Hop til indhold

Søger boganbefaling - Min hund er aggressiv overfor andre hanhunde + flere problemer

Mikkeln
 Share

Recommended Posts

Hejsa - jeg håber der er nogen søde mennesker herinde der kan hjælpe mig lidt videre med at få en hund i balance.

Min hund er 25 måneder gammel og er rigtig rar men også meget vagtsom.

De problemer jeg står med er:

  • Han er aggressiv overfor andre hanhunde som er på hans størrelse eller større.
  • Han 'gør' af folk der kommer forbi ude på vejen hvis de larmer eller hvis det er en hanhund.
  • Han kan ikke lide børn (6-12 år)
  • Han hopper op af folk når han er glad og vil sige hej.
  • Hvis der kommer uventet besøg, og min hund er den første ude ved porten, så kommer vedkommende ikke ind, før jeg har været ude og vise at personen ikke er farlig.

Så det er de problemer, som jo løber op i en del, som jeg meget gerne vil arbejde på at få formindsket. Først tænkte jeg, at han skal kastreres, men det virker ikke til at være den rette løsning på de ting her. Han må på en måde være ude af balance, ustabil eller usikker på nogen punkter, og det vil jeg gerne rette op på.

Jeg har selv fundet frem til bøgerne:

Alfasyndromet, af Anders Hallgren

På talefod med hunden - de dæmpende signale

Er der nogen som har forslag til hvad jeg kan gøre, eller til bøger som jeg vil få gavn af?

Tak!

Link til indlæg
Del på andre sites

Click to calm - Healing the Aggressive Dog af Emma Parsons er en rigtig god bog. Jeg ved ikke om den fås på dansk.

Men nogle af de problemer, du har, bliver nok lidt svære at lave om på.

Egetkønsaggression f.eks er ofte genetisk betinget. Det forekommer oftere hos nogle racer end andre, men der kan også være individuelle forskelle.

Modvilje mod børn handler dels om tilvænning, dels om at folks afkom fand'me bare skal lære at opføre sig ordentligt overfor hunde! Undskyld jeg bander, men hunde skal ikke finde sig i alt. Har du selv børn, så opdrag dem til at vise hensyn til hunden. Har du ingen, så bed dine gæster om at holde deres børn væk fra din hund.

Vagtsomhed - også racebetinget. Nu ved jeg jo ikke hvilke racer, der er i din hund. Men under alle omstændigheder er vagtsomhed noget, nogle hundeejere gerne vil have og andre ikke. Måske har du bare fået en hund, der ikke passer ind i dit liv?

Der er ingen af de problemer, du har beskrevet, der umiddelbart får mig til at tænke at din hund er "ustabil", men igen det kommer an på så meget - race, alder, tidligere erfaringer mm.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke lige nogle bogtitler jeg kan komme i tanke om, desværre.

Men kan fortælle, at det med at gø af andre hunde har jeg selv en der gør. Zeus (labrador) han kan bare ikke så godt lide alle han hunde, nogle jo men slet ikke alle, de får lige et hysterisk gø. Men det har jeg så lært og prøver at holde kontakten når vi går forbi (det har taget lang tid at lære ham) men det lykkes som regel med godbid og ros at passere en anden han hund nu uden at han gør udfald.

Hvad er det for en race du har? Det er nok også noget med vagtsomheden at gøre?

Jeg vil som Umulia ikke kalde din hund ustabil, men det er svært at udtale sig om når man ikke ved mere om hunden ;-)

Har du gået/går du til træning med ham?

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er ingen af de problemer, du har beskrevet, der umiddelbart får mig til at tænke at din hund er "ustabil", men igen det kommer an på så meget - race, alder, tidligere erfaringer mm.

Tak for dit svar, det er altid godt at få andres mening.

Altså som hundeejer, så føler jeg ikke at han er ustabil. Han virker til at være en rigtig glad, sund og rask hund. Men når man kigger på alle de ting som jeg beskriver, så fik det mig til at tænke om jeg bør gøre noget ved det, og om der er noget jeg kan gøre.

