Hvordan takler jeg min hunds ressourceforsvar?

[Museklik]

Min hund knurrer og viser virkelig tænder, hvis hun har et ben/tyggeting og vi rører ved hende/nærmer os hende. Hun har aldrig bidt - men jeg er bange for at hun gør det.

 

Jeg har hidtil brugt disse strategier:

 

1. Være tæt på at give godbidder. Det virker sådan nogenlunde, men hun har ikke interesse for godbidderne og det bliver lidt kunstigt.

 

2. Sagt nej/slip/skælde ud og insistere på, at benet ER mit og simpelthen taget hende væk fra det og lagt det væk en tid. Så knurrer hun endnu mere, men lige så snart benet er lagt på hylden eller hun er kommet væk fra det er hun "god" igen. Har det godt med at sige fra over for opførslen, men tænker samtidigt at jeg kan forstærke, at hun har GRUND til at knurre.

 

3. Smidt hund og ben ud i haven. Det fungerer rigtig godt, men løser jo kun problemet indtil næste gang

 

Vil det være en ide at give hende det, når hun skal være alene hjemme og samlet ind, når vi kommer hjem (hvis vi kan finde det...)

 

Jeg kan næsten gætte at et af forslagene vil være, at hun kun får tyggeben i sin kurv. Desværre har vi aldrig fået lært hende at blive der mere end 1 minut ad gangen...

[Museklik]

Slet ingen?

[Ulla H]

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre. Men jeg tager aldrig noget fra hundene , jeg selv har givet dem. Så er det deres og aldrig mit..

Men ting, de finder på gaden eller andre steder skal afleveres på kommando og det går hellerikke altid godt her.

I hvertfald ikke hvis det f.eks er en død due. Og jeg har flere med.

Men jeg rører så hellerikke ved hundene hvis de har noget godt, uden de selv kommer til mig. Jeg går faktisk i en bue udenom , for at vise at jeg respekterer deres ejendomret.

[Petrine]

Tror jeg er den eneste der gør sådan her:

 

Når de har noget lækkert, så må der ikke knurres, med mindre nogen prøver at stjæle det, hvis jeg beder om at få gnaveben, så skal der afleveres, uden brok.

 

Har prøvet med noget lækkert i en skål (flødeskum, frikadellefars etc), min hånd nede i, hund kommer og slikker, får lov, så længe jeg også får lov at rode rundt i det lækre, knurres der, så er skålen min. Det samme, når de skal lære ikke at æde hinanden, to hunde, en skål, den der knurrer bliver fjernet fra skålen (startede med stor skål, endte med lille skål).

 

Men jeg tror nok, 'man' mener hunden skla have lov at have sine gnaveting i fred og det er dig, der skal holde afstand

[Museklik]

Tror jeg er den eneste der gør sådan her:

 

Når de har noget lækkert, så må der ikke knurres, med mindre nogen prøver at stjæle det, hvis jeg beder om at få gnaveben, så skal der afleveres, uden brok.

 

Har prøvet med noget lækkert i en skål (flødeskum, frikadellefars etc), min hånd nede i, hund kommer og slikker, får lov, så længe jeg også får lov at rode rundt i det lækre, knurres der, så er skålen min. Det samme, når de skal lære ikke at æde hinanden, to hunde, en skål, den der knurrer bliver fjernet fra skålen (startede med stor skål, endte med lille skål).

 

Men jeg tror nok, 'man' mener hunden skla have lov at have sine gnaveting i fred og det er dig, der skal holde afstand

 

Men det duer ikke med børn i huset. De lader hende være, men de går jo forbi/kan falde/skubbe og det er allerede, når man nærmer sig

 

Men det med skålen, vil jeg prøve.

[Petrine]

Jeg har også indset, at et barn er ustyrligt og jeg ikke magter 100% opsyn, så jeg er helt med dig.

[Museklik]

Jeg har også indset, at et barn er ustyrligt og jeg ikke magter 100% opsyn, så jeg er helt med dig.

 

Og jeg har 3

[Museklik]

Nå, jeg valgte at prøve mig lidt frem.

