Alene hjmme problemer, stopper det aldrig???

[Gæst Puddi]

Puh ha jeg er bare så ked af det, min hun på 1 ½ år kan bare ikke trives med at være alene.

Så jeg købte et bur, og gik igang med at træne hende til at være i det. Men det dur bare ikke, starte helt i det små med at lukke i i 10 sek og 20 sek osv, mens jeg var hjemme og ingen problemer der. Men lige så snart jeg går, bliver hun så frustreret og står og hyler og kradser og går nærmest amok i buret (jeg har filmet hende).

Så jeg tør ikke at sætte tiden yderlige op, for det er alt for synd for hende. Hun har været alene i 5 min hvor jeg ikke var hjemme.

Jeg ved bare snart ikke hvad jeg skal stille op???

Vores hverdag er jo nød til at gå videre, det kan den bare ikke når hun ikke kan være alene. Og det er i forvejen meget begrænset hvor meget hun er alene.

Jeg tænker (græder) om hun i virkeligheden ville trives bedre hos nogen hvor hun slet ikke er alene hjemme?? Hvor hun kan komme med på job ell lign. Men jeg kan bare heller ikke bære tanken om at hun ikke skal være hos os mere.

Men hun kommer klart i første række, åh sidder bare og græder imens jeg skriver. Ved sgu ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg...

 

Hilsen Marie.

[Umulia]

Rolig nu! Der findes næsten ikke et hjem i kongeriget, hvor en hund aldrig skal være alene hjemme, så det skal i hvert fald ikke være årsag til at du opgiver din hund.

 

Mht. burtræning - det skal være rart at være i buret. Prøv at give alt mad og godbidder derinde - altså simpelthen i hverdagen, når hun alligevel skal fodres, så sæt skålen ind i buret. Hvis du vil være virkelig konsekvent (og effektiv) skal du også give tyggeben osv. i buret, sådan at det er det eneste sted, hvor hun får noget spiseligt. På den måde vil hun associere buret med mad, og det plejer at være positivt

 

Men det er nemmere sagt end gjort! Min den yngste er 15 måneder, og heller ikke begejstret for at være alene hjemme. Han får godt nok sin aftensmad i buret, men det med tyggeben har jeg været lidt slap overfor, og det kan godt mærkes Der er sommetider tegn på at han har forsøgt at bryde ud af buret, bl.a. er det lykkedes ham at ødelægge fjederen til låsen.

 

Jeg synes du skal give det lidt mere tid med burtræningen, men ellers er der også andre muligheder. Nogle gange handler det bare om at afgrænse huset rigtigt. Hvis min den lille ikke er i bur, går han op på 1. sal og skider på tæppet, så sikkert som amen i kirken. Men de sidste to gange, de har været alene, har vi sat en afspærring op ved toppen af trappen. Vi forventede at han så ville lægge en klat i entréen, men det har han ikke gjort :klap: Der var heller ikke andre tegn på at han har forsøgt at kradse på døre, bide i ting eller andet, så vi krydser fingre for at vi har fundet succes-opskriften. Det vil måske vise sig senere i dag, hvor vi prøver metoden for tredie gang.

 

Du kan evt. prøve dig frem med at lade din hund have adgang til forskellige rum, når hun er alene. Det gælder om at finde ud af hvad der udløser separationsangsten - nogle gange kan det åbenbart være et bestemt rum.

[Gæst Puddi]

Vi har fosøgt det med at skifte rum, men hvis vi skærmer af med gitre hopper hun over også selv om de er meget høje, hvis vi lukker døre kradser hun i dem. Hun får et ben hver gang vi går fra hende som en rutine, så dvs hun får dem aldrig når vi er hjemme. Godbidder får hun også kun i buret. Jeg kan forsøge med at give hende mad derinde også.

Ellers har vi sådan set prøvet det af du skriver. Vi har også haft en adfærdsterapeut på, til at hjælpe os.

[Petrine]

Hver gang du går fra hende, uanset hvor kort tid, og hun går amok og skriger i buret, er det en stor fejl. Hun ryger tilbage til nul du må ikke lade hende alene længre end hun kan klare, hvis du gør, så kan / skal du starte forfra.

[Gæst Puddi]

Ja men forfra er jo at jeg slet ikke kan forlade huset??? Skal jeg så lukke lågen mange gange imens jeg stadig er hjmme før jeg forsøger at gå ud igen??

[Umulia]

Vi har fosøgt det med at skifte rum, men hvis vi skærmer af med gitre hopper hun over også selv om de er meget høje, hvis vi lukker døre kradser hun i dem. Hun får et ben hver gang vi går fra hende som en rutine, så dvs hun får dem aldrig når vi er hjemme. Godbidder får hun også kun i buret. Jeg kan forsøge med at give hende mad derinde også.

