Alene hjemme problemer - begrænset plads vs. hele huset

[Gæst Sitto]

Et alene hjemme problem som jeg ikke umiddelbart lige kan regne løsningen ud på alene.

Jeg er helt med på hvordan man træner alene hjemme problemer og fremgangsmåden osv., ingen problemer dér. Har trænet Ayo - som var lang tid om at lære at være alene - og Kency som var direkte bange for at blive forladt. Så det er ikke dér problemet ligger..

 

MEN - vi står nu med to hunde hvoraf den ene kun kan finde ud af at være på begrænset plads og éen som vil have hele huset *suk* Vi troede at Ayo var så stabil at hun godt kunne være alene i resten af huset med Liva - men det kan hun altså ikke. Hun er nødt til at være i soveværelset på begrænset plads - og det er heller ikke nok at døren til soveværelset bare står åben så hun kan gå derind - det gør hun ikke, hun kører sig selv op og stresser - hvorimod så snart hun er smidt i soveværelset så sover hun hele dagen væk..

 

Liva derimod har det bedst med at have mest plads og fysisk kan se os gå ud af hovedøren. Hun er ikke hundrede procent stabil i dét heller endnu, slet ikke - men dog har vi været oppe på noget mere alene tid dér end vi kan komme inde i soveværelset - derinde falder hun aldrig rigtig til ro.

 

Vi har sat en DAP-ting i stikkontakten - og givet Liva Zylkene piller. Ingen ændring so far. Vi har også prøvet at have hende i bur, for i bilen er det ok at blive forladt, hvis vi lige skal ind og handle - men bur indenfor, det hjælper heller ikke.

 

Jeg vil ikke sige at Liva er angst for at være alene - men hun er heller ikke fan af det. Hun piver lidt, og så ligger hun sig ned og sover et par minutter - så piver hun lidt, og så kan de to lege 10 minutters tid sammen - men så snart hun ikke er beskæftiget af Ayo eller sove (og det er kun få minutter hun sover), så synes hun det er træls. Og pt virker Ayo ikke påvirket af Livas reaktion - men man er jo også lidt bange for om hun kan få et tilbagefald.. Så hvordan pokker løser vi det her?

 

Vi har trænet både i soveværelset og i hele huset fra bunden af - hvor vi er gået hurtigt ud, så ind igen - og lige så stille øget tiden. Men vi kommer ikke rigtig nogen vegne. For éen af hundene får ligesom sat en stopper for træningen... og at være alene-alene har Liva aldrig nogensinde været - hun har altid været vant til at have hunde omkring sig (hvor hun kom fra var der tre andre udover hende selv).

[Hopsa]

Kan du ikke sætte en børnelåge mellem soveværelse og resten, og så lade den ene være i soveværelset og den anden i resten af huset?

[AnjaCS]

Kan du ikke sætte en børnelåge mellem soveværelse og resten, og så lade den ene være i soveværelset og den anden i resten af huset?

 

Nøjagtig hvad jeg ville foreslå.

[JeanetteH]

Jep, ville også foreslå børnelåge i døren til soveværelse. Eller sætte en klods i, så døren står på klem. Lige nøjagtig så meget at Liva kan komme ind og ud, hvis hun vil

[Gæst Sitto]

Vi har forsøgt at holde dem adskilt så de stadig kunne se hinanden - så bruger de kræfterne på at forsøge at befri hinanden istedet. De vil gerne være sammen - for som skrevet, når Liva finder ro - så er det lige op af Ayo. :hjerte:

 

Men nu går vi helt from scratch igen - tilbage til babybaby-steps. Vi har været lidt påpasselige med at give dem ekstra lækre ting når de er alene - fordi vi lige skulle se hvordan de reagere overfor hinanden osv. - og i starten var Ayo lidt sippet når hun havde noget ekstra lækkert, men nu er hun ligeglad. Så nu begynder de at få en fyldt Kong når vi går - det var ligesom dén som blev vendepunktet i Ayos træning og hvor det for alvor begyndte at gå fremad - så det forsøger vi os nu - og så tilbage til de helt små skridt, og gentage det mange, mange gange inden vi går videre. Og så må vi se om ikke der sker fremskridt. Ingen af os har ferie mere - men vi har heldigvis pasningsmulighederne hos svigerforældrene.