Jeg fandt en tørret pandelap, som var "problemet" sidst. Jeg gav hende den, så hun kunne slikke/bide i den, men uden at jeg slap den på noget tidspunkt. Med jævne mellemrum sagde jeg "slip" og skubbede hende væk fra den og tog den til mig selv (imiterede at jeg spiste den - den stinker sådan en, kan jeg oplyse). På et tidspunkt kom ældstebarnet forbi, og hun kunne fint klappe mens jeg sad og lod Freya gnave på benet (som jeg stadig holdt). Jeg sagde slip - og gav ældstebarnet benet til sig - da knurrede Freya en smule, men SLET ingenting i fht sidst. Efter et kvartids tid, rejste jeg mig og lagde benet ud i skabet og gav hende en foderbold med lidt godbider for at aflede/belønne.

 

Jeg tror vi gentager denne dagligt den næste tid - og så prøver at gå videre med at jeg slipper den og hun så afleverer tilbage/bytter, når hun (forhåbentligt!) er klar. Lyder det fornuftigt?

[Petrine]

Jeg synes det lyder fornuftigt (men undres stadig, for tror ikke andre er enige) - jeg er heldigvis kun tante, men alle hundene kan ligge med noge tlækkert, uden at knurre, tage mod mad fra ham uden at protestere, når han tager det tilbage og uden at komme op at slås, når han giver den samme leverpostejmad til to hunde samtidigt, så der er håb (mine hanhunde var ekstremt madaggresive alle sammen, da jeg fik dem)

[Ulla H]

Jeg ville aldrig være sikker på, at børn kan det samme overfor en hund , som en voksen.

Jeg husker min gravhunde,de havde ingen respekt for mindreårige, først fra børn de kendte godt ,omkring de 13 år. Og respekt er det forkerte ord, men mindreårige lystrede de ihvertfald ikke.

[Ninjamor]

Grundlæggende mener jeg, at man ikke skal røre en hund som allerede har knurret, mens den har noget den vil forsvare. Spisning og berøring hører ikke naturligt sammen, berøring er en potentiel risiko for at få frataget sin føde.

Først når en hund er helt tryg ved situationen kan man risikofrit begynde med berøring.

 

Efter hvad du beskriver har du sendt blandede signaler, mens du har prøvet dig frem og det dur ikke.

 

Sikkerhed først og her mener jeg, at hun i et stykke tid ikke skal have forsvarsfremkaldende ressourcer til rådighed, når børnene er der.

 

Jeg ville øve nogenlunde som Peterine beskriver dog uden at flytte skålen ved knurren, men ved at have noget semilækkert i skålen på mit skød/i min hånd tæt på min krop, invitere vapse hen og mens hun spiser lige fjerne skålen for at lægge noget som er mere lækkert i. Hun vil næppe knurre da du har markeret skålen som ejendom ved at have den så tæt på dig.

Hun skal ikke skubbes væk, du løfter bare skålen og lægger mere i gerne mens du taler venligt.

 

Dette gør du flere gange under samme seance og afslutter med et SLUT og fjerner skålen helt

 

Sideløbende kan du gøre som du selv beskrev, holde fast i noget, der dermed er dit, og invitere hende til at tygge i det, mens du holder fast. Fjern det et øjeblik af gangen med et TAK eller andet og giv hende det derpå igen med et VÆRSGO eller lignende. Afslut med dit slutord og fjern tyggetingen helt.

 

Jeg ville også begynde at træne respekt for din "kropsdominans", hvor du udnytter den naturlige respekt der er for kropszonen. Det kan du gøre ved, evt. i line, at droppe en lækkerbid på gulvet, sige nej eller lignende i stilfærdig tone, og hvis hun vil nuppe det træder du hurtigt ind foran hende med front mod hende imens du holder hende tilbage i linen.

 

Ligeledes ville jeg øve meget "bytte, bytte købmand" igen hvor du bytter med noget som har højer værdi end det du tager. Du kan tilbyde det mere lækre fra hånden og tage det hun slipper. Efter nogle gange bør du kunne tage emnet direkte fra munden. Husk at sige TAK eller hvad du ellers bruger.

Pas på ikke at stresse hende, jeg har en fornemmesle af at hun nemt kan køre op ved for mange bytterier efter hinanden, så kør det ikke længere end du kan se hun kan håndtere det.

