Hop til indhold

De to sidste hængepartier.


Louisen
 Share

Recommended Posts

Taiki har haft en periode med usikkerhed over for andre hunde. Han reagerer nu kun på visse hanhunde, men ikke længere med udfald. Han viser bare, med rynken på næsen/knurren/mumlen, at han ikke gider dem og så går vi vores vej eller de går deres vej. Uanset hvad er resultatet, at når han siger fra, bliver hans grænser respekteret.

Han kan med de fleste tæver (ikke usikre, aggressive tæver, men ellers alle) og en del hanhunde, alt efter hvordan de reagerer på ham.

 

 

Men vi har to hængepartier lige nu. Det ene er, at ved synet af en anden hund lægger Taiki sig ned og bliver som en sten, men det betyder hverken noget godt eller skidt. Det er rigtig træls, for han gør det selvom den anden hund er langt væk, på den anden side af gaden osv. og han gør det LIGE med det samme han får øje på den, så vi kan ikke nå at aflede m.m.

Desuden reagerer han overhovedet ikke med lokken af godbidder eller pivedyr.

Man kan kun aflede ham hvis han ikke har fået øje på hunden, men det fungerer jo ikke, for han aner jo ikke hvad der foregår. Så man får ikke rettet på hans adfærd på nogen måde.

 

Hvis hunden kommer hen for at hilse på ham, stiller Taiki sig ofte op og er helt stiv i kroppen, hvilket jeg tolker som stress /usikkerhed.

Enten snuser han til den og knurrer, hvis han synes det er en dum (han)hund. Så trækker vi os straks, mens han får en pladskommando - det er vores rutine, så det gør han straks, hvilket også medfører at han ikke gør udfald på den anden hund, fordi han ved at når vi er i den rutine, så har vi ikke mere med hunden at gøre og så skal han bare følge mig, fordi jeg siger det (på med lederhatten).

 

Men andre gange står han så der og snuser, inkl. stivhed i kroppen, og så slapper han pludselig af, logrer, vil lege osv. Så kan han godt lide den anden hund.

 

Men jeg synes, det er en meget ukonstruktiv adfærd for ham, for man kan se at den anden hund ofte bliver usikker på ham, hvilket jeg godt kan forstå --- jeg er hans menneske og selv JEG ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det skaber altså nogle spændinger i situationen, som kan ændre udfaldet fordi den anden hund bliver usikker, hvilket så igen gør Taiki usikker og så ruller bolden, og det bliver et dårligt møde selvom det ikke nødvendigvis behøvede at være det.

 

 

 

Den anden ting er, at Taiki slet ikke magter hunde uden tydelig (køns)duft. Dette gælder nogle steriliserede tæver (men ikke alle), nogle kastrerede hanner (men ikke alle) og næsten ALLE hvalpe.

De fleste tæver og hanner ved han godt hvad er, uanset om de er steriliserede/kastrerede eller ej, og det taler hverken for eller imod dem. Nogle kastrerede hanhunde kan Taiki ikke snuppe, andre er helt fine. Det er som med intakte hanner.

Men kan han ikke bestemme deres køn ud fra lugten, så reagerer han stort set altid negativt. Også selvom den anden hund ikke har indbudt til det, ikke udviser usikkerhed selv. Ja, nogle gange kan den anden hund logre, rulle rundt og forsøge at charme sig til leg, men fordi den ikke har nogen tydelig kønslugt, står Taiki helt af (og han siger ellers altid JA TAK til leg, han elsker at lege).

 

Og hvalpe, ja det går slet ikke, han fatter ikke hvad dét går ud på - til trods for at han har mødt hvalpe med jævne mellemrum hele vejen op igennem sin opvækst. Han ender bare med at bølle dem og det synes jeg overhovedet ikke er okay opførsel, for de har intet gjort andet end bare at være der, og lugte af hundebørn, så de lærer intet af at blive bøllet af Taiki, fordi det er uden årsag. De lærer da kun, at Taiki og/eller rødlige hunde er dumme! Og det vil jeg sgu ikke være med til, at sende i hovedet på en hvalp.

