Hop til indhold

Hvordan fandt I ud af, at jeres hund havde allergi overfor foder?


Hestkjær
 Share

Recommended Posts

Jeg har et lille spørgsmål til alle jer, som har eller har haft en hund, som var allergisk over for sit hundefoder. Hvordan fandt I ud, at det var det, hunden var allergisk overfor? Kan det ses i en blodprøve, eller må man prøve sig frem?

 

 

Grunden til spørgsmålet er, at min søster igår fortalte om deres nabo, hvis hund er blevet syg, og indtil videre har diverse undersøgelser og blodprøver kostet dem 15.000kr, men der er stadig ikke fundet nogen grund.

Hunden kaster op og får tynd mave, når den har spist. Dyrlægerne er kommet frem til, at der er noget irritation i eller omkring tarmene, men kan ikke finde ud af andet. Når den er på binyrebarkhormon, så går det fint, men lige så snart dem kommer af dette, så bryder problemet ud igen. Så kunne jeg ikke lade være med at tænke, om det kunne skyldes foder-allergi? Hunden får tørkost - pt noget skåne-noget fra dyrlægen. Men hvis hunden er allergisk overfor f.eks korn, så er der jo også det i skåne udgaven, så vidt jeg husker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi skiftede foder, fra hills til taste of the wild (så blev hun tyk!) Så til olivers som egentlig var fint hun gad bare ikke spise det. Så købte vi noget andet, jeg kan ikke huske mærket, men det fungerede ikke og nu er vi endt med acana senior som er kornfrit.

Den bedste måde er udelukkelsesmetoden.. simpelthen ved at give hunden en speciel diætkost og kun dette! I noget tid til symptomerne er væk. Så kan man begynde med 1 ting af gangen, f.eks tyggepinde. Suppler kosten med en tyggepind om dagen i en uge og hvis der ingen symptomer er, kan hunden sikkert godt tåle dem.. det samme med foder.. det er på samme måde som når mennesker skal finde ud af om de er laktose intolerante :)

 

Hvad giver de hunden, udover foderet? Cookie får enormt dårlig mave af ben og billige kød-godbidder beregnet til hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg har haft en multiallergisk dalmatiner.

 

Det er meget sjældent at der er tale om egentlig foder allergi - det er faktisk kun i 10-15 % af tilfældene - langt de fleste allergier er luftbårne, i form af pollen, og andre inhalations emner - såsom mider, husstøv og lign.

 

Min dalmatiner havde både luftbåren og foder allergi. Han havde allergi i 40 ud af 50 testede tilfælde. Han havde ingen problemer med maven - den fungerede fint - men han slog ud i huden, stort set over hele kroppen, men mest der hvor huden var tynd - ører, lyske, mave.

Pongo blev testet med en blodprøve - den blev sendt til USA og 14 dage efter havde vi en liste over alle hans allergener. Blodprøven kostede 2500 - det var i 2001 - så sådan er er nok noget dyrere i dag.

Pongo fik antihistaminer og naturmedicin i den værste pollen sæson. Naturmedicinen fik han hele året. Når det var slemt og hans ører kløede blev han smurt med lidocain (staves?)

Han måtte ikke få ris, soja, majs og en række kødsorter som kylling. Han fik en overgang et islandsk foder som jeg importerede direkte fra Island - det var dyrt, men virkede fint på ham - derud over fik han hjemmelavet mad.

 

Jeg forstår ikke helt at dyrlægerne ikke kan finde ud af hvad der er galt - Colitis, cøliaki er noget af det jeg tænker når jeg læser om symptomerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Vil lige tilføje, at to af mine beagler har haft massive maveproblemer. Det har været en gåde hvad der var galt og det har betydet et stort udelukkelses arbejde og eksperimeter. De har haft opkastninger, tynd mave - tarmbetændelser hvor blodet har sprøjtet ud af dem - det har virkelig været slemt i perioder. Nu har vi fundet årsagen som er noget så simpelt som de mælkesyre bakterier som mange foderproducenter tilsætter foder. Det er blandt andet fodertyper som Acana, Taste of the wild og lign. Problemet er at de er smækfyldte med disse mælkseyrer bakterier og for mange kan forårsage at det har den modsatte virkning. Ikke alle hunde reagerer negativt - min ældste har ingen problemer i den retning. Hav også i tankerne at disse foder producenter henter mange af deres indgrineser i Kina.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vil lige tilføje, at to af mine beagler har haft massive maveproblemer. Det har været en gåde hvad der var galt og det har betydet et stort udelukkelses arbejde og eksperimeter. De har haft opkastninger, tynd mave - tarmbetændelser hvor blodet har sprøjtet ud af dem - det har virkelig været slemt i perioder. Nu har vi fundet årsagen som er noget så simpelt som de mælkesyre bakterier som mange foderproducenter tilsætter foder. Det er blandt andet fodertyper som Acana, Taste of the wild og lign. Problemet er at de er smækfyldte med disse mælkseyrer bakterier og for mange kan forårsage at det har den modsatte virkning. Ikke alle hunde reagerer negativt - min ældste har ingen problemer i den retning. Hav også i tankerne at disse foder producenter henter mange af deres indgrineser i Kina.

