Vores hund napper/ bider

[PBC]

Jeg spørg ikke om han er egnet til at være hos mine børn. Han kunne aldrig finde på at gøre nogen ondt, så havde han helt sikkert gjort det. Han gør det som leg. Selvfølgelig har vi sagt det til alle som vi har ment kunne hjælpe ham. Og alle er vilde med ham. Vi startede til træning med ham da vi fik ham, vi blev henvist af vores dyrelæge, til en speciel hundetræner for at hun kunne vurdere ham, da hun træner med adfærds vanskelige hunde. Hun faldt for ham med det samme. Han har også været sammen med 2 andre hunde adfærds physkologer, som også bare synes han er dejlig. De siger vi bare skal ha' tålmodighed. Vi var meget tætte på at opgive ham i starten, men vi ville ikke bare sende ham videre til nogen som måske ikke havde den samme tålmodighed til ham som vi har haft. Så skulle han ha' været aflivet, og det syntes vi da bestemt heller ikke at han skulle. Han har ændret sig rigtig meget den tid vi har haft ham. Vi mangler bare det sidste.

 

Vi har prøvet at distrahere ham ved at træne med godbidder, virker også fint.

Han har også legetøj til at fylde godbidder i, som han er rigtig glæd for. Som også virker fint indtil der ikke er flere godbidder.

Vi har prøvet at vende ryggen til ham.

Vi har prøvet med vand, syntes han bare var sjovt.

Når han kommer han og vender bagenden til for få den kløet, går der ikke længe inden han nappe efter os, selvom det er ham selv der kommer hen til os. Det er kun i leg, / opmærksomhed at han gør det.

 

Jeg synes i skal forære ham til nogen af dem der synes han er dejlig. Det virker ikke som om det er den rette hund for jer. Han kræver ro, struktur, arbejde med koncentration og konsekvens (ikke noget barsk eller voldeligt eller lignende, bare at reglerne er klokkeklare og til at forstå for ham). I er kommer skævt ind på hinanden - og han kan muligvis blive en pragtfuld hund hvis han kommer over til en familie som kan få ham til at slappe af og få energien ledt ud i de rette aktiviteter. Det tror jeg ikke på at I vil få held til. Og det bliver ikke bedre "af sig selv".

 

Vent med hund til den mindste er 6-7 år og undersøg så grundigt hvilken hun der evt. kan passe til jeres familie. Eller undlad at holde hund.

[søster lagkage]

Jeg forstår ikke helt jeres modstand, jeg synes da, TS udtrykker stor tålmodighed, glæde ved hunden, positiv tilgang til den og vilje til at arbejde med problemerne? Og har endda søgt professionel hjælp før. At det så måske ikke er helt realistisk at få det gyldne råd online hos nogen, der slet ikke kender hunden eller har set den, er en anden ting.

 

Jeg har selv haft en hund, der nappede og bed en del under leg og også efter hvalpetiden, til stor irritation - faktisk er det mere eller mindre "bare" gået over. Men her er tale om en lille hund, der ikke er specielt driftig eller vedholdende, så problemet er givetvis noget større hos jer.

 

Og til barn og hund-diskussionen: Jeg er med på, at der skal være noget bevidsthed omkring samværet. Men at hunden lege-napper har i mine øjne ikke meget at gøre med dens "farlighed" over for barnet - og selv om børn selvfølgelig ikke må lege med hundens mad, og selv om man selvfølgelig skal være opmærksom på, at hunden har sine ressourcer i fred, er det jo ikke nødvendigvis lig med nærdød, at babyen rør kødbenet, hvis hunden ikke har noget særligt ressourceforsvar o.lign. Mit barn har da også holdt min hunds kødben, mens den tyggede i det, suttet lidt på noget kallun, kastet godbidder til hunden, delt en bolle med ham osv. Hvis man kender sin hund, dens tærskler og signaler, så kan man jo godt vurdere en fornuftig måde for de to at interagere - og mon ikke TS kender sin hund godt nok?

 

Jeg ser for mig en stor, klodset, over-the-top unghund, som ikke har fået lært bidehæmning ordentligt i hvalpetiden, hvilket kombineret med en lidt overstadig energi giver problemer - jeg læser slet ikke tikkende, farlig bombe, der skal omplaceres.

[Linda]

Jeg forstår ikke helt jeres modstand, jeg synes da, TS udtrykker stor tålmodighed, glæde ved hunden, positiv tilgang til den og vilje til at arbejde med problemerne? Og har endda søgt professionel hjælp før. At det så måske ikke er helt realistisk at få det gyldne råd online hos nogen, der slet ikke kender hunden eller har set den, er en anden ting.

