Trist hvalp

[Gæst awina]

Jeg ved ikke hvor alvorligt jeg skal tage det her. Jeg har en hvalp på 10 måneder og har desværre måtte aflive min voksen hund for et par dage siden. Min hvalp har altså aldrig være uden en anden hund før.

 

Han sover bare eller lunter i hælende på mig eller sidder med hovedet liggende stille i mit skød, men mest sover han. De to legede altid og var sammen 24/7, de tumlede konstant og nu virker han bare deprimeret. Det gør ondt i mit hjerte....

 

Hvor længe må der gå?

Hvor længe bør der gå?

[Gæst Beaglepack]

Han sørger og føler sig sikkert "ensom" - flokken er splittet op lige nu.

Giv ham en masse positive oplevelser - tag ham med ud på steder I ikke kommer så meget - træn ham og aktiver ham - så skal han nok komme ud på den anden side igen. Lige nu er du hans "flok" derfor følger han efter dig - det vil passere igen.

[Ninjamor]

Jeg ved ikke hvor alvorligt jeg skal tage det her. Jeg har en hvalp på 10 måneder og har desværre måtte aflive min voksen hund for et par dage siden. Min hvalp har altså aldrig være uden en anden hund før.

 

Han sover bare eller lunter i hælende på mig eller sidder med hovedet liggende stille i mit skød, men mest sover han. De to legede altid og var sammen 24/7, de tumlede konstant og nu virker han bare deprimeret. Det gør ondt i mit hjerte....

 

Hvor længe må der gå?

Hvor længe bør der gå?

 

Det er en kæmpe omvæltning for en unghund pludselig at være "alene". Pas meget på du ikke kommer til at bekræfte hans tristhed ved at trøste og ynke og nok det værste: Ved selv at vise du er ked af det.

 

Som Beaglepack siger, ud med ham, ud at opleve, møde andre hunde, få positive oplevelser og opleve nyt. Hvis du gør dette dagligt skal han have ændret adfærd senest om en måned. Har han ikke det er der tale om en depression som han skal have hjælp til.

 

Hvordan går det med at være alene hjemme nu hvor han er enehund?

[Gæst awina]

En måned!! Det var godt nok længe. Godt i sagde det, for jeg ynker ham helt sikkert, det er jo så synd og han ser så ynkelig ud, så jeg nusser og krammer og "nååårhhh mors pus"...har slet ikke tænkt det kunne være skidt. Jeg forsøger også at lave ting, men lige så snart vi stopper krøller han sig sammen og sover.

 

Han har ikke været meget alene (har påskeferie) men faktisk går det bedre end før, for han sover jo bare :-(

 

Dyrlægen ville gerne have han blev kastrareret om en måned, bør jeg vente?

 

Hvor er det dog svært at se ham være så ked af det

[Gæst Beaglepack]

Hvorfor vil dyrlægen have ham kasteret?

[Ninjamor]

En måned!! Det var godt nok længe. Godt i sagde det, for jeg ynker ham helt sikkert, det er jo så synd og han ser så ynkelig ud, så jeg nusser og krammer og "nååårhhh mors pus"...har slet ikke tænkt det kunne være skidt. Jeg forsøger også at lave ting, men lige så snart vi stopper krøller han sig sammen og sover.

 

Han har ikke været meget alene (har påskeferie) men faktisk går det bedre end før, for han sover jo bare :-(

 

Dyrlægen ville gerne have han blev kastrareret om en måned, bør jeg vente?

 

Hvor er det dog svært at se ham være så ked af det

 

Jeg ville aldrig selv kastrere en hund som humørmæssigt og fysisk ikke var på toppen medmindre der var seriøse medicinske årsager til det. Vi taler om kastration som om det bare er et snuptag og så er det overstået, men det er et betydningsfuldt indgreb i en hunds hormonproduktion og med fuld narkose som er krævende for hundens fysisk og mentalitet.

 

Hvorfor vil din dyrlæge kastrere?

[Gæst awina]

Hmm...han insisterer på at alle hanhunde der ikke skal producere bør kastreres inden de bliver et år.

[Gæst Beaglepack]

Hmm...han insisterer på at alle hanhunde der ikke skal producere bør kastreres inden de bliver et år.

 

Det var dog den mest tåbelige grund - undskyld men jeg ville skifte dyrlæge pr. omgående.

Jeg har selv engang fået en kasteret fordi dyrlægen mente det var bedst grundet hans adfærd og det at han var en hanhund - aldrig har jeg fortrudt noget så meget som det.

 

Jeg har nu 3 beagler - de er alle hanhunde - ingen af dem er kasteret - den ældste er 8½, nr. 2 - 5½ og den 3. bliver 3 år på tirsdag - vi har absolut ingen problemer!

 

Men hvorfor har din dyrlæge lige den indstilling?- det giver slet ikke mening hos mig

[Louisen]

Jeg kondolerer mht. din engle-hund. Og tillykke med "hvalpen" på 10 mdr. Han er sikkert en rigtig bandit.

 

(1)

For det første, skal man aldrig tage let på en kastration. Ethvert indgreb, hvor hunden skal i narkose, er farligt og kan potentielt medføre død og ulykke. Så man skal virkelig tænke sig godt om, inden man kastrerer eller andre ting. Der er ikke noget, der hedder "bare lige".

 

 

(2)

For det andet ville jeg aldrig kastrere, med mindre der var en god årsag til det. En god årsag kan være følgende:

 

¤ Hunden stresser pga. tæver i løbetid.

