En sky hund? Kan I hjælpe???

[Gæst Stoldt]

Hej:lol:

 

Jeg har en tæve på 10 mdr (Hun er en blandingshund: Beagle/Dansk-Svensk gårdhund/halv Cocker Spaniel). Vi har haft hende fra helt lille af.

Hun er jordens dejligste hund, ufattelig klog, madglad, energirig (måske en del damp?), en rigtig puttegøj, snakkesalig, legesyg, charmerende, nysgerrig, men desværre også SKY, så det siger spar to.

 

Hun er sky overfor mennesker; familie, fremmede og venner. Vi er 3 personer, der kan komme til hende, og som hun elsker utrolig højt, men alle andre flygter hun fra. Hun kryber langs panelerne, og det kan bare ikke gå hurtig nok med at komme væk. Halen er så langt inde under maven som overhovedet mulig. Har vi gæster på besøg, så sidder hun enten ovre på sin pude i hjørnet inde i stuen (modsatte ende af os), ude i køkkenet eller drøner ovenpå.

Hun er dog her på det seneste begyndt at være interesseret i gæsterne, men hun går ikke hen til dem. Hun står også og holder øje, når det banker på og gør gladeligt til folk, men når de kommer længere ind i vores hjem, forsvinder hun. Når vi ude og gå, så er hun også interesseret i folk nu (vi har endda oplevet, at når folk går forbi hende, så vender hun om og følger efter dem og snuser efter dem fremfor at gå den vej, som vi egentlig skulle).

 

At hun er så sky, kan vi ikke forstå, for da vi lige havde fået hende, kom hun med glæde hen til folk, og når vi var på besøg med hende, så løb hun ligefrem rundt i haven og legede med dem, som vi besøgte. Men hun tog lige pludselig en vending uden, vi ved hvorfor.:hmm:

 

Hun er også bange for ting: Jakker, sække, strygebræt, føntørrer, støvsuger, mange lyde osv., men også busstoppesteder er skræmmende (der er dog et, som hun sagtens kan gå forbi nu), og så er hun bange for andre HUNDE! Hun gør gerne af dem, men så snart vi eller den anden hundeejer kommer tættere på, så løber hun.

Vi har forsøgt at få familien til at ignorere hende og bare lade hende komme til dem uden, at det egentlig er lykkedes, for hun holder sig væk (lige indtil folk går, så er hun fremme igen med humøret i top). Godbidder, ros o.l. har vi også prøvet med, men det hjælper ikke rigtig.

 

Har I nogle gode råd eller erfaringer til noget af dette ?

 

P.s. Det skal lige siges, at vi har en hund mere: En Cairn Terrier/Westie tæve på snart 8 år, som har taget Micka (hvalpen) til sig som sin egen hvalp eller lillesøster. Disse to har altid fungeret helt fantastisk sammen, og jeg tror egentlig ikke, at de idag vil kunne undvære hinanden.:hjerte:

[luckyluna]

Det er godt nok en svær en!

 

DEr er stor risiko for at hun med tiden bliver mere udadreagerende og gør og knurrer for at holde folk væk, istedet for at bruge den model hun har nu..

 

Det er der mest underligt er at hun var social som hvalp...kan der være sket noget ubehageligt der har fået hende til at ændre holdning?

 

Har hun mødt artsfæller som hvalp udover jeres anden hund?

 

Jeg tror der er en del genetik i dette, desværre. Og mit bedste råd er at få en erfaren adfærdsbehandler ud og lægge en plan for jer, og følge op på denne.

 

Hendes syn og bevægelsesmønster burde også tjekkes og man kunne overveje mild angstdæmpende "medicin" som feks anxicalm eller serene um. Begge dele naturpræparater.

[Gæst Stoldt]

Luckyluna: tak for dit svar. Vi har prøvet en masse for at få "den gamle" Micka tilbage, hvor hun med glæde sagde Hej til andre mennesker, men det er ligesom, det bare går hen over hovedet på hende.

hun har ikke oplevet noget ubehageligt kun legesyge hunde og imødekommende mennesker.

 

Jeg er også bange for, at der er noget med genetikken, selvom sælger sagde, at moderen var verdens bedste hund samt faderen, og da vi mødte dem personligt inden køb af Micka, var de helt fantastiske, så vi regnede alle med, at dette ville gå videre til hvalpene, men måske vi bare har været uheldige ?

 

jeg tænker også, at selvom hun ikke gør en flue fortræd lige nu, så kan det ændre sig, jo ældre hun bliver.