 

Jeg har selv haft en hund, der nappede og bed en del under leg og også efter hvalpetiden, til stor irritation - faktisk er det mere eller mindre "bare" gået over. Men her er tale om en lille hund, der ikke er specielt driftig eller vedholdende, så problemet er givetvis noget større hos jer.

 

Og til barn og hund-diskussionen: Jeg er med på, at der skal være noget bevidsthed omkring samværet. Men at hunden lege-napper har i mine øjne ikke meget at gøre med dens "farlighed" over for barnet - og selv om børn selvfølgelig ikke må lege med hundens mad, og selv om man selvfølgelig skal være opmærksom på, at hunden har sine ressourcer i fred, er det jo ikke nødvendigvis lig med nærdød, at babyen rør kødbenet, hvis hunden ikke har noget særligt ressourceforsvar o.lign. Mit barn har da også holdt min hunds kødben, mens den tyggede i det, suttet lidt på noget kallun, kastet godbidder til hunden, delt en bolle med ham osv. Hvis man kender sin hund, dens tærskler og signaler, så kan man jo godt vurdere en fornuftig måde for de to at interagere - og mon ikke TS kender sin hund godt nok?

 

Jeg ser for mig en stor, klodset, over-the-top unghund, som ikke har fået lært bidehæmning ordentligt i hvalpetiden, hvilket kombineret med en lidt overstadig energi giver problemer - jeg læser slet ikke tikkende, farlig bombe, der skal omplaceres.

 

 

Efter at have læst tråden er det lige præcis den samme opfattelse jeg havde som det markerede, så synes også der blev overreageret lidt.

Virker som trådstarter virkelig gerne vil løse problemet og søger råd til dette.

 

Håber videoen kunne hjælpe dig ikke lige fået set den selv men ellers er der et hav af gode videos på youtube der måske kan hjælpe.

 

Skæld ud er ikke vejen frem det skaber nok større frustrationer og stresse for ham, men tværtimod lær ham noget ro .

[PBC]

Hvis man har kæmpet i 9 måneder og talt med 3 hunde adfærds "dingenoter" og ikke løst problemet, gør man noget helt fuldstændig forkert. Længere er den ikke. Jeg ved ikke hvad, måske pjatter for meget, måske et kropssprog som modsiger det man vil eller?

 

Hunden har formentlig aldrig passet til familiens behov, men da det er en skøn hund, skal den da i en familie hvor den passer.

[Ninkamus]

Jeg vil ikke påpege alt de i gør forkert, det der kloge hoveder nok herinde der forsøger

 

det lyder ganske enkelt som en overkåd schæfer og labrador med alt for meget krudt i røven!!! Og han lyder som en fantastisk hund!

jeg synes det er fantastisk at I ved at der kan tages ben fra ham uden issue, men når det er sagt så synes jeg det er fantastisk at vide hvis uheldet er ude, og så vil jeg opdrage børnen til ikke at gøre det, det kan en dag blive for meget for selv den bedste hund, og det er frygteligt at stå i en sådan situation! Ikke fordi i med sikkerhed kommer til det, det håber jeg bestemt ikkr, blot at det er levende reagerende væsner Vi har med at gøre

 

for mig lyder han som schæfere er flest, de er gamle inden der falder ro på dem, (hvis der nogen sinde gør) og jo mere aktivitet/motion/løb/vild leg jo højre gear køre de

 

træning handler som sådan ikke om hunden kan stå/sit/dæk/gå pænt mv, det er færdigheder man lære gennem træningen, træning handler om at aktivere hunden ellers aktivere den sig selv

 

så det at den skal ud og bruge hovedet, det skulle gerne afdæmpe lidt "stress"/glad hund.

en anden fordel er at lære ham at have noget i munden når han hilser, og bedst af alt at gå på et tæppe når folk kommer ind af døren.

 

det lyder ikke til han er adfærdsvansklig, så det vil jeg give folkene der har set ham ret i (uden overhovedet at have set din hund), men det lyder heller ikke til de er kommet med gode råd (det går over med tiden er ikke gode råd i mine øre - sorry). Så synes du skal kontakte nogen der kan komme med konkrete opgaver til jer og hund, for det lyder som det eneste issue I har med ham, lidt bedre aktivering og nogen gode faste rammer, når I gør sådan så ved hunden sådan (alt er ens hver gang)

 

hvor bor du henne af i landet?