Så hvalpe undgår vi helt hvis vi kan, hvis vi ser en hvalp i snor kan vi på afstand følge efter den så Taiki får snust til dens spor og tis. Dette tillader jeg i håbet om, at han så vænner sig til deres manglende kønsduft... Men der er sgu ikke sket nogen fremskridt endnu.

 

 

Ift. alle de problemer vi havde med ham for bare 3 måneder siden, er det totalt fedt at disse to ting er de sidste, jeg egentlig føler er et problem. Vi har så også bare knoklet og brugt en formue i penge på adfærdsgøgl, og eftersom pengene er små for tiden ville det være fedt med idéer til hvordan vi kan prøve at arbejde med disse ting selv, inden vi evt. involverer en adfærdsgøgler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg overvejer lidt om selvtillidsøvelser kunne hjælpe ham, men hans usikkerhed er ikke generel, kun i forb. med andre hunde. Jeg synes da også, at det er sigende for hans udvikling, at han kan brumme af en anden hund og ikke gide den, men så gå hen og hilse på dens menneske (hilse = snuse, søge kontakt) også selvom den anden hund stadig er i nærheden/tæt på - så ignorerer de bare hinanden. Førhen kunne han enten lide hunde - eller også gøede han, gjorde udfald og var balstyrisk! Så der er bare sket rigtig meget på den front.

 

Jeg gad godt lide have det sidste med, for så ville alting bare være helt i orden. :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville ikke lade ham hilse før han er kommet af med sit "dårlige" kropssprog. Vi har præcist det samme med vores, hvis hun får lov at hilse kan det gå til den ene eller anden vej, så nu er vi gået helt fra at hilse. Ved ikke om hun nogensinde skal ha lov at hilse på fremmede igen, men hvis hun skal blir det først når hun kan gøre det afslappet. Lige nu træner vi så når der kommer en hund lader jeg hendes snor være løs, hun får så godbid for at tage kontakt til mig. Det har hjulpet os rigtig meget at der ikke er strammen af snoren, hen til hunden, væk fra hunden osv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker lidt at han måske er blevet mere reserveret eller "bare" er inde i en periode hvor han ikke nødvendigvis gider være social?

Under alle omstændigheder, synes jeg ikke man skal tvinge hunde til at være sociale (ikke sagt at du gør det), især hvis det kan virke stressende for hunden eller den bliver unødig usikker.

 

Han vælger helt selv om han vil hilse eller ej. Problemet er, at det at han lægger sig ned kan betyde begge dele.

 

Han har "altid" gjort det, men førhen (som hvalp) var han nemmere at distrahere til at stoppe opførslen.

 

Nogle gange lægger han sig ned, selvom hunden er langt væk og de slet ikke skal hilse, f.eks. hvis hunden er på vej væk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke selvtillid du skal opelske i Taiki, hvis noget skal det være tillid, tillid til at du håndterer situationen f.eks. gennem en mere "kontant" lydighed. Ja, jeg ved fint at racen ikke er meget samarbejdende og bare lige sådan indordner sig, men forestil dig, at Taiki i stedet for at lægge sig ned bed dig i låret. Så ville du garanteret handle!? Den handlekraft kan du lægge i at få ham med dig, når han lægger sig ned. Ikke lokke og lirke, men "KOM så går vi" serveret i en tone som ikke indbyder til diskussion og så fremad i rask tempo.

Måske bliver han liggende mens du tager første skridt, men jeg har endnu ikke oplevet at en hund er blevet liggende, når tempoet er rask nok.

Som du beskriver det lægger du al beslutning over til ham ved at blive stående og vente på hvad der sker.