 

Hvordan fandt I ud af, det var det? Kunne man se det i en blodtprøve?

 

Jeg ved ikke, hvad hunden får ud over skånekosten fra dyrlægen. Men den er bleve røngtenfotograferet, og ingen fremmed legemer.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor lægerne ikke kan finde årsagen. Jeg tænkte allergi eller collitis, men det burde dyrlægerne vel have fanget. Jeg går ud fra med en omkostning på 15.000kr, så har de testet for mange ting.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sille havde collitis og bugspytkirtelbetændelse på én gang. Hun fik penicilin og noget for collitis og allerede om aftenen var hendes afføring ved at blive fasterer. Hun havde også haft dårlig mave over en lang periode, så var det normalt, så skidt osv. Men det hjalp med det samme med medicinen...

Pøj pøj med naboens hund...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Hvordan fandt I ud af, det var det? Kunne man se det i en blodtprøve?

 

Jeg ved ikke, hvad hunden får ud over skånekosten fra dyrlægen. Men den er bleve røngtenfotograferet, og ingen fremmed legemer.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor lægerne ikke kan finde årsagen. Jeg tænkte allergi eller collitis, men det burde dyrlægerne vel have fanget. Jeg går ud fra med en omkostning på 15.000kr, så har de testet for mange ting.

 

Ak det har været en lang og trang vej, at finde årsagen. Jeg har virkelig været helt ude på herrens mark, fordi jeg nu troede jeg havde fundet det foder der virkede - og hver gang gik der ikke lang tid så reagerede en af dem med dårlig mave, opkast, tarmbetændelser, ja listen er lang.

 

Det var faktisk min dyrlæge som ledte mig på banen - i det han på pegede at hunde kun skulle have mælkesyre bakterier hvis de vitterlig havde dårlig mave, for at rette op på tarmfloraen. Det fik mig til at læse deklarationerne meget nøje. Jeg må indrømme at jeg har brugt udelukkelsesmetoden. I desperation begyndte jeg at fodre dem af på James Wellbeloved - det var i december sidste år - i løbet af bare en uge forsvandt alle maveproblemerne - så vi forsatte på det foder. Så har jeg ind i mellem forsøgt at prøve dem af på andre typer foder, såsom Acana, taste of the wild, golden eagle og lign. Så vendte maveproblemet tilbage. Lige så snart de kom på James W igen - gik der et par dage, så var maven igen i orden. Herved fandt jeg sammenhængen mellem de tilsatte mælkesyrebakterier - for det er ikke tilsat i James W foderet. Jeg har udover det læst på flere amerikanske sider, at rigtig mange hunde har dette problem og det er noget skidt, da disse tilsætninger findes i rigtig mange typer foder - der er desværre ingen øvre grænse for hvad producenterne må tilsætte deres foder typer.

 

Jeg kan jo ikke sige det er, det samme med din nabos hund - men symptomerne tyder på at maven ikke kan omsætte foderet ordentlig - fedt % kan være for høj - det er jo blandt andet en årsag til Colitis fordi tarmen irriteres når der er for meget fedt i foderet

Link til indlæg
Del på andre sites

Sheial blev som ung behandlet for adskillige ørebetændelser indtil jeg læste mig frem til at det kunne være et typisk tegn på allergi og det eneste jeg selv kunne gøre noget ved var foderet. Og jeg læste også at det ikke er (var) muligt at teste for foderallergi, der skulle man prøve sig frem, så det gjorde jeg.

Ikke ved at prøve alt muligt foder, da sheila jo kun nogengange reagerede. Så skar alle godbidder væk undtagen med samme type protein som der var i hendes mad og da hun så havde været symptomfri i flere uger på den måde, så prøvede jeg med lidt andre godbidder og holdt øje med indgredienserne. Fandt på den måde ud af at hun reagerede på hundekiks, fesk de der marvkiks og så var det jo nærliggende at tænke hvede.

Sheila er ikke decideret allergisk, hun er jo faktisk kun intolerent. Din søsters hund lyder til at reagere allergisk, så var det mig, så ville jeg læse indgredienslisten på det foder hun bruger grundigt og så enten prøve et andet foder med helst andre proteiner i. (protein kan komme både fra kød og korn) eller et hypoallergifoder fra dyrlægen, hvor proteinerne er spaltet så hundens krop ikke kan genkende dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Teitur kastede op og kastede op og kastede op. I et halvt år, ca 2 gange om dagen, før nogen tog det alvorligt og undersøgte ham i hans mave, hvor det viste sig at han havde alvorligt tarmbetændelse, på grænsen til koldbrand. Hans tarme og slimhindesæk i maven blødte. Det skyldes intolerance over for foderet, som indeholdt flere former for kød han ikke kunne tåle. Han havde sjælden dårlig mave, det var altid opkast.

 

Men oftes hvis hunden har decideret allergi er det ofte pga lagermideallergi, som er lagermider i foderet, men det giver meget sjælden opkast og maveproblemer, det giver langt oftere kløe og hudproblemer. Det udviklede Teitur jo så også i det sidste halve år af sit liv, men det gav kløe.

 

Mens at intolerance over for forskellige stoffer i foderet, som regel giver mave og tarmproblemer som ses ved opkast og diarre, eventuelt feber og sløvhed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...