 

Sådan træning vil være fint at lægge efter et ekstra stort måltid, så hun ikke er sulten.

[Ninjamor]

Grundlæggende mener jeg, at man ikke skal røre en hund som allerede har knurret, mens den har noget den vil forsvare. Spisning og berøring hører ikke naturligt sammen, berøring er en potentiel risiko for at få frataget sin føde.

Først når en hund er helt tryg ved situationen kan man risikofrit begynde med berøring.

 

Efter hvad du beskriver har du sendt blandede signaler, mens du har prøvet dig frem og det dur ikke.

 

Sikkerhed først og her mener jeg, at hun i et stykke tid ikke skal have forsvarsfremkaldende ressourcer til rådighed, når børnene er der.

 

Jeg ville øve nogenlunde som Peterine beskriver dog uden at flytte skålen ved knurren, men ved at have noget semilækkert i skålen på mit skød/i min hånd tæt på min krop, invitere vapse hen og mens hun spiser lige fjerne skålen for at lægge noget som er mere lækkert i. Hun vil næppe knurre da du har markeret skålen som ejendom ved at have den så tæt på dig.

Hun skal ikke skubbes væk, du løfter bare skålen og lægger mere i gerne mens du taler venligt.

 

Dette gør du flere gange under samme seance og afslutter med et SLUT og fjerner skålen helt

 

Sideløbende kan du gøre som du selv beskrev, holde fast i noget, der dermed er dit, og invitere hende til at tygge i det, mens du holder fast. Fjern det et øjeblik af gangen med et TAK eller andet og giv hende det derpå igen med et VÆRSGO eller lignende. Afslut med dit slutord og fjern tyggetingen helt.

 

Jeg ville også begynde at træne respekt for din "kropsdominans", hvor du udnytter den naturlige respekt der er for kropszonen. Det kan du gøre ved, evt. i line, at droppe en lækkerbid på gulvet, sige nej eller lignende i stilfærdig tone, og hvis hun vil nuppe det træder du hurtigt ind foran hende med front mod hende imens du holder hende tilbage i linen.

 

Ligeledes ville jeg øve meget "bytte, bytte købmand" igen hvor du bytter med noget som har højer værdi end det du tager. Du kan tilbyde det mere lækre fra hånden og tage det hun slipper. Efter nogle gange bør du kunne tage emnet direkte fra munden. Husk at sige TAK eller hvad du ellers bruger.

Pas på ikke at stresse hende, jeg har en fornemmesle af at hun nemt kan køre op ved for mange bytterier efter hinanden, så kør det ikke længere end du kan se hun kan håndtere det.

 

Sådan træning vil være fint at lægge efter et ekstra stort måltid, så hun ikke er sulten.

 

Nix, det er ikke mig der dobbeltposter

[Retrieveren]

Jeg havde samme problem med Barney da han var lille. Når han fik lækre ben i haven, kunne vi ikke gå derud uden at få en dyb knurren med på vejen.

 

Jeg ved godt at man ikke skal tage ben fra ham, og det gjorde jeg heller ikke, men jeg ville ikke risikere at det en dag var et barn som kom tæt på ham, eller at man slet ikke kunne komme i haven uden at han blev usikker, så besluttede mig for at det skulle han bare lære.

 

Jeg lukkede ham i haven med lækkert ben. Tog en ordentlig klat leverpostej, gik ud i haven til ham og holdte hånden frem med leverpostej. Det fandt han ret hurtigt ud af. Det gjorde jeg en 20 gange i 3 dage (hvor han fik et nyt spændende ben hver dag). Så lige så snart jeg viste mig i haven kom han spænene hen til mig for at få sin leverpostejsklat, og så tilbage til benet bagefter. Det har jeg gjort mens han er vokset op. Idag kan jeg gå hen til ham ligegyldigt hvad han har, og jeg kan tage alt fra ham. Min kærestes små niecer og nevøer kan lege omkring ham, selvom han har ben, og komme helt tæt på ham uden at han siger det mindste til det.

 

Så det virkede i hvert fald her Jeg har ALDRIG taget benet fra ham, eller forsøgt. Altid været ligeglad med benet og bare afleveret en postej klat og er forsvundet igen. Så måske det var en mulighed?

