Alenehjemme problemer

[Gæst Sophieheiberg]

Jeg har længe læst med her ude, og suget til mig af gode tips til træningen af min lille blanding af Coton de tulear og Papillon, Karla. Nu er jeg i en situation hvor gode råd er dyre, og jeg er på grænsen til at overveje det ubærlige at skulle af med hende, hvis der ikke snart sker nogen fremskridt.

 

Som titlen antyder har hun alene hjemme problemer, og er på nuværende tidspunkt er hun slet ikke i stand til at være alene - og har aldrig været det - ikke engang hvis jeg bare skal ned med skrald (bor på 3 sal)

 

Jeg har fået Karla i starten af marts 2013, hvor hun var otte uger. Altså er hun ca. 6 måneder idag.

Jeg fik hende fra en Kennel der beklageligvis senere har vidst sig at være den rene hundefabrik, hvor hundene sad i små bitte bure og kun havde kontakt til mennesker 10-15 minutter om dagen. Dette fandt jeg ud af for en måneds tid siden, hvilket har givet mig en rigtig god forklaring på hvorfor Karla helt fra starten af var så seperationsangst som hun var - og havde en del andre problemer (ville ikke holdes, er sky overfor fremmede mennesker mm.)

Hun er påtråds af alting blevet en super fantastisk hund idag. Hun er renlig, kan med alle andre hunde, er tryk og god. Hendes eneste problem er at hun ikke kan være alene hjemme.

 

Lad mig fortælle lidt om hvordan jeg har trænet med hende.

Jeg har siden jeg fik hende gået hjemme pga. sygdom, så hun har ikke været tvunget til at lærer det fra starten, og det har set i bagspejlet måske været en af de største ulemper. Hun var som nævnt meget angst for at blive ladt alene fra starten, og fordi hun var det, tænkte jeg hun skulle have mere tid til at falde til, før jeg gik rigtig i gang med træningen.

Men tid ændrede dersværre ingenting. Da jeg gik i gang med træningen for alvor startede jeg i tre trin.

- Den første periode tog jeg i døren 50 gange om dagen, så hun vendte sig til at jeg ikke nødvendigvis gik hver gang. (hun er dog stadig meget opmærksom når der bliver taget i døren)

- Derefter begyndte jeg at gå uden for døren to sekunder og så gik jeg ind igen.

- Da hun var "vand" til overstående begyndte jeg at øge tiden jeg var udenfor. Inden jeg gik ud strøg jeg godbidder ud til hende som hun kunne spise.

Jeg er nu nået op på at jeg kan være uden for døren et sted mellem 1-2 minutter (den tid det tager hende og spise godbidderne) men jeg står totalt i stampe og kan ikke øge tiden, da hun lige så snart hun har spist færdig går mod døren og gør, piver og hyler - og vel og mærket bliver ved til jeg kommer ind.

Jeg har forsøgt mig med at ligge noget rigtig lækkert i et aktiveringslegetøj, men det fanger bare ikke hendes interesse. Måske skal jeg nævne hun aldrig har været særligt madglad.... at hun ikke er særligt madglad betyder også at jeg kun kan træne med hende et par gange om dagen, for ellers er hun mæt/træt af godbidderne, og render til døren lige med det samme.

 

For 14 dage siden betalte jeg i dyre domme en dyreadfærdskonsulent for at komme ud, men jeg må ærligt indrømme jeg føler mine penge er totalt spildt. Hun kunne kun bekræfte mig i at jeg træningsmæssigt gjorde det rigtige (hun tilføjede kun lidt med ingen øjenkontakt med Karla når jeg gik/kom ind) , og så talte hun en masse om kost, motion og socialisering (ikke noget jeg ikke vidste - og slet ikke det jeg havde brug for at få fortalt).

 

Jeg aner ikke mine levende råd nu, og er så ked af det og frustreret over at føle jeg ikke har gjort det godt nok for min lille hund. I særdeleshed fordi jeg skal starte studie til start/midt august, og at hun derfor bliver nød til at kunne være alene der, i hvert fald 2-3 timer (har familie der kan komme og gå med hende, så det ikke behøver være længere tid)...

 

Jeg håber så inderligt der er nogen af jer derude der kan komme med nogen gode råd, eller måske en træningsplan for hvordan jeg kan fortsætte?

 

.... skal måske lige nævne at jeg pt. giver Karla Bachs naturdråber og Serene Um, og hun har tidligere gået med DAP halsbånd, alt sammen uden den store effekt. Dog forsætter jeg med dråber og Serene UM til dette er brugt op.

[Gæst Beaglepack]

Uh det lyder som en hård nød at knække - du har gjort og gør så meget for Karla - hatten af for det :5up:

 

Min eneste ide er at hun skal passes et sted mens du er på studie - hvis det er muligt. Det er jo ikke en holdbar situation. Alternativ skal hun omplaceres til en familie hvor nogen er hjemme hele tiden.

 

Ninjamor herinde fra, må vist på banen - måske har hun nogle brugbare ideer:-D

[Potemis]

Åh den er svær.. du er nødt til at starte forfra og måske koble nogle ritualer på. Jeg tænker du er gået for hurtigt frem.

Prøv at få hende hen i sin kurv, giv en enkelt kiks og fortæl hende roligt at "mor skal på arbejde" og at du kommer hjem igen. Så går du hen til døren, åbner og lukker igen og går hen og siger hej til hende igen. Ros hende for at have været dygtig når hun ikke reagerer på at du begynder at gå. En god ide er også at tænde en radio eller tv når du øver dig i at gå.

Næste skridt er at du kan gå ud og lukke døren og så lynhurtigt være tilbage inden hun når at blive bange. stadig med samme ritual med kurv, kiks, pænt farvel og radio.

Jeg sad på min trappe flere timer hver dag med min bærbare koblet på Skype og holdt øje med cookies adfærd via den anden bærbares kamera. Det var en lang og kedelig sommerferie.

Det der med at man ikke må hilse på hunden når man kommer hjem synes jeg er noget fis. Vi hygger os med at sige velkommen hjem og nusse og mysse og være begejstrede sammen. Cookie blev så ked af det når vi ignorerede hende, hun var jo bare glad og kunne ikke forstå at det var forkert.

Idag er hun 7 år og lægger sig selv på lammeskinds sækkestolen eller i sin soveværelseskurv når vi gør klar til at gå. En sjælden gang skal jeg spørge hende hvor hun skal ligge men så springer hun også glad hen og lægger sig. Så får hun 2 kiks (det er fra hendes foderration) mens jeg siger at jeg tager på arbejde og at hun skal være god og at jeg skynder mig hjem. Så tænder jeg radioen på vej ud og siger "mojn mullefis, mor elsker dig", vi er jo sønderjyder, og så går jeg.

Altid samme ritual, og tid til at hilse når jeg kommer hjem. Hun ved også at hun skal være alene når vi tager indkøbsnettet frem.

Det er en træls tid, men jeg tror på at i kan lære det her

[anne-lise hansen]

Hun er jo ikke så stor - heller ikke som voksen , så jeg tror jeg ville prøve at finde en hundepasser fks en pensionist der kunne passe hende om dagen - du har jo noget tid endnu til evt indkøring.

[Gæst kleo]

Pasning ville afgjort også være min løsning presset kommer af så og du kan stille og roligt arbejde videre med alenehjemme træningen

[Gæst Janni privat]

Hvis hun er fra en hvalpefabrik hvor de kun har fået 10-15 minutter menneskekontakt burde hun ikke have haft separationsangst lige fra starten. hun burde "kun" have haft ingen tillid til mennesker.

Men til gengæld har langt de fleste cotoner separationsangst og lærer aldrig at være alene hjemme.

 

Jeg synes også du skal finde en der kan passe hende

[Gæst Sophieheiberg]

Tusind tak for alle jeres svar

 

Beaglepack: Jeg har i hvert fald gjort alt jeg lige tænkte kunne hjælpe, så simpelthen så frustrerende det ikke har givet pote endnu. Jeg har tænkt tanken om at hun skal omplaceres til nogen der kan være hjemme hos hende hele tiden, men jeg er jo så pokkers glad for hende at det næsen ikke er til at bære tanken.. Hvem er ninjamor, og hvordan "finder" jeg hende herinde?

 

Potemis: Jeg vil forsøge mig med nogen lidt mere faste rutiner. Af adfærdskonsulenten fik jeg af vide jeg skulle stryge nogen godbidder ud på gulvet (fx. små pølsetern) som hun så kunne gå og spise. Men måske det er bedre hun får noget i hendes kurv, så er hun jo ligesom der hvor hun skal falde til ro? Hvad tænker du?

Radioen eller nogen gange fjernsynet har vi allerede tændt når vi træner alene.

Trænede du med Cookie fra den var helt lille, så der aldrig nåede at blive et decideret problem, eller?

 

Anne-lise Hansen, Kleo: Mht. pasning har jeg bare ikke nogen i min omgangskreds der kan. Og hvordan finder man lige sådan en? Det kunne helt bestemt være en løsning, hvis ikke jeg når at få hende lært at være alene, selv om det stadig er mit mål og allerstørste ønske. Vil jo helst selv kunne tage mig af den hund jeg har valgt at få, og så er det bare heller ikke holdbart på sigt for mig, at jeg skal have nogen til at passe hende hver eneste gang jeg skal noget, bare en lille ting som at handle ind.