 

Nu har vi været ude og gå en laaaang tur i skoven - og hundene har smidt sig i sofaen - når vi lige har været hjemme lidt mere tid, så gør jeg to Kong'er klar og så smider vi dem i soveværelset. Så må vi gå rigtig langsom fremad - og mon så ikke der sker fremskridt. Ayo virker til at være mere speciel end Liva trods alt, så jeg tror det er Liva som er nemmest at få omvendt.. og så har vi i hvert fald også stadig én hund som er helt cool, og det smitter forhåbentlig af på Liva.

 

Da jeg oprettede tråden havde jeg nok en mindre hjernenedsmeltning som tænkte "Åh f*ck! Ikke flere alene hjemme problemer!!!! :evil:" - en gåtur i skoven giver heldigvis nyt ilt til hjernen og et mere positivt syn på tingene Og jeg har en sød, sød kæreste som er hundrede procent med inde i træningen - og som har fuld forståelse for at vi må tilbage til babysteps igen og så gøre det endnu langsommere end før - vi må tænke på hende som en lille 8 ugers hvalp som SLET ikke kan være alene! Selvom det jo ikke helt er sandt - hverken alderen eller at hun SLET ikke kan - men hvis vi tænker sådan, så kan det ikke gå helt galt ifht træningstempoet. :blink:

 

Men jeg tror vitterligt ikke på at hun som sådan er bange for at blive forladt - og dét hjælper jo en del på det. For hun hyler ikke, hun ødelægger ikke tingene - hun spiser de ting man giver hende når man går - hun reagere ikke på at vi gør klar til at gå (overtøj, nøgler osv.) - hun er helt kold. Og hun kan også godt falde til ro og sove - og lege med Ayo. Men så kan hun også lige komme i tanke om at det egentlig ikke er så sjovt alligevel. Men nu må vi bare helt tilbage dertil hvor hun slet ikke når at tænke at det ikke er sjovt - og mon så ikke det kommer.

 

Vi må forsøge os med det her - og fungere dét ikke - så må vi prøve igen med et gitter imellem dem.

[Gæst Sitto]

Jep, ville også foreslå børnelåge i døren til soveværelse. Eller sætte en klods i, så døren står på klem. Lige nøjagtig så meget at Liva kan komme ind og ud, hvis hun vil

En klods dur bare ikke - for kan Liva komme ud, så kan Ayo også - og så går hun ud. Men så længe Ayo ikke har muligheden for at komme ud, så lægger hun sig bare til at sove - og så sover hun hele dagen væk. Ayo er 10 mdr nu og jeg har optaget hende være alene hjemme hver eneste dag siden vi fik hende - og når hun bare er i soveværelset så sover hun, der kommer ikke én eneste lyd fra hende. Men så snart hun har muligheden for at komme ud af soveværelset, så går hun ud - og så stresser hun sig selv fordi hun har mere plads at være på. Lige hér kunne man tvivle på hendes intelligens! Det kunne ellers være smart hvis Ayo bare var ok bare hun havde muligheden for at være i soveværelset, og hun selv valgte den til - således at der kunne være åben ud til gangen, så Liva kunne se os gå ud af hoveddøren og så selv vælge hvor hun ville være henne. Men det dur ikke for Ayo er muligheden er der - for så vælger hun ikke selv soveværelset til.

[PinPoynter]

men de skal vel også lære at være alene uden hinanden?

[cs-dumle]

Hvis ikke de kan være på hver side af børnegitter i soveværelset hvad så med at de begge er i soveværelset med børnegitter i? Så kunne Ayo få ro og der ville stadig være et klart signal til Liva om at i går (børnelåge og hun kan bedre se det).