 

Jeg tror også, en adfærdsbehandler er det bedste, men hvad jeg kan læse mig frem til, så koster sådan en rimelig mange penge (jeg vil hellere end gerne betale for sådan en, for min hund skal helt klart have det godt, men det er bare mange penge, når man ikke lige har dem).

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Det lyder ret voldsomt og ikke noget man kan betegne som skyhed synes jeg, det ligner mere angst/frygt som må påvirke jeres dagligdag ret meget.

 

Som LuckyLuna siger, er det meget nærliggende at tro Micka må have haft en eller flere oplevelser i sin hvalpetid som har givet hende frygt. Det behøver såmænd ikke have været voldsomt at se på for at have en negativ virkning.

Imødekommende mennesker kan have forskræket hende/overskredet hendes grænser uden andet end ville være venlige og hunde kan have gjort det samme. Da hun reagerer på både hunde, mennesker, lyde og objekter tænker jeg i chok, om hun kan have fået chok på et tidspunkt, for hun har lavet en generalisering på alt dette. Jeg har svært ved at tage det genetiske til mig som forklaring, da hun startede med selv at være imødekommende.

 

Her er lidt at gå efter:

Venlig fremmed løfter hende op eller rører ved hende uden hun har mulighed for at fjerne sig, evt. fordi hun sidder på arm, skød eller er i line

Venlig, men lidt frembrusende hund vælter hende eller hun bliver gennemsnust af en til flere hunde på en gang.

 

Sådanne trivielle adfærd fra andre kan være nok til at en hvalp bliver overforsigtig og på længer sigt frygtsom, som er den betegnelse jeg ville sætte på din unghund uden at have set hende.

Det har også stor betydning hvordan hendes undvigende adfærd bliver mødt. Hvis hun bliver trøstet, ynket, oplever adfærden som positiv, og det gør hun da hun derved slipper for det hun frygter, vedligeholdes frygten og dermed adfærden, som yderligere bliver forstærket gennem bekræftelse. "Pyha, det var godt jeg slap væk" effekten er meget stor og vedligeholdende.

Muligvis ved du allerede dette.

 

Hvordan reagerer I på hendes undvigede adfærd og hvornår startede den?

Hvad gør I når der lyder høje lyde/fyrværkeri?

Har hun andre hundekammerater end jeres terrier?

Har du spurgt sælger hvordan de andre hvalpe i kuldet har udviklet sig?

[kennel-lowchen]

Kommer hun fra et sted hvor hun er blevet socialiseret? især på mennesker?

Lige den adfærd har jeg set på min race fra en bestemt opdrætter, som har hundene i små bure. Og hvor hvalpene ikke ser fremmede og ikke kommer udenfor matriklen.

De starter med at være utrolig sociale, vil alle mennesker og er ikke bange for noget. Men pludselig omkring 5-8 mdr alderen blvier de virkelig bange for ALT..Mennesker, ting som ikke var der før osv.

 

 

Ellers kan hun være blevet forskrækket over et eller andet, men synes bare det lyder ret ekstremt. Normalt får de ret hurtigt rystet en forskrækkelse af sig igen.

[Shii]

Min første tanke er; Nogen hunde er bare sky(Reserveret), og gider ikke rigtig fremmede... Men det du beskriver er for ekstremt til at det "bare" er det.

 

Vores hunde er begge reserveret (Penny er så inde i en "Jeg skal gø af gæster til de efter et kvarter ikke har slået mig ihjel, og SÅ kan jeg måske snuse til dem!). Men Dexter gider egentlig ikke fremmede super meget, og det får han lov til... (Sjovt nok er der nogen som han bare ikke kan modstå, dem elsker han og de skal gerne opfordres til leg osv. med lidt albuenipperi )

 

Nå mine tanker går på at hun er bange. Det er "normalt" at nogen hunde får en periode hvor de synes alt er skræmmende, men det er vigtigt at det takles godt.

 

Jeg ville i jeres tilfælde lade være at bringe mange folk ind i hendes liv lige nu. Jeg ville udvælge et par enkelte som kan komme, og det skal helst være helt rolige mennesker, som kan sætte sig på gulvet og ganske roligt lægge godbidder på gulvet foran sig. De må gerne tale roligt til hende/med jer, men de må ikke søge kontakt med hende(kigge på hende, række ud efter hende). heller ikke når hun eventuelt bevæger sig derhen.. Så skal hun have lov at snuse osv. i hendes tempo. På den måde kan man i nogle tilfælde få "fremmede mennesker" afmystifiseret, og dermed gøre det fremmede lidt mindre farligt...