 

Janni privat: Hun havde meget tillid til mig allerede efter meget kort tid, altså vi snakker få dage. Og det var nærmest kun mig der var ved hende den første uges tid. Mig der gav hende mad, mig der gik ture med hende og mig hun sov med, så min teori er at hun har knyttet sig rigtig meget og hurtigt til mig, og så måske har været bange for at jeg gik og lod hende alene næsten et døgn, som hun var van til fra lille...

Det lyder ikke særligt opmuntende at du skriver at langt de fleste cotoner er seperationsangste og aldrig lærer at være alene :-(

[Hewlett]

Har du prøvet at give hende mere/mindre plads at være på når hun skal være alene? Nogle hunde kan ikke overskue at have hele huset/lejligheden at være i når de forlades og for andre hunde er det helt omvendt.

 

Har hun et bur hun er tryg ved at være i, i hjemmet?

[Gæst Sophieheiberg]

Hele vores lejlighed er ret åben med køkken-spisestue-stue-gang i ét uden dør. Har overvejet at lukke ind til soveværelset, men det er der hende kurv og tæppe er, og det hun bruger når hun sover om natten, så tror måske ikke det er så god en idé?

Jeg er af flere blevet frarådet bur, da hun jo har været holdt i et meget lille bur, da hun var lille.. Men måske det skal prøves?

[Hewlett]

Hele vores lejlighed er ret åben med køkken-spisestue-stue-gang i ét uden dør. Har overvejet at lukke ind til soveværelset, men det er der hende kurv og tæppe er, og det hun bruger når hun sover om natten, så tror måske ikke det er så god en idé?

Jeg er af flere blevet frarådet bur, da hun jo har været holdt i et meget lille bur, da hun var lille.. Men måske det skal prøves?

 

Ok. Jeg tror som regel det er en god idé at give hunden adgang til det rum hvor 'familien' opholder sig mest i - om det så er stue eller soveværelse. Uanset er det en god idé at give hende adgang til hendes kurv og tæppe da det jo lugter af hende og giver hende tryghed. Du kan evt. lægge et stykke tøj ned i kurven som dufter af dig.

 

Det med buret er heller ikke noget jeg selv er stor fan af, men når du har prøvet næsten alt andet uden held kan det måske være løsningen.

 

Hvis jeg selv skulle træne alene hjemme med bur, ville jeg købe et meget stort bur som hunden kan stå oprejst i uden problemer og med masser af luft omkring sig. Desuden synes jeg det skal være stort nok til at hunden kan søge væk hvis den kommer til at tisse (nu er din hund jo ikke så gammel endnu, så uheld kan jo ske). Og så skal der selvfølgelig være en vandskål derinde også.

 

Buret skal så tilvænnes langsomt, nærmest i samme steps som alene hjemme træningen. Det skal gøres hyggeligt med tæpper og dufte som hun kender - evt. kan du lægge et tæppe over den ene ende af buret så det bliver lidt 'hule'-agtig. Tyggeben osv. kan så serveres inde i buret så hun bliver glad og tryg ved det, og måske endda selv vælger det til. Langsomt kan du så træne at lukke lågen på buret og senere at du går ud af rummet mens hun ligger derinde.

 

Det kan være der er nogle garvede 'burtrænere' der kan komme med flere fifs omkring tilvænningen af bur - ellers kan man nok finde noget på nettet om det ?

[Gæst kleo]

Et bur skal ikke være lukket hvis hunden skal bruge det i flere timer, er hunden mere tryg i et bur søger den selv derind;) dvs åben bur som tilbud, jeg syntes så helt afgjort at soveværelset kunne være et godt sted at lade hunden være i.

[Potemis]

Jeg trænede cookie da hun var helt lille og så igen da hun var omkring 2 år. Vi flyttede og det var ikke et sted hun brød sig om så jeg måtte starte helt forfra.

Ja jeg bruger netop kurven fordi det er hendes eget puttested og der er ro på. Hvis hun har travlt med godbidder på gulvet opfatter hun ikke rigtigt at jeg går og så leder hun og bliver ked af det.

Jeg ved at når jeg går ned med skrald, så sidder hun ved døren og venter, men er ikke urolig. Hun har adgang til hele lejligheden, for den er lille og man skal f.eks gennem stuen for at komme ud i køkkenet hvor vand og mad står.

[anne-lise hansen]

Der har da været tråde herinde hvor der bliver tilbudt hundesitting - ellers ville jeg lave opslag alle de steder jeg kunne komme i tanke om - supermarkeder - dba - gi,pote osv, men vær selekiv med svarene.

[Potemis]

Åh ja, husk at låse døren når du er så vidt at du kan gå udenfor døren. Det tror jeg er den lyd cookie forbinder med at jeg er væk længe.

Selvom jeg godt kan lide at bilde mig selv ind at hun forstår alt hvad jeg fortæller hende om hvor jeg skal hen..

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Tusind tak for alle jeres svar

 

Beaglepack: Jeg har i hvert fald gjort alt jeg lige tænkte kunne hjælpe, så simpelthen så frustrerende det ikke har givet pote endnu. Jeg har tænkt tanken om at hun skal omplaceres til nogen der kan være hjemme hos hende hele tiden, men jeg er jo så pokkers glad for hende at det næsen ikke er til at bære tanken.. Hvem er ninjamor, og hvordan "finder" jeg hende herinde?

 

Hun er lige her

 

Tak for tilliden Beaglepack det varmer

 

Potemis: Jeg vil forsøge mig med nogen lidt mere faste rutiner. Af adfærdskonsulenten fik jeg af vide jeg skulle stryge nogen godbidder ud på gulvet (fx. små pølsetern) som hun så kunne gå og spise.

 

Vil du fortælle hvad konsulenten hedder? Muligvis kender jeg vedkommende.

Hvad står der i planen du skal lave rettet primært mod problemet og sekundært? Det er næsten et krav at vide, hvad der er blevet gjort, hvis vi skal videre.

 

Først og fremmest er det væsentligt for et godt resultat at vide om Karla reelt er separationsangst eller om hun bare ikke "vil" være alene.

 

Janni privat: Hun havde meget tillid til mig allerede efter meget kort tid, altså vi snakker få dage. Og det var nærmest kun mig der var ved hende den første uges tid. Mig der gav hende mad, mig der gik ture med hende og mig hun sov med, så min teori er at hun har knyttet sig rigtig meget og hurtigt til mig, og så måske har været bange for at jeg gik og lod hende alene næsten et døgn, som hun var van til fra lille...

Det lyder ikke særligt opmuntende at du skriver at langt de fleste cotoner er seperationsangste og aldrig lærer at være alene :-(

 

Coton'er kan have problemer med at lære at være alene på den måde vi gerne ser det, men du må ikke give op på den baggrund.

 

Nogle spørgsmål:

 

Hvordan bruger Karla sin energi dagen igennem?

 

Har hun faste hundevenner?

 

Har du faste rutiner rent tidsmæssigt i hverdagen?

 

Kan du bevæge dig nogle steder hen i boligen uden hun følger med?

 

Er der noget hun virker overforsigtig med/bange for?

 

Du kan starte med dette uanset hvad du har lavet med hende indtil nu:

 

Lange ture hvor I er væk hjemmefra 2 - 3 timer primært for at opleve. Dette tilfredsstiller hende mentalt og gør hende træt.

Omgang/ture/leg med ligestillede hunde gerne nogle gange om ugen.

 

Kog hakket kyllingekød i en sjat vand, op på køkkenrulle med det og hak det med en kniv til små gryn af størrelse som riskorn. Disse gryn anvendes til godbidder og gives som fodersøg.

 

Del dagens godbidsration op i tre portioner 1 til træning af "lydighed", 1 til søg og 1 til tricks.

Øv kun et moment tre gange, paus, tre gange til og slut.

 

Hvis hun klistrer op ad dig skal du opmuntre hende til at gå væk fra dig af egen drift ved at drysse lidt guffer/legetøj væk fra dig

ligger hun konstant op ad dig, så fjern dig forsigtigt, så hun stadig kan se dig men ikke kan røre dig. Tag f.eks. fødderne op i sofaen eller sæt dig i en stol med fødderne oppe.

 

Du kan opmuntre hende til at være i et andet rum med åben dør ved at etablere e kasse med legetøj og andre ting og sager og blande kyllingegodbidder ned i. Vis hende det og fjern dig helt naturligt.

 

Væn hende til at alt det sjove sker udenfor. Inde er I meget mere passive, så hun vænner sig til det. Hun skal helst være passiv når hun skal være alene.

 

Indøv nogle helst faste rutiner, så hun ved hvad det næste der skal ske er. Dette giver tryghed.

 

Her ville jeg starte, så hun bliver "0 stillet" ift. sin usikkerhed på hvad der skal ske og hvornår du smutter.

 

Det vil helt klart være til gavn for jer begge hvis du indstiller dig på at lade nogen passe hende nogle timer dagligt. Det giver dig ro til træningen, en pensionist eller hjemmegående person kan få glæde af samværet og Karlas hjerte kan jo sagtens rumme mange mennesker

 

Hvis I to lever alene, bør der helt klart komme flere mennesker ind i Karlas liv, så hun ikke "kun" har dig.

[Gæst Sophieheiberg]

anne-lise Hanse & potemis: Tak for gode råd

 

Ninjamor: Fantastisk. og tak for din tid Må heller starte med at svare fra en ende af.

