Hop til indhold

Islandsk Fårehund / Finsk Lapphund


jesle90
 Share

Recommended Posts

Kære alle brugere :)

 

Jeg har nu læst en masse om den islandske fårehund og den finske lapphund.

Det er super svært at finde ud af hvilken hund, som matcher mig bedst - især fordi hjemmesiderne ikke er helt ens i racebeskrivelsen ;)

 

Jeg vil derfor gerne høre, om nogle af jer har erfaringer med begge eller en af disse racer?

 

Som jeg overordnet har forstået forskellen, så kræver en islandsk fårehund mere motion end en finsk lapphund, og en islandsk fårehund har en større tendens til at gø og har svært ved at være alene hjemme. Er det noget vås, eller hvad vil i sige? :)

Og hvordan klarer disse hunde sig egentlig igennem en sommer her i Danmark med deres tykke pels?

 

 

HVAD JEG KAN TILBYDE HUNDEN:

Jeg kan ikke komme udenom, at min hund skal være alene hjemme stort set alle hverdage svarende til en almindelig arbejdsdag. Desuden vil hunden evt. også komme til at bo i lejlighed i de første år, indtil jeg flytter til noget større.

Det ville passe mig bedst med at motionere 2-3 gange om dagen og vil også rigtig gerne aktivere min hund en smule hver dag + gå til enten agility eller lydighed (yderligere ville det være dejligt, hvis hunden kunne komme med på nogle af mine løbeture).

Desuden ønsker jeg en hund, som jeg kan tage med overalt og dermed også lidt længere bilture indimellem.

 

Jeg forventer en glad, trofast og gerne lidt stille/rolig hund (når vi er indenfor i hvert fald).

 

 

Håber jeg har husket det hele :)

 

 

Det skal siges at jeg ikke 100% har lagt mig fast på en af disse racer, og hvis i føler en anden hunderace er mere passende til mig, må i meget gerne skrive det også. Jeg er dog ikke til helt små hunde :)

 

 

Og så vil jeg bare gerne sige: PÅ FORHÅND TAK :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa

 

Det er også dejlige racer og jeg mener ikke det er forkert det du har læst. En islandsk fårehund er ikke fan af at være meget alene og slet ikke i lejlighed, hvor der er alt for mange lyde man kan reagere på

 

Det er dog rolige hunde indenfor, men begge racer elsker virkelig at være ude i alt slags vejr, så ingen af dem til jeg anbefale til lejlighed

 

Og det skal siges at min egen islandske har jeg boet kort i lejlighed med, dog på landet hvor hun kunne være løs efter 3 min. I snor.

Nu er lejlighed mange ting, de finder jo også med have til, men alene på grund af lyd niveauet der nemt følger med sådan en islænder, så synes jeg slet ikke det er en god idé.

 

Den finske laphund er mere selvstændig og egenrådig. Men jeg kender dem ikke så godt. Dog endnu mere pels og dermed endnu gladere for adgang til have

 

Min islænder klarer en sommer fint, men hun vil kun være i skyggen og gå ture i solen er lidt en pine for hende. Med mindre det er så stranden hvor hun kan køle sig ned.

 

Min labrador har altid klaret varmen meget bedre.

Hvad race der bedre passer, så kommer vi ikke udenom retrievere, måske også dalmatiner kunne være et bud.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville i dit sted kigge efter andet end de nordiske spidshunde. Dem, jeg har kendt, synes jeg er nærmest for naturhunde, svært at forklare, til at skulle være spærret inde i en sommervarm lejlighed en hel arbejdsdag. Har ikke på stående fod andre forslag, men vælg en race, der ikke nyder sin egen gøen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Når jeg siger at jeg ikke synes det egner sig til lejlighed, så tænker jeg primært på naboer. En ting er at de gør let, noget andet er at det er en virkelig højlydt gøen.

Og da islandske fårehund e viser eventuelt ubehag ved at være alene ved at være vokale, så er det bare ikke noget jeg tør anbefale.

