Beagle-countdown!

[Gæst Jane V]

Ih, nu er det snart

 

Jah, forhåbentlig næste fredag! Og forhåbentlig skal vi besøge hvalpene her i den kommende weekend

[Gæst Beaglepack]

Spændende, spændende

[Gæst Jane V]

6 ugers billeder af Miss Moneypenny

 

Billede 1

 

Billede 2

 

Billede 3

 

Billede 4

[Flaffy,Zozo,Luna]

Hold da op hun er cute

[Gæst Jane V]

Så er der kun 5 dage, til jeg kan kalde mig hundeejer :banan:

[NickiA]

Bliver bare spændende glæder mig til at se endnu flere billeder af skønheden

[MiniBillen]

Det er jo lige om lidt!

 

Hun er godt nok fin :hjerte:

[Gæst Jane V]

Om 3 dage er jeg hundeejer - det bliver sværere og sværere at sove

[MiniBillen]

Forståeligt

 

Iiiih husk massevis af billeder til os :banan:

[Gæst Beaglepack]

Ha ha

Jeg husker selv hvordan jeg var ved at gå i panik - og sådan har det været hver gang jeg skulle have en hvalp - og hvor man tænker alt muligt - både fordi man glæder sig, men også det modsatte, for var man nu rigtig klog i hovedet

 

Men selvfølgelig kommer det til at gå godt - kan sagtens sætte mig ind i dine tanker - alligevel tænker jeg også lidt, at godt det ikke er mig der skal have hvalp lige nu

[Gæst Jane V]

Ha ha

Jeg husker selv hvordan jeg var ved at gå i panik - og sådan har det været hver gang jeg skulle have en hvalp - og hvor man tænker alt muligt - både fordi man glæder sig, men også det modsatte, for var man nu rigtig klog i hovedet

 

Men selvfølgelig kommer det til at gå godt - kan sagtens sætte mig ind i dine tanker - alligevel tænker jeg også lidt, at godt det ikke er mig der skal have hvalp lige nu

 

Ja, jeg glæder mig helt vildt, men engang imellem kommer der også de der øjeblikke, hvor jeg tænker "Oh sh*t - hvad har jeg dog rodet mig ud i? :stupid: :hmm::vedikke:" Tænk nu hvis hun ikke kan med kattene eller ikke kan være alene hjemme eller aldrig bliver renlig eller eller eller......!

 

Nå, mon ikke det nok skal gå

[Gæst Jane V]

2 dage tilbage!! ... Men hvem tæller?

 

Ikke mig da

[Gæst Jane V]

En dag tilbage :banan:

 

Så der er hele 2 ting at se frem til i den kommende weekend - søndag/mandag kan vi nemlig højst sandsynligt se, om vores hunkat endelig er drægtig :banan:

[MiniBillen]

Weeee husk billeder :klap:

[Gæst Jane V]

Jah :banan: Vi skal hente hende her kl. 16! Der kommer nok først billeder i løbet af weekenden

[MiniBillen]

Iih hvor spændende :banan: Og lad gå med at vi skal vente på billederne, men så skal vi også have mange

[Gæst Jane V]

Iih hvor spændende :banan: Og lad gå med at vi skal vente på billederne, men så skal vi også have mange

 

Mon det overhovedet er til at tage andet end sovebilleder af sådan en lille krudtuglehvalp?

[Gæst Beaglepack]

Spændende - glæder mig til billeder :5up:

 

Men brug nu bare de næste dage på hende uden at tænke på at vi herinde venter på billeder - det render ingen steder

[Gæst Jane V]

En lille update herfra.

 

Hun er sød og kær og adorable og alt det der, men hold da kegle, hvor er sådan en hvalp opmærksomhedskrævende! Jeg havde godt regnet med, at der ville være noget arbejde, men ikke at hun ville hyle og pibe efter mig næsten konstant i vågen tilstand - som det første døgn var RET meget.

