Gå pænt

[Amocca]

Vi er igang med at træne gå pænt, både i snor og uden... kun få sekunder af gangen, for madammens koncentration på gåture er ikke så stor

 

Eller jo det er den egentlig - hun hører fint efter og er rigtigt meget opmærksom på mig, når hun er uden snor .... men ikke så interesseret når snoren er på, for så ved hun jo hvor hun har mig...

 

Nå, men vi går i parken med en veninde og Karla daffer rundt og snuser uden snor, og kommer så op på siden af mig og går ved mit venstre ben... jeg roser hende og siger "du er så dyyyygtig til at gå pænt" og giver hende en godbid... jeg giver hende altid godbid (hendes foder) når hun går uden snor og selv opsøger kontakt ...

 

Men så siger veninden: "Ja det tror da fanden når du stopfodrer hende med godbidder" Hun mente så ikke at jeg skulle give hende godbidder hver gang...

 

Men er det ikke den "rette" ting at gøre? Hun er jo kun 4 måneder og bør vel forstærkes i, at det at tage kontakt til mig altid "giver pote" om man så må sige...

 

Jeg træner meget, at hun skal kontakte mig hvis der kommer andre mennesker, cykler eller hunde... I øjeblikket har jeg let fat i hende og snakker og kæler og giver godbidder, for at jeg skal være mere interessant end de andre forstyrrelser, men ideen er selvfølgelig, at det skal være helt naturligt at ggå hen til mig og blive der, indtil vi bestemmer os for, at vi enten bare skal gå forbi dem, til de er forbi os, eller vi skal snakke med dem...

 

Under alle omstændigheder er det en del af hendes foderration, og Karla er på ingen måder tyk, så ud over at jeg nogen gange føler mig som en "human gumball machine" så er der vel intet galt i det?

 

Jeg er sikker på at jeg har ret, og vil derfor blive ved med at forstærke hende i, at Anna er lig med godbid og dermed altid værd at opsøge...

 

Men vil da gerne høre, om andre er mere nærige med deres godbidder og hvis ja, hvad argumentationen er for ikke at give hver gang....

[Gæst Ninjamor]

Jeg er ekstremt rundhåndet med godbidder for det betaler sig. Men kun hvis godbidderne gives med den rette timing og for det rette.

 

Det er fint at du forstærker Karla for at komme selv, bliv ved med det, hun skal foreløbig bekræftes atter og atter for at tage kontakt.

 

Du skal bare også være meget opmærksom på, at Karla ikke får den oplevelse at hun suverænt kan beslutte sig for hvornår og hvor der skal tages kontakt. Så hun tror at det kun er hende som skal tage initiativ til kontakt.

 

Der skal også en snert at "du skal" indover for ellers bliver slutresultatet som regel en hund som ikke har lært at samarbejde, men derimod har lært at den kan hente sig en godid når den har lyst.

 

Vær meget, meget obs på dette:"men ikke så interesseret når snoren er på, for så ved hun jo hvor hun har mig..."

Du skal hurtigt videre derfra ellers taber du din hvalp på gulvet.

 

Opfør dig som om linen ikke er på, når den er på, vær uforudsigelig så lille Karla oplever at hun hellere vil holde sig til dig.

[Amocca]

Mange tak for et fint konstruktivt svar Det skal ikke forståes som at det kun er når Karla selv kommer der bliver givet godbidder, der er også en hel masse små indkald lagt ind når vi går uden snor... så det er også mig der tager koontakt og ikke kun hende...

 

Du har ret i, at jeg virkelig skal tage mig sammen og arbejde med hende i snoren... Jeg har været lidt for sjusket på det punkt.... Men hun kan jo egentlig godt, for når vi er til træning er hun jo i snor, og der kan jeg sagtens skabe kontakt og få hende til at arbejde med mig i snor....

 

så det må jo være mig der gør det "ok" at hun bare laller omkring uden kontakt på gåturene når hun er i snor.... det må være måneden fortsæt: bliv bedre til at arbejde med hunden i snor på gåturene....

 

mange tak :5up:

[Lonny]

Du skal bare også være meget opmærksom på, at Karla ikke får den oplevelse at hun suverænt kan beslutte sig for hvornår og hvor der skal tages kontakt. Så hun tror at det kun er hende som skal tage initiativ til kontakt.

