En hundelufters dilemma

[millemus]

Jeg har brug for et godt råd...

 

Jeg har desværre ikke hund selv, men lufter en dejlig golden retriever på 2 år.

Jeg har luftet ham i 1 år og 3 måneder nu, og jeg holder utroligt meget af ham.

 

Han er en meget følsom hund, og bliver let usikker og stresset.

 

Og derfor piner det mig at se, at hans ejere ofte bruger skæld ud og at tage fysisk fat i ham, når han gør noget, som i deres øjne er uacceptabelt.

 

F. eks. når han hopper op ad folk.

Og når han knurrer og gøer ad et par hanhunde, han er utryg ved når han passerer dem i deres haver.

Og senest for et par dage siden, hvor han knurrede ad sin ejer (for 1. gang, så vidt jeg ved), da hun ville trække ham væk fra et sted, hvor han stod og snusede.

 

Hans ejere er overbeviste om, at når en hund knurrer ad mennesker eller hunde, skal den have skæld ud og have at vide "hvor skabet skal stå!"

 

Men jeg er dybt uenig, og er sikker på, at hans knurren skyldes angst/usikkerhed.

Og at man - ved at straffe - kun gør det hele værre og risikerer, at han springer knurreadvarslen over en anden gang, og i stedet føler sig nødsaget til at snappe/bide fordi han har lært, at det er en dårlig idé at knurre først, for det bliver man straffet for...

 

Hvordan får jeg sagt til dem - uden at lyde bedrevidende og irriterende og risikere at blive fyret - at jeg synes, at deres metoder ikke lige er de bedste?

 

Det er sådan en dejlig hund, og jeg vil så nødigt se ham ende som en utryg, kuet og initiativforladt hund...

[millemus]

Jeg vil lige skynde mig at sige, at det bestemt ikke er min mening at hænge hans ejere ud.

Jeg kan rigtig godt lide dem, og de elsker deres hund - det er jeg slet ikke i tvivl om.

 

Vi er bare ikke altid enige om, hvordan problemerne skal løses.

Og da det ikke er min hund, er jeg bange for at komme til at virke bedrevidende og blande mig for meget i, hvordan de gør.

 

Jeg vil gerne bevare vores gode venskab.

Jeg kan bare ikke holde ud at se en hund blive straffet - og især ikke, hvis den er usikker og ikke ved, hvad den har gjort galt...

[Therese]

Jeg ville sige noget i stil med: har du/I hørt om xxx? (indsæt selv navnet på en forfatter) Jeg har lige læst vedkommendes bog og der stod en masse gode ting i. Det er desuden en ret ny bog, så den er baseret på den nyeste viden indenfor hunde. Synes næsten I skal læse den!

 

Er de nogle mennesker, der kan lokkes til sådan noget? Eller er det bare volapyk for dem?

[millemus]

Therese: Det er da værd at prøve

De er begge højtuddannede og "belæste", så måske er der en chance.

 

Bare de så også rent faktisk læser bogen, og ikke bare lader som om fordi de ikke lige har tid, overskud m.m.

 

Måske skulle man anbefale dem at læse en Anders Hallgren-bog - f. eks. "Alfasyndromet".

Andre forslag?

[anne-lise hansen]

Man kan jo også foreslå dem at kigge ind her på HF - hvis de ikke træner med hunden var det også en mulighed at foreslå dem det.

[Stefano Fava]

Jeg var så dum at konfrontere nogen venner i arrigskab engang... De havde den her hund som var totalt understimuleret, kom aldrig ud fra haven og var bundet fordi de ikke gad sætte hegn op - den løb stresset rundt og var ofte ved at brække både nakken og ben i den skide snor. De venner ser jeg ikke mere, og hunden blev aflivet kort tid efter fordi "det var en lortehund".

[luckyluna]

Kan du ikke fortælle historier om når du går med ham og i møder lignende situationer og hvordan du ser det og opfatter ham i situationerne?

 

Eller finde artikler der omhandler de problemer de har med den opdragelses vinkel på du gerne ser de lærer. Mange mennesker tager læst stof som sandhed modsat hvis du bare stod og sagde det.

[millemus]

Stefano: Øv! Stakkels hund

 

1000 tak for jeres svar, alle sammen

Jeg har nu fundet 5-6 gode artikler, jeg vil præsentere ejerne for. Og fundet bøger af Anders Hallgren og Lone Greva, som de kan låne af mig.

 

Jeg har endnu ikke sagt noget til dem.

Jeg synes, det er utrolig svært.

Det er jo det samme som at sige til dem, at de er helt galt på den.

Men det er de jo, og hunden er begyndt at reagere på det

 

Han virker ikke særligt glad, han har knurret ad sin ejer og der skal ikke meget til før han dukker hovedet og ser underdanig ud.

 

Det er svært at stå og se til, at den dejlige hund bliver mere og mere slukket og trist, og er nødt til at knurre ad sin ejer i et forsøg på at sige fra på den måde han nu kan - hvilket han jo desværre tilmed bliver straffet for.

 

Hans ejere holder uden tvivl meget af ham - de ved bare ikke bedre.

Hun har aldrig haft hund før, og han har haft hund i sit barndomshjem hos forældre, som er fra en tid, hvor hunde "bare skal vide, hvem der ligger nederst i hierarkiet".

Og ejerne tror jo så, at det er sådan, det hænger sammen.

 

Hunden får ofte skæld ud og bliver taget fysisk fat i. Og der er hele tiden forbud på forbud, uden at de viser ham, hvad han kan gøre i stedet for den uønskede adfærd.

Det er hårdt at se på, synes jeg

Han er sådan en god og blød hund. Han fortjener ros, opmuntring og at få styrket sin selvtillid og sit gå-på-mod. Han tager ikke mange initiativer på egen pote...

 

Jeg gør det så godt jeg kan, når jeg er sammen med ham. Prøver at give ham en masse positive oplevelser. Men jeg ønsker for ham, at han også får det fra sine ejere.

Og jeg håber sådan, at jeg på en eller anden måde kan få dem til at indse, at han ikke er dominerende, men usikker.

Og at de får en meget bedre hverdag med ham ved at skifte til en mere positiv indstilling til ham.

 

Men det er jo deres hund. Og dem, der bestemmer i sidste ende.

Jeg kan jo ikke gøre andet end at sige min mening, på en pæn måde, og håbe, at de ikke tager det ilde op.

Og håbe, at de vil læse de bøger og artikler, jeg har fundet og finde dem lærerige.

[Gæst Golden]

Hatten af for dit forsøg. Håber det bliver vel modtaget .

[millemus]

Tak

 

Det håber jeg også...

[Audrey]

Det er godt nok en indviklet situation, du er i.

 

Man skal passe rigtig meget på med at fortælle nogen, at de behandler deres hund forkert. Det kan jeg jo læse, at du er opmærksom på.

 

Helt ærligt, så tror jeg, at du må gøre op med dig selv, om det er vigtigst for dig at fortsætte som hundelufter hos familien, eller om du har brug for at være helt ærlig overfor dem. Hvis du vælger at være ærlig, kan du meget vel risikere, at de ikke ønsker dig som hundelufter længere, men man kan jo aldrig vide, om de vil tage din kritik som en hjælp.

 

Jeg håber, at det løser sig for alle, ikke mindst hunden.