Alt det andet er kommet af sig selv. Og skal jeg absolut tage noget lækkert fra ham (eks. en død mus som det ikke er smart han spiser), jamen så bytter jeg med noget virkelig godt. Ikke bare en tør hundekiks, men gerne noget tun, snaske hundemad, leverpostej eller lignende.

 

Rigtig meget held og lykke med træningen. Og så husk på at din hund nu har opbygget en negativ forventning over en længere periode, som nu først skal gøres neutral og derefter positiv. Så træningen vil tage lidt tid før den virker.

[Aussiepower!]

Nå, jeg valgte at prøve mig lidt frem.

Jeg fandt en tørret pandelap, som var "problemet" sidst. Jeg gav hende den, så hun kunne slikke/bide i den, men uden at jeg slap den på noget tidspunkt. Med jævne mellemrum sagde jeg "slip" og skubbede hende væk fra den og tog den til mig selv (imiterede at jeg spiste den - den stinker sådan en, kan jeg oplyse). På et tidspunkt kom ældstebarnet forbi, og hun kunne fint klappe mens jeg sad og lod Freya gnave på benet (som jeg stadig holdt). Jeg sagde slip - og gav ældstebarnet benet til sig - da knurrede Freya en smule, men SLET ingenting i fht sidst. Efter et kvartids tid, rejste jeg mig og lagde benet ud i skabet og gav hende en foderbold med lidt godbider for at aflede/belønne.

 

Jeg tror vi gentager denne dagligt den næste tid - og så prøver at gå videre med at jeg slipper den og hun så afleverer tilbage/bytter, når hun (forhåbentligt!) er klar. Lyder det fornuftigt?

 

Jeg syntes at ideen med at du sidder og holder tyggetingen, mens hun tygger, er god, det ville jeg også selv gøre i den situration. Men jeg forstår tilgengæld ikke pointen i at tage det fra hende, og skubbe hende væk, på den måde bliver du i mine øjne bare ved med at bryde tilliden og får svært ved for alvor at komme videre..

 

Personligt ville jeg blive ved med bare at sidde og holde i den anden ende af tyggetingen, og så ellers ikke interessere mig for den -eller ret meget for hunden, for den sags skyld, udover en smule ganske rolig ros, i ny og næ. Og når man så ikke gider at holde tyggetingen længere, eller man syntes at der er gået længe nok, så ville jeg bytte med en lækker godbid (som man selvfølgelig har i lommen eller på anden måde inden for rækkevidde, så man ikke afbryder tyggerriet), og så lægge tyggetingen væk, ind til næste gang.

 

Ved madskålen, hvis det også er et problem der, ville jeg sidde mig ned ved siden af skålen når der bliver serveret, og med jævne mellemrum droppe noget virkelig lækkert ned i skålen, og heller ikke her ville jeg begynde at fjerne skålen, som jeg ser det, må formålet pt. være at hun kan acceptere at du, og senere hen, resten af familie, kan bevæge jer frit rundt i nærheden af hende når hun spiser, og det finder jeg det ret svært at opnå, hvis du/I bliver ved med at bryde tilliden ved at tage mad og tyggeting fra hende "bare fordi..".

 

Jeg er enig i at man skal kunne tage mad og ting fra sin hund, fordi det er praktisk, ikke fordi man bliver en bedre leder, eller hvad man ellers kan høre af begrundelser for det... Men man må kunne kravle før man kan gå, og her må første punkt på programmet være at hunden bliver tryg ved at have jer i nærheden når der er mad i nærheden, og når hun først er det, vil det næppe heller være det store problem, den dag, I rent undtagelsevis bliver nød til at tage noget fra hende, og I ikke lige har noget at bytte med.

Det er i hvert fald min erfaring, fra min egne hunde, jeg har aldrig trænet at jeg skal kunne tage ting fra dem, men jeg har tilgengæld trænet tillid, og derfor kan jeg, uden problemer, tage mad og ting fra dem, når det en sjælden gang i mellem er nødvendigt.

[Museklik]

Jeg har rigtig svært ved at finde hoved og hale i den situation. Jeg må ikke tage tingen fra hende, for så bryder jeg hendes tillid - men det er jo det, jeg vil opnå at kunne?! Jeg vil jo gerne lære hende, at hele familien skal kunne tage benet fra hende - uden problemer.

