Hop til indhold

Smerter + diarré?


Bitten Soerensen
 Share

Recommended Posts

Hej med jer...

 

Puhh - pludselig kunne jeg se på min Linus at han havde svært ved at rejse sig og gå... Han var trykket, slet ikke glad, og gik kun modvilligt med, når jeg gik udenfor - og så snart vi kom ned i haven, lagde han sig under et træ - og ikke om jeg kunne kalde ham ud derfra... :shock:

Han plejer ellers altid at være en fjolle-røv, og være glad og pjattet - men han var da HELT fra den...

 

Jeg gik nok lidt i panik, og ringede fluks til Dr. Dyr, og jeg kunne komme med det samme. Så ud til hunden, og da han så jeg kom med selen og snoren, rejste han sig, og logrede med halen, dog stadig "trykket". På vej ud i bilen var der heller ikke noget jubel hos ham. Jeg var jo bange for at det var ryggen der var sket noget med, så han kom undtagelsesvis ind på passager-sædet - og dér sad han og sagde IKKE en lyd, på hele turen. (Normalt gør og piber han hele vejen derind!)

 

Han blev tjekket grundigt igennem - men ingenting... Mens vi ventede på svar på blodprøven gik vi lidt rundt udenfor, og så "satte han sig" - og så SKAL jeg da lige love for der kom noget bagud - i stråle!!! LIGE i minutterne derefter, virkede han lidt friskere, men da vi kørte hjem, var det igen galt: Han lå helt stille, også selvom jeg bakkede ned derhjemme... :-( Vi gik lige en lille tur da vi kom hjem, og der stod det igen ud af ham... Og lige nu ligger han igen bare udenfor og vil ikke rigtigt noget... :syg:

 

Men efter aftale med Dr. Dyr, så får han nu Zoolack, og skånekost (er ved at koge ris og kylling sammen til ham) og så skal jeg selvfølgelig holde øje med ham, og bliver det ikke bedre, så skal jeg selvfølgelig kontakte ham igen... For der var intet på de undersøgelser som kunne påvise noget som helst - og som han sagde at hundene selvfølgelig også sagtens kunne få en omgang "maveinfluenza"...

 

Normalt er jeg ikke så hysterisk (Andre ville nok mene noget andet!!!:evil:) med hvis de har lidt dårlig mave - men lige hér, hvor det ligefrem påvirker hans gang og almene velbefindende, SÅ bliver jeg sgi bange... :scared:

 

Så efter denne laaaaange smørre, så vil jeg egentlig bare høre om der er nogle herinde der har erfaringer med disse symptomer?

Link til indlæg
Del på andre sites

Er analkirtlerne blevet tømt?

Er han kommet på penicillin eller smertestillende?

Havde han feber?

Havde han ingen reaktion på at blive trykket på maven?

 

Han blev tjekket i hovede og røv - og der var ikke noget at se på anal-kirtlerne (Som jo jævnligt bliver "masseret" når han har en ben-dag! ;-) ), og nej, han havde hverken ondt i maven, eller nogle steder hvor han reagerede da Dr. Dyr hev og sled i alle hans led... (Altså Linus's led!)

Han er ikke kommet på hverken penicillin eller smertestillende, da der iflg. blodprøverne ikke var noget som helst der kunne antyde at der var en infektion - og fordi Linus ikke reagerede da der blev trykket på maven... :vedikke:

Og hvis det ikke var en mave-influenza, skulle vi se om vi kunne "lokalisere" problemet, inden han kom på smertestillende.... (Måske ikke helt sådan han sagde - men det var lige hvad jeg opfangede, midt i min panik!)

 

Men puuhh - det vækker trælse minde fra min rottweiler der fik spondylose - så også derfor jeg gik lidt i panik og nærmest bare fløj derud... Og så ER jeg jo stadig sårbar - det er jo ikke andet end 4 uger siden jeg fik aflivet Kenya... :-(

Link til indlæg
Del på andre sites

Basso har haft noget lignende da han havde ædt en klump Sølvpapir men da kastede han også op af alt- dyrlægen røntgenfotograferede ham og skønnede at den kunne passere af sig selv

 

Ja - men det ligner bare ikke ham at spise "ikke-spiselige" ting... (Kenya har før spist noget af en bakke fra leverpostej - uden overhovedet at lade sig mærke med dét! :blink: ) Men ikke Linus - han stjæler godt nok mad - helst brød - men han er meeeeeeeget omhyggelig med at pille emballagen af først!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Bitten