 

Tag handling i situationen :-)

 

Hvalpe: Muligvis kan han ikke identifcere kønnet på en hvalp, men hvalpe har denne særlige duft, så han ikke behøver være i tvivl om at det faktisk er en hvalp på licens.

Det er rigtig godt at du ikke vil være med til at han mobber dem og mit bud er at du forhindrer ham i at møde hvalpe ved at bede hvalpeejeren holde sin hvalp væk for hvalpens egen skyld. Det må en hundegøgler som du fint kunne.

Taiki kan så få sin pladskommando hvis han er i tvivl om hvad han skal og så kan I komme videre uden problemer :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Som de andre, synes jeg heller ikke han skal have lov at vælge selv, om han vil hilse. Det bør du vælge for ham.

 

Hvis hunden kommer hen for at hilse på ham, stiller Taiki sig ofte op og er helt stiv i kroppen, hvilket jeg tolker som stress /usikkerhed.

Enten snuser han til den og knurrer, hvis han synes det er en dum (han)hund. Så trækker vi os straks, mens han får en pladskommando - det er vores rutine, så det gør han straks, hvilket også medfører at han ikke gør udfald på den anden hund, fordi han ved at når vi er i den rutine, så har vi ikke mere med hunden at gøre og så skal han bare følge mig, fordi jeg siger det (på med lederhatten).

 

Hvad om han vidste det fra start af - tror du så ikke han ville slappe betydeligt mere af?

Nu lægger han sig ned og afventer (anspændt) situationen - og selvfølgelig gør han det, for det er jo ham der skal beslutte sig for om det er en dum eller en sød hund. Så er det da klart at han ikke har tid til dig og dine godbidder, han har jo en potentielt farlig situation at vurdere.

 

Jeg er 100% enig med Ninjamor - tag det ansvar fra ham. Kom, så går vi, det skal du slet ikke bryde dit kønne lille hoved med. Jeg tror du vil gøre ham en betydelig tjeneste ved at indlære 'vi har ikke noget at gøre med den hund'-rutinen før han bliver presset ud i en hilsesituation.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men hvordan gør vi så ift. at møde hunde. Skal det være helt slut nu eller hvordan? Han er en relativt social hund ift. andre hunde, så jeg vil ikke forhindre ham i det, men samtidig ved jeg ikke hvad han synes om den anden hund inden de lige har hilst.

Skal jeg nøjes med de hunde han kender og tæver, fra nu af? Det kan vi godt, det er mere et teknisk spørgsmål.

 

Ninjamor, jeg har faktisk gjort som du beskriver i en periode, nogle gange har han lagt sig midt ude på vejen og så er det også bare på med jernhandsken og afsted. Men jeg tænkte bare på, om der var en mere snedig /konstruktiv måde at gøre det på, for så ville jeg hellere dette.

 

Taiki har fået meget mere tillid til mig som leder, det tog ham noget tid at acceptere fordi JEG har været vag og haft usikkerhed. Men nu har han fattet pointen. Det skal han også ift. andre hunde, mit problem er at jeg jo gerne vil være hende som bestemmer MEN også imødekommer hans behov for kontakt. Men vi går den sikre vej så.

 

 

 

Ift. det med hvalpene, ville jeg høre om der var nogen råd til at lære ham, at hvalpe bare er hvalpe og skal behandles sådan. Han får IKKE lov til at bølle hvalpe, der er jeg MEGET skrap og jeg siger straks til folk, at han ikke kan finde ud af det, så de kan passe på deres hvalp.

-- Det er sket et par gange, at hvalpeejer har sagt noget i stil med "Min hvalp skal jo lære det, hæhæ", hvor jeg blev lidt gal. Så der svarede jeg bare, at det var præcis den holdning (hos andre hundeejere) da min egen hund var hvalp, som har gjort ham så bisset i dag og jeg vil IKKE være med til, at sende den slags negativitet videre. Cirklen stopper her!

