Hop til indhold

En masse spørgsmål om hvalpen :D


Gæst Cami
 Share

Recommended Posts

Vi får snart en 12 uger gammel Shih Tzu hvalp, så jeg har lige nogle spørgsmål:

 

 

Hvordan introducere man hende for f.eks. føntørreren og støvsugeren? (og hvornår skal man gøre det)

Hvornår kan man gå en lille tur med hende f.eks. ned i byen og få hende socialiseret?

Hvordan lærer vi hende, at hun skal have hvalpesele på?

Hvornår skal vi lære hende kommandoer som sit og dæk?

Er det for sent, at starte til hvalptræning når hun er 17-18 uger?

 

Hilsen en førstegangshundeejer. :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Tillykke med den lille.

Føntørrer er da skræmmende for de fleste hvalp, mine lærer lyden af den ved at se mig selv bruge den. Mht støvsuger burde den lille jo kende en sådan fra opdrætter. men de forskellige lyder forskelligt og sørg for at den lille kan få langsom tilvænning ved, at kunne komme væk, så brug god tid og se glad ud, så du udståler, at den ikke er farlig.

Du skal langsom vænne hende til trafik, mange mennesker og byliv, og hun har ikke behov for gåture af længere varighed.

Og slet ikke at gå på et fortov med for mange menensker omkring sig. Man kunne f.eks sæte sig på måske en bænk med vovse på skødet i starten og bare lade hende kigge på det hele.

Alle kommandoer kan læres fra start, men find dog et hvalpekursus, så du lærer det selv og undgår for mange fejl.

Det med selen er også tilvænning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa. Du kan gå i gang med det hele nu :) Se hvordan hun reagerer på tingene, så kan du se hvor hurtigt du kan gå frem. Hvis hun feks er fuldstændig ligeglad med selen, er der jo ikke grund til at gøre et stort nummer ud af det. Samme med de andre ting :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan introducere man hende for f.eks. føntørreren og støvsugeren? (og hvornår skal man gøre det)

 

Personligt fulgte jeg mine egne daglige rutiner fra begyndelsen. Føntørren havde intet med hvalpen at gøre, så han satte sig lidt væk og gloede. Da jeg havde gjort det nogle dage i træk, kom han tættere på og kiggede bare. Med tiden blev han indifferent over for den eller forsøger at lege med den varme luft/bide efter den. Men han har aldrig været bange, fordi han bare sad og kiggede lidt væk.

 

Hvornår kan man gå en lille tur med hende f.eks. ned i byen og få hende socialiseret?

 

 

Gerne så hurtigt som muligt MEN! En tommelfingerregel siger, at en hvalp kan tåle at gå så længe om dagen i minutter, som den er gammel i uger. Selvfølgelig med mindre variationer. Så det første stykke tid ville jeg anbefale at socialiseringen skete så tæt ved hjemmet som muligt så I ikke skal gå så langt. Aftal evt. legeaftaler med andre hundeejere i området hvis I bor et sted uden mange hunde man tilfældigt møder på ture.

 

Husk også at det førse stykke tid skal hvalpen bare vænne sig til jer og det nye hjem, samt de umiddelbare omgivelser udenfor; for nogle hvalpe er dette mere end rigeligt. Vores hvalp brugte den første uge på at sidde på trappestenen og bare kigge på forhaven og alting udenfor.

Tag tingene i hvalpens tempo, da det kan have en dårlig virkning at overskride hendes grænser.

 

Hvis hun er social og nysgerrig anlagt, kan I fragte hende til byen i en taske (som I først tilvænner hende) som hun også kan ligge i, når hun er træt. Husk, at hvis hun bliver træt, må I værne om hendes fred ved at bede folk om ikke at klappe hende, selvom hun er sød, for det kan være stressende for en hund at søge væk og søge fred, og så blive opsøgt og rørt alligevel. En taske der også fungerer som hule, er nok bedst, f.eks. denne model: http://alttilhundogkat.files.wordpress.com/2012/02/transporttaske_torino_s_4.jpg

 

 

Hvordan lærer vi hende, at hun skal have hvalpesele på?