 

Der skal også en snert at "du skal" indover for ellers bliver slutresultatet som regel en hund som ikke har lært at samarbejde, men derimod har lært at den kan hente sig en godid når den har lyst.

 

Jeg forstår godt meningen med ovenstående, men er lidt i tvivl om hvorledes at du mener det skal udføres i praksis

Jeg belønner også Baldur for al spontan kontakt, og han ser helt klar mig som en mad automat og dette er også gjort så han ved at det kan betale sig at holde kontakten med mig. Men på denne måde er det selvfølgelig helt på hans premisser. Jeg er så begyndt at forlange at han skal komme hen til mig og hente godbidden, samt at han (nogle gange) skal holde kontakten et par sekunder, men dette er jo stadig helt og holdent på hans premisser...

 

Hvordan skal det rent praktisk udføres hvis det i stedet skal være et samar bejde? Er det når jeg siger hans navn og han reagerer ved at kigge på mig eller, altså en kombination af hans opsøgen af mig og min opfordring til kontakt eller...?

[Gæst Ninjamor]

Jeg forstår godt meningen med ovenstående, men er lidt i tvivl om hvorledes at du mener det skal udføres i praksis

Jeg belønner også Baldur for al spontan kontakt, og han ser helt klar mig som en mad automat og dette er også gjort så han ved at det kan betale sig at holde kontakten med mig. Men på denne måde er det selvfølgelig helt på hans premisser. Jeg er så begyndt at forlange at han skal komme hen til mig og hente godbidden, samt at han (nogle gange) skal holde kontakten et par sekunder, men dette er jo stadig helt og holdent på hans premisser...

 

Hvordan skal det rent praktisk udføres hvis det i stedet skal være et samar bejde? Er det når jeg siger hans navn og han reagerer ved at kigge på mig eller, altså en kombination af hans opsøgen af mig og min opfordring til kontakt eller...?

 

I mine øjne er det et dårligt valg at alt skal være på hundenes præmisser hvis dette oversættes som, at hunden suverænt kan vælge til eller fra.

 

Hvis kontakt for hunden er noget han selv kan tilbyde ELLER bliver bedt om ved navns nævnelse er der ligesom kun disse to muligheder.

 

Hvis hunden udelukkende ser ejer som en madautomat står man med håret i postkassen på et tidspunkt idet mad kan udkonkurreres af mange ting: Andre hunde, snusepletter, visuelle indtryk mv.

Der skal noget mere oveni - samarbejdslyst.

 

Noget "lokkelse" og noget krav

 

Selv gør jeg det fra hunden er hvalp at jeg går mest løs med den, så jeg bliver nødt til at være på den konstant for ikke at miste den.

Vi går frem og tilbage og det er hvalpen som bestemmer hvilken vej vi går på den måde at hvis han går til venstre går jeg resolut til højre.

 

Går han for langt frem (og det er for en hvalp og mig kun 5 - 10 meter) vender jeg straks og forsvinder i modsatte retning ud af hvalpens synsfelt.

 

Hver gang han når mig gives lækker godbid og jeg forsvinder igen i løb eler hastig gangart.

 

Når han er kommer til mig hurtigere og hurtigere efter at have forladt mig, begynder jeg at trække godbidden lidt og leger med ham eller laver en nem øvelse først. Herefter godbid OG vise at jeg faktisk har hånden fuld.

Væk igen i løb eller hurtig gang.

 

Ret hurtigt vælger hvalpen at følges med mig, holde øje med mig og at vi mere eller mindre konstant laver noget sammen. Små øvelser, søge guffer, balance på sten osv osv.

 

Og her kommer kravet så: Ved udvist interesse for andet end mig i en træningssituation eller en "du og jeg" situation, påkalder jeg mig hvalpens opmærksomhed, IKKE ved at kalde, for det er en helt anden "øvelse", men ved at skabe aktivitet som hvalpen opdager og/eller ved at "skubbe" fast til hvalpen. Skubbe ham væk fra mig med flad hånd.