 

Hvordan skal hun fx kæde oplevelsen: Winnie kommer ud med leverpostej, mens jeg har tyggeting - fedt! Til: Børnene må gerne gå forbi uden jeg knurrer?

 

Jeg er med så langt at tyggeting er væk/udenfor når børnene er her lige nu. Træne at jeg holder tingen og styrer det og her ser jeg ingen problemer i, at børnene også er med (men jeg styrer det selvfølgelig).

 

Det sker ikke ved hundens mad - kun tyggeben/kødben.

[Gæst kleo]

Hvis din hund får tillid til at du ikke er en trussel i forhold til hundens ryggenes, dvs du hugger det ikke så vil den stoppe med at forsvare det og du vil kunne gå forbi den uden problemer og vil også kunne fjerne det om nødvendigt, det handler om at opbygge hundens tillid til at mennesker ikke er ude på at tage hundens ting

[Retrieveren]

Præcis det kleo skriver. Når først hun har tillid til at hun kan have tingene i fred så synes jeg "bytte delen" kommer helt af sig selv. Så længe du bliver ved at tage det fra hende bliver hun ved at have den opfattelse at hun skal passe på det. Og når du giver leverpostej når hun har noget så vil Der inde i hendes hoved blive et mønster der hedder: tyggeting + menneske = mere lækkert til mig. Altså vil hun forbinde det med noget lækkert.

 

Ulve i en flok vil heller aldrig tage noget fra hinanden med mindre der er voldsom hungersnød. Det er simpelthen grænse overskridelse og uhøfligt. Så den grænse skal vores hunde lære at vi overholder med mindre at andet er strengt nødvendigt. Så lad hende have tuggeben og andet i fred og så bare gå fordi en gang imellem og dump en klat leverpostej så hun forbinder jer med noget lækkert når i kommer når hun har tyggeting.

[Ninjamor]

Der er flere faktorer på spil

 

Et par historier:

Da vi fik min dattters golden hjem 8 uger gammel, havde de på kennelen opbygget er grumt ressourceforsvar hos hvalpene. Manden i huset, som brugte hundene til jagt, mente at man tidligt skal vise hvalpen "hvem der bestemmer" og når hvalpene havde en bold eller andet interessant tog han det fra dem bare lige sådan. Hvalpene knurrede pænt, men det var jo begrænset hvad sådanne smålinge kan gøre.

 

Da Topsy første gang fik en rå knogle ude på gårdspladsen sammen med vores to andre hunde, styrtede hun så langt væk hun kunne komme og hver gang vi kom for tæt på eller de andre hunde flyttede lidt på sig knurrede hun. Gårdspladsen var pænt stor men alligevel for lille, syntes hun.

De andre hunde var totalt kolde i måsen og ignorerede naturligvis bare sådan en snothvalp og vi mennesker svarede på hendes knurren ved at afvige fra vores gåretning og gå stort udenom.

Sådan fortsatte det med en ny knogle hver uge til der var gået ca ½ år. Pludselig en dag kom Topsy hen til min datter som lå på maven og læste og begyndte at gnave ben på ryggen af hende. Fra den dag kunne vi tage alt fra hende uden mindste utryghed. Det var vitterligt fra den ene dag til den anden!

 

Omvendt, da min omplaceringshund Stjerne begyndte at knurre over sin mad (råt foder) lukkede jeg hende først ud i haven at spise af hensyn til min gamle næsten døve cairn. Jeg tænkte at Stjerne bare skulle have fred så ville det nok komme, men nej: Stjernes knurren blev bare værre og til sidst ville hun ikke acceptere at jeg kom ud i haven, når hun havde mad. Hun knurrede simpelthen fordi hun kunne kontrollere situationen på den måde, så jeg måtte lige i tænkeboks og dagen efter da hun begyndte at knurre grumt ad mig fik hun en skideballe af de store. Fra den dag var der intet problem overhovedet med at komme tæt på hendes ressourcer. Hun havde simpelthen knurret bare fordi hun kunne.

[Museklik]

Tak for svar - I get it now

Vil straks gå i gang!