 

Konsulenten hed Camilla Fjeldsø, og hun har en hjemmeside der hedder HASF, vidstnok. I bund og grund virkede hun meget kompetent og dygtig, og vidste helt sikkert en masse gode ting, men i mit tilfælde har hun bare ikke kunne hjælpe mig med at komme videre, og jeg føler jeg står i stampe præcis samme sted som før jeg havde hende ude. Når jeg skriver med hende pr. mail påpeger hun bare en masse af de ting hun allerede har nævnt overfor mig (og som jeg allerede gør). Hvis jeg kan få din mail Ninjamor, kan jeg evt. sende den plan jeg har fået af hende?

Mange af de ting du nævner, ift. godbidde rationeringen i til hhv. træning, søge og lydighed nævner hun også, ligesom hun er inde på gåture og socialisering, men som du kan læse herunder, føler jeg bare ikke hun har kunne bringe så meget nyt lys over sagen, da jeg allerede motionere Karla med gåture, socialisere hende og træner hende (både lydighed, selvtillid og søgning på gulvet)

 

Min konklusion ift. at Karla er seperations angst bygger rigtig meget på hendes reaktion når hun bliver forladt. Hun gør, kradser på døren, piver og hyler (vi snakker ligesom en ulv!). Derudover har jeg én gang ladet hende være alene i 2 timer i streg, da jeg af andre hundeejere havde fået af vide hunde ikke havde nogen tidsfornemmelse og jeg derfor sagtens bare kunne lade hende være alene, hun skulle nok stoppe med at gø/pive mente de. Det gjorde hun bare ikke. Og da jeg kom tilbage til hende krøb hun langs gulvet, rystede, var hæs og havd tisset indenfor 7 forskellige steder. Jeg behøves vidst ikke nævne jeg havde det SÅ forfærdeligt med mig selv, og aldrig nogensinde kunne finde på at gøre det igen...

 

Jeg går meget tur med hende, gerne to ture af cirka en times varighed hver (morgen og eftermiddag/aften) og så nogen 1/2 times ture indimellem. På gåturerne træner jeg sit og øjenkontakt øvelser med hende, og så hopper hun på min kommando tit op på ting, går under ting og balancere på træstammer mm.

Når vi går tur hilser hun rigtig tit på nye hunde, som hun får lov at lege med. Vi tager også tit i hundeskov, og derudover har hun et par faste rigtig gode legekammerarter som hhv. er en Malteser han der er nogen måneder ældre end hende, en Shih Tzu tæve der er lige så gammel og en blandingshund ( tæve, samme størrelse som Karla) på 2 år. Hun leger i hvert fald med en af dem (mest malteseren) et par gange om ugen, hvor de virkelig får lov at krutte af, altså ca. en times tid udenfor.

 

Jeg kan godt bevæge mig rundt i lejligheden uden at hun skal følge med. Men ofte sidder hun på sit tæppe i Køkken-alrummet hvor hun kan følge med i hvor jeg er. Der er faktisk ingenting hun er bange for, eller nervøs ved, og der er heller ikke noget der trickker hendes angst (såsom nøgler der rasler, overtøj eller sko) andet end når der bliver taget i dørhåndtaget. Derfor har jeg som skrevet forsøgt at gøre det rigtig mange gange om dagen, med tanke på at vende hende til det - men det er ikke rigtig lykkes.

Jeg er et sted nu hvor - hvis jeg fx stryger kogt kylling ud på gulvet til hende (som adfærdskonsulenten sagde jeg skulle gøre) og putter lidt andet lækkert i hendes kong, så kan jeg måske være uden for døren i 2 minutter, hvilket ca er den tid det taget for Karla at spise det er ligger strøget ud til hende. Hun gider ikke aktiveringslegetøjet, heller ikke selv om det er let og godbidderne nærmest selv falder ud, og heller ikke selv om det er lækker skinke, kylling eller fisk. Men når det på gulvet er spist render hun mod døren og piver, kradser og gør. Hvis jeg trækker tiden der ude lidt længere begynder hendes hyl, som jeg ser som tegn på at hun bliver angst/utryk ved det.

Jeg har virkelig forsøgt at gå frem i meget meget små step, og kun øge tiden lige så stille, i starten lod jeg hende slet ikke nå at gå hen til døren før jeg gik ind til hende, men i takt med at jeg lige så stille har øget tiden, er jeg jo nået dertil hvor godbidderne er spist, og hun altså går mod døren.. Så mit største problem er hvordan jeg kommer videre, hvordan jeg kan øge tiden?

Jeg skal måske også lige nævne at Karla virkelig ikke er madglad, hvilket også betyder jeg kun kan træne sådan her nogen gange om dagen (et sted mellem 4 og 8 gange vil jeg tro), for ellers gider hun slet ikke godbidderne (heller ikke dem der ligger helt tilgængeligt på gulvet). Af adfærdskonsulenten blev jeg rådet til så at træne uden godbidder, men så render hun mod døren lige så snart jeg lukket den, og begynder med det samme at pive, gø osv....

 

 

Vil helst sikkert begynde at vende hende til at der ikke er noget leg/sker noget sjovt indenfor, men at hun bare skal slappe af her.. Skal jeg faktisk nærmest ignorere hende indenfor, og kun give hende opmærksomhed når hun ligger sig og slapper af?

 

Jeg tror helst sikkert også at jeg skal have nogen mere faste rutiner ind i billedet. Hvordan tænker du den bedste "afskeds rutine" er? Skal hun vide jeg går eller må hun godt være i gang med godbidder så hun ikke opdager det? Skal jeg hilse på hende eller ej når jeg kommer tilbage?

 

Karla og jeg bor alene i lejlighed, men hun ser min mor dagligt, rigtig tit min bror og min kæreste. Derudover l bliver hun passet indimellem hos min mormor (som bor i samme gade som mig). Min mormor vil godt kunne passe hende når jeg starter studie, det er bare en nødvendighed at hun kan være alene i hvert fald en times tid, så min mormor har tid til at handle osv.

Jeg har lige snakket med studiet idag, og der er start midt i august. Er det helt urealistisk jeg kan nå at lærer Karla at kunne være alene en times tid, på de cirka 5-6 uger?

[Ninjamor]

 

Ninjamor: Fantastisk. og tak for din tid Må heller starte med at svare fra en ende af.

 

Konsulenten hed Camilla Fjeldsø, og hun har en hjemmeside der hedder HASF, vidstnok. I bund og grund virkede hun meget kompetent og dygtig, og vidste helt sikkert en masse gode ting, men i mit tilfælde har hun bare ikke kunne hjælpe mig med at komme videre, og jeg føler jeg står i stampe præcis samme sted som før jeg havde hende ude. Når jeg skriver med hende pr. mail påpeger hun bare en masse af de ting hun allerede har nævnt overfor mig (og som jeg allerede gør). Hvis jeg kan få din mail Ninjamor, kan jeg evt. sende den plan jeg har fået af hende?

 

Okay, det med at CF mener, du gør alt det rigtige, kan vi ikke bruge til noget for en ting er, hvad der er "rigtigt" i teorien, noget andet er, hvordan netop din hund skal tackles. Der er jo individforskelle, så nej, du har ikke gjort det rigtige for så ville det jo have virket.

 

Jeg føler det lidt grænseoverskridende at skulle læse en kollegas plan, men hvis jeg nu kommer med noget som er i uoverensstemmelse med det hun har sagt, må du lige sige til.

 

Mange af de ting du nævner, ift. godbidde rationeringen i til hhv. træning, søge og lydighed nævner hun også, ligesom hun er inde på gåture og socialisering, men som du kan læse herunder, føler jeg bare ikke hun har kunne bringe så meget nyt lys over sagen, da jeg allerede motionere Karla med gåture, socialisere hende og træner hende (både lydighed, selvtillid og søgning på gulvet)

 

Hvordan optræner du selvtillid?

Er Karla meget lydig?

 

Min konklusion ift. at Karla er seperations angst bygger rigtig meget på hendes reaktion når hun bliver forladt. Hun gør, kradser på døren, piver og hyler (vi snakker ligesom en ulv!). Derudover har jeg én gang ladet hende være alene i 2 timer i streg, da jeg af andre hundeejere havde fået af vide hunde ikke havde nogen tidsfornemmelse og jeg derfor sagtens bare kunne lade hende være alene, hun skulle nok stoppe med at gø/pive mente de. Det gjorde hun bare ikke. Og da jeg kom tilbage til hende krøb hun langs gulvet, rystede, var hæs og havd tisset indenfor 7 forskellige steder. Jeg behøves vidst ikke nævne jeg havde det SÅ forfærdeligt med mig selv, og aldrig nogensinde kunne finde på at gøre det igen...

 

Dette kan sagtens være en angstreaktion, men også "bare" være en stressreaktion som udarter sig.

 

Jeg går meget tur med hende, gerne to ture af cirka en times varighed hver (morgen og eftermiddag/aften) og så nogen 1/2 times ture indimellem. På gåturerne træner jeg sit og øjenkontakt øvelser med hende, og så hopper hun på min kommando tit op på ting, går under ting og balancere på træstammer mm.

 

Fint med de gode ture.

 

Når vi går tur hilser hun rigtig tit på nye hunde, som hun får lov at lege med. Vi tager også tit i hundeskov, og derudover har hun et par faste rigtig gode legekammerarter som hhv. er en Malteser han der er nogen måneder ældre end hende, en Shih Tzu tæve der er lige så gammel og en blandingshund ( tæve, samme størrelse som Karla) på 2 år. Hun leger i hvert fald med en af dem (mest malteseren) et par gange om ugen, hvor de virkelig får lov at krutte af, altså ca. en times tid udenfor.