Når han vender sig mod mig siger jeg "hey, jeg er her" og fortsætter aktiviteten, typisk at bevæge mig baglæns væk fra hvalpen, for at få ham til at vælge mig til.

Roser meget imens og når han er ved mig, belønnes med godbid - øvelse - godbid og fortsat aktivitet.

 

Gradvis vænnes hvalpen til, at der skal mere til end blot at komme hen til mig for at udløse leg/godbid og dermed trækkes tiden med positiv kontakt ud.

 

Dette kan øves med alle hunde store som små, unge som gamle.

Hunde som ikke holder sig til ejeren kan have en 20 m line i selen og så arbejder man ellers som om hunden var løs.

 

Dette mener jeg helt bogstaveligt er den grundlæggende del af gå pænt træningen og indkaldstræningen: Hunden skal have valgt ejer til af ejet frit valg, men der arbejdes IKKE kun efter hundens præmisser.

 

Hvis du har haft set på Pelle nogle gange, når vi har været sammen, har du muligvis set mig lige steppe til siden engang imellem når han var for interesseret i Baldur?

Og han har responderet ved at rette opmærksomheden mod mig i stedet.

Dette er gammel vane fordi jeg arbejder som det beskrevne.

 

Det er i mine øjne vigtigt at grundlægge nogle gode faste vaner for så tænker hunden ikke så meget over det, den gør bare som den plejer: Mor flyttede sig hvor er hun? Nå der, juhuuu..!

 

At kalde på hunden giver ikke samme effekt fordi indkald er en "øvelse" og ikke nødvendigvis noget hunde efterkommer fordi de VIRKELIGT er positivt motiverede.

 

Hvis de ikke er dette, men efterkommer indkaldet alligevel, er der en pæn risiko for, at de ikke blev færdige med det der optog dem og derfor stadig hellere vil dette end at komme til ejer.

 

Og dette er så hvad man øver gang på gang på gang og cementerer i hundene: "Jeg vil hellere det andet", altså frustration ifm. indkald

 

Og/eller: "Jeg kan fordybe mig i alt andet end mor, for hun skal nok kalde på mig, når jeg kan tjene en godbid", hvilket jeg synes er et uheldigt signal at sende hunden, hvis man tænker i samarbejdsbaner

[Lonny]

Tak for dit lange og meget brugbare indlæg

 

Som jeg forstår indlægget skal jeg til at starte med, sørge for at hunden ikke bare ser mig som et vedhæng til snoren, men derimod som en interessant person som han er nødt til at holde øje med, enten fordi at jeg kan finde på at forsvinde eller fordi at det altid er mig der finder de sjove ting (lege og godbidder). Når han først har forstået hvor spændende jeg er, så skal jeg begynde at forlange at han yder før han nyder (altså udfører en let øvelse før vi går i gang med legen eller søgen efter godbidder).

 

Så man burde egentlig korte hunden ture ned (bare i starten af træningen), således at de kun varer 15-20 minutter (og så selvfølgelig aktivere ham med nogen andet også), således at man som ejer også er i stand til at bevarer koncentrationen og motivationen i den tid man er ude og gå tur.

Under disse kortere ture kan man så træne som du beskriver?

 

Kan man også gå de længere ture med hunden i mens man træner dette, altså ture hvor han ikke skal være så opmærksom på en eller vil dette ødelægge træningen?

Grunden til at jeg ikke mener, at man kan træne det under længere gåture er, at jeg ikke tror, at jeg kan bevare koncentrationen konstant i 1,5 time (vores normale gåtur).

 

Jeg syntes det var et kanon indlæg og er rigtig glad for dine råd, da Baldur nok mest ser mig som et vedhæng i snoren, som bare følger med ham når han går, men udover det ikke har den store betydning :blink:

[Lonny]

lige et lille ps.

 

Det at Baldur er begyndt at se mig som en "fodermaskine" har sine fordele, idet at han nu er begyndt at søge mig når han bliver usikker (hvilket desværre sker ret ofte), da han nu har fundet ud at, at han i stedet for at fokuserer på det der skræmmer ham, kan fokuserer på mig og få godbidder.

