HJÆLP - søger gode råd til opdragelse af hvalp.

[Gæst annenygaard]

Hej alle.

 

Jeg er ny herinde, så håber i vil tage godt imod mig og hjælpe/vejlede på bedste vis.

Min kæreste og jeg blev i april "forældre" til en lille blandingshund (minipuddel, westi og pekingeser). Hun er det dejligste væsen på 4 ben, jeg nogensinde har mødt. Det er første gang nogen af os har hund, men kender en del seriøse hundeejere, som går enormt op i opdragelse og adfærd og vi har søgt råd hos dem, men lige lidt hjælper det. Så her kommer vores problemer én gang for alle, i håb om i kan hjælpe os af med bare nogle af dem.

 

I starten var hun helt rolig, så kærlig og skøn og sov rigtig meget. Det er klart. Efter få dage var hun faldet til og gik totalt amok, hver gang man kiggede på hende - af glæde, vel og mærket

 

Nu er hun lidt over 4 måneder og vi må vidst erkende at hun er kommet i "trods alderen". Vi er mildt sagt ved at blive sindsyge og beder til, at det går over. Vi elsker hende trods alt, man kan ikke andet, hun er skøn.

Hun lærte i løbet af de første 3 uger at sitte, dække, komme når vi kaldte, give pote, vente på værsgo, få klippet negle, hoppe op i kurven når vi knipsede og at seng og andre møbler var forbudt område for hundi.

Nu er det pludselig som om alt er glemt. Hun vil stadig sitte, dække og give pote. Men det andet kniber lidt. Og at komme når vi kalder, når vi ude, er helt umuligt. Hun spurter rundt og ligner en der synger "na na na na naaaa, i kan ikke fange mig, muhahah". Hun er vidst den eneste der griner.

 

Desuden er min kæreste og jeg ret uenige i hundeopdragelsen og har overvejet om det måske har indflydelse på hendes opførsel. Han "straffer" hende ved at tage hende i nakken (ligesom hundemor), når hun gør noget hun ikke må og roser kort, når hun gør noget godt. Han leger rigtig meget med hende og hun har stor respekt for ham. Normalt. I øjeblikket er det ingen af os.

Jeg har en lidt anden holdning. Jeg straffer hende ikke, men ignorerer hende og går væk fra hende og roser stort, så snart hun viser den adfærd jeg ønsker. Jeg leger også meget med hende og arbejder på nogle mærkelige tidspunkter, så jeg er meget alene hjemme med hende og ja, i det hele taget rigtig meget sammen med hende. Til gengæld har hun ikke så stor respekt for mig. Hun bider i mine fingre, bukser, sko osv. Men min kæreste rører hun ikke. SKAL man virkelig kunne blive sur på hende, før hun vil høre efter? Allerede før vi fik hende fik jeg banket ind i hovedet at jeg ikke måtte skælde ud eller straffe hende, men skulle ignorere hende og rose hende, når hun "makkede" ret.

 

En anden ting er, at hun er enormt svær at få til at spise. Vi har lige skiftet fodder for 3. gang og det er et lidt større hit, men hun er ikke så vild efter mad som hun var i starten. Fra den ene dag til den anden var det bare ikke spændende mere. Hun startede med at spise fra gulvet, hvor vi spredte det ud over det hele og det ville hun en dag pludselig ikke længere. Så fik hun i skålen. Det var et hit i ca. 3 dage og nu vil hun helst ikke nogle af delene, men det står i skålen, så hun kan spise når hun vil. Jeg forbarmede mig over hende, for vi fik fortalt at vi skulle give hende et kvarter til at begynde at spise og gjorde hun det ikke, skulle vi fjerne det igen og hun måtte ikke få noget før næste måltid. Men jeg hader selv at være sulten, så kunne ikke bære at se skuffelsen i hendes øjne når jeg sad og spiste, så nu står det fremme altid.