 

Vi endte også med en hund der gerne vil have hele huset (Nova) og Dumle der bare skal være i buret. Vi forsøgte at have dem i hver deres rum, men det stressede dem så meget at vi endte med at prøve med begge hunde i bur (ville ikke have at Nova rendte og forstyrrede Dumle), så de kunne se hinanden. Så fik vi to hunde der sov alene-tid væk. Det hjalp åbenbart begge hunde at kunne se hinanden og Nova kunne fra hendes bur se at Dumle bare sov og så gjorde hun også (hun var så også burtrænet på forhånd).

[Gæst Sitto]

men de skal vel også lære at være alene uden hinanden?

Det er ikke vores plan. Vi har aldrig brug for at de er alene hver for sig - så som det er lige pt, så er det ikke noget vi vil bruge kræfter på. Jeg går ikke til træning o.lign. med dem - så er vi afsted med hundene til noget, så er det altid begge hunde, aldrig hver for sig.

 

Hvis ikke de kan være på hver side af børnegitter i soveværelset hvad så med at de begge er i soveværelset med børnegitter i? Så kunne Ayo få ro og der ville stadig være et klart signal til Liva om at i går (børnelåge og hun kan bedre se det).

 

Vi endte også med en hund der gerne vil have hele huset (Nova) og Dumle der bare skal være i buret. Vi forsøgte at have dem i hver deres rum, men det stressede dem så meget at vi endte med at prøve med begge hunde i bur (ville ikke have at Nova rendte og forstyrrede Dumle), så de kunne se hinanden. Så fik vi to hunde der sov alene-tid væk. Det hjalp åbenbart begge hunde at kunne se hinanden og Nova kunne fra hendes bur se at Dumle bare sov og så gjorde hun også (hun var så også burtrænet på forhånd).

Vi har forsøgt med Liva i bur i soveværelset hos Ayo, hvor Livas bur stod så hun kunne se Ayo - og Ayo lå bare og sov - altså hun forstyrrede hende ikke. Men det var heller ikke den helt store succes.

 

Nu har vi forsøgt med Kong'erne - og dé blev taget god imod, og denne gang var med succes - inde i soveværelset. Så nu tror jeg lige vi prøver at fortsætte sådan :5up: Ellers tror jeg vi vil forsøge med børnegitteret som du foreslår - så de begge er i soveværelset og bare kan se ud. Men er lidt spændt på Ayos reaktion ifht dét - og tremmerne skal helt sikkert Ayo-sikres, for hun kan uden problem komme imellem tremmerne - så kan vi undgå gitteret, og klarer os med at de begge er i soveværelset med lukket dør, så vil det helt sikkert være det optimale - for er lidt bange for at Ayo kan komme til at sidde fast mellem gitteret hvis vi gør mellemrummene mindre, men med standardstr kan hun helt sikkert komme igennem.

[PinPoynter]

Det er ikke vores plan. Vi har aldrig brug for at de er alene hver for sig - så som det er lige pt, så er det ikke noget vi vil bruge kræfter på. Jeg går ikke til træning o.lign. med dem - så er vi afsted med hundene til noget, så er det altid begge hunde, aldrig hver for sig.

 

Så hvis den ene bliver dødssyg og skal indlægges, kommer den anden med? Og hvad med den dag den ene dør? Synes det er at gøre begge hunde en bjørnetjeneste, ikke at lære dem at være adskilt.

[Gæst Sitto]

Så hvis den ene bliver dødssyg og skal indlægges, kommer den anden med? Og hvad med den dag den ene dør? Synes det er at gøre begge hunde en bjørnetjeneste, ikke at lære dem at være adskilt.

Nej - men så må vi jo tage den derfra og løse problemerne som de kommer.

Lige pt er overskuddet i hvert fald ikke til at lære dem at være alene hver for sig. Vi er stadig i gang med at lære dem at være alene sammen, Liva skal igennem en PL operation inden længe - og vi står overfor en flytning og renovering af hus. Så nej, de bliver ikke trænet i at være alene hver for sig nu.