Du nævnte Kenya i en anden tråd og hendes navn ligger da i min hukommer. Jeg husker nok forkert , men tror hun i 1 ste omgang kom i pleje hos dig, fordi hun var special??? Og jeg husker nemlig min glæde, da hun så skulle blive der og var rimelig faldet til ro, men husker bare ikke problemet. var det i 2005???? Svært at huske alle GH ´s adoptioner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Ja det kender jeg alt for godt, jeg har en hund med kronisk mavetarm lidelse og vi har godt nok også mange gange stået ved dyrlægen fordi han har haft det så skidt.

 

Et tegn på mavesmerter kan være savlen, det udviser min ALTID når han har mavesmerter.

 

Hunde kan blive rigtige dårlige af at have ondt i maven og diarre eller opkast.

 

Når min hund har en af sine dårlige mavedage, går han utrolig langsomt, går langsomt op af trapperne, sover meget, ligger og æder græs eller ligger bare sørgmodig ude på altanen.

 

Man ved jo også hvor skidt man selv har det hvis man har mavesmerter, diarre og opkast, det er jo lige før man mærker døden ånde i nakken, når man ligger med sådan en omgang.

 

 

 

Noget tyder jo på at din hund har mavesmerter, nårh han har så voldsom diarre.

 

Kan han mon have spist noget han ikke kan tåle ?

 

Min hund har tit haft mavesmerter mm, uden feber.

 

God bedring med ham, skriv hvordan det går :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Bitten

Du nævnte Kenya i en anden tråd og hendes navn ligger da i min hukommer. Jeg husker nok forkert , men tror hun i 1 ste omgang kom i pleje hos dig, fordi hun var special??? Og jeg husker nemlig min glæde, da hun så skulle blive der og var rimelig faldet til ro, men husker bare ikke problemet. var det i 2005???? Svært at huske alle GH ´s adoptioner.

 

Hej Ulla...

 

Ja, jeg kom fra det igen - er midt i eksamens-ræs! Så godt du lige tager fat i mig igen! :blink:

 

Jeg kender faktisk ikke så meget til Kenyas forhistorie - Den dag jeg skulle godkendes til "pleje-mor", havde ham der skulle godkende mig, to hunde med, hvoraf den ene faktisk var Kenya! ;-) Senere blev jeg ringet op, om jeg kunne ta' Linus i pleje, ret akut - fordi hans nuværende plejemor/ejer?, havde fået allergi.

Jeg stillede den ene betingelse at jeg skulle ha' ham passet, når jeg skulle afvikle Svendborg Festdage, hvis han ikke havde fundet sin kommende ejer! Vi kunne ikke finde et sted han kunne passes, så Gitte lovede at ta' ham i de dage. Hun havde i mellemtiden fået Kenya tilbage, da hun ikke kunne sammen med den anden tæve - og da Linus og Kenya så hinanden første gang, kiggede de kort på hinanden, sagde begge "Vuf", og så var de pot og pande...

Og SÅ måtte Kenya jo med mig hjem, da jeg hentede Linus igen - og har været hos mig siden! ;-)

 

Nogen påstår at der findes tilfældigheder! Jeg tror det ikke! :klap: Alt dette skete i år 2006...;-)

Redigeret af Bitten Soerensen
Glemte nowet...;-)
Link til indlæg
Del på andre sites

[quote name=Stella;987943

Hunde kan blive rigtige dårlige af at have ondt i maven og diarre eller opkast.

 

Når min hund har en af sine dårlige mavedage' date=' går han utrolig langsomt, går langsomt op af trapperne, sover meget, ligger og æder græs eller ligger bare sørgmodig ude på altanen.

Noget tyder jo på at din hund har mavesmerter, nårh han har så voldsom diarre.

 

Kan han mon have spist noget han ikke kan tåle ?

 

Min hund har tit haft mavesmerter mm, uden feber.

 

God bedring med ham, skriv hvordan det går :ae:[/quote]

 

Tusind tak, Stella - ja, det er nøjagtigt sådan han har det... Han ser SÅ KED AF DET ud.... :megaked:

Han ligger jo bare og kigger, ude på terrassen, og lige nu ude i køkkenet... Og han kommer slet ikke ind og tjekker om jeg er der, som han plejer...