 

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg stresser ret meget over det der evige opmærksomhedstrip, og jeg tager mig selv i at synes, at hun er belastende, og at jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Nu gør det det så nok heller ikke bedre, at manden er afsted på katteudstilling hele denne weekend, så der har kun været mig at hyle og pibe efter. Det gør mig ikke så meget, at hun skal ud at tisse konstant, eller at der ind imellem sker uheld indenfor, men larmen - den generer mig virkelig. Jeg har stort set ikke spist eller sovet i denne weekend, og jeg tror faktisk, at jeg har tabt et kilo siden hun kom! Jeg hverken kan eller vil rende rundt med en hvalp på armen hele tiden, så jeg håber, at det stopper igen. Selvfølgelig tager jeg hende op engang imellem, hvor hun bliver nusset eller får lov at sove på skødet, men det kan også blive for meget, synes jeg.

 

Nu lyder jeg som verdens værste hundeejer, og det kan også godt være, at jeg er det, men jeg lader hende jo selvfølgelig ikke mærke, at hun irriterer mig - selvom jeg kan mærke, at jeg ikke knytter mig specielt meget til hende. Men hun får ros og opmuntring og opmærksomhed - bare ikke konstant. Hun er dygtig - kommer når jeg kalder sådan da, og kan næsten allerede tisse på kommando.

 

Please fortæl mig, at det snart bliver bedre!

[Shii]

En lille update herfra.

 

Hun er sød og kær og adorable og alt det der, men hold da kegle, hvor er sådan en hvalp opmærksomhedskrævende! Jeg havde godt regnet med, at der ville være noget arbejde, men ikke at hun ville hyle og pibe efter mig næsten konstant i vågen tilstand - som det første døgn var RET meget.

 

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg stresser ret meget over det der evige opmærksomhedstrip, og jeg tager mig selv i at synes, at hun er belastende, og at jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Nu gør det det så nok heller ikke bedre, at manden er afsted på katteudstilling hele denne weekend, så der har kun været mig at hyle og pibe efter. Det gør mig ikke så meget, at hun skal ud at tisse konstant, eller at der ind imellem sker uheld indenfor, men larmen - den generer mig virkelig. Jeg har stort set ikke spist eller sovet i denne weekend, og jeg tror faktisk, at jeg har tabt et kilo siden hun kom! Jeg hverken kan eller vil rende rundt med en hvalp på armen hele tiden, så jeg håber, at det stopper igen. Selvfølgelig tager jeg hende op engang imellem, hvor hun bliver nusset eller får lov at sove på skødet, men det kan også blive for meget, synes jeg.

 

Nu lyder jeg som verdens værste hundeejer, og det kan også godt være, at jeg er det, men jeg lader hende jo selvfølgelig ikke mærke, at hun irriterer mig - selvom jeg kan mærke, at jeg ikke knytter mig specielt meget til hende. Men hun får ros og opmuntring og opmærksomhed - bare ikke konstant. Hun er dygtig - kommer når jeg kalder sådan da, og kan næsten allerede tisse på kommando.

 

Please fortæl mig, at det snart bliver bedre!

 

Velkommen til den vidunderlige verden af at være hvalpe-ejer! Ingen fortæller en hvor forfærdelig og belastende det nogen gange KAN være! MEN: Det bliver altså bedre!!!!!!!!!!

 

Men ja, den første tid kan virkelig være besværlig, specielt kunne jeg forestille mig, hvis man står med det alene!

 

Men forsøg at glæd dig over alle de små positive ting

[Gæst Beaglepack]

En lille update herfra.

 

Hun er sød og kær og adorable og alt det der, men hold da kegle, hvor er sådan en hvalp opmærksomhedskrævende! Jeg havde godt regnet med, at der ville være noget arbejde, men ikke at hun ville hyle og pibe efter mig næsten konstant i vågen tilstand - som det første døgn var RET meget.

 

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg stresser ret meget over det der evige opmærksomhedstrip, og jeg tager mig selv i at synes, at hun er belastende, og at jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Nu gør det det så nok heller ikke bedre, at manden er afsted på katteudstilling hele denne weekend, så der har kun været mig at hyle og pibe efter. Det gør mig ikke så meget, at hun skal ud at tisse konstant, eller at der ind imellem sker uheld indenfor, men larmen - den generer mig virkelig. Jeg har stort set ikke spist eller sovet i denne weekend, og jeg tror faktisk, at jeg har tabt et kilo siden hun kom! Jeg hverken kan eller vil rende rundt med en hvalp på armen hele tiden, så jeg håber, at det stopper igen. Selvfølgelig tager jeg hende op engang imellem, hvor hun bliver nusset eller får lov at sove på skødet, men det kan også blive for meget, synes jeg.