 

Det er ikke sikkert, at det overhovedet bliver et problem; det var det ikke her. Ellers så forbind selen med godbidder og "lok" den hen over hovedet på hende med godbidder. Hun har jo ingen negativ referenceramme over for den, og de fleste hunde forstår hurtigt at sele = tur = yay!

 

 

Hvornår skal vi lære hende kommandoer som sit og dæk?

 

De første dage får hun nok i at lære jer og sit nye hjem at kende. Men ellers kan man starte med det samme. Bare husk at holde øje med, om hun bliver for overstimuleret, for så skal I måske skrue ned for aktivitetesniveauet. Tegnene på overstimulerethed er det samme som ved børn; de bliver fistrende, rastløse, urolige, kan finde på at sjattisse og halser.

 

 

Er det for sent, at starte til hvalptræning når hun er 17-18 uger?

 

Det passer meget godt med hvornår vi startede på hvalpetræning med Taiki efter vi fik ham og det passede meget godt. Han var en forsigtig hvalp der brugte lang tid på at lære sine nye omgivelser at kende.

I kan jo også starte i det små med de mest enkle øvelser og at træne fokus.

Link til indlæg
Del på andre sites

Med hensyn til lydtræningen, det vi gjorde var at Olivier legede med Dexter i stuen, og jeg så "larmede" med de lyde vi ville vænne ham til, eller tjekke om forskrækkede ham...

 

Det du skal huske på er IKKE at gøre det på en måde hvor det kan blive en dårlig oplevelse... Hvis du står med føntørreren er det vigtigt at der er nogen ved hvalpen så den ikke føler sig "alene", og bliver tvunget ud i en situation hvor DU er i besiddelse af det han er bange for, og derfor ikke har et sted at søge tryghed... Derfor sørg for en hvalpen kan stole på f.eks. sidder på gulvet med en masse godbidder...

 

Ideelt set skal hunden jo lærer at ignorere lydene, og derfor er det perfekt at træne en smule f.eks. sit og dæk imens man får en anden til at lave lyde langt væk i baggrunden... f.eks. start ud i et andet rum med lukket dør... For alt i verden undgå at tænd støvsugeren med hunden lige ved siden af så den bliver skræmt fra vid og sans... Det giver bare en oplevelse som du skal bruge ekstra tid på at træne væk..

 

Med hensyn til sit og dæk er det ret naturligt og let... Vi har lært Dexter det ved at "lokke"....

 

Tag en godbid og hold den tæt ved snuden og før den henover hovedet på hunden, så tvinges den til at bakke og sætte sig og så snart den sætter sig DYGTIIIG og godbid slippes.... Når den har forstået at sætte sig tager du godbidden længere væk, og gør samme håndbevægelse og siger sit. De fleste hvalpe kan lærer sit på super kort tid!

 

Dæk kan være lidt svært for nogle hunde, og der er mange forskellige metoder...

 

Vi brugte igen lokning, og tog godbiden i en knyttet hånd og hånden på jorden, for at få fat i godbidden vil de fleste hunde forsøge at ligge sig ned og skrape på hånden (eller slikke), igen så snart hunden ligger DYGTIIIIG og godbid, det sekund rumpen rammer jorden.

Du kan så når hunden har forstået at ligge sig tage hånden længere og længere væk fra jorden når du siger dæk... Men husk babyskridt.. bare 5 cm af gangen, og kun når du har 100% succes hver gang du siger dæk!

 

Det er aldrig for sent at starte til hvalpetræning, men man kan også sagtens starte tidligere... Dexter var vidst 10 eller 12 uger da vi startede og jeg synes det var aaaaaaaaaalt for tidligt! Han var jo bare en baaaaby! han elskede det dog!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej allesammen.

 

Dejligt med alle svarene, tak! Hun er meget nysgerrig og hun løber allerede rundt udenfor huset med sele og line på, så det er bare super. :-D (vi bor på 1 sal)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...