 

En 3. ting er, at hun er UMULIG at gå tur med. Hun går med sele, men hun trækker og hiver som en i helvede, så hun slår kolbøtter og jeg ved ikke hvad! Vi har prøvet at gå over til halsbånd og så gik hun som en drøm i ca. 3 dage og så var alt ved det gamle.

 

WHAT TO DO! Hun er en umulig lille lort i øjeblikket og vi er tydeligvis i vilderede over, hvordan og hvorledes vi egentlig skal gribe de forskellige problemstillinger an. Håber virkelig i kan hjælpe, så vi kan blive gode "forældre" og hun en dejlig hund!

[korvis]

Hej alle.

 

Jeg er ny herinde, så håber i vil tage godt imod mig og hjælpe/vejlede på bedste vis.

Min kæreste og jeg blev i april "forældre" til en lille blandingshund (minipuddel, westi og pekingeser). Hun er det dejligste væsen på 4 ben, jeg nogensinde har mødt. Det er første gang nogen af os har hund, men kender en del seriøse hundeejere, som går enormt op i opdragelse og adfærd og vi har søgt råd hos dem, men lige lidt hjælper det. Så her kommer vores problemer én gang for alle, i håb om i kan hjælpe os af med bare nogle af dem.

 

I starten var hun helt rolig, så kærlig og skøn og sov rigtig meget. Det er klart. Efter få dage var hun faldet til og gik totalt amok, hver gang man kiggede på hende - af glæde, vel og mærket

 

Nu er hun lidt over 4 måneder og vi må vidst erkende at hun er kommet i "trods alderen". Vi er mildt sagt ved at blive sindsyge og beder til, at det går over. Vi elsker hende trods alt, man kan ikke andet, hun er skøn.

Hun lærte i løbet af de første 3 uger at sitte, dække, komme når vi kaldte, give pote, vente på værsgo, få klippet negle, hoppe op i kurven når vi knipsede og at seng og andre møbler var forbudt område for hundi.

Nu er det pludselig som om alt er glemt. Hun vil stadig sitte, dække og give pote. Men det andet kniber lidt. Og at komme når vi kalder, når vi ude, er helt umuligt. Hun spurter rundt og ligner en der synger "na na na na naaaa, i kan ikke fange mig, muhahah". Hun er vidst den eneste der griner.

Glæd dig over at du har en helt normal hvalp! Lige nu ER alt glemt. Samarbejdsviljen er nok også på en mindre udflugt lige nu. Prøv at undgå konfliktsituationer, bed hende kun om ting du ved vil lykkes, og glæd dig over at det går over på et tidspunkt!

 

 

Desuden er min kæreste og jeg ret uenige i hundeopdragelsen og har overvejet om det måske har indflydelse på hendes opførsel. Han "straffer" hende ved at tage hende i nakken (ligesom hundemor), når hun gør noget hun ikke må og roser kort, når hun gør noget godt. Han leger rigtig meget med hende og hun har stor respekt for ham. Normalt. I øjeblikket er det ingen af os.

Dumt. Det vi tror er respekt, er tit bare det at hunden har opdaget at personen vist ikke er helt tilregnelig, så det er bedst at holde sig lidt dæmpet...

Jeg har en lidt anden holdning. Jeg straffer hende ikke, men ignorerer hende og går væk fra hende og roser stort, så snart hun viser den adfærd jeg ønsker.

Godt!

Jeg leger også meget med hende og arbejder på nogle mærkelige tidspunkter, så jeg er meget alene hjemme med hende og ja, i det hele taget rigtig meget sammen med hende. Til gengæld har hun ikke så stor respekt for mig. Hun bider i mine fingre, bukser, sko osv. Men min kæreste rører hun ikke. SKAL man virkelig kunne blive sur på hende, før hun vil høre efter? Allerede før vi fik hende fik jeg banket ind i hovedet at jeg ikke måtte skælde ud eller straffe hende, men skulle ignorere hende og rose hende, når hun "makkede" ret.

Der ligger flere gode tråde omkring hvalpe og bideri her inde, prøv at søge!