 

Dernæst kommer at de virkelig elsker at være ude og jeg har da dårligt samtidig over at min egen ikke har den mulighed ret mange timer største parten af året fordi min have er adskilt fra huset og jeg dermed skal være med for at hundende kan være der og det er jeg jo ikke meget om vinteren.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for alle jeres svar :)

 

Jeg har ellers læst, at lapphunden egnede sig til både lejlighed og hus, men dette vil i måske ikke mene? Eller henviser i mest af alt til den islandske fårehund her? :)

 

Jeg er klar over deres gøende adfærd, men har læst flere steder, at denne tendens kan fravænnes lapphunden :)

 

 

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg selvfølgelig er enig i, at 8 timer alene hjemme er meget. Men jeg skal jo tjene ind til føden, og jeg er selvfølgelig super opmærksom på, at min hund ikke forlades igen på sådanne dage. Jeg kan tilbyde min hund meget, men jeg kan ikke lave om på mit arbejde.

 

 

PS: Luckyluna: er super glad for at du deler dine personlige erfaringer :) Jeg har faktisk også overvejet en Golden retriever rigtig meget. Jeg fornemmer dog, når jeg læser om racen, at den er mere livlig og behøver mere motion end fx lapphunden. Men den er helt sikkert også med på min "liste". Tak for dit lange svar i hvert fald :)

Redigeret af jesle90
Link til indlæg
Del på andre sites

PS: jeg vil selvfølgelig gøre alt for at tiden alene for min hund bliver så kort som muligt, men kan ikke udelukke, at den kommer til at være alene en hel arbejdsdag.

Jeg har hørt om nogle, som lukker hunden ud i en lille gård, hvor der også er mulighed for at gå indenfor - og dette var også i mine tanker. Har fået at vide det fungerer godt.

Link til indlæg
Del på andre sites

8-10 timer alene hjemme 5 dage om ugen er simpelthen for meget for en hvalp. Mange voksne hunde kan godt kapere det, hvis resten af tiden bliver brugt under skyldig hensynstagen til hunden.

 

Hvis man har mulighed for det, er mulighed for at komme lidt ud i en løbegård er det for mange hunde en fordel.

 

Måske kunne en genbrugshund som er vant til at kunne være alene en muglighed. Eller dagpleje / hundelufter.

Link til indlæg
Del på andre sites

helt enig. Skal se hund absolut være så meget alene, skal den have adgang til at komme ud. Og jeg mener slet ikke man kan byde en hvalp det

 

... og vi er nogen, der ikke mener, at man kan byde en hvalp, at den skal sove alene fra den allerførste nat. Men sådan er vi jo så forskellige ...

 

Nu er realiteten jo ofte den, at man har mulighed for at holde max 3 ugers sammenhængende ferie.

Ingen af mine har været 100% renlige, da jeg har startet på arbejde igen. Men det er da lykkes alligevel

Link til indlæg
Del på andre sites

... og vi er nogen, der ikke mener, at man kan byde en hvalp, at den skal sove alene fra den allerførste nat. Men sådan er vi jo så forskellige ...

 

Nu er realiteten jo ofte den, at man har mulighed for at holde max 3 ugers sammenhængende ferie.

Ingen af mine har været 100% renlige, da jeg har startet på arbejde igen. Men det er da lykkes alligevel

 

Ved ikke hvorfor vi lige skal have den op at vende, nu TS har bedt os om at komme tilbage på sporet men:

 

Man kan jo få dagpleje. Hundelufter. Andre løsninger end en helt lille hvalp - eller afstå fra at holde hund, hvis ikke man kan tilbyde den rimelige forhold.

 

Jeg ved egentlig ikke hvad det har med soveplads om natten at gøre. Det med at sove alene er jo til en hvis grad et definitions spørgsmål. Min hvalp sov i transportbur mindre end 2 meter fra mig og med åben dør, men ikke med mulighed for kropskontakt. Nu sover hun i hunderummet sammen med Bonnie. Der er i min verden en himmelvid forskel på at blive efterladt alene i 8 timer og så på at sove i et bur 2 meter fra sin flok, men du havde åbenbart brug for at komme af med et surt opstød - og angreb er så det bedste forsvar. At du føler dig angrebet, må skyldes lidt dårlig samvittighed.

 

At efterlade en lille hvalp på fx 12 uger alene hver dag 5 dage om ugen i 8-10 timer anser jeg stadig for uacceptabelt. Det er ikke en rimelig måde at behandle en hvalp på efter min opfattelse. Folk som gør det og kalder sig dyrevenner eller hundevenner har i høj grad tilpasset begrebet til deres egne muligheder og behov. Ikke hundens.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

At efterlade en lille hvalp på fx 12 uger alene hver dag 5 dage om ugen i 8-10 timer anser jeg stadig for uacceptabelt. Det er ikke en rimelig måde at behandle en hvalp på efter min opfattelse. Folk som gør det og kalder sig dyrevenner eller hundevenner har i høj grad tilpasset begrebet til deres egne muligheder og behov. Ikke hundens.