 

Men hvor hurtigt "plejer" det at gå, når din hund har det? (Ved godt at der ikke kan siges noget generelt, men jeg tænker lige nu, at hvis han ikke har det bedre i morgen, så tager jeg afsted til Dr. Dyr igen - jeg kan ikke ha' dét... Tænk hvis nu det er noget som ikke går over af "sig selv"... Hvis så bare han ikke havde ondt...

 

Og jeg VED jo godt at jeg ikke skal ynke ham, men hvor har jeg dog bare lyst til at putte med ham og sige "Nnnåååårrrrhhhhhh, bette skat...." Men jeg forsøger bare at tilbyde ham lidt mad og vand, og så ellers håbe at det hurtigt går i sig selv igen.....

 

Jeg kan slet ikke se hvad han skulle ha' spist som han ikke kunne tåle... Han spiste lidt jordbær-rester, men de sidste år har han altid spist jordbær - sådan lidt efter "pluk-selv-metoden!

I mit næste liv vil jeg være bedre til at være magtesløs...

Redigeret af Bitten Soerensen
Glemte nowet igen...
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella
Tusind tak, Stella - ja, det er nøjagtigt sådan han har det... Han ser SÅ KED AF DET ud.... :megaked:

Han ligger jo bare og kigger, ude på terrassen, og lige nu ude i køkkenet... Og han kommer slet ikke ind og tjekker om jeg er der, som han plejer...

 

Men hvor hurtigt "plejer" det at gå, når din hund har det? (Ved godt at der ikke kan siges noget generelt, men jeg tænker lige nu, at hvis han ikke har det bedre i morgen, så tager jeg afsted til Dr. Dyr igen - jeg kan ikke ha' dét... Tænk hvis nu det er noget som ikke går over af "sig selv"... Hvis så bare han ikke havde ondt...

 

Og jeg VED jo godt at jeg ikke skal ynke ham, men hvor har jeg dog bare lyst til at putte med ham og sige "Nnnåååårrrrhhhhhh, bette skat...." Men jeg forsøger bare at tilbyde ham lidt mad og vand, og så ellers håbe at det hurtigt går i sig selv igen.....

 

Jeg kan slet ikke se hvad han skulle ha' spist som han ikke kunne tåle... Han spiste lidt jordbær-rester, men de sidste år har han altid spist jordbær - sådan lidt efter "pluk-selv-metoden!

I mit næste liv vil jeg være bedre til at være magtesløs...

 

Til det markerede, selvfølgelig skal du da putte med ham og sige nårh hvis du føler han har brug for det, det gør jeg også med min hund når han har det skidt. Det er ikke at ynke, men at anerkende over for dyret at du godt ved han har det skidt. Nårh hunden kan mærke at vi ved de har det skidt og ønsker at trøste dem, så kan det i sig selv gøre at de får det bedre.

 

 

 

Forleden havde min hund en " mavetur " og det varede en dag, hvor han var SÅ skidt, dagen efter var der intet at mærke på ham.

 

Andre dage kan jeg mærke han er sløv i 2-3 dage og så er han helt frisk igen.

 

Nårh det har været meget slemt har det varet 3-4 dage, her har han indimellem fået indsprøjtninger af antibiotika og smertestillende hos dyrlægen.

 

 

 

Så har han 3 gange været ved at dø af sin lidelse, men det er jo en helt anden histore, hvor han har fået morfin, drop , antibiotika osv, så det tæller ikke rigtig med. Det overstående er, når det er " almindeligt " pga hans lidelse.

 

Oftes varer det maks et par dage.

 

A38 kan også være godt, hvis du har pagurgt eller idoform kan du knuse sådan 2-3 tabelletter i hans mad, det hjælper som regel rigtig hurtig og effektivt på diarre. Det er noget min dyrlæge altid anbefaler at jeg gør, ved også Birgitta herinde fra har god erfaring med det.

 

Jeg håber din hund har det bedre i morgen, put med ham i aften og hygge om ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu fik han lidt mad (kogt ris+kogt kylling) og han så straks lidt friskere ud... :pray:

 

Men så ville jeg have ham med ind i soveværelset - så kunne han ligge hos mig i sengen, og så lå han ikke på køkkengulvet... Men det var med meget store anstrengelser han kom om at stå - og han havde problemer med at støtte på det ene bagben.... Det modsatte af hvad der så ud til at volde problemer da han kom ind udefra.... og han kom ikke helt ind i soveværelset før han lagde sig ned - og vil ikke rejse sig... :scared: (Og hér skal der også være en frustreret smiley, der river hårene ud af hovedet!!!!!)