En anden ting er, at hun er enormt svær at få til at spise. Vi har lige skiftet fodder for 3. gang og det er et lidt større hit, men hun er ikke så vild efter mad som hun var i starten. Fra den ene dag til den anden var det bare ikke spændende mere. Hun startede med at spise fra gulvet, hvor vi spredte det ud over det hele og det ville hun en dag pludselig ikke længere. Så fik hun i skålen. Det var et hit i ca. 3 dage og nu vil hun helst ikke nogle af delene, men det står i skålen, så hun kan spise når hun vil. Jeg forbarmede mig over hende, for vi fik fortalt at vi skulle give hende et kvarter til at begynde at spise og gjorde hun det ikke, skulle vi fjerne det igen og hun måtte ikke få noget før næste måltid. Men jeg hader selv at være sulten, så kunne ikke bære at se skuffelsen i hendes øjne når jeg sad og spiste, så nu står det fremme altid.

Mange hunde har de der perioder hvor de ikke er så madglade, og hvor tingene kun er spændende i få dage. Så længe hunden ser ok ud, er det som regel ikke noget at bekymre sig om, det kommer tilbage igen.

 

En 3. ting er, at hun er UMULIG at gå tur med. Hun går med sele, men hun trækker og hiver som en i helvede, så hun slår kolbøtter og jeg ved ikke hvad! Vi har prøvet at gå over til halsbånd og så gik hun som en drøm i ca. 3 dage og så var alt ved det gamle.

Nogle oplever at det er sværere for en hund at gå pænt i sele. På den anden side er det ikke ret sundt for en hund at trække når man går i snor. Men hunde ved jo ikke af sig selv hvad det indebærer at gå pænt - så det skal I lære den. Før den har lært "øvelsen" at gå pænt, så kan man ikke kræve at den gør det...

 

WHAT TO DO! Hun er en umulig lille lort i øjeblikket og vi er tydeligvis i vilderede over, hvordan og hvorledes vi egentlig skal gribe de forskellige problemstillinger an. Håber virkelig i kan hjælpe, så vi kan blive gode "forældre" og hun en dejlig hund!

 

Bid tænderne sammen og sig efter mig: det-går-over-det-går-over... Søg lidt rundt i trådene herinde, så tror jeg at I opdager at I ikke er de eneste der oplever sådan en "umulig lille lort", og at der er masser af hjælp at hente i de andres erfaringer!

[Ulla H]

Du er så bestemt ikke den 1 ste nye hvalpeejer, der skriver sådan . - For mig lyder din hvalp helt normal.

Mht appetit , så er dens behov lige nu måske ikke så stort. Dens tilvækst vil sikkert gå langsomt fra nu af. Dårlig hvalpeappetit kan stamme fra ondt pga tandskift , løse tænder og ømme gummer, som ved børn. Prøv evt at opbløde dens foder i vand og se om det hjælper.

Din hvalp er ikke i trods alderen ,men i en alder, hvor kropslig udfoldelse og nysgerrighed udvikles meget. Ala et 1 årig barn, der lige har lært at gå. Verden er større end de troede og skal undersøges. hvis den ikke evnede dette, var den da hæmmet i sin udvikling.

Hvor mange hundemødre har din kæreste set nappe deres afkom i nakken ????. Masser af hvalpeopdrætterer har nemlig aldrig set det.Måske er det kun småneurotiske tæver, der gør dette, og normal afvises kun hvalpe, hvis de bidder i tævens patter. Så drop dette.Ofte vil en for hvalpen så uforståelig handling fra ejer ophidse den yderligerer. Og den er stadig for lille til at styre sit temperament.

Læs nogle hundebøger vedr hvalpes udvikling, mener Lone Greva har skrevet en rigtig god en.

Mht gåture, så kommer det med træning, men forlang ikke for meget, det er urealistisk i hendes alder.

Og så tillykke med jeres livsstykke, hun bliver tidlig nok voksen , kan du tro.

Allerede i 6 mdr´s alderen kan 1 ste løbetid risikeres.

Så nyd endelig den korte hvalpetid- med stor tålmodighed.