Til jer med gigant racer - hvornår fik jeres hunde HD/AD fotograferet?

[Hestkjær]

Ja spørgsmålet er meget enkelt:

Jer med gigant racer hvor gamle var jeres hunde, da I fik dem HD og AD fotograferet?

 

Martha er næsten 20 mdr, og her i slutningen af august har vi 2 ugers ferie. Derfor tænkte jeg lidt, at vi ville lade hende fotografere der, fremfor at vente til hun er 24 mdr, som vi ellers normalt har holdt os til. Men til december, hvor hun bliver 24 mdr, så er der lige flyttet en lille ny vaps ind, og derfor er tiden og overskudet hertil måske ikke lige. Måske er det en unødvendig tanke?

Reglerne siger ifht vores race, at hunden skal være min 12 mdr til AD og 18 mdr til HD, så begge er overholdt, hvis vi gør det nu. Men er det bedre at vente? Eller ville I gøre det så tidligt som muligt på jeres hunde? Og evt hvorfor?

[CrazyDogLady]

Nala blev ikke fotograferet, men jeg ville ikke have skrubler ved at gøre det i jeres kommende ferie. Ved labben (som dog ikke er gigant) siger man at hunden minimum skal være 1 år og de fleste får deres fotograferet lige efter de er fyldt år...

[bernerazuro]

Jeg fik fotograferet Møffe første gang da han var et år - og ville gøre det igen. Bliver resultatet dårligt i form af løshed, ville jeg måske overveje en omfotografering ved 2års-alderen.

 

Møffe er blevet "om-fotograferet", da han sprang sit korsbånd - ingen bedring, desværre.

 

Grunden til den tidlige fotografering er, at jeg i fald resultatet er skidt, kan tage forbehold for dette i hverdagen. I avlsmæssig forstand er det også kun et plus om hunden er "fast nok" på dette tidspunkt, vil jeg mene.

[KimC]

Der er ingen af mine giganter der er blevet HD fotograferet. For det første skal de alligevel ikke bruges i avlen, så den eneste grund skulle være af hensyn til deres fremtidige helbred. Eftersom "mine" racer statistisk set ret sjældent rammes af HD i en grad der sænker livskvaliteten har jeg ikke fået dem HD fotograferet. Der er andre helbredsproblemer som de har større risiko for, og det bliver de undersøgt for, hvor det er muligt.

[Hopsa]

Jeg fik fotograferet Møffe første gang da han var et år - og ville gøre det igen. Bliver resultatet dårligt i form af løshed, ville jeg måske overveje en omfotografering ved 2års-alderen.

 

Møffe er blevet "om-fotograferet", da han sprang sit korsbånd - ingen bedring, desværre.

 

Grunden til den tidlige fotografering er, at jeg i fald resultatet er skidt, kan tage forbehold for dette i hverdagen. I avlsmæssig forstand er det også kun et plus om hunden er "fast nok" på dette tidspunkt, vil jeg mene.

 

Fats nok?

Kan du evt. uddybe?

 

Personligt ville jeg kun fotografere min hund tidligt hvis jeg havde mistanke om et problem, ellers ville jeg vente længst muligt.

Mange fotograferer tidligt i håb om en god status, men hvad er fidusen (for andre end den der ikke vil kende sandheden) i ikke at vente så man får et mere reelt billede?

Det nytter jo ikke noget at en hund er fotograferet med B-hofter som 18 mdr. gammel, hvis den når den er 2½ år gammel har udviklet D-hofter. Den gi'r jo det videre som den indeholder, om man vil kendes ved det eller ej.

Og så er der selvfølgelig den side af denne debat, at ingen rigtigt kan blive enige om i hvor høj grad dysplasi nedarves, så det er efterhånden ved at være ret håbløst at poste penge i undersøgelser der måske i sidste ende ingen indflydelse har på fremtidens hunde.

[bernerazuro]

Undskylder det sene svar - er ikke så meget på for tiden.

 

Fats nok?

Kan du evt. uddybe?

 

Det ses jo ofte, at hunde med løse hofter bliver mere faste med alderen. I bernerkredse omfotograferes hundene rigtig ofte og får en bedre status ved 2. fotografering, fordi ledene ikke længere er så løse her. Jeg blev selv anbefaldet det med Møffe, der endte ud med D/E-hofter - udelukkende på baggrund af løshed.

 

Og netop løsheden er jo i stor grad det, der er skyld i dysplasien, fordi lårknoglekuglen glider rundt i skålen (og hvis det er rigtig grelt, faktisk falder ud af den) og dermed skaber slid.

 

Personligt ville jeg kun fotografere min hund tidligt hvis jeg havde mistanke om et problem, ellers ville jeg vente længst muligt.

Mange fotograferer tidligt i håb om en god status, men hvad er fidusen (for andre end den der ikke vil kende sandheden) i ikke at vente så man får et mere reelt billede?

Det nytter jo ikke noget at en hund er fotograferet med B-hofter som 18 mdr. gammel, hvis den når den er 2½ år gammel har udviklet D-hofter. Den gi'r jo det videre som den indeholder, om man vil kendes ved det eller ej.

Og så er der selvfølgelig den side af denne debat, at ingen rigtigt kan blive enige om i hvor høj grad dysplasi nedarves, så det er efterhånden ved at være ret håbløst at poste penge i undersøgelser der måske i sidste ende ingen indflydelse har på fremtidens hunde.

 

Jeg er så personligt ikke et sekund i tvivl om, at hofteledsdysplasi er primært arveligt. Ellers ville der jo ikke findes racer, der er dybt plaget (berner, schæfer) og racer, hvor det så at skrive ikke eksisterer i den registrerede avl (hovawarten). Og hvis det skulle vise sig at være noget, der betinges af hundens kropsbygning (racens standard), så må man jo diskutere, om det kan forsvares at have den raceavl vi har i dag... Men det er så OT.

 

Anyways, hvis en hund har nogle gode hofter (som i A eller B), hvor ofte sker det så lige, at de udvikler sig i skidt retning, hvis hofteskål og lårkugle passer perfekt sammen? Jeg aner det ærlig talt ikke, men synes ikke at have hørt synderligt om det, udover hvad der kan tilskrives vel almindelig slidgigt? Noget en hund så selvfølgelig kan være mere eller mindre disponeret for. Det er bare mine tanker i dette afsnit, jeg ved det ikke og synes, det er svært at finde noget mere præcist om det - og derfor jeg spørger.