverpostej. Den guffer det i sig! Og den gør det rigtigt, rigtigt meget.

Er det normalt? Og skal vi blande os i det?

 

Jeg glæder mig til at høre fra Jer - og håber I kan hjælpe med gode råd:-)

 

Hej fra Rikke

[Dorte]

Voksne hunde giver hvalpe meget lang snor, men hvis du synes, at det bliver for meget, kan du gå ind og skille dem lidt ad og give den voksne hund lidt kvalitetstid med dig.

 

Det at slikke i mundvigene er et dæmpende signal fra hvalpen til den voksne hund, hvor den siger "jeg er lillebitte, du er voksen og jeg ved godt, at du bestemmer"

[Tullemus]

Ha ha..man skulle tro, at det var min Bella og Tulle du skriver om.

Bella, 5 år gammel labrador og Tulle 2 år gammel dansk/svensk gårdhund.

Tulle adopterede Bella, med det samme hun kom ind i huset som 8 uger gammel hvalp.

Hun var simpelthen en lille terrorist og tyggede Bella i øreflapperne, bed hende i benene og var i det hele taget meget anmassende overfor Bella.

Bella sagde heller ikke fra og da har vi nogle gange sagt fra på hendes vegne, når vi kunne se, at det var for meget, af det gode, men ellers har vi ladet hende klare det selv og hun er så blevet bedre til, at sige fra. Så selv om Tulle stadigvæk har lang line, så er det ikke alt, hun finder sig i mere.

[Ulla H]

Der findes noget, der kaldes hvalpeimmunnitet som mange voksne hunde heldigvis har, nemlig utrolig stor overbærenhed overfor hvalpes opførsel.Dog er det slet ikke alle voksne hunde, der kan mestre dette.Dette ændrer sig sikkert hos jer i de nærmeste måneder, når kønsmodning nærmer sig for den lille. Men hvis den store ikke piber , så er det nok bare ubehageligt og hvalpen har lært sin bidehæmning. Hvis det bliver for meget så skil dem ad ind i mellem og lad hvalpen race af på noget legetøj. At slikke i mundvig er jo en hvalpeting, som benyttes, når hvalpene er sultne og vil have opgylpet mad af de voksne.

Så det er på ingen måde noget tillært neurotisk ,men medfødt adfærd, som normalt forsvinder i opvæksten.Hvalpe vil jo også slikke os i hovedet, hvis vi lader dem gøre det..

[Ninjamor]

Jeg har efterhånden oplevet flere hunde, også voksne, som nærmest manisk slikker en anden hund i munden.

Du anvender selv ordet "manisk" og hvis du synes det er dette, altså ikke bare ivrigt og noget som stopper efter ganske kort tid, synes jeg du skal fjerne hvalpen lige så stille.

 

Nogle hunde siger slet ikke fra, andre siger fra efter meget lang tids provokation. Måske er din labrador en af dem som ikke rigtigt har det i sig at stoppe en bulderbasse af westiehvalp og så skal den have hjælp. En terrier som ikke oplever grænsesætning kan nemt blive en terrorrist overfor den voksne og hvis hundene er af samme køn kan der blive kontroverser senere hvis linierne ikke er trukket op af den ældre.

 

I skal være meget opmærksomme på, at en lydig voksen hund vil reagere på et "nej" eller lignende sagt til hvalpen og kan tro den ikke må sige fra for jer. Den påtrængende adfærd du beskriver fra hvalpen kan være et tegn på at den søger den ældre hunds grænser for hvad den vil tillade.

 

Siger den voksne heller ikke fra hvis der er mad eller tyggeting involveret?

[Gæst Gumpe]

Tusind tak for jeres svar:-) Det er faktisk ret rart at vide, at det er så forholdsvis normalt hvalpen slikker labradoren i munden.

Jeg er også VILDT glad for den dér reminder om, at vi ikke skal sige "nej" hvis vi vil skille dem ad en gang imellem....for jeg havde faktisk slet ikke tænkt den tanke, at labradoren kunne tro, det var ham der fik nej'et. Så tuuuusind tak for den!

 

Ninjamor - nej, han siger ingenting til mad og tyggeting heller. Jeg tror, at hvis ikke vi holdt hvalpen væk, når den store spiser...så fik han aldrig mere mad! For hvalpen mener alt er hans. Hvalpen springer også op og tager yndlings-bidedyr ud af munden på labradoren etc. Så der er simpelthen ingen grænser for hvad han må.

 

Vi forsøger at gøre ting, der booster den stores selvtillid - sådan noget som at lade ham spise først, give ham masser af kvalitetstid uden hvalpen etc. Men han er vidst bare jordens mest godmodige dyr som ikke ser sig selv som den store....i hvert fald så længe hvalpen er hvalp:-)