Aggresiv / Angst hund

[Gæst Therocc]

Hej. Mig og min kæreste hentede sidste lørdag en hund på internat. Da vi længe har talt om at få os en hund. Vi tog ud til internatet fortalte om vores"behov" altså hvor vi bor osv. og at det gerne skulle være en hund som kunne med andre hunde da vi bor 2 min fra en stor hundeskov, Vi fik rådet en hund som vi forelskede os i med det samme.

 

Vi fik beskeden om at han ikke kunne med andre han hunde men at det ikke var alle. Hvilket for mig virker ganske naturligt.?

 

Dog fandt vi senere ud af at det er fuldstændig ligemeget hvilken hund vi møder så ser han rødt. kæmper for at komme mod hunden og gør helt vildt, altså aggresivt og ikke af lyst til leg. Vi talte længe om det og aftalte, At vi ville prøve at træne det med ham. Ved at gå ind foran for at aflede. bruge godbider og alle de råd vi har kunnet finde og fået tilrådet af hunde trænere. Ved godt det måske kræver mere end en uge at træne sådanne ting, men igår var den gal vi passerede en som kom gående modsat og han snappede manden i hånden til min store forskrækkelse da han ellers intet har vist over for andre mennesker end glæde. Nu er jeg så alvorligt bange for at han er for traumatiseret af evt. tidligere hændelser og at der intet er at gøre.

 

Føler at internatet burde have gjort det bedre da de har haft ham stående i en måned. Det knuser mit hjerte, at han måske er så angst at han er utilregnelig og bare tanken om hvad han kan have været igennem er forfærdelig. Vil kontakte internatet senere idag og prøve at finde en løsning men er bange for de er fuldstændig ligeglade. Og jeg ville hade mig selv for at skulle aflevere ham tilbage til sådan et sted hvis de ikke har mere interesse i hunden end det som denne historie giver udtryk for...

[Umulia]

Et internat er et meget fremmed sted for de fleste hunde, da de jo kommer fra helt andre omgivelser, hvor de f.eks. ikke har været nødt til at stå i bur med mange andre hunde som naboer. Derfor er det svært for personalet at vurdere deres adfærd helt korrekt.

 

Selvfølgelig er det ærgerligt for jer at I har fået en hund, der ikke lever op til jeres forventninger, men det er ikke nødvendigvis internatets skyld.

 

Noget andet er at det ikke er alle voksne hunde, der bryder sig om at komme i hundeskov. Hvis det er vigtigt for jer at gå tur der, vil det bedste nok være at I får jer en hvalp af social race, som f.eks. Pudel eller Labrador, og vænner den til hundeskoven fra start.

 

PS: Jeg tilføjer lige noget, da jeg ikke havde set godt nok efter fra starten af... I har kun haft hunden en uge. Mine erfaringer med omplaceringshunde siger at man først kan se hundens egentlige personlighed og normale adfærd efter 3 - 4 uger. Måske er jeres nye hund usikker fordi den har skiftet hjem, og har ikke fuld tillid til jer endnu. Hviske træningsmetoder I anvender vil være afgørende for om I får et godt resultat - omplaceringshunde bør kun trænes med positiv forstærkning.

 

Jeg vil anbefale nogle kontaktøvelser og små lette tricks for at styrke båndet med jer. Så vil I måske se at hunden begynder at slappe mere af på gåture.

 

Men hvis I virkelig føler at det er den forkerte hund, I har fået, er der ingen der vil bebrejde jer for at levere den tilbage - en hund fortjener at være der hvor den er ønsket. Måske findes der en anden potentiel ejer, der ikke har samme behov for en social hund, som I har.

Redigeret Juli 7, 2012 af Umulia

[Gæst Therocc]

Problemet er ikke så meget hundeskoven, vi er begyndt at gå andre ture efter vi fandt ud af det. problemet ligger i at han uden varsel sprang til side og snappede en mand i hånden som gik forbi. Ja det kan være noget i hans fortid som har trigget ham. Og derfor kom det også som et stort chok for mig, da han som sagt slet ikke har vist sådanne tegn tidligere, den største frustration ligger i at jeg vil ham det bedste. Men jeg kan ikke have en hund som bider uden varsel.