 

Rigtigt godt!

 

Har du haft prøvet at tage en af hundevennerne med hjem et par timer eller en dags tid? Det ville kunne give dig et fingerpeg om hvorvidt det er dig Karla vil have eller om det blot er selskab som sådan. Hvis du passede en af hundene og, efter leg ude og ro inde, forlod dem kort, ville du kunne se hvordan Karla reagerer. Dette ville være værdifuld viden.

 

Jeg kan godt bevæge mig rundt i lejligheden uden at hun skal følge med. Men ofte sidder hun på sit tæppe i Køkken-alrummet hvor hun kan følge med i hvor jeg er. Der er faktisk ingenting hun er bange for, eller nervøs ved, og der er heller ikke noget der trickker hendes angst (såsom nøgler der rasler, overtøj eller sko) andet end når der bliver taget i dørhåndtaget. Derfor har jeg som skrevet forsøgt at gøre det rigtig mange gange om dagen, med tanke på at vende hende til det - men det er ikke rigtig lykkes.

 

Dette hænger sikkert sammen med uforudsigelighed i rutinerne. Hvis Karla aldrig ved, om det er nu du går fra hende, vil lyden af dørhåndtaget trigge hendes utryghed og øge denne.

Lyden skal derfor afdramatiseres, så at sige nulstilles hos hende, før du kan bygge op.

Det du har haft gjort svarer til at bevæge et ømt knæ over dets grænser for at styrke det, hvor man i virkeligheden nedbryder knæet og dets bruger får en dårlig association til at bevæge det pga. forventning om smerter.

 

Jeg er et sted nu hvor - hvis jeg fx stryger kogt kylling ud på gulvet til hende (som adfærdskonsulenten sagde jeg skulle gøre) og putter lidt andet lækkert i hendes kong, så kan jeg måske være uden for døren i 2 minutter, hvilket ca er den tid det taget for Karla at spise det er ligger strøget ud til hende. Hun gider ikke aktiveringslegetøjet, heller ikke selv om det er let og godbidderne nærmest selv falder ud, og heller ikke selv om det er lækker skinke, kylling eller fisk. Men når det på gulvet er spist render hun mod døren og piver, kradser og gør. Hvis jeg trækker tiden der ude lidt længere begynder hendes hyl, som jeg ser som tegn på at hun bliver angst/utryk ved det.

 

Du er nødt til først at skabe nogle situationer med ro og tryghed før du genoptager alenetræningen.

Du kan skabe nogle ritualer på tidspunkter hvor Karla har erfaret at du ikke går fra hende. Det vil sige at hvis hun ved du ikke går fra hende efter, at du har spist aftensmad, tændt for TV'et eller et andet tidspunkt, er det her du skal skabe nye ritualer hun føler tryghed ved.

Det kan være at du introducerer en lille kasse med forskelligt legetøj, gamle sokker mm. som du placerer i dit soveværelse. Udover legetøjet som kassen kun skal indeholde få stykker af i starten, skal du drysse de hakkede kyllingegryn og ti byde Karla dem, mens du forlader værelset og gør det du plejer på dette tidspunkt. Hun skal helst være lidt ekstra sulten.

Vil hun ikke gå i gang med kassen inden for et minut fjernes den og hendes foderration mindskes, så hun bliver rigtigt sulten.

Dette kan virke lidt hårdt, men du skal kunne arbejde med hende, hvis hun skal videre.

Når hun 7 - 8 gange har fået kassen på nogenlunde samme tidspunkt og hun gerne vil have den, ændrer du på tidspunktet med ca. ½ times tid. Målet er at kassen kan gives på alle tidspunkter og at Karla er helt tryg i situationen.

 

Du kan stille kassen ind i værelset men shun ser det og lukke døren så hun ikke kan komme derind for at opbygge hendes lyst til at komme derind. På et tidspunkt mens hun stadig viser lyst til at gå i soveværelset, åbner du døren og laver herefter det du plejer på dette tidspunkt.

 

Jeg har virkelig forsøgt at gå frem i meget meget små step, og kun øge tiden lige så stille, i starten lod jeg hende slet ikke nå at gå hen til døren før jeg gik ind til hende, men i takt med at jeg lige så stille har øget tiden, er jeg jo nået dertil hvor godbidderne er spist, og hun altså går mod døren.. Så mit største problem er hvordan jeg kommer videre, hvordan jeg kan øge tiden?

 

Det kan jeg godt se. Du kommer kun videre ved at gå tilbage, som jeg har beskrevet, for at neutralisere de dårlige associationer. Derefter kan du bygge op igen.

 

Jeg skal måske også lige nævne at Karla virkelig

ikke er madglad, hvilket også betyder jeg kun kan træne sådan her nogen gange om dagen (et sted mellem 4 og 8 gange vil jeg tro), for ellers gider hun slet ikke godbidderne (heller ikke dem der ligger helt tilgængeligt på gulvet). Af adfærdskonsulenten blev jeg rådet til så at træne uden godbidder, men så render hun mod døren lige så snart jeg lukket den, og begynder med det samme at pive, gø osv....

 

De var et, efter min mening, tåbeligt råd ud fra det du fortæller om Karla. Prøv det kogte hakkede kyllingekød - eller andet hakket kød, ost eller hvad det må være. Noget vil hun kunne lide og ellers må du i en periode lave "noget for noget" træning, hvor hun kun får det at spise hun arbejder sig til.

Man skal passe lidt på med disse småhunde, for selv om de kan virke meget sarte og skrøbelige, er de lige så meget hund som større racer og de fleste hunde har det bedst med at arbejde for føden på en eller anden måde.

 

Hvis du er lidt overbeskyttende, så prøv at se Karla som en kæmpe rottweiler og brug det billede i alt du laver med hende. De små hunde er seje og kan yde helt på højde med store hunde. Altså noget for noget og ingen kære mor.

 

 

Vil helst sikkert begynde at vende hende til at der ikke er noget leg/sker noget sjovt indenfor, men at hun bare skal slappe af her.. Skal jeg faktisk nærmest ignorere hende indenfor, og kun give hende opmærksomhed når hun ligger sig og slapper af?

 

Nej det ville være synd. Der er ingen grund til at ignorere hende, men hvis hun sætter dig i gang med at aktivere og underholde sig, skal du stoppe med dette.

 

Jeg tror helst sikkert også at jeg skal have nogen mere faste rutiner ind i billedet. Hvordan tænker du den bedste "afskeds rutine" er? Skal hun vide jeg går eller må hun godt være i gang med godbidder så hun ikke opdager det? Skal jeg hilse på hende eller ej når jeg kommer tilbage?

 

Jeg ved du har travlt med at lære hende at være alene, men hun skal "nulstilles" først, så tager vi den derfra. Men en enkelt lille ting: Hun må aldrig forlades uden hun ved det. Det øger utrygheden.

 

Karla og jeg bor alene i lejlighed, men hun ser min mor dagligt, rigtig tit min bror og min kæreste. Derudover l bliver hun passet indimellem hos min mormor (som bor i samme gade som mig). Min mormor vil godt kunne passe hende når jeg starter studie, det er bare en nødvendighed at hun kan være alene i hvert fald en times tid, så min mormor har tid til at handle osv.

 

Har nogle af disse personer prøvet at være hos jer mens du gik fra Karla. Hvis ja, hvordan reagerer Karla på det?

 

Jeg har lige snakket med studiet idag, og der er start midt i august. Er det helt urealistisk jeg kan nå at lærer Karla at kunne være alene en times tid, på de cirka 5-6 uger?

 

Hvis du stresser op over det JA! Hvis du tager det langsomt og afslappet og er indstillet på at det ikke er en katastrofe hvis det ikke nås, er det absolut muligt.

 

Jeg skal påpege at jeg jo ikke har set Karla, så det jeg skriver er naturligvis ud fra det du fortæller.

[Ninjamor]

 

Ninjamor: Fantastisk. og tak for din tid Må heller starte med at svare fra en ende af.

 

Konsulenten hed Camilla Fjeldsø, og hun har en hjemmeside der hedder HASF, vidstnok. I bund og grund virkede hun meget kompetent og dygtig, og vidste helt sikkert en masse gode ting, men i mit tilfælde har hun bare ikke kunne hjælpe mig med at komme videre, og jeg føler jeg står i stampe præcis samme sted som før jeg havde hende ude. Når jeg skriver med hende pr. mail påpeger hun bare en masse af de ting hun allerede har nævnt overfor mig (og som jeg allerede gør). Hvis jeg kan få din mail Ninjamor, kan jeg evt. sende den plan jeg har fået af hende?

 

Okay, det med at CF mener, du gør alt det rigtige, kan vi ikke bruge til noget for en ting er, hvad der er "rigtigt" i teorien, noget andet er, hvordan netop din hund skal tackles. Der er jo individforskelle, så nej, du har ikke gjort det rigtige for så ville det jo have virket.

 

Jeg føler det lidt grænseoverskridende at skulle læse en kollegas plan, men hvis jeg nu kommer med noget som er i uoverensstemmelse med det hun har sagt, må du lige sige til.