 

Nu lyder jeg som verdens værste hundeejer, og det kan også godt være, at jeg er det, men jeg lader hende jo selvfølgelig ikke mærke, at hun irriterer mig - selvom jeg kan mærke, at jeg ikke knytter mig specielt meget til hende. Men hun får ros og opmuntring og opmærksomhed - bare ikke konstant. Hun er dygtig - kommer når jeg kalder sådan da, og kan næsten allerede tisse på kommando.

 

Please fortæl mig, at det snart bliver bedre!

 

Sådan er den første tid som hvalpeejer - det er "hårdt" - man må til side sætte sig selv, spise når hvalpen sover - skynde sig at ordne det der nu skal ordnes, mens den sover - men det bliver bedre, når I har lært hinanden at kende og hun er faldet til ro og føler sig hjemme.

Jeg gik/sad med mine hvalpe i armene meget af tiden - i sær i de tidlige morgentimer var det hyggeligt at smide sig i den gode stol med hvalpi på armen

 

som Shii skriver glæd dig over det lille skønne mirakel som jo ikke kan gøre for at hun lige nu har det svært - komme til et nyt hjem, nye lyde, nye lugte - det er altsammen meget skræmmende så selvfølgelig skriger hun da :blink:

[Gæst Jane V]

Velkommen til den vidunderlige verden af at være hvalpe-ejer! Ingen fortæller en hvor forfærdelig og belastende det nogen gange KAN være! MEN: Det bliver altså bedre!!!!!!!!!!

 

Men ja, den første tid kan virkelig være besværlig, specielt kunne jeg forestille mig, hvis man står med det alene!

 

Men forsøg at glæd dig over alle de små positive ting

 

Jeg tuder flere gange om dagen, fordi hun simpelthen går mig sådan på nerverne. Er totalt stresset over den evindelige opmærksomhedssøgen, og så har jeg dårlig samvittighed over det også. Manden har meldt ud fra starten, at hvis vi skal have hund, så er det MIN hund, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde nogen idé om, at de kunne være SÅ clingy. Så lige nu har jeg svært ved at se ret meget positivt omkring det

[Gæst Jane V]

Det bliver bedre! :ae:

 

Hvad siger hun til kattene og omvendt?

 

Hun er meget nysgerrig omkring kattene og løber ofte hen imod dem. I starten var de nysgerrige, men forbeholdne og sprang ofte væk op på en hylde eller andetsteds, hvor de kunne betragte hende, uden at hun kunne nå dem. Nu er hun dog begyndt decideret at jagte dem, og de har flere gange hvæst og knurret af hende i dag. Jeg kan mærke, at de stresser over det, for indbyrdes er de også mere på vagt over for hinanden nu.

Jeg frygter lidt, at kattene bliver meget stressede, for det kan hurtigt ødelægge flokkens harmoni. Desuden er en af vores hunkatte forhåbentlig drægtig, og der frygter jeg så også, at hun evt. taber killingerne, hvis hun bliver FOR stresset....

[Gæst Janni privat]

Nu har jeg læst dine opdateringer, og jeg ved ikke om du har haft kontakt med din opdrætter?

Men hvis det er sådan du har det så lever den hvalp tilbage omgående!

En hvalp skal ikke føles som en belastning, det skal føles som en glæde. MAn skal ikke irriteres af dens piven (som jeg slet ikke kan forstå den gør så meget).

Men måske er du ikke hundemenneske? Og hvis det alligevel ender med en tilbagelevering, så gør det så hurtigt som muligt, og inden den falder helt til..

Det er både hvalpen, I og opdrætter bedst tjent med..

Det er ingen skam at give op, men det er en skam at hvalpne skal være et sted hvor den ikke er velkommen..Sorry to say

[Trinek]

Hvis du blev fjernet fra din mor og dine søskende og sendt et fremmed sted hen, hvor du faktisk ikke helt var elsket, så ville du også blive behagesyg og klingy, samt pive en del.

Måske er det bare ikke dig at være hundeejer og måske er det bedre at aflevere hvalpen tilbage inden det hele kulminerer.