Kiropraktorbesøg, teorier, tanker og skyld med skyld på...

[Buddha]

:ae: Johna da, godt du kom afsted Amocca. Meget spændende om det vil ændre fart i AG osv.

 

Jo har røv dårlig samvittighed, jeg fandt godt nok frem til en kiropraktor men om Egon har gået rundt med muskelspændinger (og hvad det alt sammen hedder) i meget lang tid før jeg fandt en anden behandlingsmetode, aner jeg ikke.

 

Benny har kun fået rettet små ting ved kiropraktoren men har også tid ved den anden nu her, bare for en sikkerheds skyld, håber selvfølgelig ikke at der viser sig at være noget, men better safe than sorry.

[Retrieveren]

Du har gjort alt hvad du kunne for dine hunde! Og efter alle dine indlæg tror jeg ikke dine hunde kunne have noget som helst bedre hjem!

Der findes hunde som aldrig bliver rettet men som går med skænkedes hele livet!

Så klap dig selv på skulderen over at du kom afsted med hende. Og spændende om hun nu ændre adfærd.

Jeg vil bare lige skrive at barney ALTID hviler sit hoved på noget og TIT står med det sænket. Og han er fuldstændig perfekt i nakke og der er i intet at komme efter mere. Han fik rettet den øverste "vinge" et par gange og siden har der ikke været noget. Men han står stadig sådan med hovedet. En af hans søskende gør det samme. Og de er altså sunde og raske. Barney er gennemgået fra hoved til halsspids. Så det BEHØVER ikke være fordi der er noget galt at hun hænger lidt med hovedet.

[Bjæf]

Hvordan går det med hende?

[Amocca]

Andet end at hun ikke længere står og slapper af med hovedet hængende, så mærker jeg ikke den store forskel... Hun er som hun altid har være: sød, glad og simpel

[Camilse]

Det er jo det der er så pokkers svært ved de hunde. De gør ikke som os andre og ligger sig ned og har meget ondt af sig selv. De knokler bare på hvis vi beder dem om det, især hvis de synes det er skægt det de har gang i.

 

Min fars schæfertæve(som desværre kun blev 5 år gammel) fik som to års en gevaldig fejldiagnose. Hun havde haltet og dyrlægen tog røntgen, konklusionen var C-hofter og det var grunden til at hun haltede. Hunden kom til kiropraktor(som selvfølgelig behandlede ud fra det som dyrlægen havde diagnosticeret), den begyndte at svømme for at bygge muskler op og den begyndte at komme med ud på næsten daglige cykelture. Altsammen det man bør gøre med en hund der har HD, arbejde på at bygge muskler op. Og det hjalp.

 

Hunden var dog aldrig den mest løbeglade hund, men min far fik at vide at det var fordi han havde siddet lidt for hårdt på den.

 

For et lille år siden er han ude at træne med den. Den bliver sendt afsted i en fremadsendelse, den giver et højt skrig fra sig, vil ikke træde ned på det ene ben i et par skridt, men løber så afsted som intet var hændt. Min far prøver at trække i benene på den, men ingen reaktion på smerte.

 

Min far vil nu have en afklaring på hvad der er galt og han får en henvisning til Ken Lindeblad, der bare ved at kunne se på hunden konstaterede at der var noget galt i ryggen på den. En scanning viste at den havde en diskusprolaps og to begyndene i ryggen. Hofterne var hhv. A og B.

 

Den eneste måde man kunne få hunden til at reagere på smerte var ved at trække bagud i begge bagben på en gang.

 

Så her er altså tale om en hund der har gået med en diskusprolaps i formentlig tre år uden at vise synderlige tegn på smerte. Men der kan ikke være nogen tvivl. Det må have gjort afsindigt ondt på den.

 

Vi må glæde os til den dag en doggie-translator bliver opfundet, så de kan sige det til os. For vise os det, det er de altså ikke gode til...

[lilleraev]

Lige nu skal jeg holde øje med hendes adfærd. Regitza synes hun allerede var løsnet fantastisk op nu her efter bare en enkelt gang... så hvis hun begynder at stå og hvile med hovedet sænket (en ting som jeg har faktisk har tænkt over, at hun har gjort - men alligevel ikke reageret på :stupid: ) så skal jeg komme igen eller også hvis hun udviser anden "sær" adfærd... Ellers så håber vi faktisk på, at sådan en enkelt gang var nok og hun så bare kan køre med på Karlas program halvårligt... Jeg har dog Regitze på "standby" på mail hvis der er noget

 

Problemet er jo så, at hun indtil videre ikke har udvist noget former for "sær" adfærd eller "jeg har ondt"-lignende adfærd... så frygten er nu, at jeg kommer til at overanalysere alt hun gør Nu ser vi hvordan det kører i de næste par uger og om jeg evt. tager afsted med en opfølgende behandling...

Ej hvor godt du kom afsted med Johna også! Lidt sjovt hvordan kiropraktoren kunne sige en masse ting som du netop ser i Johna!

 

Hvorfor sagde kiropraktoren at man skulle være opmærksom på om hun stod og hvilede med hovedet nedad? For det gjorde Marley ALTID!

 

Hvor var det godt i kom afsted:) Jeg kender alt for godt det med skyldfølelsen..

 

helt ærligt havde jeg mistanken om hd hos mysla fra hun var hvalp/unghund og ikke var min og mange gange sidenhen...og først da hun var så skidt at hun haltede kom hun til kiro, som så skulle have været en dyrlæge, da det var der det endelig blev diagnostiseret..Så hunde kan i den grad snyde!