Ikke at det er kæmpe problemer, slet ikke, men blev bange for om vi ikke kan læse hans signaler, eller om vi opfører os forkert når vi er sammen med ham.

Han er altid helt nede på jorden, flot sund hund, men også meget legesyg. Vi har altid haft lidt svært ved at træne ham, da han absolut ikke er interesseret i godbidder, og det er ekstremt svært at få hans opmærksomhed, hvis ikke umuligt, når han har fået øje på noget som er mere spændende end én selv.

Som hvalp elskede han jo selvfølgelig at lege med alle de andre hunde, men nu må vi være lidt opmærksom på det, da han netop ikke kan styre sig overfor andre store hanhunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Racen er en blandingshund: hans mor er blanding af Dalmatiner og broholmer, og hans far er blanding af Schæfer og labrador. Broholmeren og labrador skinner mest igennem på ham synes vi. Han vejer ca. 25 kg.

Det er muligt at Broholmer og Lab viser sig mest i udseendet, men det lyder som om at det muligvis er Schæfer og Dalmatiner, der har vundet mht. adfærden - og det er to racer, der ikke har så meget tilfælles.

Gøen og vagtsomhed kan meget muligt komme fra Schæferen. Broholmeren var traditionel også en vagthund.

Lalleglad og uinteresseret i godbidder passer meget godt på de to Dalmatinerblandinger, jeg har trænet sammen med. De andre er også glade hunde, men som regel bedre til at holde fokus - og Labben decideret madglad. Det betyder dog ikke at hunden ikke kan trænes. Man skal bare være lidt mere tålmodig og finde den rette belønning. Måske er et stykke legetøj en bedre belønning for din hund end mad.

Der kan evt. være tale om lidt nervøsitet hos din hund, dels fra Schæferen (nu får jeg nok Schæferfolket på nakken, men det findes i racen), dels fordi der er en del modsatrettede træk i de racer, der er i din hund. Det er ingen katastrofe, bare man tager lidt hensyn til det i hverdagen.

Som hvalp elskede han jo selvfølgelig at lege med alle de andre hunde, men nu må vi være lidt opmærksom på det, da han netop ikke kan styre sig overfor andre store hanhunde.

Det er altså meget normalt. Jeg vil mene at ca. 50% af alle voksne hunde ikke rigtig gider fremmede hunde. Ingen af mine får lov til at hilse på fremmede.

Link til indlæg
Del på andre sites

Racen er en blandingshund: hans mor er blanding af Dalmatiner og broholmer, og hans far er blanding af Schæfer og labrador. Broholmeren og labrador skinner mest igennem på ham synes vi. Han vejer ca. 25 kg.

Er du helt sikker på racerne? Synes måske han burde falde noget større/tungere ud med de racer..? :vedikke: Ellers er jeg enig med Umulia i, at det nok er lidt modrettede raceegenskaber der gør sig gældende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er du helt sikker på racerne? Synes måske han burde falde noget større/tungere ud med de racer..? :vedikke: Ellers er jeg enig med Umulia i, at det nok er lidt modrettede raceegenskaber der gør sig gældende.

Ja altså, det er hvad vi har fået af informationer fra sælgerne. Det kan også være at han er tættere på 30 kg end 25. Men han er meget slank, og får ikke andet end sit tørfodder og lidt godbidder.

Her er lidt blandede billeder af ham. lukas 5.jpg

lukas 1.jpg

lukas 2.jpg

lukas 3.jpg

lukas 4.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kommer "schæferfolket" og bakker Umulia op - jeg er faktisk enig i at der er alt for mange schæfere som er usikre, og reagerer en smule overdrevent i mange situationer. Generelt synes jeg at schæferblandinger, særligt når blandet med retrievere, falder lidt uheldigt ud. Min egen teori er, at de er alt for forskellige i temperament.

Når så det er sagt, har jeg selv en schæferblanding, som døjer med mange af de samme ting som din hund. I de situationer hvor hun føler at hun skal tage affære, går jeg simpelthen imellem, og fortæller hende helt roligt, at jeg har styr på det. Hun er efterhånden 3½ år, og er ved at have tillid til at mor har styr på pisset.