For én ting er voksne hunde, som sætter hvalpe på plads som bøller dem eller napper dem på en ubehagelig måde, en anden ting er hunde som bøller hvalpe bare fordi de lugter sært. Det sidste er der INGEN læring i for hvalpen og det gør dem jo bare mega usikre fordi det ikke giver mening.

 

Vi ved allerede nu, at Taiki skal være ene hund i sit hjem, for trods at han er ret social anlagt for en shiba, så har han det bedst med at være ene hund. Så problemet er måske ret begrænset i virkeligheden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige et ekstra spørgsmål.

 

Hvis han nu lærer, at lade være med at lægge sig osv., kan jeg så i processen lade ham hilse på tæver når han gør det rigtige? Som en slags belønning? Altså sådan at når han lægger sig ned, hilser vi slet ikke på hunden uanset hvem det er, men lader han være og går "plads", så hilser vi hvis det er en tæve og ellers får han selvf. anden belønning. Eller skal der slet ikke belønnes her?

 

Åh, jeg føler mig godt nok elendig som hundegøgler, til trods for at Taiki faktisk er kommet vildt langt på relativt kort tid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men hvordan gør vi så ift. at møde hunde. Skal det være helt slut nu eller hvordan? Han er en relativt social hund ift. andre hunde, så jeg vil ikke forhindre ham i det, men samtidig ved jeg ikke hvad han synes om den anden hund inden de lige har hilst.

Skal jeg nøjes med de hunde han kender og tæver, fra nu af? Det kan vi godt, det er mere et teknisk spørgsmål.

 

Ninjamor, jeg har faktisk gjort som du beskriver i en periode, nogle gange har han lagt sig midt ude på vejen og så er det også bare på med jernhandsken og afsted. Men jeg tænkte bare på, om der var en mere snedig /konstruktiv måde at gøre det på, for så ville jeg hellere dette.

 

Voksne hunde mener jeg som sådan ikke har behov for at være social med fremmede hunde, det er vores behov at de kan omgås fremmede uden problemer, idet det gør det langt nemmere for os i hverdagen at vore hunde ikke farer op ved synet af en fremmed hund.

 

Uden at vide mere end det du har beskrevet her på HF, ville jeg vælge at lade ham være social med kendte hunde, + evt. fremmede tæver, og måske så ind imellem forsøge at indlemme en ny hund i bekendtskabskredsen.

Muligvis kan han sagtens over et længerevarende møde være sammen med flere hunde end du umiddelbart har oplevet. Vi er tilbøjelige til at stoppe et møde ved tegn på konflikt, men de fleste gange sker der faktisk ikke noget. Hundene kører op, finder deres "plads" ift. den anden og så kan de som regel være sammen. Sådanne møder kræver dog at man har is i maven og kan læse sin hund + den fremmede.

 

Man kan også diskutere hvorfor sådanne møder skal have lov at udvikle sig.

Jo, fordi de vil give hundene større erfaring for både at "give og tage", at være både underdanig og overlegen. Des flere sådanne møder en hund har des større kompetance får den og des flere situationer kan den rede sig ud af og gå styrket fra mødet.

Det er noget man skal gøre op med sig selv om man vil begive sig ud i.

 

 

Taiki har fået meget mere tillid til mig som leder, det tog ham noget tid at acceptere fordi JEG har været vag og haft usikkerhed. Men nu har han fattet pointen. Det skal han også ift. andre hunde, mit problem er at jeg jo gerne vil være hende som bestemmer MEN også imødekommer hans behov for kontakt. Men vi går den sikre vej så.

 

Det kan være svært at lære at tage det ansvar, men det skal til og det er flot du er nået dertil :)

 

 

Ift. det med hvalpene, ville jeg høre om der var nogen råd til at lære ham, at hvalpe bare er hvalpe og skal behandles sådan. Han får IKKE lov til at bølle hvalpe, der er jeg MEGET skrap og jeg siger straks til folk, at han ikke kan finde ud af det, så de kan passe på deres hvalp.