[anne-lise hansen]

Jeg havde lidt det samme problem med Tot da han var lille - det var som om han ikke kunne finde ud af at være kærlig , som oftest bed han når det virkede som om han ville slikke , jeg fik vænnet ham af med det ved at bide igen - på samme måde som hundemoderen ville sige fra - tilgengæld blev han skamrost når han slikkede og kælede på en måde som ikke gjorde ondt på os , håber du kan bruge dette til noget også iøvrigt tillykke med vapsen og velkommen til !

[James Bond]

Jeg havde lidt det samme problem med Tot da han var lille - det var som om han ikke kunne finde ud af at være kærlig , som oftest bed han når det virkede som om han ville slikke , jeg fik vænnet ham af med det ved at bide igen - på samme måde som hundemoderen ville sige fra - tilgengæld blev han skamrost når han slikkede og kælede på en måde som ikke gjorde ondt på os , håber du kan bruge dette til noget også iøvrigt tillykke med vapsen og velkommen til !

 

At bide igen, mener jeg er på niveau med at træde hund på poterne, når den hopper op af folk. Og det vil jeg absolut ikke anbefale. At påføre smerte for at ændre en adfærd, hørte til for en del år siden.

[AnneMangetal]

I har jo købt jer en rigtig bulderbasse, som oven i købet er af meget konflikterende racer. Og ja, så er han ung og energisk.

 

Går i til træning med ham? Jeg tænker at han ville have stor glæde af fx DcH's program, hvor der er fx spor og feltsøg. Lydigheden er det så som så med, men de frie øvelser, hvor han skal arbejde selvstændigt, er fantastisk til at bringe ro i hovedet.

 

Jeg har en schæfer som jeg har haft fra hvalp, og derfor har lært bidehæmning. Men jeg husker en periode fra hun var ca. 1 år og så ihvertfald et godt halvt år frem, hvor hu var ret interessant:mrgreen:

 

Jeg tror såmænd nok at i skal få ham gjort roligere, hvis han får lov at bruge sin energi fornuftigt:-) Og et lidt mere alternativt råd: har i overvejet at give han et kornfrit foder, altså med mindre kulhydrat? Korn KAN have den samme virkning på hunde, som sukker har på børn. Det er værd at have med i tankerne.

[Ninkamus]

Jeg elsker hf for at skræmme nye medlemmer bort!

ingen andre end de dygtigste herinde dur til at holde hund!

 

sorry mit sure opstød, men det bare ikke første gang jeg synes tonen bliver hård over for nye der søger hjælp, og vupti så bør de slet ikke have hund! jamen velkommen til siger jeg bare

 

og det her skal jeg så nok få hug for! Men bring it on! Jeg står ved det skrevne

[PinPoynter]

Jeg bed mærke i, at TS skriver "når han endelig lægger sig, og vi så vil ae ham...........". Det er enormt vigtigt at Jeres hund lærer at slappe af, og det er enormt vigtigt, at I lader ham sove i fred når han endelig har lagt sig. Det lyder lidt som om han er noget af et stresshoved, ikke ment som at han ikke er glad for jer og elsker al den aktivitet, men som om han lidt er slave af sin egen iver, og slet ikke magter at slappe af og tage den med ro?

Da vi fik vores schæferblanding, var hun 15 mdr, og overhovedet ikke til at holde ud at bo sammen med, vi boede i et lille bitte hus, med 2 katte og 2 andre store hunde, og hun småløb simpelthen pivende rundt, hvis der ikke lige skete noget (og det gør der ikke ofte indendøre, hjemme hos os, slet ikke dengang i det mikro hus ). Vi satte hende simpelthen ind i et bur, sad ved siden af hende, og ignorede derefter hendes gentagne forsøg på at tilkalde sig opmærksomhed. Hun var selvfølgelig ikke bange for at være i buret, så ville det ikke have virket, (og vi var ikke specialt pædagogoske, burgte ikke lang tid på decideret burtræning, hun havde været i kennelmiljø i en måneds tid, og var dermed vant til en hvis form for afgrænsning) men vi tvang hende til at kede sig, og slappe af, og det virkede altså.. Hun fandt ud af at være rolig indendøre, og gemme sin energi til vi er ude for at lave diverse aktiviteter. Fordi hun var i buret, kunne vi 100% ignorere hende, mens vi samtidig var lige ved siden af, så hun ikke var isoleret fra os på nogen måde. Det handlede ikke om straf overhovedet! Men hun havde pga sin opvækst ingen ide om, hvordan man bare var en normal hund i en familie. Nu om stunder, er hun rigtig god til at slappe af i huset, og ligger for det meste i en stol eller i sofaen og blunder.

Ligesom jeres, var (er) hun bare et stort legebarn, og hun er også enormt godmodig med alle mennesker, omend engang imellem en lille smule FOR kærlig og entusiastisk