At hun siger vov når der kommer nogen, gør jeg ikke noget ved. Hun er en vogtende hund, og det er en af grundene til at vi har hende. Og det med børn er, som Umulia skriver, dels manglende socialisering, dels at børn ikke kan opføre sig ordentligt omkring hunde. Det jeg gør, er at jeg skærmer hunden fra børnene. Der er nogle børn min hund elsker, og dem får hun lov at bruge en masse tid med, men fremmede børn kan hun ikke håndtere.

Men igen, som Umulia også skriver, ser jeg slet heller ikke noget der tyder på at din hund er ustabil eller i ubalance. Det er bare en rundkørsel, som måske kan have lidt usikkerhed kombineret med vagtsomhed, og det må man jo så arbejde med. Jeg tror ikke at du kan gøre særlig meget for at ændre adfærden, ud over at respektere de racer der er i din hund, og bede andre om at respektere hundens grænser.

Tak for dit indlæg, og også tak til jer andre - jeg har fået et par ting bekræftet og må konkludere at det er racenblandingens naturlige indstingter som kan ses og mærkes.

Faktisk er vi ret glade for at han er vagtsom i hjemmet, for vi ved at han ikke lukker hvem som helst ind, og det synes vi er positivt. Han har aldrig bidt nogen, hverken menneske eller hund.

Grunden til al min tvivl var en hændelse i dag - Han var løs ude på en mark hvor jeg stod og kastede med bold, pludselig står der en anden stor han hund, som er i snor, og det er min ikke, og min hund kommer jo så løbende fra den anden ende ar marken med topfart hen til den her anden hanhund, som vi ellers meget pænt hilser på når vi møder den i snor, der er alt ok, men i dag hoppede de altså i flæsket på hinanden, og det lød nok værre end det i virkeligheden var, ingen skræmmer på nogen af dem, og vi fik dem adskildt lynhurtigt.

Mener du ikke snarere, at hun er en vagthund end en vogtende hund? Det er jo en væsentlig forskel idet vagthunden skal råbe alarm, hvorimod den vogtende hund selv skal tage affære.

Jeg er helt enig i, at der er alt for mange usikre schäfere rundt omkring (og derfor bør man måske kikke lidt mere på C arbejdet og hvad dette indebærer af ofte dårlige ting for en grundlæggende usikker hund) og at især schäfer/lab blandinger ofte er, skal vi ikke bare sige underlige til den kedelige side i nogle situationer. Og for at der ikke skal være nogen regel uden undtagelse havde min søster en dejlig en af slagsen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for dit indlæg, og også tak til jer andre - jeg har fået et par ting bekræftet og må konkludere at det er racenblandingens naturlige indstingter som kan ses og mærkes.

Faktisk er vi ret glade for at han er vagtsom i hjemmet, for vi ved at han ikke lukker hvem som helst ind, og det synes vi er positivt. Han har aldrig bidt nogen, hverken menneske eller hund.

Grunden til al min tvivl var en hændelse i dag - Han var løs ude på en mark hvor jeg stod og kastede med bold, pludselig står der en anden stor han hund, som er i snor, og det er min ikke, og min hund kommer jo så løbende fra den anden ende ar marken med topfart hen til den her anden hanhund, som vi ellers meget pænt hilser på når vi møder den i snor, der er alt ok, men i dag hoppede de altså i flæsket på hinanden, og det lød nok værre end det i virkeligheden var, ingen skræmmer på nogen af dem, og vi fik dem adskildt lynhurtigt.

Det er selvfølgelig meget uheldigt at sådan noget sker, men jeg tror ikke du skal tilskrive det ubalance, nærmere at han er en hanhund, blandet af flere racer som kan have tendens til egenkønsaggression. Du må gøre hvad du kan for at sørge for at det ikke sker igen.

Mener du ikke snarere, at hun er en vagthund end en vogtende hund? Det er jo en væsentlig forskel idet vagthunden skal råbe alarm, hvorimod den vogtende hund selv skal tage affære.

Gider ikke ordkløve, men schæfer er en vogtende hyrdehund. Dermed ikke sagt at den skal angribe, men beskytte. Potato-potato.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...