 

Øv, hvor er jeg ved at gå i panik - og hvor jeg dog slet ikke magter dette her... Denne uvished - og fornemmelsen af at der er noget helt galt... Lad nu bare natten gå ligeså hurtigt som de døgn op til vi skulle aflevere hovedopgaven!!! For hvis det ser lige sådan ud med ham i morgen, så er der ingen tvivl om at vi skal derind igen...

Men hvor slemt kan/skal det være, før jeg skal reagere i nat???? (Endnu en "Jeg-river-håret-af-i-panik-og-frustration-smiley indsættes hér!!!)

 

(VED godt at jeg er lettere hysterisk nu - men ved ikke lige hvor jeg ellers skal komme af med disse tanker...)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke fundet nogle tæger på ham - det er efterhånden flere år siden jeg sidst har fundet én på ham Og derfor kan han jo sagtens ha' haft én...

 

Tja - måske - men så tænker jeg lidt, om ikke tallene fra blodprøverne ville vise "et-eller-andet"??? Jeg ved det ikke.... Men vil se om jeg kan google lidt...

 

TAK, Retrieveren - det er altid godt med nogle bud - det "ikke at vide noget" er slemt, synes jeg... Og når der kommer svar, følger jeg mig ikke helt så alene med spørgsmålene! ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Jeg kan egentlig godt forstå du er ved at gå i panik ,det tror jeg faktisk også jeg ville være hvis jeg var dig, for det lyder bestemt ikke rart. Ikke for at skræmme livet yderlige af dig.

 

Jeg tænker også flåtbåren sygdom, men der medføler ofte feber, af og til ret høj feber, har du taget hans tempretur nu ??

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, jeg har ikke taget hans temperatur nu - er faktisk ikke engang klar over om jeg HAR et termometer...

 

 

Og nu gjorde han antydning til at ville rejse sig - og jeg hjalp - men han kan ikke støtte på det ene bagben nu - og piver hvis jeg rører ved det - troede først at det måske "sov" men det blev ikke bedre af at vi gik lidt ud - i et tempo, så vi blev overhalet af sneglene....

 

Jeg kontakte nu dyrlægevagten - nu kan jeg ikke mere...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Synes det er en god ide at kontakte dem. For benet giver ingen mening for mig, gå dårligt ja, det gjorde min også da han havde spist et ærme og deraf virkelig havde ondt i maven, men det var ikke så han pev når jeg rørte ham. Men han var virkelig også skidt og gik som verdens ældste hund når jeg måtte tvinge ham ud 10 meter så han kunne tisse. Han spiste desuden også en masse græs og kastede lidt op, men der kom ikke andet end savl/slim og græs.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak alle sammen....

 

Jeg kontaktede dyrlægevagten, og kom til at tale med en dyrlæge fra Odense. Jeg fortalte om dagen og udviklingen, og han synes godt nok det lød mystisk, så han ville gerne se på det...

(Efter vi havde talt sammen, tilføjede han meeeeget forsigtigt, at han jo altså lige ville informere mig om, at det jo var noget dyrere når det var vagtdyrlægen... Meget forsigtigt - og jeg synes faktisk det var rigtigt sødt af ham at informere mig om - for han gjorde det med stor pli, nemlig så det kom som info og ikke som noget andet...)

 

Jeg fik læsset bil, med dyne til Linus, og Linus installeret igen på forsædet, så han ikke skulle hoppe så langt men kunne kravle op... Hele vejen til Odense, sagde min lille basse ikke en lyd!!! :shock:

 

Jeg blev mødt af en sød og behagelig dyrlæge (Og hvis det ikke ER gået op for jer, så er jeg altså noget hysterisk med mine dyr - og ikke mindst hvordan jeg mener en dyrlæge skal "opføre sig") Men han hilste pænt på både Linus og jeg, og sagde med det samme at sådan som han gik/humpede, bestemt intet havde med hans diarré at gøre...