[Umulia]

Problemet er ikke så meget hundeskoven, vi er begyndt at gå andre ture efter vi fandt ud af det. problemet ligger i at han uden varsel sprang til side og snappede en mand i hånden som gik forbi. Ja det kan være noget i hans fortid som har trigget ham. Og derfor kom det også som et stort chok for mig, da han som sagt slet ikke har vist sådanne tegn tidligere, den største frustration ligger i at jeg vil ham det bedste. Men jeg kan ikke have en hund som bider uden varsel.

 

Jeg forstår godt at det var et chok, og at det har fået jer til at tvivle. Problemet er, at når folk fortæller, at deres hund gjorde et eller andet "uden varsel" er det næsten aldrig sandt. Hunde giver en masse signaler via kropssprog, som fortæller om deres sindstilstand før de begynder at knurre eller bide. Men det kræver noget øvelse og erfaring at se det.

Hvis dette er jeres første hund, har I selvfølgelig ikke den erfaring, og så er der ikke noget at sige til hvis I synes opgaven virker for stor.

 

En ting I kunne gøre - men som selvfølgelig koster lidt - er at få en professionel adfærdsbehandler til at vurdere hunden, og give jer nogle redskaber I kan bruge i hverdagen til at gøre den mere tryg, og forudsige eventuelle episoder som den med den fremmede mand.

[Biene]

DcH's konsulenttjeneste - Danmarks civile Hundeførerforening

 

Det er gratis at få hjælp her, det koster kun evt. kørepenge.

[Gæst Buddha]

Han lyder rigtig bange :ae: Ville det være en mulighed at få en adfærdsbehandler ud? Alt efter hvor i landet du bor, er jeg sikker på at der er nogen som kan anbefale nogle bestemte som de kender/selv har brugt, så man er helt sikker på at træneren træner med positive metoder.

 

Ellers tænker jeg at i måske kan have gavn af noget beroligende/angstdæmpende naturmedicin?? Vi har brugt det til vores omkring nytårsaften og den anden omkring flytning. Det er som skrevet naturmedicin og kan vist ikke overdoseres - dog kan man ikke garantere at det virker ligeså godt på alle hunde.

 

Vi brugte Zylkene (kan købes på nettet eller hos en dyrlæge) sammen med Bachs Rescue Remedy (kan købes hos Matas).

[Umulia]

Er lidt nysgerrig - hvilken race/blanding er hunden og ca. hvor gammel? Og hvilket køn?

[Ulla H]

Jeg fik for 14 år siden en ung cockerhan på 13-14 mdr til socialisering efter tvangsfjernelse . Han var kasseret til videreformidling på DB internat og kom tilbage til opdrætter, der jo stod i hans papirer.

Han kunne have gjort det samme , eller alternativt bidt mig i benet, ved ophidselse af for tæt kontakt til anden hund, eller folk, der kom forbi og kiggede ham i øjnene.

Sådan en unghund har jo efter omplacering et noget forhøjet stresshormonproduktion, og dette taer tid om at komme tilbage på normalt niveau.

I skal her i starten selv finde den afstand , der skal til , så han ikke flaner ud, evt så skifte fortov, Alt der kommer mod een kan virke truende. Min var også udfarende overfor fremmede tæver i starten, bare ikke mine egne, det turde han ikke.

Undgå alle ophidselser ved nærkomtakt og find evt et lydighedshold, hvor både træner og deltagerer accepterer at de skal bruges til tilvænning til hunde omkring ham, sådan meget lidt af gangen.

Jeg fik fuldstændig styr på min, dog ved hjælp af en ,jeg kunne sparre alle hans reaktioner med.

Det er knoglehård, så overvej , om I magter det.Når det lykkedes er det virkelig fantastisk.

[Gæst Therocc]

Det er en Dalmatiner/greyhound han hund på 2½år. Så havde godt forventet udfordringer på nogle punkter, Hans tidligere ejer skulle have været misbruger, og når han/hun ikke var hjemme skulle han have stået bundet til et træ i haven. Var indstillet på at han skulle lære ting fra bunden han lærer dog lyn hurtigt så på det punkt har han været skøn. Har haft hund næsten hele mit liv. Også en overdragelses hund som spurtede rundt i møbler osv men som endte med at være en skøn familie hund. Og ville aldrig give op hvis jeg var sikker på han kunne ændre adfærd. men er bange for det kan ligge så dybt i ham efter hvad han måtte have været igennem. Ved ikke nok om hunde til at kunne fortælle om det kan være tilfældet.? Og da vi bor i et godt befolket område vil vi møde mennesker. katte. hunde og ofte frøer når vi er ude på vores gå ture. i mandags var vi i en indhegning i skoven og træne indkald da der kom en mand med en anden hund, Kvik som han hedder glemte alt og spurgtede med høj fart mod den lille hund men stoppede få meter før og gøede, fik kaldt ham til mig med godbider og roste ham vildt for det. så der er da også positive ting i det hele heldigvis.

