Løse hunde uden tilkald.

[Gæst Sus&Siku]

Her de sidste 2 aftener har min mor passet Siku og jeg har gået tur med ham (kl 23.30) begge aftener. I foregårs lagde jeg mærke til en "underlig" mand, som gik rundt og kiggede ind i folks haver! Min mor bor i et villakvarter, hvor der ofte er indbrud.

 

Igår ser jeg ham så igen og jeg vælger, at skynde mig ind efter Siku for at komme på gåtur. Vi går op på det grønne areal, hvor manden havde stået og kigget efter mig! Og ja, der går han så oppe, det er mørkt, så kan ikke se andet end hans skikkelse.

 

Kort tid efter reagere Siku, piver, hele ryggen rejser sig. Der kommer løbene 2 store goldenretrivere mod os. Halerne står lige i vejret på dem. Jeg får samlet Siku op og råbt til manden, om hans hunde er fredelige?! Han kan ikke kalde hundene til sig og kommer løbende hen til os. Derefter spørg han om Siku er en tæve i løbetid????

 

Begge hans hunde er hanner og Siku reagere pivene, ryggen er rejst og er angst for dem.

 

Han troede nok, han kunne gå løse med hundene, når klokken var så mange. Hans eneste bekymring var tæver i løbetid!

 

Mange hundeejere i det kvarter lukker deres hunde ud på egen hånd, hvor de selv løber op på de grønne fælles arealer. Generelt har jeg intet imod løse hunde, normalt gør de intet. Meeen jeg vil jo gerne give Siku så mange gode oplevelser som muligt med fremmede hunde... Han reagere meget forskelligt, alt efter str og alder, de andre hunde har. Lige fra at være en bisse, som gøer, snerre, viser tænder, til at pive, angst og underkaste sig promte.

[Louisen]

Det er et stort problem, som man også oplever herinde i København.

 

Der er desværre en tendens i byen til, at fordi der kan være langt til nærmeste skove, strande og fredelige områder, så må man godt ignorere påbud om snor der ellers er skiltet med ved alle indgange, når man går i visse parker.

I nogle er det værre end andre og som regel skal man søge hen på kirkegårdene, før folk ... som regel ... har respekt for gravfreden, omend ikke for andres uvilje over for deres egen indkaldsløse hund.

 

 

Problemet har været rejst i DKKs medlemsblad "Hunden", fordi ejerne til frygtsomme hunde ikke er enige med ejerne af de indkaldsløse hunde i, at der "Jo ikke er sket noget", når en, godt nok fredelig, hund uden kontrol har opsøgt en anden hund i snor. For hunden i snor kan have traumer fra tidligere eller være af den opfattelse, at den er forsvarsløs og udsat pga. snoren. Eller også taber den slet og ret fatningen, når en fremmed hund kommer løbende vild og løs imod den uden nogen form for kontrol.

 

Som ejer af en hund, der ikke kan med ALLE hunde, synes jeg heller ikke, at der "ikke sker noget". Udover at jeg bakser som en Sisyfos med at genoprette Taikis tillid til at fremmede hunde kan ignoreres og passeres roligt - hvilket svært lader sig gøre med en social løs hund der ikke lystrer sin ejer - så får JEG også en dårlig oplevelse. Det er svært, at udstråle den rette energi, når man selv bliver usikker og angst når en fremmed, løs og måske vild hund nærmer sig.

For sit indre blik forestiller man sig, at den måske ikke finder sig i hverken ens egens hund attituder eller at et fremmed menneske stiller sig imellem og forsøger, at sige Nej og få den væk. Man ender måske med at tage sin hund op, vel vidende at hvis den anden hund vil have fat i den, er man nem at vælte ved at ruske i benet eller simpelthen bare løbe over ende.

 

Al denne nervøsitet forplanter sig gennem snoren til ens hund, der reagerer negativt på dette. Og så er der altså lagt i ovnen til et møde, som udover at være ubehageligt, kan være decideret farligt for alle involverede parter - som så ikke inkluderer den anden hunds ejer, der kommer løbende alt for langt bag ved sin hund.