Men her vil det, at han skal udfører små øvelser som er trygge og velkendte for ham (og dermed er endnu mere med til at fjerne hans fokus fra det skræmmende), vel bare gøre det endnu bedre for ham og dermed gøre ham mere tryg, vil det ikke?

[Amocca]

jeg kan se at jeg gør en del af det beskrevne i dit fine lange indlæg - eller i det mindste gjorde det i starten af vores hundeliv sammen, men jeg er nok faldet lidt af på den efterhånden som hun er blevet så dygtig til altid at være i nærheden og søge kontakt...

 

Jeg skal helt sikkert blive bedre...

 

Jeg havde ellers en total success oplevelse her til morgen, hvor vi har gået og pjattet og leget og trænet et par nemme øvelser hvorefter hun render og snuser lidt bag mig på vej op af en sti...

 

Jeg vender mig halvt om for at se hvad hun laver og kan pludselig se, at der går ikke mindre end 2 hunde på stien nedenfor... der går et splitsekund fra jeg opdager dem, til hun gør....

 

men hun kigger blot på dem, ser derefter hen på mig og vælger at løbe op til mig istedet med storlogrende hale

Ikke så meget som et øjebliks tøven i at vælge mig fremfor de to hunde... :5up:

 

Om det var et tilfælde skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde mig vældigt stolt alligevel.... men det betyder ikke at jeg ikke skal arbejde med mine "gå tur manerer"

[Lonny]

Hvor er det bare stærkt gået, og hvor kan jeg godt forstå at du er stolt :5up:

[Gæst Ninjamor]

Tak for dit lange og meget brugbare indlæg

 

Selv tak.. Nu er det jo sportræning vi mødes om og ikke det grundlæggende

 

Som jeg forstår indlægget skal jeg til at starte med, sørge for at hunden ikke bare ser mig som et vedhæng til snoren, men derimod som en interessant person som han er nødt til at holde øje med, enten fordi at jeg kan finde på at forsvinde eller fordi at det altid er mig der finder de sjove ting (lege og godbidder). Når han først har forstået hvor spændende jeg er, så skal jeg begynde at forlange at han yder før han nyder (altså udfører en let øvelse før vi går i gang med legen eller søgen efter godbidder).

 

Præcis :5up:

 

Og med tiden og succes'en mere end èn enkelt nem øvelse før leg, godbidsøg, tissesnusning osv.

 

Så man burde egentlig korte hunden ture ned (bare i starten af træningen), således at de kun varer 15-20 minutter (og så selvfølgelig aktivere ham med nogen andet også), således at man som ejer også er i stand til at bevarer koncentrationen og motivationen i den tid man er ude og gå tur.

 

Det er 100% klart, at ejerens koncentration skal kunne holdes. Og forstyrrelser ignoreres.

Så ja...

MEN det er min erfaring at længere træningsseancer indenfor dette emne hurtigere giver det ønskede resultat.

Så, hurtigst muligt forlænge varigheden, naturligvis forudsat at man selv kan holde til det.

Der er intet i vejen med at sætte sig ned og holde PASSIVE pauser ind imellem så man lige bliver frisk igen

 

Under disse kortere ture kan man så træne som du beskriver?

 

Ja, det er konsekvensen i handlingerne der er vigtigst, så det kan man sagtens

 

Kan man også gå de længere ture med hunden i mens man træner dette, altså ture hvor han ikke skal være så opmærksom på en eller vil dette ødelægge træningen?

 

Kan man øve indkald med succes og samtidig godtage at hunden ikke kommer, når man kalder?

Nah...

 

Prøv at tænke på, at det en hund gør, er det den LÆRER at gøre uanset vores intention med situationen.

 

Får hunden succes med en handling, har den ikke til hensigt at handle anderledes i lignende situationer, den har jo LÆRT at det den gjorde gav den belønning den ønskede, f.eks. at trække og komme frem, hoppe op og få kontakt mv.

 

Grunden til at jeg ikke mener, at man kan træne det under længere gåture er, at jeg ikke tror, at jeg kan bevare koncentrationen konstant i 1,5 time (vores normale gåtur).

 

Det er fuldt forståeligt, men så hold passive pauser ind imellem hvor I bare sidder og glor - intet andet og lad op igen.