-- Det er sket et par gange, at hvalpeejer har sagt noget i stil med "Min hvalp skal jo lære det, hæhæ", hvor jeg blev lidt gal. Så der svarede jeg bare, at det var præcis den holdning (hos andre hundeejere) da min egen hund var hvalp, som har gjort ham så bisset i dag og jeg vil IKKE være med til, at sende den slags negativitet videre. Cirklen stopper her!

For én ting er voksne hunde, som sætter hvalpe på plads som bøller dem eller napper dem på en ubehagelig måde, en anden ting er hunde som bøller hvalpe bare fordi de lugter sært. Det sidste er der INGEN læring i for hvalpen og det gør dem jo bare mega usikre fordi det ikke giver mening.

Vi ved allerede nu, at Taiki skal være ene hund i sit hjem, for trods at han er ret social anlagt for en shiba, så har han det bedst med at være ene hund. Så problemet er måske ret begrænset i virkeligheden.

 

Du skal have ros for at stoppe han bøllerier.

Har han nogensinde overværet andre voksne hunde håndtere hvalpe?

 

Hans bøllemanerer kan sagtens bunde i at han selv er blevet mobbet og nu mobber vidrer fordi han kan og muligvis føler sig stærk. Det kan også være at han som den reserverede race han er, vil have helt specifikke regler overholdt, f.eks at en hvalp ikke kommer styrtende op i hovedet på ham eller andre ting.

 

Du kan muligvis nå langt ved målrettet træning som kunne bestå i at han så en hvalp på afstand, fik lov at snuse hvor den havde siddet, stået og gået, gerne tisset, og når hvalpen var træt, tog du den på skødet og krævede den som din "ejendom" = opfør dig pænt Taiki!.

Hvalpen skal naturligvis være tryg ved det og skal så fra dit skød hilse på Taiki, som skulle irettesætes skarpt ved tendens til bøllerier, dog uden hvalpen oplever at det er den som bliver irettesat.

Ros for afslappet Taiki

Dette med forskellige hvalpe både ude og hjemme.

Derfra trætte, rolige hvalpe og Taiki i line

 

Lige et ekstra spørgsmål.

 

Hvis han nu lærer, at lade være med at lægge sig osv., kan jeg så i processen lade ham hilse på tæver når han gør det rigtige? Som en slags belønning? Altså sådan at når han lægger sig ned, hilser vi slet ikke på hunden uanset hvem det er, men lader han være og går "plads", så hilser vi hvis det er en tæve og ellers får han selvf. anden belønning. Eller skal der slet ikke belønnes her?

 

Åh, jeg føler mig godt nok elendig som hundegøgler, til trods for at Taiki faktisk er kommet vildt langt på relativt kort tid.

 

Hvis Taiki skal forstå, hvad der giver adgang til at hilse på tøsehundene skal timingen være meget, meget præcis. Dvs. at han f.eks. skal have tilladelse straks efter han går ind på plads på signal. Alt andet hos ham skal også være OK, hans stemning og kropssprog, så det kan blive lidt vanskeligt at have styr på alt det. Men princippet i det er god nok.

Link til indlæg
Del på andre sites

Voksne hunde mener jeg som sådan ikke har behov for at være social med fremmede hunde, det er vores behov at de kan omgås fremmede uden problemer, idet det gør det langt nemmere for os i hverdagen at vore hunde ikke farer op ved synet af en fremmed hund.

 

Uden at vide mere end det du har beskrevet her på HF, ville jeg vælge at lade ham være social med kendte hunde, + evt. fremmede tæver, og måske så ind imellem forsøge at indlemme en ny hund i bekendtskabskredsen.

Muligvis kan han sagtens over et længerevarende møde være sammen med flere hunde end du umiddelbart har oplevet. Vi er tilbøjelige til at stoppe et møde ved tegn på konflikt, men de fleste gange sker der faktisk ikke noget. Hundene kører op, finder deres "plads" ift. den anden og så kan de som regel være sammen. Sådanne møder kræver dog at man har is i maven og kan læse sin hund + den fremmede.