 

Bemærk dog, at det langt fra altid virker, og jeg personligt først ville kontakte en adfærdsbehandler, som kan komme og se helt specifikt HVAD det er der er problemet.

[Gæst Stoldt]

Ninjamor; Jov tak

Du har ret i, at det nok mere er angst/frygt end egentlig skyhed og genetikken.

Lige sådan umiddelbart kan vi ikke finde frem til noget, som kan have forskrækket hende eller lignende ved at tænke over det, men måske har hun reageret på noget ekstremt, som vi ikke lige har opdaget (til vores store ærgelse!).

Hun er dog aldrig blevet væltet eller andet voldsomt af fremmede hunde, og vi har aldrig mødt mere end én hund ad gangen, som venligt har snust en enkelt gang og så bare kiggede på hende med logrende hale (har den været større end hende, så lagde den sig altid ned, så de var i samme højde).

 

Vi har forsøgt at lokke hende frem med godbidder (enten på gulvet, i en skål ved siden af gæsten på bordet, som så kunne gives som belønning, hvis hun kom frem), ignorere hende og lade hende komme til dem (uden nogen nytte), og nu vil hun meget gerne hen til folk, men alligevel ikke (hun observerer dem på afstand).

Idag var min mormor forbi, og fremfor Micka stak af, så lagde hun sig faktisk i den anden sofa og kiggede på hende uden at nærme sig, og da min mormor så rejste sig op og vendte ryggen til hende, ja så stod Micka faktisk kun en meter fra hende af bagved og snusede løs. Dette ser jeg som et positivt mini skridt fremad Den startede for ca. 4 mdr siden, og vi har så forsøgt alt (undtagen en professionel).

 

Ved høje lyde beskæftiger vi hende med noget andet (snakker til hende, men IKKE ynk, aktiviteter, aktivitetslegetøj, kødben o.l.), så hun "glemmer", hvad der egentlig sker omkring hende, hvad angår lyde. Fyrværkeri, fly og biler er hun ligeglad med, men busser kan godt virke skræmmende en gang imellem, så her bliver hun rost, når hun ignorerer en bus.

 

Hun vil rigtig gerne i kontakt med andre hunde, men så snart at de eller hun kommer i nærheden af hinanden, så flygter hun desværre, hvilket gør, at hun kun har Miranda som hundeven. Utrolig ærgeligt, og det er ikke sundt, ved vi, for hun skal socialiseres med andre hunde, og dette øver vi meget med hende.

 

Desværre har sælger skiftet nummer uden at give os det, så vi har ingen kontakt til sælger mere.

[Gæst Stoldt]

Kennel- lowchen: Hun kommer fra en familie med små børn, andre hunde o.l., og de har også haft en masse familie og venner på besøg, så hun blev socialiseret fra helt lille af.

Det, du skriver med din race og 5-8 mdr alderen, passer til hende her, da hun også har været derimellem, da hun ændrede sig.

Hun er nok blevet forskrækket over noget, uden vi selv har set/overværet/oplevet det. Vi har heller aldrig oplevet, at en forskrækkelse bliver siddende så længe, som her.

[Gæst Stoldt]

Shii: Ja, vi tænker også i starten, da hun ændrede sig, at hun nok bare ville være en reserveret hund, men efterhånden passer dette ikke ind mere.

Vores anden hund kan være reserveret overfor nogle mennesker, og det gør egentlig ikke spor, men så er der dem, som hun bare vil i kontakt med uanset hvad

Vi håber meget på, at det blot er en periode i hendes liv, og at det snart er overstået, men vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at få denne periode til at forløbe så godt som overhovedet mulig.

 

Micka er meget interesseret i min mormor, så hun kommer gerne forbi et par gange om ugen, så Micka lærer hende at kende. Idag viste Micka et lille fremskridt ved ikke at løbe væk, da min mormor kom, men derimod ved at lægge sig i den anden sofa og blot kigge på hende. Min mor ignorerede hende, og da min mormor så rejste sig op og vendte ryggen til Micka, så gik Micka faktisk hen bagved hende, blot en meter fra hende af, og snusede løs, for hun vil rigtig gerne hen til min mormor, men ikke helt tæt på endnu. dette så vi som et tegn på, at hun meget gerne vil sige hej, men at det bare går langsomt fremad (og hvis det er det, der skal til, så tager vi det bestemt i det tempo).

 

Vi har også tænkt meget på at få en professionel ud, som kan hjælpe;)

[Shii]

Shii: Ja, vi tænker også i starten, da hun ændrede sig, at hun nok bare ville være en reserveret hund, men efterhånden passer dette ikke ind mere.