 

Mange af de ting du nævner, ift. godbidde rationeringen i til hhv. træning, søge og lydighed nævner hun også, ligesom hun er inde på gåture og socialisering, men som du kan læse herunder, føler jeg bare ikke hun har kunne bringe så meget nyt lys over sagen, da jeg allerede motionere Karla med gåture, socialisere hende og træner hende (både lydighed, selvtillid og søgning på gulvet)

 

Hvordan optræner du selvtillid?

Er Karla meget lydig?

 

Min konklusion ift. at Karla er seperations angst bygger rigtig meget på hendes reaktion når hun bliver forladt. Hun gør, kradser på døren, piver og hyler (vi snakker ligesom en ulv!). Derudover har jeg én gang ladet hende være alene i 2 timer i streg, da jeg af andre hundeejere havde fået af vide hunde ikke havde nogen tidsfornemmelse og jeg derfor sagtens bare kunne lade hende være alene, hun skulle nok stoppe med at gø/pive mente de. Det gjorde hun bare ikke. Og da jeg kom tilbage til hende krøb hun langs gulvet, rystede, var hæs og havd tisset indenfor 7 forskellige steder. Jeg behøves vidst ikke nævne jeg havde det SÅ forfærdeligt med mig selv, og aldrig nogensinde kunne finde på at gøre det igen...

 

Dette kan sagtens være en angstreaktion, men også "bare" være en stressreaktion som udarter sig.

 

Jeg går meget tur med hende, gerne to ture af cirka en times varighed hver (morgen og eftermiddag/aften) og så nogen 1/2 times ture indimellem. På gåturerne træner jeg sit og øjenkontakt øvelser med hende, og så hopper hun på min kommando tit op på ting, går under ting og balancere på træstammer mm.

 

Fint med de gode ture.

 

Når vi går tur hilser hun rigtig tit på nye hunde, som hun får lov at lege med. Vi tager også tit i hundeskov, og derudover har hun et par faste rigtig gode legekammerarter som hhv. er en Malteser han der er nogen måneder ældre end hende, en Shih Tzu tæve der er lige så gammel og en blandingshund ( tæve, samme størrelse som Karla) på 2 år. Hun leger i hvert fald med en af dem (mest malteseren) et par gange om ugen, hvor de virkelig får lov at krutte af, altså ca. en times tid udenfor.

 

Rigtigt godt!

 

Har du haft prøvet at tage en af hundevennerne med hjem et par timer eller en dags tid? Det ville kunne give dig et fingerpeg om hvorvidt det er dig Karla vil have eller om det blot er selskab som sådan. Hvis du passede en af hundene og, efter leg ude og ro inde, forlod dem kort, ville du kunne se hvordan Karla reagerer. Dette ville være værdifuld viden.

 

Jeg kan godt bevæge mig rundt i lejligheden uden at hun skal følge med. Men ofte sidder hun på sit tæppe i Køkken-alrummet hvor hun kan følge med i hvor jeg er. Der er faktisk ingenting hun er bange for, eller nervøs ved, og der er heller ikke noget der trickker hendes angst (såsom nøgler der rasler, overtøj eller sko) andet end når der bliver taget i dørhåndtaget. Derfor har jeg som skrevet forsøgt at gøre det rigtig mange gange om dagen, med tanke på at vende hende til det - men det er ikke rigtig lykkes.

 

Dette hænger sikkert sammen med uforudsigelighed i rutinerne. Hvis Karla aldrig ved, om det er nu du går fra hende, vil lyden af dørhåndtaget trigge hendes utryghed og øge denne.

Lyden skal derfor afdramatiseres, så at sige nulstilles hos hende, før du kan bygge op.

Det du har haft gjort svarer til at bevæge et ømt knæ over dets grænser for at styrke det, hvor man i virkeligheden nedbryder knæet og dets bruger får en dårlig association til at bevæge det pga. forventning om smerter.

 

Jeg er et sted nu hvor - hvis jeg fx stryger kogt kylling ud på gulvet til hende (som adfærdskonsulenten sagde jeg skulle gøre) og putter lidt andet lækkert i hendes kong, så kan jeg måske være uden for døren i 2 minutter, hvilket ca er den tid det taget for Karla at spise det er ligger strøget ud til hende. Hun gider ikke aktiveringslegetøjet, heller ikke selv om det er let og godbidderne nærmest selv falder ud, og heller ikke selv om det er lækker skinke, kylling eller fisk. Men når det på gulvet er spist render hun mod døren og piver, kradser og gør. Hvis jeg trækker tiden der ude lidt længere begynder hendes hyl, som jeg ser som tegn på at hun bliver angst/utryk ved det.

 

Du er nødt til først at skabe nogle situationer med ro og tryghed før du genoptager alenetræningen.

Du kan skabe nogle ritualer på tidspunkter hvor Karla har erfaret at du ikke går fra hende. Det vil sige at hvis hun ved du ikke går fra hende efter, at du har spist aftensmad, tændt for TV'et eller et andet tidspunkt, er det her du skal skabe nye ritualer hun føler tryghed ved.

Det kan være at du introducerer en lille kasse med forskelligt legetøj, gamle sokker mm. som du placerer i dit soveværelse. Udover legetøjet som kassen kun skal indeholde få stykker af i starten, skal du drysse de hakkede kyllingegryn og ti byde Karla dem, mens du forlader værelset og gør det du plejer på dette tidspunkt. Hun skal helst være lidt ekstra sulten.

Vil hun ikke gå i gang med kassen inden for et minut fjernes den og hendes foderration mindskes, så hun bliver rigtigt sulten.

Dette kan virke lidt hårdt, men du skal kunne arbejde med hende, hvis hun skal videre.

Når hun 7 - 8 gange har fået kassen på nogenlunde samme tidspunkt og hun gerne vil have den, ændrer du på tidspunktet med ca. ½ times tid. Målet er at kassen kan gives på alle tidspunkter og at Karla er helt tryg i situationen.

 

Du kan stille kassen ind i værelset men shun ser det og lukke døren så hun ikke kan komme derind for at opbygge hendes lyst til at komme derind. På et tidspunkt mens hun stadig viser lyst til at gå i soveværelset, åbner du døren og laver herefter det du plejer på dette tidspunkt.

 

Jeg har virkelig forsøgt at gå frem i meget meget små step, og kun øge tiden lige så stille, i starten lod jeg hende slet ikke nå at gå hen til døren før jeg gik ind til hende, men i takt med at jeg lige så stille har øget tiden, er jeg jo nået dertil hvor godbidderne er spist, og hun altså går mod døren.. Så mit største problem er hvordan jeg kommer videre, hvordan jeg kan øge tiden?

 

Det kan jeg godt se. Du kommer kun videre ved at gå tilbage, som jeg har beskrevet, for at neutralisere de dårlige associationer. Derefter kan du bygge op igen.

 

Jeg skal måske også lige nævne at Karla virkelig

ikke er madglad, hvilket også betyder jeg kun kan træne sådan her nogen gange om dagen (et sted mellem 4 og 8 gange vil jeg tro), for ellers gider hun slet ikke godbidderne (heller ikke dem der ligger helt tilgængeligt på gulvet). Af adfærdskonsulenten blev jeg rådet til så at træne uden godbidder, men så render hun mod døren lige så snart jeg lukket den, og begynder med det samme at pive, gø osv....

 

De var et, efter min mening, tåbeligt råd ud fra det du fortæller om Karla. Prøv det kogte hakkede kyllingekød - eller andet hakket kød, ost eller hvad det må være. Noget vil hun kunne lide og ellers må du i en periode lave "noget for noget" træning, hvor hun kun får det at spise hun arbejder sig til.

Man skal passe lidt på med disse småhunde, for selv om de kan virke meget sarte og skrøbelige, er de lige så meget hund som større racer og de fleste hunde har det bedst med at arbejde for føden på en eller anden måde.

 

Hvis du er lidt overbeskyttende, så prøv at se Karla som en kæmpe rottweiler og brug det billede i alt du laver med hende. De små hunde er seje og kan yde helt på højde med store hunde. Altså noget for noget og ingen kære mor.

 

 

Vil helst sikkert begynde at vende hende til at der ikke er noget leg/sker noget sjovt indenfor, men at hun bare skal slappe af her.. Skal jeg faktisk nærmest ignorere hende indenfor, og kun give hende opmærksomhed når hun ligger sig og slapper af?

 

Nej det ville være synd. Der er ingen grund til at ignorere hende, men hvis hun sætter dig i gang med at aktivere og underholde sig, skal du stoppe med dette.

 

Jeg tror helst sikkert også at jeg skal have nogen mere faste rutiner ind i billedet. Hvordan tænker du den bedste "afskeds rutine" er? Skal hun vide jeg går eller må hun godt være i gang med godbidder så hun ikke opdager det? Skal jeg hilse på hende eller ej når jeg kommer tilbage?

 

Jeg ved du har travlt med at lære hende at være alene, men hun skal "nulstilles" først, så tager vi den derfra. Men en enkelt lille ting: Hun må aldrig forlades uden hun ved det. Det øger utrygheden.

 

Karla og jeg bor alene i lejlighed, men hun ser min mor dagligt, rigtig tit min bror og min kæreste. Derudover l bliver hun passet indimellem hos min mormor (som bor i samme gade som mig). Min mormor vil godt kunne passe hende når jeg starter studie, det er bare en nødvendighed at hun kan være alene i hvert fald en times tid, så min mormor har tid til at handle osv.

 

Har nogle af disse personer prøvet at være hos jer mens du gik fra Karla. Hvis ja, hvordan reagerer Karla på det?

