Tæve eller hanhund?

[Gæst Densundehund]

Jeg har længe overvejet om vores næste hund skulle være en tæve/hunhund.

 

Jeg har hørt fra andre, at en tæve knytter sig mere til sin familie og ikke har så stort et behov for at strejfe og være udfarende og imponere som hanner kan være.

 

Og så synes jeg det ku være rart med en hund, som ikke skal tisse på alt.

 

Hvad er jeres erfaringer med de forskellige køn, og hvad foretrækker i ?

[Ulla H]

Jeg er også kvinde og kan ikke genkende de råd, du har fået. Faktisk synes jeg, at flere af mine hanhunde virker mere bundet til mig end tæverne generelt er.

Det er da korrekt at nogle unghanner og også ældre vil strejfe, hvis de fik lov, og især , hvis de keder sig og så lige løbetidstæveeftersøgning.Og ja- nogle hanner er mere tilbøjelig til at puste sig op overfor andre hanhunde, men nogle tæver kan da også dette overfor tæver.

Nu er alle mine med jagtblod i, og de ville alle, hvis de keder sig gå i fremmede folks haver efter fugle, kaniner og høns, hvis haven ikke var indhegnet. Og uanset deres køn.

Tror det kommer helt an på hvilket temperament og aner, hunden har.

Jeg har 4 tæver og 2 hanhunde og mht opdragelse/lydighed ser jeg ingen forskel , kun i det arbejde , man ligger i hver enkelt hund.

Og nogle racer er betydelig mere førerfikserede og nemmere at få god kontakt med end andre.

Det er bare min mening.

[Umulia]

Jeg har også den modsatte erfaring. De hanhunde, jeg har haft, har været meget stærkere knyttet til mig end tæverne.

Men ja, strejfen og strinten kan forekomme, og nogle hanhunde kan være konfliktsøgende - men det kan tæver altså også.

Race, gener og opdragelse spiller mindst lige så stor en rolle som kønnet.

[Retrieveren]

Jeg har hanhund. Jeg overvejede også tæve sidste gang (har haft 3 hanhunde før ham jeg har nu). Jeg valgte hanhund igen for jeg kunne slet ikke forestille mig at have en hundehvalp udeb en tap mellem benene ej det er nu også fordi at hanhundene siger mig mest. Elsker min egens hund udstråling og han er så velrejst synes jeg. Det er tæverne ofte ikke på samme måde.

Og så ønskede jeg ikke en hund med store humør svingninger og det synes jeg tæverne har tendens til. Og da min hund er købt til konkurrence gad jeg heller ikk det med løbetid.

 

Men det er jo fuldstændig smag og behag. De 3 første hanhunde var alle kastereret og var meget nemme. Ligeglade med løbske, ikk stort behov for at markere eller snuse. Utrolig nemt

 

Ham jeg har nu er ikke kastereret og jeg har fået en sand hanhund at føle! Han elsker a snuse, skal markerer ofte (har dog lært ham forskel på hvor det er ok og hvor det er mindre ok), og i starten kunne han slet ikk træne hvis der havde været løbske tæver, men det har vi arbejdet på og han er blevet meget bedre og vi skal nok nå helt i mål. Jeg er indtil nu sluppet for at han bliver vred på andre hunde (også hanhunde) hvilket et så dejligt! Men han er stadig kun 17 mdr. Så det kan stadig nå at komme, men tror det faktisk ikke

 

Og så skal man lige huske at tæver altså også kan være noget så hysteriske overfor andre tæver.

 

Nogle dage tænker jeg at det havde været lettere med en tæve men langt de fleste dage elsker jeg min hanhund! Og så skal man jo lige have i baghovedet at barney kun er teenager endnu og at det tager tid at lærer ham at kontrollere sine hormoner

 

Så der er fordele og ulemper ved begge. Og så skal man nok også kigge på racerne. Det kan jo svinge indenfor racen.

[Gæst Miss_menelli]

Racen har ret meget at sige, for hvor udpræget kønspræget er - Så hvad race drejer det sig om?

Herudover er der så igen stor forskel fra hund til hund.

 

Men personligt er jeg mest til hanhunde.

Jeg træner meget med mine hunde og mine to hanhunde skal bruges/bliver brugt i konkurrencer.

 

Min tæve er en hyggefis og jeg hygge træner med hende.

 

Det er min tæve der helst strejfer og markere mest - Nu er hun så en helt anden type race end de to andre, som slet ikke har nogen tendenser til at strejfe.

Men hun er simpelthen en lille bisse, hvor de to andre hellere vil over og have en godbid, end at fise ad h. til

Det er dog nok racerne der kommer til udtryk der.

Drenge er hhv. border collie blanding og ren border og tæven en blanding af cavalier, FB og coton.

 

Jeg har valgt hanner som arbejdshunde, fordi jeg synes de er langt mere stabile i humør og temperament.

Nogle hanner kan have en tendens til egetkønsagression og til at blive meget påvirket af tæver i løbetid.

Men jeg synes det er langt nemmere at håndtere end en tæve, hvis humør kan svinge rigtig, rigtig meget i og omkring løbetiderne.

 

Før min tæve blive steriliseret så dalede humøret før løbetiden, hun blev total hysterisk og ville ud til alle hanhunde hun kunne finde i løbetiden og herefter var hun falsk drægtig.

Det var ca. 4 mdr. om året hun ikke var sig selv og det var bare for meget.