Vores anden hund kan være reserveret overfor nogle mennesker, og det gør egentlig ikke spor, men så er der dem, som hun bare vil i kontakt med uanset hvad

Vi håber meget på, at det blot er en periode i hendes liv, og at det snart er overstået, men vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at få denne periode til at forløbe så godt som overhovedet mulig.

 

Micka er meget interesseret i min mormor, så hun kommer gerne forbi et par gange om ugen, så Micka lærer hende at kende. Idag viste Micka et lille fremskridt ved ikke at løbe væk, da min mormor kom, men derimod ved at lægge sig i den anden sofa og blot kigge på hende. Min mor ignorerede hende, og da min mormor så rejste sig op og vendte ryggen til Micka, så gik Micka faktisk hen bagved hende, blot en meter fra hende af, og snusede løs, for hun vil rigtig gerne hen til min mormor, men ikke helt tæt på endnu. dette så vi som et tegn på, at hun meget gerne vil sige hej, men at det bare går langsomt fremad (og hvis det er det, der skal til, så tager vi det bestemt i det tempo).

 

Vi har også tænkt meget på at få en professionel ud, som kan hjælpe;)

 

I henes tempo er nøgleordet. Det lyder virkelig som om i tager det seriøst og vil hende det bedste, så det skal nok gå. Bare sørg for at hun får en masse positive oplevelser med fremmede, men husk i hendes tempo. Forsøg at undgå situationer hvor hun bliver tvunget til at være tæt på fremmede, f.eks. ikke at lufte hende forbi en skole, hvor børnene kommer rendende og vil snakke. Det kan være en overvældende oplevelse. Forsøg at gå steder hvor I ikke kommer forbi super mange.

 

Husk at "bare" fordi opførelsen foregår i hjemmet, betyder det ikke at problemet rent faktisk kan være f.eks. noget som foregår under luftningen... Hunde er mærkelige på den måde!

[Ninjamor]

Ninjamor; Jov tak

Du har ret i, at det nok mere er angst/frygt end egentlig skyhed og genetikken.

Lige sådan umiddelbart kan vi ikke finde frem til noget, som kan have forskrækket hende eller lignende ved at tænke over det, men måske har hun reageret på noget ekstremt, som vi ikke lige har opdaget (til vores store ærgelse!).

Hun er dog aldrig blevet væltet eller andet voldsomt af fremmede hunde, og vi har aldrig mødt mere end én hund ad gangen, som venligt har snust en enkelt gang og så bare kiggede på hende med logrende hale (har den været større end hende, så lagde den sig altid ned, så de var i samme højde).

 

Vi har forsøgt at lokke hende frem med godbidder (enten på gulvet, i en skål ved siden af gæsten på bordet, som så kunne gives som belønning, hvis hun kom frem), ignorere hende og lade hende komme til dem (uden nogen nytte), og nu vil hun meget gerne hen til folk, men alligevel ikke (hun observerer dem på afstand).

Idag var min mormor forbi, og fremfor Micka stak af, så lagde hun sig faktisk i den anden sofa og kiggede på hende uden at nærme sig, og da min mormor så rejste sig op og vendte ryggen til hende, ja så stod Micka faktisk kun en meter fra hende af bagved og snusede løs. Dette ser jeg som et positivt mini skridt fremad Den startede for ca. 4 mdr siden, og vi har så forsøgt alt (undtagen en professionel).

 

Ved høje lyde beskæftiger vi hende med noget andet (snakker til hende, men IKKE ynk, aktiviteter, aktivitetslegetøj, kødben o.l.), så hun "glemmer", hvad der egentlig sker omkring hende, hvad angår lyde. Fyrværkeri, fly og biler er hun ligeglad med, men busser kan godt virke skræmmende en gang imellem, så her bliver hun rost, når hun ignorerer en bus.

 

Hun vil rigtig gerne i kontakt med andre hunde, men så snart at de eller hun kommer i nærheden af hinanden, så flygter hun desværre, hvilket gør, at hun kun har Miranda som hundeven. Utrolig ærgeligt, og det er ikke sundt, ved vi, for hun skal socialiseres med andre hunde, og dette øver vi meget med hende.

 

Desværre har sælger skiftet nummer uden at give os det, så vi har ingen kontakt til sælger mere.

 

Hvor stort var kuldet hun er født i?

 

Det lyder godt med en proff adfærdsbehandler..

 

Indtil da kan I gøre disse ting:

 

Lad være med at lokke! Lokning af en hund i frygt/angst kan give stik modsatte virkning, situationen bliver intens, mystisk og meget unaturlig.