 

Jeg har lige snakket med studiet idag, og der er start midt i august. Er det helt urealistisk jeg kan nå at lærer Karla at kunne være alene en times tid, på de cirka 5-6 uger?

 

Hvis du stresser op over det JA! Hvis du tager det langsomt og afslappet og er indstillet på at det ikke er en katastrofe hvis det ikke nås, er det absolut muligt.

 

Jeg skal påpege at jeg jo ikke har set Karla, så det jeg skriver er naturligvis ud fra det du fortæller.

[Gæst Sophieheiberg]

Lige præcis. Det virker som om jeg gør alt det ”rigtige” – i hvert fald det det i teorien er rigtigt, det har bare ikke nogen effekt på Karla.

Jeg har netop i dag snakket med Camilla Fjeldsø igen, og fortalt hende lidt om hvor vi er nået til – eller måske nærmere ikke nået til. Hendes løsning er at jeg skal begynde at give Karla Clomicalm, hvilket jeg som udgangspunkt er meget imod. Men hvis det kan give hende mere ro, og dæmpe hendes stress og alenehjemme-angst så er det måske det rigtige der skal til, for at træningen begynder at virke? Det var i hvert fald hvad Camilla mente, derfor har hun haft kontakt til min dyrelæge og fået lavet en recept til mig. Men som sagt er jeg MEGET i tvivl.

 

Karla er ikke meget lydig, men hun har meget hurtigt lært alle de basale ting. Sit, dæk, gi’ pote osv. Hun går rigtig pænt i snor, kigger op på mig når jeg siger hendes navn, og laver ikke nogen ”ulykker” når vi er hjemme.

 

Mht. hvordan jeg træner selvtillid så er det med at hun skal hoppe op og ned af ting (fx bænke, ting på legepladser osv.) at balancere på træstammer og sådan. Jeg har altid gjort disse ting, og rost hende meget, og efterfølgende fortalte Camilla mig så at det var gode selvtillidsøvelser.

 

Hvordan afklare jeg hvorvidt det er en angstreaktion Karla har, eller ”bare” en stressreaktion? Og er det forskelligt hvordan dette skal tackles?

Jeg har fortalt Camilla alt overstående, og hun konkluderede meget hurtigt at hun led af separationsangst. Dette dog uden overhovedet at have set Karlas reaktion når jeg gik, hvilket jeg ellers havde regnede med hun ville, nu hvor hun jo var kommet hele vejen hjem til mig. Men sagt imellem os så virkede det rigtig meget som om hun bare kom med en eller anden indøvet tale omkring det, uden rigtig at gå så meget ind i hvilken hund det rent faktisk var hun havde med at gøre…

 

 

 

Jeg har før haft malteseren med herhjemme, men jeg har aldrig prøvet at forlade dem, heller ikke bare kort tid. Så det vil jeg helt sikker forsøge lige så snart hende hans ejere og ham kommer hjem fra ferie om en uges tid. Det er den hun kender bedst, og de ejere jeg kender bedst. De to har desuden været sammen hjemme hos både os og dem før, dog hvor vi ejere var hos dem. De faldt efter lidt tid indenfor (først leg udenfor) rigtig godt til ro indenfor sammen, så derfor tænker jeg at jeg venter til det er muligt at afprøve det med ham.

 

Jeg har forsøgt at træne herhjemme ved at min mor var i lejligheden ved mig og Karla, og så gik jeg udenfor døren. Karla peb lidt og kradsede på døren, men efter lidt tid accepterede hun at det bare var min mor der var der, og lagde sig ned. Lige så snart hun havde lagt sig, gjorde min mor tegn til mig, og jeg kom ind, for ligesom at belønne hende for at hun havde lagt sig.

 

Det skal måske også nævnes at selv om der SLET IKKE er nogen tvivl om at det er mig Karla er mest knyttet til, og bliver mest ked af når jeg forlader hende, så piber hun også hvis min mor, kæreste eller lillebror går, vel og mærket de har været sammen med os lidt, og haft kontakt til Karla.

 

I dag har min mor haft hende lidt tid da jeg skulle handle ind og havde brug for lidt frirum til at slappe af i. Hun bor i samme gade som mig, og har to katte. Da Karla var i ro gik hun uden for døren til gårdhaven – dog uden at lukke den. Karla lå stille på tæppet og holdt øje med hendes ene kat som sad på en stol over hende. Min mor lukkede døren efter ca. 10 minutter, og stod så efterfølgende 20-30 minutter derude hvor Karla bare slappede af.

Karla var selvfølgelig klar over at min mor var i gårdhaven, men som vi snakkede om, havde min mor sagtens kunne gå, uden at der havde været nogen problemer.

Vi har svært ved at vurdere om det skyldtes at katten var der og ”holdt hende med selskab”, om det er fordi hun ikke er lige så knyttet til min mor, eller om det er fordi det var hjemme hos hende, og ikke heroppe i lejligheden, hvor hun jo har fået en del dårlige oplevelser ift. At være alene (og blandt andet reagere så kraftigt på at der bliver taget i dørhåndtaget).

 

 

 

Jeg kan i hvert fald konkludere at jeg må have nogen flere rutiner koblet ind i min hverdag. Kan hunden mærke/huske/registrere at man gør noget på nogen bestemte tidspunkter? Altså jeg tænker ift. Hvornår vi står op, går tur, træner osv.? For pt. Er alting meget løst, og når det lige ”passer ind” netop fordi jeg jo ikke har en almindelig hverdag med arbejde osv., men pt. stadig går sygemeldt.

Har du et forslag til hvordan et skema over dagen evt. Kunne se ud? Altså også ift. Hvor meget der skal trænes alene-hjemme øvelser med hende, hvor meget gåtur osv.

 

 

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår princippet i kassen med legetøj. Jeg tror aldrig Karla ville tage et stykke legetøj mens jeg ikke var der, men skal jeg alligevel ligge det i? Og er det vigtigt det er i en kasse, eller kan det bare være på gulvet? Skal godbidder altid fyldes i den, må de ikke stryges på gulvet, som jeg tidligere har gjort, og Camilla anbefalede?

[Ninjamor]

Lige præcis. Det virker som om jeg gør alt det ”rigtige” – i hvert fald det det i teorien er rigtigt, det har bare ikke nogen effekt på Karla.

Jeg har netop i dag snakket med Camilla Fjeldsø igen, og fortalt hende lidt om hvor vi er nået til – eller måske nærmere ikke nået til. Hendes løsning er at jeg skal begynde at give Karla Clomicalm, hvilket jeg som udgangspunkt er meget imod. Men hvis det kan give hende mere ro, og dæmpe hendes stress og alenehjemme-angst så er det måske det rigtige der skal til, for at træningen begynder at virke? Det var i hvert fald hvad Camilla mente, derfor har hun haft kontakt til min dyrelæge og fået lavet en recept til mig. Men som sagt er jeg MEGET i tvivl.

 

Okay. Jeg troede, at du havde afsluttet forløbet med CF. Når du stadig er i gang hos hende trækker jeg mig. ang. adfærdsrådgivningen. Det er ikke fair, at du får råd af en anden adfærdsbehandler, mens hun er på sagen. Jeg ville selv blive ærgerlig, hvis det var mig.

 

Karla er ikke meget lydig, men hun har meget hurtigt lært alle de basale ting. Sit, dæk, gi’ pote osv. Hun går rigtig pænt i snor, kigger op på mig når jeg siger hendes navn, og laver ikke nogen ”ulykker” når vi er hjemme.

 

En del utrygge/nervøse hunde er meget nemme og lydige, overlydige, næsten.

 

Mht. hvordan jeg træner selvtillid så er det med at hun skal hoppe op og ned af ting (fx bænke, ting på legepladser osv.) at balancere på træstammer og sådan. Jeg har altid gjort disse ting, og rost hende meget, og efterfølgende fortalte Camilla mig så at det var gode selvtillidsøvelser.

 

Okay. Kropskontrol er altid godt.

 

En hund får selvtillid af at skubbe sine grænser lidt ift. hvad den tør. Hvis den er lidt usikker ved at skulle balancere på en træstamme og selv overvinder dette, styrkes selvtilliden.

 

Hvordan afklare jeg hvorvidt det er en angstreaktion Karla har, eller ”bare” en stressreaktion? Og er det forskelligt hvordan dette skal tackles?

Jeg har fortalt Camilla alt overstående, og hun konkluderede meget hurtigt at hun led af separationsangst. Dette dog uden overhovedet at have set Karlas reaktion når jeg gik, hvilket jeg ellers havde regnede med hun ville, nu hvor hun jo var kommet hele vejen hjem til mig. Men sagt imellem os så virkede det rigtig meget som om hun bare kom med en eller anden indøvet tale omkring det, uden rigtig at gå så meget ind i hvilken hund det rent faktisk var hun havde med at gøre…

 

En hund som er ægte separationsangst vil som regel vise utryghed i andre situationer også fordi dens selvtillid, og tillid, mindskes jo flere gange den oplever angsten..

 

Jeg har før haft malteseren med herhjemme, men jeg har aldrig prøvet at forlade dem, heller ikke bare kort tid. Så det vil jeg helt sikker forsøge lige så snart hende hans ejere og ham kommer hjem fra ferie om en uges tid. Det er den hun kender bedst, og de ejere jeg kender bedst. De to har desuden været sammen hjemme hos både os og dem før, dog hvor vi ejere var hos dem. De faldt efter lidt tid indenfor (først leg udenfor) rigtig godt til ro indenfor sammen, så derfor tænker jeg at jeg venter til det er muligt at afprøve det med ham.