Så hun blev steriliseret og det har jo løst det problem - Men selvom jeg har to neutraliserede hunde, så ønsker jeg så vidt muligt at undgå at neutralisere dem og selvom det er en rutine operation, så er en sterilisering af en tæve en stor omgang.

Og igen, så er det individuelt hvordan en tæve bliver påvirket af løbetiderne.

 

Tæver kan også være nogle skarpe sataner og kender til et par stykker, som er væsentlig værre end hanhundene - Når de bliver sure, så er det fandeme alvor og ikke "bare" en gang salv og lyd.

Af samme årsag har jeg to hanhunde og én tæve.

Hanhundene skal nok finde ud af det og få sat tingene på plads uden den store ballade, selvom min gamle hanhund er egetkønsagressiv overfor fremmede hanhunde.

Men jeg er ret sikker på, at min tæve ville være en rigtig møgkælling, hvis jeg fik endnu en tæve i huset. Det ville simpelthen ikke gå godt.

Hun begynder ikke på afstand at skælde ud på andre tæver, men får hun lov at hilse på nogen hun ikke bryder sig om, så får de decideret tæsk og hun er langtfra den eneste tæve jeg kender der har det sådan.

 

Der oplever jeg hanhundene som nemmere, fordi de ofte på lang afstand giver udtryk for, at de ikke bryder sig om ham den anden der går derovre og man har derfor mulighed for at holde hundene fra hinanden.

[Gæst Densundehund]

Jeg påtænker schæferhund, kan høre at det gælder meget omkring opdragelse hvordan i oplever det, men hvis man tænker i naturen, er det vel mest naturligt at en hanhund strejfer mere rundt end tæven, fordi hun bliver omkring hulen og skal passe på hjem og hvalpe.

Jeg havde også påtænkt mig at sterilisere, hvis vi skulle have en tæve, for synes det er synd, at de skal rende rundt i løbetid uden at få noget ud af det andet end humørsvingnig og stress, vil ikke bruge den i avl eller noget.

Har altid haft hanhund hele livet, så tænkte det kunne være godt at prøve noget helt andet, min plan var en hyggehund, med let træning, er ik til konkurrencer og den slags, men meget socialt liv

[Retrieveren]

Der er flere schæfer folk herinde så de ved nok meget mere end jeg om racen. Men som jeg har forstået det er schæferen ikke nødvendigvis en særlig social hund overfor andre fremmede hunde. Det kræver et stort stykke arbejde og det er kun måske at det lykkedes alligevel. (Sådan kan det selvfølgelig være med alle hunde).

 

og så er min oplevelse at der HAR været avlet dårligt på schæferne og har oplevet mange tæver som har været meget udfarende og bestemt ikke sjove for en fremmede hund at komme i nærheden af. Det er dog også min erfaring at det er blevet meget bedre.

Min søster har en dejlig schæferhanhund som går LØS på deres gård. Han har lært ikke at gå udenfor grunden og faktisk har han ikke været løbet, selvom en af naboerne har en tæve som af og til kommer i løbetid. (man kan se hen til nabogården så de bor endda ikke voldsom langt væk). Man kan selvfølgelig aldrig sige aldrig men han har endnu ikke gjort det, og grunden er ikke hegnet ind. Han er god sammen med gårdens katte og kaniner. Han virker som en nem hanhund og kan også godt arbejde på trods af løbske tæver.

 

Det er selvfølgelig meget individuelt fra hund til hund. Men prøv at hører nogle schæfer ejere ad - de kan næsten bedre svare på hvordan racen er kønsmæssigt.

[Ninjamor]

Jeg påtænker schæferhund, kan høre at det gælder meget omkring opdragelse hvordan i oplever det, men hvis man tænker i naturen, er det vel mest naturligt at en hanhund strejfer mere rundt end tæven, fordi hun bliver omkring hulen og skal passe på hjem og hvalpe.

Jeg havde også påtænkt mig at sterilisere, hvis vi skulle have en tæve, for synes det er synd, at de skal rende rundt i løbetid uden at få noget ud af det andet end humørsvingnig og stress, vil ikke bruge den i avl eller noget.

Har altid haft hanhund hele livet, så tænkte det kunne være godt at prøve noget helt andet, min plan var en hyggehund, med let træning, er ik til konkurrencer og den slags, men meget socialt liv

 

Logikken med "hjem og børn" kan du ikke bruge til noget. Hvis et par hunde/ulve danner par er det som sådan de fungerer og hannen hjælper til med at forsørge/opfostre hvalpene.

I naturen ville tævernes løbetid være sæsonbestemt så der ville i princippet ikke være løbske tæver at strejfe efter

 

Jeg har haft både hanner og tæver og oplever, at hanhundene har virket mest knyttede til mig end tæverne.

Som andre også skriver er der en type besvær med det ene køn og en anden type besvær med det andet køn, så det er vanskeligt at pege på hvilket køn der er at foretrække.

 

Statistisk ses aggression mest hos hanner, til gengæld er en tæve som er aggressiv efter min mening langt sværere at håndtere og at hjælpe af med aggressiviteten.

[Siri]

Nu står der på din profil, at du har en Akita - hvis det er tilfældet, så er svaret nemt: du skal have modsat køn af den du har.

[Umulia]

Nu står der på din profil, at du har en Akita - hvis det er tilfældet, så er svaret nemt: du skal have modsat køn af den du har.

 

Ja, det stod der vist ikke da tråden blev oprettet.