Du skal have i baghovedet, at Baldur HELLER ikke kan holde til 1½ times tur på denne måde, han bliver træt mentalt af at have fokus på dig, så turene behøver faktisk ikke at være så lange som sædvanligt, der bliver løbet rigeligt og tænkt meget.

 

En tur på denne måde på ca ½ time modsvarer nok 1½ times almindelig tur pga koncentrationen fra hundens side.

Han bliver langt mere træt end du er vant til.

 

Og når jeg skriver "tur" så tænker jeg "tur" på en boldbane eller lignende åbent areal ikke at du skal ud og nå 5 km fremad i terrænet. Ofte bliver "turen gået" på et lille område på måske 100m frem og tilbage, idet man vender næsten hele tiden.

 

Jeg syntes det var et kanon indlæg og er rigtig glad for dine råd, da Baldur nok mest ser mig som et vedhæng i snoren, som bare følger med ham når han går, men udover det ikke har den store betydning :blink:

 

Tak, der er faktisk en tråd om "træning i langline" eller noget i den retning, som er mere detaljeret.

 

Dette er basistræning på mine almindelige træningskurser... At hundeejerne så ikke øver det hjemme er en anden sag

[Gæst Ninjamor]

lige et lille ps.

 

Det at Baldur er begyndt at se mig som en "fodermaskine" har sine fordele, idet at han nu er begyndt at søge mig når han bliver usikker (hvilket desværre sker ret ofte), da han nu har fundet ud at, at han i stedet for at fokuserer på det der skræmmer ham, kan fokuserer på mig og få godbidder.

Men her vil det, at han skal udfører små øvelser som er trygge og velkendte for ham (og dermed er endnu mere med til at fjerne hans fokus fra det skræmmende), vel bare gøre det endnu bedre for ham og dermed gøre ham mere tryg, vil det ikke?

 

Mjoe.. muligvis.

 

Det kræver faktisk et langt svar, men jeg skal smutte nu

 

Det er dejligt at han søger dig, men jeg ville nu gerne have at han blev styrket til at kunne klare det som skræmmer ham i stedet for at skulle søge beskyttelse..

[Gæst Ninjamor]

jeg kan se at jeg gør en del af det beskrevne i dit fine lange indlæg - eller i det mindste gjorde det i starten af vores hundeliv sammen, men jeg er nok faldet lidt af på den efterhånden som hun er blevet så dygtig til altid at være i nærheden og søge kontakt...

 

Jeg skal helt sikkert blive bedre...

 

Jeg havde ellers en total success oplevelse her til morgen, hvor vi har gået og pjattet og leget og trænet et par nemme øvelser hvorefter hun render og snuser lidt bag mig på vej op af en sti...

 

Jeg vender mig halvt om for at se hvad hun laver og kan pludselig se, at der går ikke mindre end 2 hunde på stien nedenfor... der går et splitsekund fra jeg opdager dem, til hun gør....

 

men hun kigger blot på dem, ser derefter hen på mig og vælger at løbe op til mig istedet med storlogrende hale

Ikke så meget som et øjebliks tøven i at vælge mig fremfor de to hunde... :5up:

 

Om det var et tilfælde skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde mig vældigt stolt alligevel.... men det betyder ikke at jeg ikke skal arbejde med mine "gå tur manerer"

 

Flot!

[Lonny]

I dag havde vi så en rigtig succes oplevelse

 

Vi har været i skoven med Baldur i 10 meter line og med "mor" bevæbnet til tænderne med godbidder og legetøj :blink:

 

Baldur fik lov til at at gå løs i den lange line og så stoppede jeg ind i mellem og gemte en godbid eller hans legetøj, jeg sagde ikke noget eller gjorde tegn til at han skulle komme, jeg virkede bare interesseret i gemmestedet

 

Da han først havde fundet ud af at det var nødvendigt at holde øje med mig (for jeg sagde jo ikke noget), så kan i tro at opmærksomheden pludselig blev vendt mod mig Så det meste af turen gik han tæt på mig, og der blev i hvert fald holdt øje, for det tog ham ikke mere end et par sekunder at finde ud af, at nu havde mor igen fundet noget spændede

 