 

Nu skriver du flere gange at hun har haft ondt i hovedet..Men med al respekt, så VED du jo faktisk ikke om hun havde det..eller havde det hele tiden. Hvis man er født med en skævhed er det jo langt fra altid at det gør ondt. Måske bliver man lettere overbelastet i området og derved kan få ondt, men det er jo ikke sikkert at hun har mærket det hele tiden:)

Jeg ville bare lige sige det, måske det hjælper på den dårlige samvittighed, som du ikke skal have:)

Jeg ved også hvor frustrerende det er at stå med vægten af en uopfattet smerte på skulderen! Marley gik jo åbenbart rundt med smerter næsten konstant. Jeg har haft ham til kiropraktor, dyrlæge lavet øvelser i vand og i højt græs osv. fordi han nogle gange vågnede med et skrig og fordi han var meget rolig - men hver gang fik jeg bare at vide at der ikke var noget galt.

Til sidst fandt jeg selv hans diagnose, fik den bekræftet, han kom på smertestillende og puldselig var han en hel anden hund. Glad og i fuld vigør! Nøj jeg havde dårlig samvittighed! 9 måneders smertehelvede for min lille mand Men han logrede jo næsten altid med sin hale, så det var jo svært at vide at han havde ondt, jeg troede jo bare han var en meget stille og forsigtig hund.

 

Det er jo det der er så pokkers svært ved de hunde. De gør ikke som os andre og ligger sig ned og har meget ondt af sig selv. De knokler bare på hvis vi beder dem om det, især hvis de synes det er skægt det de har gang i.

 

Min fars schæfertæve(som desværre kun blev 5 år gammel) fik som to års en gevaldig fejldiagnose. Hun havde haltet og dyrlægen tog røntgen, konklusionen var C-hofter og det var grunden til at hun haltede. Hunden kom til kiropraktor(som selvfølgelig behandlede ud fra det som dyrlægen havde diagnosticeret), den begyndte at svømme for at bygge muskler op og den begyndte at komme med ud på næsten daglige cykelture. Altsammen det man bør gøre med en hund der har HD, arbejde på at bygge muskler op. Og det hjalp.

 

Hunden var dog aldrig den mest løbeglade hund, men min far fik at vide at det var fordi han havde siddet lidt for hårdt på den.

 

For et lille år siden er han ude at træne med den. Den bliver sendt afsted i en fremadsendelse, den giver et højt skrig fra sig, vil ikke træde ned på det ene ben i et par skridt, men løber så afsted som intet var hændt. Min far prøver at trække i benene på den, men ingen reaktion på smerte.

 

Min far vil nu have en afklaring på hvad der er galt og han får en henvisning til Ken Lindeblad, der bare ved at kunne se på hunden konstaterede at der var noget galt i ryggen på den. En scanning viste at den havde en diskusprolaps og to begyndene i ryggen. Hofterne var hhv. A og B.

 

Den eneste måde man kunne få hunden til at reagere på smerte var ved at trække bagud i begge bagben på en gang.

 

Så her er altså tale om en hund der har gået med en diskusprolaps i formentlig tre år uden at vise synderlige tegn på smerte. Men der kan ikke være nogen tvivl. Det må have gjort afsindigt ondt på den.

 

Vi må glæde os til den dag en doggie-translator bliver opfundet, så de kan sige det til os. For vise os det, det er de altså ikke gode til...

Lige præcis!

[Amocca]

Ej hvor godt du kom afsted med Johna også! Lidt sjovt hvordan kiropraktoren kunne sige en masse ting som du netop ser i Johna!

 

Hvorfor sagde kiropraktoren at man skulle være opmærksom på om hun stod og hvilede med hovedet nedad? For det gjorde Marley ALTID!

 

 

Jeg ved også hvor frustrerende det er at stå med vægten af en uopfattet smerte på skulderen! Marley gik jo åbenbart rundt med smerter næsten konstant. Jeg har haft ham til kiropraktor, dyrlæge lavet øvelser i vand og i højt græs osv. fordi han nogle gange vågnede med et skrig og fordi han var meget rolig - men hver gang fik jeg bare at vide at der ikke var noget galt.

Til sidst fandt jeg selv hans diagnose, fik den bekræftet, han kom på smertestillende og puldselig var han en hel anden hund. Glad og i fuld vigør! Nøj jeg havde dårlig samvittighed! 9 måneders smertehelvede for min lille mand Men han logrede jo næsten altid med sin hale, så det var jo svært at vide at han havde ondt, jeg troede jo bare han var en meget stille og forsigtig hund.

 

 

Lige præcis!

 

Hvis dine nakkehvirvler er låst fast, så er det den position der er mest afslappende at stå i... men jeg tror altså ikke kan konkludere, at alle hunde der står sådan nødvendigvis har det problem , eller har smerter...

[Petrine]

Puh, lyder voldsomt med Johna, er så glad for, at Petrine selv siger, når noget gør ondt! Det burde alle hunde gøre. Godt hun er løsnet op, den lille.

[Buddha]

Hey Amocca, jeg tænkte på om du mon kunne se en forskel på Johna nu?

[Amocca]

Ikke noget banebrydende... Hun er langsomt ved at modnes - men hænger det sammen med kiropraktorbehandlingen, eller at hendes modning endelig er startet efter hun kom i løb samtidigmed med behandlingen? Who knows... Hum bliver 2 år om en uge... Så måske er det bare fordi hn begynder at. Nærme sig en sen mentalmodning?

 

men jo hun har ændret sig. Hun bliver aldrig den arbejdsmaskine som Karla er, men hun synes det er ganske sjovt at lege med mor på agilitybanen og sætter også fin fart på efterhånden...