 

Hvor læser du at det er hvad TS vil? Prøv at komme med nogle råd ud fra hvad TS skriver - hvis TS ikke giver alle de oplysninger du mener at have brug for, kan du spørge nærmere ind til det.

 

TS, jeg ville ikke afvise hverken den ene eller anden race til en lejlighed, men der skal selvfølgelig trænes rigtig meget i ikke at gø. Men det vil du nok også opleve med golden, særligt i udstillingslinierne.

 

Den fordel der er med en golden, er at den nok er mere trænbar, og dermed kan man via træning let opnå en velstimuleret hund, som er glad og tilfreds med at være alene, også i mange timer.

Link til indlæg
Del på andre sites

TS, jeg ville ikke afvise hverken den ene eller anden race til en lejlighed, men der skal selvfølgelig trænes rigtig meget i ikke at gø. Men det vil du nok også opleve med golden, særligt i udstillingslinierne.

Hvad?. Jeg ved godt at HF generelt er anti udstillingslinjer, men skal udstillingsgoldens nu også have skyld for at gø meget?.

 

Den fordel der er med en golden, er at den nok er mere trænbar, og dermed kan man via træning let opnå en velstimuleret hund, som er glad og tilfreds med at være alene, også i mange timer.

Den kan jeg ikke helt følge, men nu taler du måske ikke udstillingsgolden længere.

 

Men jeg vil så anbefale at TS kigger på flatcoat i stedet. De er så tilpas sociale at de sjældent finder grund til at gø i en lejlighed, samt hvad der ellers følger med af fordele ved at være meget social. De kræver ikke mere aktivering end de omtalte spidhunde og så er vedkommende fri for at skulle tage stilling til om det skal være udstillings eller brugslinje. :mrgreen:

 

.... hov glemte jeg at fortælle at de pelsmæssigt er meget lettere at have med at gøre?. :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Umiddelbart tænker jeg at der er et rimeligt stort spænd mellem TS' nævnte racer og så en Golden Retriever. Ikke kun af udseende, men også af sind.

 

Jeg vil, med mine sparsomme viden om alle 3 hunderacer, også mene at en Golden retriever er mere trænbar, samarbejdsvillig og førerorienteret.

Spidshunde har en tendens til at have deres egen mening om tingene og arbejder ikke gratis.

 

De Golden Retrievere jeg har mødt har været nogle meget lalleglade, legesyge hunde som en gang imellem stikker snuden for langt frem.

Spidshunde har jeg oplevet som meget afbalancerede hunde, som lige ser situationen an og ikke ankommer med samme frembrusende attitude som Golden retrieveren. De spidshunde som jeg har mødt har været utrolige venlige i deres omgang med mine hunde samt respekteret når min ældste har sagt fra overfor numsesnuseri.

 

Hvis TS kan lide tanken om en mere samarbejdende spidshund, ville det måske være nærliggende at kigge på den Norske Buhund ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for alle jeres råd :)

 

Jeg er ked af samtalen skulle ende i "alene-hjemme" emnet. Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg søgte/søger information om den voksne hund. Da jeg stadig er studerende et par år endnu, har jeg masser af tid til at oplære en hvalp i at være alene hjemme. Det har bare været vigtigt for mig at finde en hunderace, som godt kan trives med at være alene hjemme, da jeg senere i mit liv selvfølgelig skal arbejde :) Om jeg kan aflevere min hund hos et familiemedlem, eller om jeg køber mig til en hundelufter, hvis arbejdstimerne bliver for lange, må jeg se til den tid.

Jeg har gennemtænkt det her med køb af hund, og derfor ønsker jeg ikke blot at være "hundelufter".

 

Jeg er super glad for de ekstra inputs til hunderacer, der kunne være et match til mig. Jeg vil bruge lidt tid på at læse om disse hunderacer også :)

 

 

Nogle af jer skriver, at andre hunderacer kan være mere samarbejdsvillige end de nævnte spidshunde, og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det blev uddybet lidt? Er det ment som at spidshunde er sværere at opdrage, tage med ud blandt folk, eller hvad mener i helt præcist? :)

 

 

 

I skal have tak indtil videre i hvert fald!

