Jeg har lige i dag fået at vide at en jeg kender har fået ringorm, og angiveligt er hun blevet smittet af et familiemedlems hund, ved at den har slikket på hende.

 

Så undrer det mig: Hvorfor er de mennesker, der bor sammen med hunden, ikke smittet?

Og åbenbart viser hunden selv ingen symptomer på ringorm. Jeg forstår det ikke rigtig... :hmm:

Det lyder lidt mærkeligt, specielt det med at blive smittet af at hunden har slikket:hmm: Så vidt jeg ved, er ringorm MEGET smitsomt, og som barn var jeg i konstant behandling, fordi jeg altid rendte rundt med katte på gårdene.

 

Så hvis hunden vitterligt har det, ville jeg gå ud fra at dens mennesker også ville have det. Dog tænker jeg mere, at den person der påstår at hunden har smittet, ikke ved en skid om det, men har søgt læge og fået fortalt at det nok er en hund eller kat der har smittet. Og så blev hunden syndebuk.

Dog tænker jeg mere, at den person der påstår at hunden har smittet, ikke ved en skid om det, men har søgt læge og fået fortalt at det nok er en hund eller kat der har smittet. Og så blev hunden syndebuk.

 

Det var også min tanke. Har selv prøvet at min læge påstod at min søn var blevet smittet med børneorm af vores hund. Da jeg henvendte mig til dyrlægen blev jeg simpelthen grinet ud

Leah havde ringorm da vi fik hende hjem. Dyrlægen ville ikke have hende på klinikken ret længe ad gangen, fordi det er vildt smitsomt, og han bad os tjekke os selv grundigt, for vi kunne sagtens blive smittet.

 

Men et enkelt slik fra hunden kan jeg ikke forestille mig kan give smitten videre - jeg tror man skal røre de berørte steder på hunden. Ingen af os eller de tre andre hunde blev smittet.

Man skal i berøring med det smittede område på dyret, for selv at blive smittet. Men ja, det smitter helt tosset.

Men jeg synes da osse det lyder helt usandsynligt at en hund der ikke selv viser tegn på sygdommen, skulle kunne give sygdommen videre gennem spyt?

Dyr kan være raske smittebærere af ringorm, og ikke alle behøver at blive smittet..

 

Pluk fra netdoktor:

I de fleste tilfælde overføres smitten fra dyr eksempelvis hunde, katte, kalve, hamstere og marsvin. De fleste pattedyr har en eller anden hudsvamp, og mange gange lever dyret og svampen i fredelig sameksistens, uden at dyret har symptomer, men svampen kan godt smitte alligevel. Børn med ringorm kan også smitte andre børn. I sjældne tilfælde kan voksne også inficeres. Særligt udsatte er især landmænd og folk, der arbejder med pelsdyr.

RIngorm er jo en svamp, så med mindre hunden lige selv har slikket på et sår på sig selv og så på personen, Så lyder det lidt underligt...

 

Min hest og vores katte fik det en gang. JEg var den eneste som fik det derudover. Men også klart den der var mest i kontakt med dyrene og mig der behandlede dem.

Og herregud, lidt salve Og det er væk..

Interessant! Men jeg synes stadig det er mærkeligt at hundens ejer ikke er blevet smittet. Det er en lille hund, som garanteret er meget i hænder.