Ellers har vi sådan set prøvet det af du skriver. Vi har også haft en adfærdsterapeut på, til at hjælpe os.

 

Prøv at give et ben engang imellem når I er hjemme. Hvis hun kun får dem når I skal gå, lærer hun at forbinde det med at hun skal være alene. Det, at ejeren går og kommer, skal helst være så dagligdags som muligt, så jo flere særlige foranstaltninger man laver - om de er nok så venligt ment - jo værre bliver det faktisk.

 

Det er også rigtigt som Petrine skriver. Når man træner alene hjemme må man aldrig nå dertil hvor hunden begynder at pibe eller gø. Det er som at blive slået hjem i Ludo - begynd forfra. Det gælder om at øge alenetiden meget gradvist, i starten bare med sekunder ad gangen, så hunden lærer at være afslappet alene i længere og længere tid. Du skal komme tilbage før hun når at savne dig, for så oplever hun ikke alenetiden som ubehagelig. Det er hårdt arbejde, det ved jeg godt! Men pludselig en dag når man det magiske tidsrum, hvor det bare begynder at gå hurtigt, og man kan øge tiden med halve eller hele timer ad gangen.

[Gæst Puddi]

Vi har fået anbefalet det med at give et ben når vi går (og kun når vi går) af adfærdsterapeuten. Derfor har jeg fulgt det råd.

Imens jeg træner bur, kan vi desværre ikke helt undvære at hun er alene, men der er hun så ikke i bur. Er det helt håbløst at gøre det sådan?

[Gæst Puddi]

Glemte lige, vil du synes jeg skal stadig skal give ben hver gang jeg og så også bare engang imellem når vi også er hjemme?

[Umulia]

Imens jeg træner bur, kan vi desværre ikke helt undvære at hun er alene, men der er hun så ikke i bur. Er det helt håbløst at gøre det sådan?

 

Nej, det synes jeg ikke. Vi er jo nødt til at indrette os efter det virkelige liv.

Og hvem ved, måske når I slet ikke at få brug for buret, fordi hun lærer at være alene uden det. Det håber jeg

Jeg har selv lidt dårlig samvittighed ved at bruge bur. Det er ok op til en time synes jeg, men er man længere væk, skal hunden have noget mere plads at røre sig på.

 

Glemte lige, vil du synes jeg skal stadig skal give ben hver gang jeg og så også bare engang imellem når vi også er hjemme?

 

Ja, det lyder som en god idé :5up:

[Gæst Puddi]

Jeg har det lige som dig med buret, men vi får ødelagt så mange ting her hjemme, også selv om jeg synes jeg rydder alt, så finder hun altid noget. Derfor prøver med det nu, mine børn bliver bare så kede af det hver gang der ryger noget af deres.

[Franziska]

Jeg ved ikke om det kan hjælpe. Men min tæve på 19 mdr fik alene hjemme problemer (dog slet ikke i samme grad som din) efter vi flyttede.

Jeg giver hende Zylkene hver morgen en timen inden jeg går og vi træner så alene hjemme ved siden af, og jeg kan mærke at Zylkenen hjælper rigtig meget til hun ikke køre sig selv om.

 

Måske kunne det tage toppen af stressen/angsten når i træner og det på den måde bliver en bedre oplevelse for jer alle at træne alene hjemme og så går det måske lidt fremad?!

 

Ved ikke, bare en ide..

[mini-me]

Du skal helt tilbage til scratch.

Af og på med tøj indtil hun brækker sig.

Frem og tilbage til dør..

Åben luk dør...

Åben, træd ud, ind og luk....

Og først der kan du begynde at lukke døren mellem jer.

 

Det er de første trin der er vigtige, når først du er ude på den anden side skal det nok gå stærkt, såfremt grundarbejdet er stensikkert.

 

Kører hun op, er det et skridt tilbage og blive der til hun er tryg igen.

 

Når du kan lukke døren snakker vi 1 sekund, 5 sekunder, 10 sekunder.. Ikke minutter. Kører hun op, så træk fx 15 sekunder fra den tid i er oppe på og prøv igen.

 

Jeg har den "plan" jeg arbejdede udfra skrevet ned på pc, som jeg brugte dengang Carlo lige glemte alt om hva alene hjemme betød. Så hvis du vil se den, så sig til.

[Gæst Puddi]

Den plan vil jeg meget gerne se, vil du sende den til min mai? [email protected]

Problemet er bare at jeg har taget ferie og fri mange gange for at starte forfra, og det kan jeg ikke blive ved med, jeg har også børn jeg skal holde ferie med. Så jeg kan ikke bare holdefri i 2 uger eller noget i den stil.