Godbidder anvendt til lokning mod noget en hund opfatter som farligt kan blive selve signalet til at hunden "skal" blive nervøs.

 

Micka bør ikke have mulighed for at stikke af og gemme sig, dette forstærker følelsen (og dermed adfærden) men skal heller ikke konfronteres med gæster lige op i ansigtet.

 

Gæster skal ignorere hende totalt, ikke se på hende og opføre sig almindeligt, det skal du også, altså en afslappet stemning.

 

Gæster lukkes ind uden Micka i rummet, hun skal være et andet sted i huset og hentes ind i line, når gæsterne er kommet helt i ro. Deved viser du, at du har styr på situationen (gæsterne) og at du også "passer på" hende.

 

Når Micka slapper helt af, kan hun slippes og da skal gæsterne stadig ignorere hende.

 

Udover dette skal du sørge for at hun bliver godt træt dagligt både fysisk og mentalt, alt hun løber godt igennem dagligt for at komme af med opbygget stress/frustration.

 

Dette er de tiltag jeg som adfærdsbehandler ville starte med (uden at have set hunden) de kan ikke skade og plejer at hjælpe.

Giver det mening?

[Gæst Stoldt]

I henes tempo er nøgleordet. Det lyder virkelig som om i tager det seriøst og vil hende det bedste, så det skal nok gå. Bare sørg for at hun får en masse positive oplevelser med fremmede, men husk i hendes tempo. Forsøg at undgå situationer hvor hun bliver tvunget til at være tæt på fremmede, f.eks. ikke at lufte hende forbi en skole, hvor børnene kommer rendende og vil snakke. Det kan være en overvældende oplevelse. Forsøg at gå steder hvor I ikke kommer forbi super mange.

 

Husk at "bare" fordi opførelsen foregår i hjemmet, betyder det ikke at problemet rent faktisk kan være f.eks. noget som foregår under luftningen... Hunde er mærkelige på den måde!

 

 

 

Vi gør ihvertfald vores bedste for, at hun kan have det godt. Og det er simpelthen så dejligt, når andre hundemennesker vil give en gode råd og hjælpe så godt de nu kan

[Gæst Stoldt]

Hvor stort var kuldet hun er født i?

 

Det lyder godt med en proff adfærdsbehandler..

 

Indtil da kan I gøre disse ting:

 

Lad være med at lokke! Lokning af en hund i frygt/angst kan give stik modsatte virkning, situationen bliver intens, mystisk og meget unaturlig.

Godbidder anvendt til lokning mod noget en hund opfatter som farligt kan blive selve signalet til at hunden "skal" blive nervøs.

 

Micka bør ikke have mulighed for at stikke af og gemme sig, dette forstærker følelsen (og dermed adfærden) men skal heller ikke konfronteres med gæster lige op i ansigtet.

 

Gæster skal ignorere hende totalt, ikke se på hende og opføre sig almindeligt, det skal du også, altså en afslappet stemning.

 

Gæster lukkes ind uden Micka i rummet, hun skal være et andet sted i huset og hentes ind i line, når gæsterne er kommet helt i ro. Deved viser du, at du har styr på situationen (gæsterne) og at du også "passer på" hende.

 

Når Micka slapper helt af, kan hun slippes og da skal gæsterne stadig ignorere hende.

 

Udover dette skal du sørge for at hun bliver godt træt dagligt både fysisk og mentalt, alt hun løber godt igennem dagligt for at komme af med opbygget stress/frustration.

 

Dette er de tiltag jeg som adfærdsbehandler ville starte med (uden at have set hunden) de kan ikke skade og plejer at hjælpe.

Giver det mening?

 

De var et kuld på 5 (to tæver og tre hanner), og hun kom løbende hen til os med logrende hale, så hun var ikke en af de tilbageholdende, som nogle kuld indeholder.

det lyder som nogle super gode ideer, du kommer med der, så dem vil vi da helt klart anvende til hende. Tusind tak for de gode forslag, som helt klart giver mening

[Siri]

Jeg må indrømme at med så voldsomt et skift i adfærd, der vil jeg som det første tage til dyrlægen. Det er rigtigt at de kan have en fase omkring den alder jeres hund har nu, hvor de bliver bange for ting. Men jeg synes nu alligevel at den adfærd du beskriver er så voldsom, at den falder udenfor normalen. Så jeg tænker at en mulig forklaring kan være, at hun har ondt.

Jeg ville få tjekket hende godt igennem ved dyrlægen (især tænderne) og eventuelt få en kiropraktor til at se på hende.