 

Man kan også diskutere hvorfor sådanne møder skal have lov at udvikle sig.

Jo, fordi de vil give hundene større erfaring for både at "give og tage", at være både underdanig og overlegen. Des flere sådanne møder en hund har des større kompetance får den og des flere situationer kan den rede sig ud af og gå styrket fra mødet.

Det er noget man skal gøre op med sig selv om man vil begive sig ud i.

 

Tak for råd, jeg må tænke lidt over det og snakke med kæresten. Problemet er, at ca. halvdelen af de hundeejere vi møder, har hovedet under armen ift. deres egen hund. Så en ting er, hvad vi selv kan og tør, noget andet er at vi ikke har tillid til de andre ejere.

 

 

Du skal have ros for at stoppe han bøllerier.

Har han nogensinde overværet andre voksne hunde håndtere hvalpe?

 

Ikke siden han selv var hvalp.

 

Hans bøllemanerer kan sagtens bunde i at han selv er blevet mobbet og nu mobber vidrer fordi han kan og muligvis føler sig stærk. Det kan også være at han som den reserverede race han er, vil have helt specifikke regler overholdt, f.eks at en hvalp ikke kommer styrtende op i hovedet på ham eller andre ting.

 

Jeg tænker at det sagtens kan være begge dele, i virkeligheden.

 

Du kan muligvis nå langt ved målrettet træning som kunne bestå i at han så en hvalp på afstand, fik lov at snuse hvor den havde siddet, stået og gået, gerne tisset, og når hvalpen var træt, tog du den på skødet og krævede den som din "ejendom" = opfør dig pænt Taiki!.

Hvalpen skal naturligvis være tryg ved det og skal så fra dit skød hilse på Taiki, som skulle irettesætes skarpt ved tendens til bøllerier, dog uden hvalpen oplever at det er den som bliver irettesat.

Ros for afslappet Taiki

Dette med forskellige hvalpe både ude og hjemme.

Derfra trætte, rolige hvalpe og Taiki i line

 

Jeg har kontakt med nogen her i området, som får hvalp fra min opdrætter til næste sommer. Måske kunne man lave et samarbejde der.

 

 

Hvis Taiki skal forstå, hvad der giver adgang til at hilse på tøsehundene skal timingen være meget, meget præcis. Dvs. at han f.eks. skal have tilladelse straks efter han går ind på plads på signal. Alt andet hos ham skal også være OK, hans stemning og kropssprog, så det kan blive lidt vanskeligt at have styr på alt det. Men princippet i det er god nok.

 

Kombineret med klikkeren måske? Hm.. Det kræver også at tæveejeren ved, hvad idéen er. Jeg må indvie nogle i projektet, så de kan hjælpe mig ved at lade deres hunde agere belønning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for råd, jeg må tænke lidt over det og snakke med kæresten. Problemet er, at ca. halvdelen af de hundeejere vi møder, har hovedet under armen ift. deres egen hund. Så en ting er, hvad vi selv kan og tør, noget andet er at vi ikke har tillid til de andre ejere.

 

 

 

 

Ikke siden han selv var hvalp.

 

 

 

Jeg tænker at det sagtens kan være begge dele, i virkeligheden.

 

 

 

Jeg har kontakt med nogen her i området, som får hvalp fra min opdrætter til næste sommer. Måske kunne man lave et samarbejde der.

 

 

 

 

Kombineret med klikkeren måske? Hm.. Det kræver også at tæveejeren ved, hvad idéen er. Jeg må indvie nogle i projektet, så de kan hjælpe mig ved at lade deres hunde agere belønning.

 

Velbekomme

 

Du kan muligvis alliere dig med hvalpeejere herindefra? Hvalpene kommer jo ikke ud for noget ubehageligt.

