Løwchen - alene hjemme

[sonja77]

Jeg har heller ikke Løwchen, men en gravhund, som har haft stort set samme problemer og adfærd, som du nævner - det der gjorde den store forskel for os var at ignorere ham meget mere i dagligdagen og være meget mere nærig med kontakt og kæl på den måde, at han intet fik, når han selv bad om det. Det lyder måske lidt ondt, men det var altså det, som gjorde udslaget, da vi havde prøvet ALT andet fra DAP-diffusorer til adfærdsterapeuter i dyre domme. Jeg tror, at vi i hans første måneder gjorde den fejl, at vi gav ham ALT for meget opmærksomhed og aktivitet - han skulle simpelthen LÆRE at "kede" sig og at, der IKKE skete noget!

 

Det VÆRSTE vi gjorde undervejs var, da den - ellers meget anerkendte - adfærdsterapeut, som vi havde på, mente, at han var meget dominant, og at det var derfor, at han ikke ville have, at vi skulle gå, og at vi skulle tage det på den hårde måde ved at lade ham hyle/pive i 15 min, mens vi stod udenfor døren. (Da det træningsprogram, som hun havde lavet til os var umuligt at komme igang med, da han netop pev bare vi gik nærmede os døren.)

Det skulle vi ALDRIG have gjort - det gjorde ham vildt stresset og utryg og satte os helt tilbage til start i forhold til, at han i lang tid efter klistrede til benene af os 24 timer i døgnet.

 

Det var da også et forfærdeligt dårligt råd, øv at det var en adfærdsbehandler med så forældet et syn på adfærd, I havde fået fat på. Man er desværre nødt til at kigge sig godt for og undersøge hvad personens grundlæggende syn på hunde og adfærd er, når man skal have fat i en adfærdsbehandler, for alle er absolut ikke lige gode. Jeg har selv brugt to forskellige adfærdsbehandlere i forbindelse med min hunds separationsangst (på to forskellige tidspunkter - en da jeg først fik ham og ikke kunne lære ham at være alene, og den anden da han fik tilbagefald i forbindelse med en flytning). Begge havde jeg fået anbefalet af andre, og begge kendte jeg til via hundefora på nettet og kendte derfor til deres tilgang til hunde.

[Gæst Snuden]

Vi havde faktisk undersøgt det rigtigt nøje, fordi det var vigtigt for os at finde en behandler som tog udgangspunkt i positiv forstærkning og ikke forældede tanker om straf og ledelse - det var også den positive forstækning, som hun i starten tog udgangspunkt i, men da de råd, som hun kom med, ikke virkede, fik vi rådet med at gøre det på "den hårde måde"....og det fortryder jeg rigtigt meget, at vi lyttede til, fordi det virkelig skabte nogle tillidsproblemer mellem os og hunden.

 

Set i bakspejlet, så tror jeg måske, at hun var kommet dertil, at hun ikke længere vidste hvad hun skulle råde os til, men så synes jeg egentlig, at hun skulle være ærlig og have smidt håndklædet i ringen og sagt, "Sorry, jeg har gjort, hvad jeg kunne." Også set i bakspejlet, så undrer det mig, at vi fik dette råd før vi overhovedet kom ind på at snakke om angstdæmpende medicin, fordi jeg tror i høj grad problemet bestod i - kan jeg se nu - at vores hund var alt for stresset til overhovedet at modtage indlæring, og medicin i en overgangsperiode kunne måske have givet ham tilstrækkelig ro på til, at vi kunne have lært ham at være alene hjemme mere smertefrit.

[mini-me]

Hold da ferie hvor kommer den lille hund meget ud og gå... I min verden alt for meget for en 12 ugers hvalp. 4 gå ture og bare de første to giver 60min, du har ikke skrevet tid på de sidste to. Og så 8 timers arbejdsdag med indtryk konstant... Jeg vil sige jeg kan godt se hvis den sku være stresset.

 

Hvalpe skal bare ud og opleve verden det første lange stykke tid, ikke trave byen tynd :-)

 

Og så er RO altså en undervurderet øvelse :-)