SRMA

[Gæst Lilje]

Lige efter påske blev vores lille vuffer pludselig trist til mode, sov rigtig meget, ville ikke lege, og var i det hele taget slet ikke speciel hvalpet. Hun var på det tidspunkt 4½ måned, så hun burde jo være fræk som en slagterhund, men nej..... ville knap lege, og lå bare rullet sammen i sin kurv.

 

Vi startede med at rende til dyrlæge tirsdag efter påske, da hun peb, når vi rørte hende på bagpartiet. Dyrlægens dom: forstrækning af rygmuskel.. godt så... hjem med smertestillende og pencillin for at slå feberen på 40,5 ned. Nå, om aften kvikkede hun op, så de smertestillende og pencillinen måtte jo have hjulpet.... lykken var gjort.... eller var den? Det viste sig så senere, at hun var kvikket op pga. binyrebarkindsprøjtning.

 

Torsdag insisterede jeg på at komme af sted igen, selv om jeg havde ringet tidligere på dagen og fået en tid til om fredagen, da jeg ikke synes, hun havde fået det bedre. 16.50 ringede jeg til dyrlægen og slog lidt i bordet og sagde, at det sq ikke kunne være rigtig, at en hvalp på 4½ måned skulle ligge sig i et hjørne, ryste og se meget, meget trist ud. Dyrlægen gav mig ret, så selv om de lukkede kl. 17.00, stod vi dernede, blev undersøgt endnu engang... stadig med samme resultat. Vi havde bibeholdt tiden om fredagen, men der var stadig ingen forbedring med det lille pus. Vi fik kraftigere pencillin med hjem, og bette-pigen fik et skud binyrebarkhormon, og var kvik om aften igen.

 

Tirsdag i ugen efter var vi af sted igen. Der blev taget blodprøver, som blev sendt til Tyskland. Hun havde haft to flåter, så måske var det noget i dem, der havde forårsaget "dårligdommene", men nej. Svarene kom allerede onsdag. Der var heller ikke noget på røngtenbillederne. I samråd med vores egen dyrlæge blev hun sendt til videre til Aarhus Dyrhospital, da vores dyrlæger ikke selv havde den fornødne ekspetise, og i Aarhus har de en dyrlæge med mere kendskab til tollere. ENDELIG (!!) kom diagnosen: Hjernehindebetændelse, ingen tvivl, for hendes nakkevæske var næsten helt mælkehvidt.

 

Jeg havde haft det på fornemmelsen selv, da hun om tirsdagen ikke ville bukke hovedet, og hun peb, da min mand legede med hende, og hun fik drejet hovedet. Og hun er jo en toller, og menigitis har det med at gå som "Tollersyge", da SRMA er en auto-immun sygdom hos tollere.

 

Sikke en lettelse at få en diagnose, for uanset næsten hvad hun fejlede var det rart at få sat navn på. Og nøøøøj hvor havde jeg grædt mange tårer, for hvor er det ikke rart at se sin 4½ måneder gamle hvalp SÅ skidt , når man ved, at hun 2 uger forinden havde hoppet op i sofaen (som hun IKKE må, hihi), leget vilde lege, strukket sig, når hun var vågnet, jagtet sine "brødre" (to katte) osv.

 

I dag, 1½ måned senere, er hun lige så fræk som altid. Hun får binyrebarkhormon i pilleform og skal have det indtil august måned. Og hvor er jeg glad for, at vi valgte at forsikre hende i hoved og r*v, for det betyder, at vi fik en stor del af summen tilbage, som det har kostet at få hende behandlet inkl. hendes medicin. Vi skal så resten af hendes liv holde øje med tilbagefald.

 

Jeg har senere erfaret, at SRMA starter med ømt bagparti, ja faktisk alle de symptomer hun havde. Man må i sandhed sige, hun lever op til sit navn: Lucky! Som hun faktisk fik, fordi hun er eneste overlevende af tre hvalpe.

 

Vores smukke Lucky

[Umulia]

Tak for historien og tillykke med at jeres hund nu bliver rask!

Jeg har selv mistet en hund til en lignende sygdom, da behandlingen desværre ikke virkede.

[Tullemus]

Puha...sikken en omgang, men godt, at I fik en diagnose og at det er noget, der kan helbredes.

Fortsat god bedring med hende.

[Jaffa]

Pyha en omgang.

 

Godt I fik den rigtige diagnose.

 

Gitte

[AnneMangetal]

Sikke en frygtelig omgang for jer:ae:

 

Godt i er på rette vej! Krydser fingre for fortsat bedring:x:

[tantemaier]

Hold da op, godt I fik en diagnose, håber ikke der kommer tilbagefald.