Er bange for min bror.

[CamillaWaage]

Hej!

 

Jeg har for nyligt anskaffet mig en skøn lille hund ved navn Bob. Han er en blanding mellem en ruhåret gravhund og en Dansk-svensk Gårhund. Han er 3 år gammel og har boet hos mig i godt tre måneder. Han er faldet rigtig godt til og virker tryg og glad. Bortset fra et enkelt lille problem, han er rædselsslagen for min bror.

 

Jeg bor på nuværende tidspunkt stadig sammen med min familie, hvilket inkluderer min bror på 24. Han er en høj, kraftig mand, men er helt ufattelig god ved hunde og har aldrig - samt kunne aldrig finde på - at gøre Bob noget. Hver eneste gang min bror kommer hen for at snakke med Bob, lægger han sig ned "overgivende" og bukker hovedet. De sjældne gange han bliver stående kommer halen mellem benene og han har endda strintet lidt på gulvet et par gange i situationen hvor min bror har aet ham. Min bror er meget træt af det, da han elsker hunde og selvfølgelig ønsker at snakke med ham, og jeg er også træt af det, da jeg ønsker at min hund er så glad som muligt.

 

Han er ikke bange for andre i familien og han har også mødt mennesker uden for familien, som han ikke på nogen måde har haft samme reaktion overfor og derfor undrer det mig meget.

 

Er der nogen, der evt. har nogen idé om hvorfor han måske er så bange for ham? Og evt. gode råd til hvordan jeg får de to på god fod?

 

På forhånd tak for hjælpen - Håber ikke mit indlæg blev for langt.

[Dinah]

Tænker, at din bror skal sætte sig ned på gulvet med siden eller ryggen til, så han ikke er en "trussel" og gi ham en masse guffer, så han bliver hyggelig for Bob.

[Doberfan]

Enig med Dinah. Og så sig til din bror at han ikke må bøje sig ned over Bob for at forsøge at kæle med ham, det kan virke som en trussel.

 

Ned på gulvet, gøre sig lille og lege godbidsmaskine.

[Tweesa]

Og så selvfølgelig at det fra nu af er hunden der tager initiativ til at snakke - din bror skal ikke gå til hunden. Tænker jeg. Og som de andre siger, i stedet tilbyde sig. Hvis hunden har lyst til at snakke

[chr68866]

Jeg tror din hund har haft en rigtig skidt oplevelse med en der ligner din bror.

 

Jeg har en hund jeg fik som 2 år gammel. Jeg fik at vide da jeg tog hende at hun nok aldrig ville kunne fungere normalt. Hun er ræd for min mand, og Hun løber 5 m uden om ham hvis hun kan slippe afsted med det. Kun hvis han sætter sig ned og lader hende tage kontakten vil hun kæles for, men hun er meget forsigtig og hilseseancen kan tage 10-15 min hvor hun kredser sig ind på ham.

 

Nu har hun et generelt problem med mænd og (i øvrigt) en hel del andre issues, men vi er nået dertil hvor hun ignorerer de fleste. Vi har dog også været ude for at udstille hvor der var en dommer som mindede en del om min mand, hvor hun panikkede helt da han ville røre ved hende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hun på et tidspunkt har haft en rigtig nederen oplevelse som hvalp/unghund.

[Ulla H]

Dette kan ofte godt ændres til det bedre.

Din bror må så ikke kigge på hunden med øjenkontakt, aldrig bukke sig over eller efter den. Skal gå ind i rummet hvor den er, sådan rimelig roligt med ikke for store bevægelser.Og tale stille og helst, her kommer det svære for en stor mand, med blid blød pigestemme.

Hvis han ligesom overser den vil den føle sig mere tryg og sikkert med tiden selv tage kontakt, og så må han gerne giver den noget lækker fra hånden.

Min bror er også hundeelsker, men det tog også her noget tid, hvor jeg var nervøs for at min ene akuthund skulle ryge på min bror , når han var på besøg. Senere hang hunden på ham hele aftenen.

[CamillaWaage]

Tusind tak til alle for overraskende hurtige svar!

 

Ulla, dejligt at høre at der er håb forude.

 

Vi har prøvet det med at han sidder på gulvet og lader Bob komme til sig og har godbidder og sådan. Men vil da bede ham fortsætte med at lade Bob tage initiativet og så håbe at det hjælper med tiden. Bliver spændende at høre ham forsøge at snakke med blød pigestemme.