Da vi så var på vej tilbage til bilen gik vi forbi en hunhunds dufte og Baldur mistede lige pludselig al interesse... Her trak jeg ham så væk fra duften og ventede på at han tilbød mig en øvelse, så snart han havde gjort det, blev der sagt "snus" og Baldur stormede hen og snuste. Denne byttehandel trængte også hurtigt ind, så hver gang jeg trak ham væk fra de gode dufte, så skyndte han sig at dække, og jeg skyndte mig selvfølgelig at sige "snus"

 

Alt i alt en rigtig god dag og tak til jer alle for de gode råd (også i andre tråde end denne)

[Therese]

Vi er igang med at træne gå pænt, både i snor og uden... kun få sekunder af gangen, for madammens koncentration på gåture er ikke så stor

 

Eller jo det er den egentlig - hun hører fint efter og er rigtigt meget opmærksom på mig, når hun er uden snor .... men ikke så interesseret når snoren er på, for så ved hun jo hvor hun har mig...

 

Nå, men vi går i parken med en veninde og Karla daffer rundt og snuser uden snor, og kommer så op på siden af mig og går ved mit venstre ben... jeg roser hende og siger "du er så dyyyygtig til at gå pænt" og giver hende en godbid... jeg giver hende altid godbid (hendes foder) når hun går uden snor og selv opsøger kontakt ...

 

Men så siger veninden: "Ja det tror da fanden når du stopfodrer hende med godbidder" Hun mente så ikke at jeg skulle give hende godbidder hver gang...

 

Men er det ikke den "rette" ting at gøre? Hun er jo kun 4 måneder og bør vel forstærkes i, at det at tage kontakt til mig altid "giver pote" om man så må sige...

 

Jeg træner meget, at hun skal kontakte mig hvis der kommer andre mennesker, cykler eller hunde... I øjeblikket har jeg let fat i hende og snakker og kæler og giver godbidder, for at jeg skal være mere interessant end de andre forstyrrelser, men ideen er selvfølgelig, at det skal være helt naturligt at ggå hen til mig og blive der, indtil vi bestemmer os for, at vi enten bare skal gå forbi dem, til de er forbi os, eller vi skal snakke med dem...

 

Under alle omstændigheder er det en del af hendes foderration, og Karla er på ingen måder tyk, så ud over at jeg nogen gange føler mig som en "human gumball machine" så er der vel intet galt i det?

 

Jeg er sikker på at jeg har ret, og vil derfor blive ved med at forstærke hende i, at Anna er lig med godbid og dermed altid værd at opsøge...

 

Men vil da gerne høre, om andre er mere nærige med deres godbidder og hvis ja, hvad argumentationen er for ikke at give hver gang....

Det er jeg egentlig ikke.. Nærig, altså Da mine hunde var 4 måneder, fik de da også godbidder hver gang de udførte en øvelse rigtigt. Og nogen gange også bare næsten rigtigt.

 

Idag får de ikke så mange og ikke hver gang, men de får stadig en eller anden form for belønning. Enten klør jeg dem hvor de elsker at blive kløet, kaster en bold til dem eller giver en guf Der skal efter min mening være en eller anden form for motivation, de er mere tilbøjelige til at komme, når de selv får noget ud af det, som du sikkert allerede ved Den motivation kunne sagtens være godbidder.

[Gæst herlighund]

Som klikkertræner griber jeg det sådan an:

Hunden kigger frivilligt på mig (der ikke siger en lyd). Dette trænes til den kan kigge intenst i 2 - 5 sekunder. Da går jeg baglæns. Altså hunden kigger, jeg går ½ skridt baglæns - mens den kigger - klik -beløn

Herefter øger jeg skridtene 1-10, hvor jeg stadig bakker. Når hunden kan gå 10 skridt og kigge på mit ansigt, vender jeg mig, så hunden går på min venstre side max 1 skridt. Dette gør jeg rigtig mange gange. Så øger jeg mine skridt gradvis. Efter en tid er det meter vi træner i.

 

Jeg træner både konkurrencelydighed og hverdags. Man kan lave en aftale med hunden om at snor i sele betyder, den må trække. I halsbånd, at man træner som beskrevet. Den kan jo sagtens have begge del på ud.