 

Det korte af det lange... (Det ER vist for sent nu, hva'?) :blink: er, at dylægen faktisk fandt ud af at Linus havde skadet sin tå!!!! Det var stort set umuligt at konstatere om det var en forstuvning eller om der mon var en fraktur, og det var heller ikke noget han ville sætte røngten eller CT-scanning på, for behandlingen var den samme: Smertestillende i min. 5 dage, og så skulle den være i meget bedring! Da vi undersøgte hans lille pote, fandt vi også en "rift", eller som om han har haft foden i klemme, og fået nogle hår revet af... :cry:

Så faktisk mente han at de to ting slet ikke havde noget med hinanden at gøre... Jeg har nu tænkt, at Linus har revet sig/sidde fast, og netop pga. smerten har han fået dårlig mave...?

 

Men han fik en injektion i Odense (Sidder ca. samme sted som nakken! :mrgreen:) og allerede da vi gik ud derfra, gik han på benet, og kunne igen stå på 3 ben for at tisse - som en RIGTIG hanhund! :klap:

 

Men åååhhhh.... Jeg er på den ene side, helt utroligt lettet over at det "KUN" var hans tå det var galt med - som jeg sagde til dyrlægen, så havde jeg klart forventet at han skulle overnatte dér - min. én nat!!!! Jeg frygtede jo at der var noget med ryggen og/eller hofterne... Jeg véd godt at en brækket tå, bestemt er alvorlig nok - og skal bestemt også behandles... Men det er heldigvis "nemmere" at behandle, end f.eks. noget med ryggen...

Men på den anden side, så føler jeg mig også som verdens ondeste hunde-ejer! (Ok - overdrivelse fremmer forståelsen!) Hvorfor tænkte jeg slet ikke på at der kunne være noget med poten??? Hvorfor undersøgte jeg ikke den lille fus, så havde jeg måske fundet den "rift" og så kunne han ha' fået smertestillende allerede i eftermiddags...:megaked: Ved godt at jeg ikke kan bruge de sidste tanker til så meget - men ved at skrive dem hér, kan jeg måske huske det fremover!!! :damn:

 

Så lige nu, ligger jeg i min seng - med en STOR-sovende hund på gulvet - og jeg græder nærmest som pisket, af glæde over at han lige nu er smertedækket, og at det "kun" var hans tå...

 

Tak til jer der har tænkt på mig/os... :bighug:

 

Nu vil jeg se om jeg kan få sovet lidt!!!

Nat-nat...;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svaret vedr Kenya, jeg husker så at plejemor ikke kunne have hende og hun var akut til omplacering, for en nyankommen græsk hund kan jo ikke bo og falde til,med en hund, hvis de hader hinanden. At hun var en problemhund , kommer nok af , at alle plejemødre i forvejen havde tæver, og man valgte, at hun kun måtte bo med hanhunde.Jeg havde glemt at Linus også var græker. Hvis han skal til dyrlæge igen, ville jeg pga diffuse symptomer få taget en leismaniaprøve på ham, bare for en sikkerhedsskyld.

Jeg har på begge mine fået det foretaget et par gange med et års mellemrum efter ankomst og de har været negative.Så nu er jeg stoppet.

Men har kendskab til en hund, der fik et udbrud efter 7 år i DK, og den var jjo negativ i Grækenland.

God bedring med Linus, håber han snart er helt smertefri.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak alle sammen - og sikke vi begge har sovet i nat! ;-)

 

Og lige nu er han (næsten) hel normal igen... Altså Linus bliver jo aldrig normal-normal, men så som han var inden igår! :blink:

 

Ulla:

Ja, jeg fik også taget en Leismania-test på Kenya, da vi første gang opdagede hendes nyretal svingede, men den var heldigvis negativ.

Dyrlægen i aftes spurgte også ind til hvornår Linus var kommet herop, men det gjorde han jo allerede da han var ca. 12 uger, og blev fundet som ca. 6 ugers, så det er (heldigvis) også begrænset hvor længe han kan ha' været udsat for netop dén flue... Men det er selvfølgelig altid noget jeg har med i baghovedet...;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Min Nana er født ca 1 nov og landede den 12 jan 2005, så i hendes ophold dernede har sandfluen slet ikke været aktiv.

Snoopy er født ca 1 feb og fundet som ca 4 uger i udsmidt papkasse. Han kom den 28 /6- 2008, så kan være smittet.

Men 2 danske prøver er heldigvis negative, så det er usansynligt at noget vedr leismania skulle dukke op.

Pøj Pøj med Linusdrengen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...