 

Der er ting som taler både godt og dårligt. Han er en fantastisk hund her hjemme fyldt med kærlighed og våde kys og vi forelskede os som sagt i ham med det samme.

 

men det føles som 2 helt forskellige hunde hjemme og når fanden tager ved ham. Og er bange for vi ikke magter ham, ønsker ham som sagt kun det bedste.

[luckyluna]

Det lyder som om i har fået et stort arbejde i ham. Jeg synes bestemt i skal kontakte internatet og høre om hans nuværende adfærd slet ikke stemmer overnes med hvad de har set.

 

Han lyder meget usikker og ja, det er et rigtig stort arbejde at ændre, især hvis i bor meget befolket, hvor han hele tiden vil møde hunde ovs han ikke kan takle.

 

Jeg er sikker på nogen hende kan henvise jer til en dygtig adfærdsbehndler i jeres område hvis i spør, så kan i måske få en vurdering af om det er realistisk for jer at rette ham op, eller det er bedre han får et roligere hjem på landet, hvor han ikke møder så mange skræmmende ting:)

[Umulia]

men det føles som 2 helt forskellige hunde hjemme og når fanden tager ved ham.

 

Jeg har sådan en. Hun var 11 måneder da jeg overtog hende fra et kvaj af en ejer, der havde givet hende tæsk.

Vold er aldrig nogen god opdragelsesmetode, og da slet ikke ved følsomme racer som Greyhound og Grand Danois.

Jeg brugte rigtig meget tid på træning det første år, og nåede så langt som jeg tror det er muligt med hende. Det er stadig ikke nemt at passere andre hunde, dog meget bedre end i begyndelsen, hvor hun nærmest fik en total nedsmeltning.

Det har været et stort arbejde, og der skal tages en del hensyn i hverdagen, selv i dag, 6 år efter. Men vi er meget glade for hende, og jeg fortryder ikke at jeg beholdt hende, efter det gik op for mig hvor messed up hun var.

 

Jeg synes ellers jeres hund lyder som en dejlig blanding, og han er garanteret meget smuk. Dalmatineren er som regel glad og stabil af temperament, men meget aktiv og motionskrævende. Greyhound'en er mere rolig, en puttehund, men også med tendens til nervøsitet. Der kan være aggressive tendenser i racen, især hvis den er af løbs-linier. Det har I jo ingen mulighed for at vide.

[Lonny]

Hvis han har stået en måned på internat, så er han på nuværende tidspunkt utroligt stresset, og hans allerstørste behov er ro og trygge omgivelser.

 

Så hvis jeg var jer, så ville jeg kun gå nogle korte ture i områder uden alt for mange andre mennesker og hunde, og derhjemme ville jeg ikke kræver noget af ham, jeg ville undlade træning eller lignende da han på nuværende tidspunkt slet ikke kan rumme det.

 

Efter én til to uger i total ro og fred så kan I begynde at forvente at han vil opfører sig som en "normal" hund, men lige nu er hans stressniveau så højt at han vil overreagerer på helt normale ting fordi at han slet ikke kan rumme det.

 

Det ærgrer mig at man på internaterne ikke oplyser om at det rent faktisk er de færreste normale hunde der kan tåle at være der i længere tid, og at de som oftest er utroligt stressede når man får dem, og derfor er første priotet at få hunden ned i gear. Husk at hunden har stået et fremmed sted i en måned, omgivet af ukendt larm, hundegøen, dufte af fremmede hunde den ikke kan se, et minimum af menneskelig kontakt fordi at tiden bare ikke er til det når man skal passe så mange hunde. Jeg har arbejdet lidt som frivillig på sådan et internat, og det der overraskede mig mest var rent faktisk hvor lidt menneskelig kontakt disse hunde fik, ofte havde en hund kun fået 10-15 minutters menneskelig selskab på en hel dag, og dermed kun 10-15 minutters aktivering...

 

Ovenstående er ikke kritik af internaterne, de gør hvad de kan med de midler de har.

[Gæst Greyhounds]

Umulia -

[Umulia]

Greyhounds -