Da vi fik hende havde jeg fri i 3 mdr til at lære hende at være alene, og jeg har virkelig gjort det efter bogen som du beskriver det med sekunder tage jakke på og af osv.

[mini-me]

Men hvornår er problemet eskaleret? Har det været sådan fra starten?

 

Sender den til dig.

[Gæst Puddi]

Nej indtil hun var 6 mdr gik det fint, og derfra er det blevet værre og værre.

[Gæst Puddi]

Og ja frustrationerne vokser og vokser!!

[mini-me]

Det lyder ligesom Carlo, og det var 100% vores egen skyld fordi vi havde været for hurtige da han var hvalp - for der faldt han jo bare i søvn når vi gik. Det gjorde han bare ikke som 10 mdr's.

 

Har sendt til dig.

Glemte lige at sige at jeg filmede ham mens vi trænede, eller holdt øje ind af køkkenvinduet. Og hvis jeg havde fået sat for meget tid på, gik jeg først ind når han var nogenlunde rolig. Hilste meget kort på ham, og ventede med at hilse rigtigt til han var helt rolig.

[Gæst Puddi]

Tak for mail, har lige læst den. Så du gik fra ham mange gange på en dag, imens i trænede?

[mini-me]

Tak for mail, har lige læst den. Så du gik fra ham mange gange på en dag, imens i trænede?

 

Uha ja. Som skrevet, fra jeg kom ind og havde sat mig i sofaen, afventede jeg at han var rolig, satte stopuret og så forfra efter de 3 min.

Gik morgentur fx fra 8-8.45. Lod ham falde ned fra 8.45-9.00.

Trænede fra 9-12 og 14-17 og 19-20.

 

Til sidst troede han vidst at jeg var blevet bims. Man ku lige frem se ham sukke og tænke "Holder hun for helved ikke snart op med at gå ind og ud af den dør".

[Gæst Cinta]

Øv, hvor træls. Især hvis du har gjort alt det rigtige, og endda taget ferie flere perioder, for at gøre det igen. Det ville jo helt klart være det rigtige at gøre.

Men den er go nok mht. at for hver gang hun oplever, at være alene hjemme, uden i har løst problemet, bliver det dybere og dybere. Måske i skulle få hende enten i "hunde-børnehave" eller få en hundesitter, der kommer i løbet af dagen, indtil i har fundet den rigtige løsning på problemet...

Hvilken adfærdsterapeut havde i på, og hvad sagde hun/han?

[Gæst Puddi]

Hundebørnehave tror jeg desværre ikke vi har råd til. Men hun skal jo altså også lære det:-)

[mini-me]

Hundebørnehave tror jeg desværre ikke vi har råd til. Men hun skal jo altså også lære det:-)

 

Ja hun skal lære det, MEN du kan ikke gå fra 1½ til 8 timer. Så har du ihvertfald skudt dig selv i skoen.

Så enten skal du holde fri og træne intensivt som jeg skrev i min mail. Eller også skal du tage den langsommere, men det kræver at hun ikke er alene når i ikke træner, for så ødelægger du det for dig selv

[Gæst MarieF]

VI har også en del alene hjemme problemer, så mini-me kunne du lokkes til, også at sende din plan til mig?

[mini-me]

VI har også en del alene hjemme problemer, så mini-me kunne du lokkes til, også at sende din plan til mig?

 

Ja da. Skriv din mail, så sender jeg.

 

Hvad består jeres problemer i?

Den plan jeg lavede for min hund er jo ikke "gennemgående" for enhver hund i enhver situation

[Bagge]

Åh hvor jeg kender det :ae:

Min hund på 2½ er stadig ikke stor fan af at være alene hjemme, vi har øvet det til hudløshed og haft adfærdsbehandler på uden den vilde effekt.

Her hjalp det først lidt da jeg i hverdagene havde muligheden for at få hende passet så hun ikke skulle være alene hjemme og jeg tog en pause fra alene hjemme træningen for både mig og hunden var så stressede at det hele kun blev værre og ikke bedre.

Nu er vi kommet dertil at hun får en MASSE lækkert når jeg går, når hun har spist piber hun stadig en periode alt fra 0-30 min, men sådan er det bare (Nej det er ikke optimalt, men meget bedre end det har været).

Vi har også øvet med gi noget lækkert, ta nøgler frem osv. derudover er det rutinerne omkring det hele der åbenbart er meget vigtige for vores hund, dvs. en god lang morgentur, hjem og spise morgenmad og slappe lidt af, tænde for hendes musik, gi hende hendes lækkerier, vente til hun spiser og så ta afsted.

Men det lyder som om du har prøvet det, er der mulighed for pasning hos venner/familie indtil det går bedre?