 

Klikker, jo på den måde at klikket efterfølges af "hilse" og ikke af godbid

Link til indlæg
Del på andre sites

Voksne hunde mener jeg som sådan ikke har behov for at være social med fremmede hunde, det er vores behov at de kan omgås fremmede uden problemer, idet det gør det langt nemmere for os i hverdagen at vore hunde ikke farer op ved synet af en fremmed hund.

 

Uden at vide mere end det du har beskrevet her på HF, ville jeg vælge at lade ham være social med kendte hunde, + evt. fremmede tæver, og måske så ind imellem forsøge at indlemme en ny hund i bekendtskabskredsen.

 

Jeg er så helt og aldeles enig :5up: Så der er ingen grund til at jeg skriver præcis det samme :-D

 

 

Hvad angår andre hundeejere: ja, de er nogle hilsetosser, de fleste af dem, men af et forholdsvis godt hjerte. De fleste respekterer (omend nogle noget surmulende) hvis man siger at de ikke skal hilse fordi man træner eller lignende, eller bare stille og roligt går over på den anden side af gaden. Det er kun de virkelig ignorante der insisterer, eller er ligeglade efter en venlig henstilling (ja, dem har du jo mødt selv).

Link til indlæg
Del på andre sites

For lige kort at ridse op:

 

Taiki er begyndt ikke at lægge sig ned, fordi han nu ikke får lov. Han gør det stadig hvis han bliver overrasket af et hundemøde, ellers ikke.

 

Vi har hilst på en hvalp, vi har hilst på nogle gange tidligere. Taiki blev sur over, at den for i hovedet på ham i ivrighed og så lugtede den for meget til hans tisser. Men da der kom en gøende gravhund forbi, var det meget mere interessant end hvalpen, som han ikke tog seriøst. Den kravlede endda under maven på ham, men det havde han slet ikke tid til at sige øv til, fordi han skulle kigge på den gravhund dér.

Der har dog været andre gange, hvor han har bøllet mindre hvalpe hvor han ikke har fået lov. Men jeg tror, at jeg vil være påpasselig men give ham flere chancer, for i virkeligheden lærer han dem kun shiba-grænser. Shibaer er jo generelt reserverede, så det lærer hvalpene så at nogle hunde er. Det skal bare være konstruktivt.

 

 

Jeg føler virkelig for tiden, at jeg har en fantastisk hund som bare kan rigtig mange ting. Pludselig er turene med ham ikke ét stort nervøst sammenbrud, men jeg kan være helt afslappet og bare nyde det. Jeg tror også det handler om, at jeg har mere tillid til mig selv, at jeg kan deale med hvadend der sker.

Nu har jeg jo også to gange oplevet at en løs hund (forskellig hver gang) overfaldt (eller forsøgte at overfalde) Taiki, og begge gange reagerede jeg meget hurtigt med at løfte ham op så der ikke skete noget. Den ene gang blev jeg bidt i benet, den anden gang blev jeg knurret af men så fik ejeren styr på sin hund. Jeg er ikke nervøs på mine egne vejne, men på Taikis, men nu ved jeg hvordan min egen reaktion er. At jeg ikke fryser.

 

 

Han er selvfølgelig unghund med alt hvad det indebærer, for tiden især da mange tæver i kvarteret er i løbetid. Men det er ikke noget, vi ikke kan håndtere, er det meget slemt kører vi ham helt flad så han kan slappe ordentlig af og ellers skal han bare lave puslespil eller hjælpes med et tyggeben (ved at vi holder det - så er det nemmere for ham at holde fokus) i 5-10 minutter efter tur, så slapper han af.

 

Hvis det fortsætter sådan her i unghundeperioden (7-9-13), så er det fint med mig. :-D

 

Og så skal vi snart prøve en agilitybane, men det bliver ikke på konkurrenceplan eller noget, da hans indkald stadig er ustabilt selvom vi træner det hele tiden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...