 

¤ Hunden er en brugshund, hvor det kræves at den har godt indkald og ikke stikker af pga. tæve-lugt.

 

¤ Hunden er af en kompetent adfærdsbehandler som benytter den nyeste teori og forskning blevet vurderet til at have højt testosteron niveau, hvor en kastrering kan være gavnlig af hensyn til omgangen med andre hunde, strintning og træning. En dyrlæge får ikke særlig meget undervisning /teori om hundeadfærd og meget af det er forældet. Derfor bør du få en adfærdsbehandler til at vurdere, om hundens eventuelle opførsel skyldes testosteron eller måske usikkerhed. Er det sidstnævnte, kan det have dårlige konsekvenser at kastrere.

 

¤ Hunden skal bo sammen med en intakt tæve som man ikke ønsker parret; hunden skal bo sammen med en tæve og er liderlig, selvom tæven er steriliseret.

 

¤ I nogle meget sjældne tilfælde: At hunden er flugtkonge og stikker af, og gør alle kvarterets tæver gravide, og selvom ejeren får nyt hegn og alarm, kan den med superkræfter flyve over alle hegn eller dirke låsen op selv (eller: Ejer har ikke råd til at skifte hele havens indhegning og så er en kastration en billigere NØDløsning).

 

¤ Sjældne medicinske årsager.

 

At hunden ikke skal bruges i avl, er ikke grund nok til at kastrere en hanhund, synes JEG. Ikke hvis den ellers har det godt og der ingen problemer er, med dens "manddom".

Som sagt er alle indgreb, især dem som involverer narkose, potentielt farlige og samtidig risikerer du, at stå med en usikker hund, fordi han ikke får et testosteron boost. Han risikerer også dårlige oplevelser med hanner, som ikke kan lugte at han også er en han og derfor forsøger at humpe ham.

 

 

(3)

Som de andre siger - lad være med at pylre! Sæt din hund til at arbejde, så den bliver mentalt træt og har noget at tage sig til, udover at være ked af det. Ligesom vi mennesker også kan have godt af, at arbejde os ud af tristhed, kærestesorger osv. så vi får tankerne lidt væk.

 

 

(4)

Og den næstsidste ting. Husk, at din hund har været vant til hunde-selskab hele tiden, som den ikke har nu. Måske er den slet ikke i sorg, men føler et tomrum ift. hunde-socialisering.

Dette kan du afhjælpe ved, at finde nogle gode hunde-venner som I kan lave aftaler med, så din hund ofte kommer ud og får leget, hygget m.m. med andre hunde. Så lidt af tomrummet udfyldes på denne måde.

Vær ikke genert for, at bede om telefonnummer på ejerne til de bedste hundevenner, han har. Så kan du altid smide en sms efter dem, hvis du synes at han virker trist, om de har lyst til at gå en tur eller lege. Det værste, der kan ske, er at de ikke lige har tid. Måske kan du endda blive så godt bekendtskab, at du må "låne" eller passe deres hund, så der rigtig kan leges igennem (alt efter, hvad du selv har lyst til, selvfølgelig).

 

 

(5)

Samtidig skal du huske, at din hund har brug for en tilvænningsperiode. Han skal lige vænne sig til, at der ikke er nogen at lege med HELE tiden, men så længe hans sociale (minimums)behov opfyldes, er det også okay kun at ses med andre hunde engang imellem.

Det er ligesom når vinteren kommer, så bliver min hund rastløs fordi han er vant til, at vi er ude hele tiden i det gode vejr. Men efter en tilvænningsperiode er det okay, at vi ikke er helt så aktive udenfor, for han får stadig opfyldt sit behov for ude-tid og han vænner sig til, at flere ting (træning m.m.) foregår indenfor.

 

Når hverdagen indfinder sig igen, vænner din hund sig også til, at der ikke altid står en hundeven klar til at lege. Men det er okay, for han leger bare senere med en god ven, når I mødes.

[Louisen]

Jeg tilføjer lige, at jeg ikke selv er adfærdsbehandler (det er Ninjamor, så lyt til hende - det er GRATIS adfærds-gøgleri!), jeg er bare en almindelig hunde-nørd med meget på hjerte.

[Ulla H]

Lige min mening.

Hvorfor udsætte en ung hanhund for kastration, før hans kønsdrift giver problemer.

Masser af intakte hanhunde klarer sig fint og slet ikke alle hanhunde er så opskruede machohanner, at de vil sloges med alle andre hanner,stikke af eller hyle og skrige, fordi nabovovsen er i løb.

Og så har de fleste dyrlæger ganske få timers undervisning i almindelig hundeadfærd, og jeg ville aldrig se dem som min rådgiver på andre områder end sundhed.Og jeg er på nr 17 hund nu, så jeg har diskuteret med en del dr dyr gennem årene.

[anne-lise hansen]

Hmm...han insisterer på at alle hanhunde der ikke skal producere bør kastreres inden de bliver et år.

Din hund er i sorg lige nu - han har mistet sin bedste ven - og ligesom med mennesker tager det tid at komme over , hunde er forskellige ligesom mennesker for nogen tager det længere tid end for andre.

Til det med kastraktionen : Det er din hund og dig der skal bestemme om den skal kastreres ! For mig lyder det som om dyrlægen bare vil tjene penge på at kastrere uanset om det er nødvendigt eller ej, den holdning kan jeg ikke lide !