 

Prøv det

 

Jeg har forsøgt at træne herhjemme ved at min mor var i lejligheden ved mig og Karla, og så gik jeg udenfor døren. Karla peb lidt og kradsede på døren, men efter lidt tid accepterede hun at det bare var min mor der var der, og lagde sig ned. Lige så snart hun havde lagt sig, gjorde min mor tegn til mig, og jeg kom ind, for ligesom at belønne hende for at hun havde lagt sig.

 

Det skal måske også nævnes at selv om der SLET IKKE er nogen tvivl om at det er mig Karla er mest knyttet til, og bliver mest ked af når jeg forlader hende, så piber hun også hvis min mor, kæreste eller lillebror går, vel og mærket de har været sammen med os lidt, og haft kontakt til Karla.

 

I dag har min mor haft hende lidt tid da jeg skulle handle ind og havde brug for lidt frirum til at slappe af i. Hun bor i samme gade som mig, og har to katte. Da Karla var i ro gik hun uden for døren til gårdhaven – dog uden at lukke den. Karla lå stille på tæppet og holdt øje med hendes ene kat som sad på en stol over hende. Min mor lukkede døren efter ca. 10 minutter, og stod så efterfølgende 20-30 minutter derude hvor Karla bare slappede af.

Karla var selvfølgelig klar over at min mor var i gårdhaven, men som vi snakkede om, havde min mor sagtens kunne gå, uden at der havde været nogen problemer.

Vi har svært ved at vurdere om det skyldtes at katten var der og ”holdt hende med selskab”, om det er fordi hun ikke er lige så knyttet til min mor, eller om det er fordi det var hjemme hos hende, og ikke heroppe i lejligheden, hvor hun jo har fået en del dårlige oplevelser ift. At være alene (og blandt andet reagere så kraftigt på at der bliver taget i dørhåndtaget).

 

Uden at have set situationen, og den skal ses hvis man skal give et sikkert bud, vil jeg tro, at det er dig der er kernen i Karlas problem. At det ikke så meget er det at være alene der er problemet, mere at du forlader hende.

 

Jeg kan i hvert fald konkludere at jeg må have nogen flere rutiner koblet ind i min hverdag. Kan hunden mærke/huske/registrere at man gør noget på nogen bestemte tidspunkter? Altså jeg tænker ift. Hvornår vi står op, går tur, træner osv.? For pt. Er alting meget løst, og når det lige ”passer ind” netop fordi jeg jo ikke har en almindelig hverdag med arbejde osv., men pt. stadig går sygemeldt.

Har du et forslag til hvordan et skema over dagen evt. Kunne se ud? Altså også ift. Hvor meget der skal trænes alene-hjemme øvelser med hende, hvor meget gåtur osv.

 

Jeg synes du skal lade CF give et bud, hun har set Karla og har interviewet dig, så hun har langt flere oplysninger end jeg.

 

 

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår princippet i kassen med legetøj. Jeg tror aldrig Karla ville tage et stykke legetøj mens jeg ikke var der, men skal jeg alligevel ligge det i? Og er det vigtigt det er i en kasse, eller kan det bare være på gulvet? Skal godbidder altid fyldes i den, må de ikke stryges på gulvet, som jeg tidligere har gjort, og Camilla anbefalede?

 

Legetøjet er bar fyld som gør det vanskeligt og mere tidskrævende at finde alle godbidderne.

Hvis du vælger at bruge legekassen skal godbidderne ned i den og gradvist skal kassen fyldes mere op med legetøj.

[Ninjamor]

Lige præcis. Det virker som om jeg gør alt det ”rigtige” – i hvert fald det det i teorien er rigtigt, det har bare ikke nogen effekt på Karla.

Jeg har netop i dag snakket med Camilla Fjeldsø igen, og fortalt hende lidt om hvor vi er nået til – eller måske nærmere ikke nået til. Hendes løsning er at jeg skal begynde at give Karla Clomicalm, hvilket jeg som udgangspunkt er meget imod. Men hvis det kan give hende mere ro, og dæmpe hendes stress og alenehjemme-angst så er det måske det rigtige der skal til, for at træningen begynder at virke? Det var i hvert fald hvad Camilla mente, derfor har hun haft kontakt til min dyrelæge og fået lavet en recept til mig. Men som sagt er jeg MEGET i tvivl.

 

Okay. Jeg troede, at du havde afsluttet forløbet med CF. Når du stadig er i gang hos hende trækker jeg mig. ang. adfærdsrådgivningen. Det er ikke fair, at du får råd af en anden adfærdsbehandler, mens hun er på sagen. Jeg ville selv blive ærgerlig, hvis det var mig.

 

Karla er ikke meget lydig, men hun har meget hurtigt lært alle de basale ting. Sit, dæk, gi’ pote osv. Hun går rigtig pænt i snor, kigger op på mig når jeg siger hendes navn, og laver ikke nogen ”ulykker” når vi er hjemme.

 

En del utrygge/nervøse hunde er meget nemme og lydige, overlydige, næsten.

 

Mht. hvordan jeg træner selvtillid så er det med at hun skal hoppe op og ned af ting (fx bænke, ting på legepladser osv.) at balancere på træstammer og sådan. Jeg har altid gjort disse ting, og rost hende meget, og efterfølgende fortalte Camilla mig så at det var gode selvtillidsøvelser.

 

Okay. Kropskontrol er altid godt.

 

En hund får selvtillid af at skubbe sine grænser lidt ift. hvad den tør. Hvis den er lidt usikker ved at skulle balancere på en træstamme og selv overvinder dette, styrkes selvtilliden.

 

Hvordan afklare jeg hvorvidt det er en angstreaktion Karla har, eller ”bare” en stressreaktion? Og er det forskelligt hvordan dette skal tackles?

Jeg har fortalt Camilla alt overstående, og hun konkluderede meget hurtigt at hun led af separationsangst. Dette dog uden overhovedet at have set Karlas reaktion når jeg gik, hvilket jeg ellers havde regnede med hun ville, nu hvor hun jo var kommet hele vejen hjem til mig. Men sagt imellem os så virkede det rigtig meget som om hun bare kom med en eller anden indøvet tale omkring det, uden rigtig at gå så meget ind i hvilken hund det rent faktisk var hun havde med at gøre…

 

En hund som er ægte separationsangst vil som regel vise utryghed i andre situationer også fordi dens selvtillid, og tillid, mindskes jo flere gange den oplever angsten..

 

Jeg har før haft malteseren med herhjemme, men jeg har aldrig prøvet at forlade dem, heller ikke bare kort tid. Så det vil jeg helt sikker forsøge lige så snart hende hans ejere og ham kommer hjem fra ferie om en uges tid. Det er den hun kender bedst, og de ejere jeg kender bedst. De to har desuden været sammen hjemme hos både os og dem før, dog hvor vi ejere var hos dem. De faldt efter lidt tid indenfor (først leg udenfor) rigtig godt til ro indenfor sammen, så derfor tænker jeg at jeg venter til det er muligt at afprøve det med ham.

 

Prøv det

 

Jeg har forsøgt at træne herhjemme ved at min mor var i lejligheden ved mig og Karla, og så gik jeg udenfor døren. Karla peb lidt og kradsede på døren, men efter lidt tid accepterede hun at det bare var min mor der var der, og lagde sig ned. Lige så snart hun havde lagt sig, gjorde min mor tegn til mig, og jeg kom ind, for ligesom at belønne hende for at hun havde lagt sig.

 

Det skal måske også nævnes at selv om der SLET IKKE er nogen tvivl om at det er mig Karla er mest knyttet til, og bliver mest ked af når jeg forlader hende, så piber hun også hvis min mor, kæreste eller lillebror går, vel og mærket de har været sammen med os lidt, og haft kontakt til Karla.

 

I dag har min mor haft hende lidt tid da jeg skulle handle ind og havde brug for lidt frirum til at slappe af i. Hun bor i samme gade som mig, og har to katte. Da Karla var i ro gik hun uden for døren til gårdhaven – dog uden at lukke den. Karla lå stille på tæppet og holdt øje med hendes ene kat som sad på en stol over hende. Min mor lukkede døren efter ca. 10 minutter, og stod så efterfølgende 20-30 minutter derude hvor Karla bare slappede af.

Karla var selvfølgelig klar over at min mor var i gårdhaven, men som vi snakkede om, havde min mor sagtens kunne gå, uden at der havde været nogen problemer.

Vi har svært ved at vurdere om det skyldtes at katten var der og ”holdt hende med selskab”, om det er fordi hun ikke er lige så knyttet til min mor, eller om det er fordi det var hjemme hos hende, og ikke heroppe i lejligheden, hvor hun jo har fået en del dårlige oplevelser ift. At være alene (og blandt andet reagere så kraftigt på at der bliver taget i dørhåndtaget).

 

Uden at have set situationen, og den skal ses hvis man skal give et sikkert bud, vil jeg tro, at det er dig der er kernen i Karlas problem. At det ikke så meget er det at være alene der er problemet, mere at du forlader hende.