Redigeret af jesle90
Link til indlæg
Del på andre sites

 

Nogle af jer skriver, at andre hunderacer kan være mere samarbejdsvillige end de nævnte spidshunde, og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det blev uddybet lidt? Er det ment som at spidshunde er sværere at opdrage, tage med ud blandt folk, eller hvad mener i helt præcist? :)

 

 

Spidshunde er bare lidt mere selvstændige:-) Hvis du køber en spids, vil der være meget at hente hvis du finder en træner som er vant til at arbejde med spidser. Der nævnes forskellige retrievere, og de er super pleasende. Flatteren som nævnes, er noget længere tid om at blive voksen og fornuftig end fx en golden. Men en sød, sjov og underholdende hund, som med den rette træning kan komme rigtig langt. De er sådan lidt fedtmuleagtige i deres opførsel:mrgreen:

 

Spidser kan man nogle gange sammenligne med katte (for nu at skære alle over en kam). Men de er sjove, opfindsomme, selskabelige og fulde af ballade. Indlæringsmæssigt skal man nogle gange gå lidt længere, da spidsen ikke har samme tålmodighed (pleaser gen) som nogle andre racer. Men det er jo til gengæld dét der gør det sjovt at have spidser. Der findes spidser som konkurrerer på højt niveau i både rally, lydighed og AG, så det er bestemt ikke fordi de ikke kan trænes - det kræver måske bare lidt mere af ejeren:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Men sådan er det. Fordi jeg siger det. Det er et godt argument, ikke?

 

jo, det er et betydningsfuldt udsagn, hvis det er noget du ved noget om. Hvis det nu skulle vise sig at du ikke har ret, må man konstatere at du giver råd og udtaler dig om noget du ikke ved noget om. Jeg stiller blot spørgsmål ved dit udsagn fordi det ikke er den umiddelbare opfattelse jeg har, uden at jeg skal påstå at det er noget jeg ved.

 

Jeg ville faktisk tro at Flatteren er tidligere moden end Golden, men måske lidt livligere. Men jeg er bestemt ikke expert i Retrievere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men jeg vil så anbefale at TS kigger på flatcoat i stedet.

 

hvornår anbefaler du ikke en flatter?? :D :D

 

 

angående mere trænbare hunde, så har jeg ingen erfaring med spids. Men man har før hen sagt at de var mere egnrådige og derfor ikke så nemme at træne. Mit bud er at det har nogen med træningsformen at gøre :)

 

i dag bruger man de fleste steder positiv forstrækning i sin træning, altså belønningsformig træning, førhen brugte man istedet positiv straf, altså korrektions træning. Hertil er blandt andet retrieveren en "blød" hund og "pleaser" genet dukker op, den vil gå langt for at undgå disse korrektioner, hvormod en spidshund nok mere siger "fuck dig" - der af den selvstændige/pleaser opfattelse. (Dette er ikke min selvopfundne opfattelse, men noget teori jeg har læst mig til, og som jeg synes giver god mening, så det har jeg taget til mig).

 

når vi bruger belønningsbasseret træning er der bestemt også stor forskel på "pleaser" hunde, og lette trænbare hunde. Jo nemmere end hund er at belønne, jo nemmere er den at træne.

det er klart at en hund der vil hoppe på tungen for en tør kiks er nemmere at lære noget end en hund der ikke en gang gider have et stykke stegt oksegodbid.

 

Hvor belønningsjunkier spidshundene er aner jeg ikke noget om, men kan se der er mange finske lapper til rally, så helt umulige kan de ikke være :)

 

angående lejlighed/hus, så er det det samme for hunden. (Altså lige bortset fra lydniveauet som andre er inde på), jeg tænker pladsmæssig

mange der har hus byder alligevel kun hunden at være i et par rum, faktisk har mange (specielt unghunde), svært ved at kapere at have hele huset, og det er en fordel at lukke dem i et eller to rum når de skal være alene :)

 

 

angående alenetid er den altid delt herinde, meen hvor mange af os har ikke hund med fuldtidsjob, transport, børn der skal hentes, indkøb der skal klares osv, og som alligevel får det til at fungere med hund - og de fleste af os har klaret det med hvalp også!

 

det lyder til du gør dig nogen gode tanker, og bliv ikke skræmt af tonen herinde, vi brænder bare alle for vores hunde :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...