 

 

Jeg ved ikke hvad man kan gøre, udover at vise sin frustration meget tydeligt over for den anden ejer og håbe, at det kommer ind på lystavlen. Jeg har tit brugt udtryk som "Jeg håber at du er forsikret for ellers bliver det da dyrt for dig en dag" eller "Er du ikke godt SØD at have din hund i snor indtil du rent faktisk har styr på den???" eller "Næste gang sparker jeg måske din hund, for at få den væk fra min. Jeg har jo ikke andre valg".

 

Det betyder, at jeg - og dermed også min hund - stemples og her hvor jeg bor, indbefatter det desværre sjældent bare den ene ejers opfattelse. I denne bydel kender de fleste hundeejere hinanden og i sidste ínstant risikerer jeg at min hund aldrig må hilse på selv de af hundene, han fungerer godt med her i området, fordi han og jeg bliver stemplet som "umulig hund og sur ejer".

 

 

 

Det er et problem, som går igen rigtig mange steder og det er enormt træls.

[Umulia]

Ikke for nødvendigvis at forsvare nogen, men jeg tror det er en meget almenmenneskelig tendens at tage den slags chancer - går den, så går den. Jeg gør det også selv, med Vinnie, som reagerer kraftigt på andre hunde, og ikke er 100% indkaldssikker. Jeg går med hende på tidspunkter og steder, hvor jeg ikke regner med at møde andre. Som regel holder det stik, men ikke altid. Der er f.eks. et sted, jeg er holdt op med at komme nu, efter at vi mødte en med hund i fleksline. Der skete ingenting, for jeg fik øje på hunden og tog fat i Vinnie, men jeg vil ikke risikere at det samme sker igen. Vinnie har faktisk ikke løbet løs siden, og det var sidste sommer. Det giver mig lidt dårlig samvittighed at hun ikke længere får den oplevelse. Sådan tror jeg at flere hundeejere har det.

 

Hvis den mand har luftet sine hunde på den måde i længere tid, og det er gået godt, så tager han jo chancen igen. Men nu har sikkert fået noget at tænke over.

[Stefano Fava]

Så er det dejligt, at jeg har en lang tur om søen(8km ca) hvor jeg kan se langt og vidt. Ville ikke turde gå linefrit med hunden andre steder, men på det her stykke er folk så bange for min hund æder kaninunger eller rådyr.

[Therese]

Ikke for nødvendigvis at forsvare nogen, men jeg tror det er en meget almenmenneskelig tendens at tage den slags chancer - går den, så går den. Jeg gør det også selv, med Vinnie, som reagerer kraftigt på andre hunde, og ikke er 100% indkaldssikker. Jeg går med hende på tidspunkter og steder, hvor jeg ikke regner med at møde andre. Som regel holder det stik, men ikke altid. Der er f.eks. et sted, jeg er holdt op med at komme nu, efter at vi mødte en med hund i fleksline. Der skete ingenting, for jeg fik øje på hunden og tog fat i Vinnie, men jeg vil ikke risikere at det samme sker igen. Vinnie har faktisk ikke løbet løs siden, og det var sidste sommer. Det giver mig lidt dårlig samvittighed at hun ikke længere får den oplevelse. Sådan tror jeg at flere hundeejere har det.

 

Hvis den mand har luftet sine hunde på den måde i længere tid, og det er gået godt, så tager han jo chancen igen. Men nu har sikkert fået noget at tænke over.

Det gjorde vi osse med vores tidligere hunde. Vi kørte i hundeskoven kl. 4.30 om morgenen for at undgå at møde nogen. Som regel gik det fint, men en dag var der en mand, der cyklede dernede med hans hund. Så ændrede vi bare ruten, så vi ikke stødte på ham mere, men det er jo sådan noget der sker. Altså, vi havde ikke lige forudset at støde på nogen kl. 5 om morgenen