 

Jeg kan i hvert fald konkludere at jeg må have nogen flere rutiner koblet ind i min hverdag. Kan hunden mærke/huske/registrere at man gør noget på nogen bestemte tidspunkter? Altså jeg tænker ift. Hvornår vi står op, går tur, træner osv.? For pt. Er alting meget løst, og når det lige ”passer ind” netop fordi jeg jo ikke har en almindelig hverdag med arbejde osv., men pt. stadig går sygemeldt.

Har du et forslag til hvordan et skema over dagen evt. Kunne se ud? Altså også ift. Hvor meget der skal trænes alene-hjemme øvelser med hende, hvor meget gåtur osv.

 

Jeg synes du skal lade CF give et bud, hun har set Karla og har interviewet dig, så hun har langt flere oplysninger end jeg.

 

 

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår princippet i kassen med legetøj. Jeg tror aldrig Karla ville tage et stykke legetøj mens jeg ikke var der, men skal jeg alligevel ligge det i? Og er det vigtigt det er i en kasse, eller kan det bare være på gulvet? Skal godbidder altid fyldes i den, må de ikke stryges på gulvet, som jeg tidligere har gjort, og Camilla anbefalede?

 

Legetøjet er bar fyld som gør det vanskeligt og mere tidskrævende at finde alle godbidderne.

Hvis du vælger at bruge legekassen skal godbidderne ned i den og gradvist skal kassen fyldes mere op med legetøj.

[Gæst Sophieheiberg]

Tusind tak for alle dine råd. Er dog meget meget ked af at du "trækker dig" ang. adfærdsrådgivningen, da medicinering i følge Camilla er hendes "sidste løsning" (påtrods af at der kun er prøvet én tilgang til løsning af Karlas alenehjemme problem).

Jeg vil meget nødigt at min hund skal have medicin, og slet ikke på anbefaling fra en som jeg ikke føler mig helt tryk ved ift. hende kompetancer og hendes rådgivning. Hun har spurgt minimalt ind, og ikke engang halvdelen af de spørgsmål du allerede har stillet. Det hun er kommet med virker mest af alt som en løsning/træningsplan hun giver til alle der kontakter hende med den slags problemer. Den er på ingen møde tilrettelagt Karla, eller rettet når jeg har måtte konkludere at der ikke har været nogen effekt. Jeg er et sted hvor jeg er så frustreret, og rigtig gerne vil have "andre øjne" på det her problem og at du - som virker så kompetent og dygtig - villet tage dig tid til at sidde dig lidt ind i problemet er jo så mit held.

I forhold til at lade CF give et bud på en et skema over dagen, kan jeg desværre ikke få hende til det. Hun har netop idag meldt ud at hendes næste, og sidste skridt er at Karla skal medicineres, og at jeg skal vente med at fortsætte træningen :-(

Jeg ville virkelig ikke spørge dig til råds, hvis jeg reelt følte at det forløb jeg har ved CF var det rigtige, og at hun var kompetent, dygtig og engageret i at løse problemet. Jeg sidder med en bitter følelse indeni over at have givet penge for det jeg har fået af vide/er blevet rådet til, og har egentlig kun opretholdt kontaktet med hende for at hører hvad hun mener der skal til, og fordi jeg simpelthen ikke har yderligere 2.000 kr. at bruge til en anden der kan hjælpe mig....

[Ninjamor]

Tusind tak for alle dine råd. Er dog meget meget ked af at du "trækker dig" ang. adfærdsrådgivningen, da medicinering i følge Camilla er hendes "sidste løsning" (påtrods af at der kun er prøvet én tilgang til løsning af Karlas alenehjemme problem).

Jeg vil meget nødigt at min hund skal have medicin, og slet ikke på anbefaling fra en som jeg ikke føler mig helt tryk ved ift. hende kompetancer og hendes rådgivning. Hun har spurgt minimalt ind, og ikke engang halvdelen af de spørgsmål du allerede har stillet. Det hun er kommet med virker mest af alt som en løsning/træningsplan hun giver til alle der kontakter hende med den slags problemer. Den er på ingen møde tilrettelagt Karla, eller rettet når jeg har måtte konkludere at der ikke har været nogen effekt. Jeg er et sted hvor jeg er så frustreret, og rigtig gerne vil have "andre øjne" på det her problem og at du - som virker så kompetent og dygtig - villet tage dig tid til at sidde dig lidt ind i problemet er jo så mit held.

I forhold til at lade CF give et bud på en et skema over dagen, kan jeg desværre ikke få hende til det. Hun har netop idag meldt ud at hendes næste, og sidste skridt er at Karla skal medicineres, og at jeg skal vente med at fortsætte træningen :-(

Jeg ville virkelig ikke spørge dig til råds, hvis jeg reelt følte at det forløb jeg har ved CF var det rigtige, og at hun var kompetent, dygtig og engageret i at løse problemet. Jeg sidder med en bitter følelse indeni over at have givet penge for det jeg har fået af vide/er blevet rådet til, og har egentlig kun opretholdt kontaktet med hende for at hører hvad hun mener der skal til, og fordi jeg simpelthen ikke har yderligere 2.000 kr. at bruge til en anden der kan hjælpe mig....

 

Hvis du mener, du har fået en dårlig rådgivning, må du kunne henvende dig til hendes brancheforening. Jeg ved ikke hvilken en hun er medlem af. Det står muligvis på hendes hjemmeside.

 

Chlomicalm virker først efter nogen tid, op til 4 uger kan der gå, det håber jeg du er klar over. Hvis midlet har en gavnlig effekt på Karla, vil det være fint at give hende det, da hun derved kan opøves til at være alene uden angst.

 

Jeg summer lige lidt over det

[Gæst Sophieheiberg]

Hej alle der fulgte med i denne tråd for nogen måneder siden.

Da jeg selv søgte rundt på nettet for at finde gode råd til alenehjemmetræning, savnede jeg tit en opfølgning på hvordan det efterfølgende var gået med hunden, og i den forbindelse tænkte jeg, at jeg ville fortælle jer lidt om hvordan det endte for Karla og jeg.

Vi knoklede på rigtig meget i sommers, og som jeg også nævnte i et af mine første indlæg så prøvede jeg på alle tænkelige måder. Jeg koblede faste rutiner til afskeden, hun kom på clomicalm, hun fik nyt foder, jeg motionerede mere med hende (selv om jeg allerede gik meget med hende), jeg begyndte at skabe endnu mere faste rutiner i hverdagen osv osv. Alt hvad 'man får af vide man skal' gjorde jeg. Jeg startede forfra flere gange med træningen, gik lige så stille frem, men lige lidt hjalp det. Til sidst var jeg så tæt på beslutningen om at finde et nyt hjem til hende, at vi i familien blev enige om at tage en chance.

Jeg var blevet klar over, at det ikke hjalp at forsætte træningen i den lejlighed jeg boede i på daværende tidspunkt, og jeg allierede mig derfor med min mor, og så gik vi ellers i gang hjemme hos hende. De første par dage gik vi kun fra hende i kort tid 5-10 minutter - hvilket ellers havde været en umulighed. Men forskellen vi gjorde nu, var at vi gik - og blev væk - selv om hun peb. Man får godt nok altid af vide, at man er gået for hurtigt frem, hvis hunden piber, og at det er et no go, men i vores situation var vi et sted hvor den traditionelle og tilrådede træningsfremgang ingen effekt havde, og vi tog derved denne "chance" at lade hende pibe.

Efter ca. to ugers tid kunne hun være alene en time. Hun peb - og ind i mellem hylede og gøede - når vi gik fra hende, men efter noget tid stilnede det af (det stoppede ikke). Nu efter en del uger er vi et sted hvor Karla er i stand til at være alene i 4-5 timer. Hun piber og hyler i starten når vi går fra hende (præcis hvor længe ved jeg faktisk ikke) men når vi kommer hjem, også selv om det kun er 1,5-2 timer efter, så ligger hun helt roligt og sover.

Jeg er sikker på de to ting der har været med til at rykke træningen har været at det ikke foregik hjemme i min gamle lejlighed, hvor hun unægteligt har haft en masse dårlige minder og oplevelser, og så at vi ikke stoppede træningen og gik tilbage når hun gav lyd fra sig. Eksperter osv. vil måske sige det er en helt forkert tilgang, men min opfattelse er at jeg aldrig - uanset hvordan og hvor meget jeg trænede - ville få en hund der ikke reagerede når jeg gik, og derfor lod jeg det være acceptabelt, selvfølgelig med håb om at det ville aftage og til sidst helt stoppe.

Idag er jeg flyttet i en ny lejlighed og vi begynder snart at træne på at hun også kan være alene her, og altså ikke kun hos min mor, hvor hun pt. er det. Jeg er meget fortrystningsfuld og glad helt ind til knoglerne for at jeg blev ved med at kæmpe med Karla. Hun er den dejligste hund på alle andre områder, men har altså - og vil nok altid have, det meget svært med at være alene.

Alle jer der skulle sidde med et lignende problem skal være mere end hjerteligt velkommen til at skrive til mig, også pr. mail, og så kan jeg fortælle mere om de erfaringer jeg har gjort mig, efter efterhånden at have været til flere adfærdsbehandlere, læst alt hvad der kan findes på internettet osv

Mist ikke modet, det kan altså lade sig gøre <3

[Ninjamor]

Undskyld på forhånd, jeg er ikke ude på at fratage dig din glæde, men jeg kan slet, slet ikke forstå, at du mener det er en succes, når du samtidig skriver

...men har altså - og vil nok altid have, det meget svært med at være alene