Hop til indhold

Seperationsangt

Garfield
 Share

Recommended Posts

Hej alle..

Jeg ved godt der er mange tråde omkring hunden alene hjemme osv, og har også selv oprettet et par stykker i tidernes morgen. :vedikke: Men håber i vil hjælpe alligevel, og undskylder på forhånd det bliver lidt langt.

Vores islandske fårehund har desværre fået problemer med at være alene hjemme. Jeg har ellers kørt alene hjemme træning efter bogen da han var lille, og det gik så fint. Ved også det ligger til racen at det kan være svært.

Men jeg fandt ud af det en dag jeg gik i kælderen under vores lejlighed, hvor jeg hørte et ulvehyl og gøen. Jeg tænkte åh nej, bare det ikke er Miko, men det fandt jeg ud af på en video dagen efter, at det var. :cry: Øv det gjorde mig ked af det.

Efterfølgende er der nogle ting jeg har læst, jeg ikke ellers har overvejet, som er gået op for mig.

1: Han er lige blevet 1 år, og er dermed pubertetsbarn - masser af hormoner.

2: Min kæreste har fået nye arbejdstider.

3: Jeg er gået på barsel og er hjemme hver dag.

4: Vi er ved at flytte om i lejligheden og gøre plads til baby.

5: Manglende mental aktivering fra vores side - tror nogle gange han har kedet sig lidt. :oops:

Alle de ting ved jeg nu kan være med til at gøre en ellers tryg hund, meget rundt på gulvet. Men har slet ikke skænket en tanke, at det kunne påvirke det med at være alene hjemme.

Så nu er jeg startet totalt forfra med alene hjemme træning, plus masser af hjernegymnastik og socialisering med andre hunde. Men det virker bare så håbløst nogle gange. :damn:

Nu kan jeg ikke engang gå ned med skraldet, for der går lige nøjagtig 2-3 minutter, og så kommer ulvehylet. Han er ikke længere synderligt interesseret i de godbidder jeg giver ham, selvom jeg ved han ellers syns det er super lækkert.

Det som jeg gerne vil spørge jer om er ift de hyl der. Altså for mig er det totalt hjerteskærende og et klart signal om, at han er ked af det. Men er det sådan jeg skal opfatte det? Altså det er jo et kald på sin flok, og dermed os, men kan man kalde det direkte seperationsangst? Han ødelægger ingenting, og går heller ikke rundt konstant og piver fuldstændig rastløs.

På den ene video jeg så af ham, der var jeg væk 1 time. Efter de ca 3 minutter kom det første hyl. Så gik han lidt rundt i lejligheden, og lagde sig ned ind imellem og slappede af, eller puffede til sit aktivitetslegetøj med godbidder i. Så virkede han rolig, men efter lidt satte han sig op igen, og endnu et hyl kom. Jeg fatter det ikke helt. Havde ellers en teori om, at når han henvendte sig til sine godbidder, eller havde lagt sig ned og slappet af, så var han ovre det stadie hvor han mærker utryghed.

Hvordan vil i tolke det?

Følgende gør jeg nu:

-Øver alene hjemme med at gå ud og ind af døren i kort tid af gangen osv.

- Mental træner ham med løsningsopgaver til at finde gemte godbidder.

- Socialiserer ham mere med andre hunde - legegrupper. (Han er også begyndt at knurre lidt af andre hunde( bliver dog ikke aggressiv) - samt af fjernsynet når de viser noget med dyr. Han bliver meget utryg ved det)

- Opstartet Zylkene og DAP.

Er der noget som har erfaring med andre ting, så vil jeg rigtig gerne høre om det, eller hvis i har stået i det samme og hvad i gjorde.

Vil også gerne høre fra jer med pubertetshunde, og hvor lang tid der fik før de sådan faldt til ro igen. Håber godt nok dette kun er en overgang.

På forhånd tak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder som om du gør alt det rigtige :-D

Du skal bare huske at være tilbage, inden han bliver utryg og ked af det. Derfor er det rigtig godt, at du filmer ham. Så kan du nemlig se, hvad han laver og hvordan han har det i de 2-3 minutter du er væk. Det skal være en tryg oplevelse at være alene hjemme og derfor er det jo godt at kunne se, om han er utryg og stresser i de 3 minutter, der går inden han begynder at hyle.

Hvis han lige fra starten af bliver urolig, er du nok nødt til at gå helt tilbage til start og kun lige gå udenfor døren, inden du går ind igen.

Hvis han ikke virker urolig før der er gået de der 2-3 minutter, kan du måske være væk i et 1 minut, så du når at komme tilbage, inden han bliver urolig og får forstærket sig selv i, at det er ubehageligt at være alene.

Giver det mening? :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Det giver fint mening. :) Vi øver nu med at jeg er tilbage inden han når at hyle. Jeg har været ude i ca 1 minut hvor han ikke engang rejste sig. Men så næste gang da blev han forstyrret af et eller andet, og så rejste han sig så snart jeg gik ud af døren. Så nogle gange virker det som om han gør fremskridt, men så syns jeg det ikke helt alligevel. Det er jo så forskelliget fra dag til dag. Men jeg håber at de gode oplevelser på en måde lagrer sig i ham, og han husker dem, eller hvad man nu skal sige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej han hverken hyler eller gør når han er sammen med os, andet end hvis det er den glade gøen udenfor, som nu en Islænder gør. :) Det med at hyle er også først lige opstået, det har han aldrig gjort som lille.

Men hvad sagde adfærdsterapeuten du skulle gøre, og hvordan reagerede din hund siden du skulle have hjælp? Håber det er ok jeg spørg. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er da det, nu bragte jeg det jo selv på banen :-)

Jeg startede med at kontakte en jeg havde fået anbefalet og så sendte jeg hende en mail hvor jeg beskrev problemet, hvad jeg havde forsøgt, hvordan de reagerede osv. Herefter aftalte vi en tid hvor hun kom hjem til mig og så hundene i deres eget miljø.

Der var sådan flere ting at tage fat på og det minder egentlig meget om den måde du er gået i gang med at arbejde på. Fx skal de køres mentalt trætte (og selvfølgelig have tisset og pøllet) inden jeg går, men det er vigtigt de lige falder ned, så jeg venter 30-60 minutter fra vi er kommet hjem fra tur til jeg går, så de er rolige.

Nu hvor jeg selv har haft en god oplevelse med det at have en adfærdsterapeut på, kan jeg kun anbefale det til andre. Og jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke kontaktede hende noget før, men altså.. Det er jo altid let at være bagklog ;-)

Ja det er meget nemt at være bagklog. :stupid::-D Og hvor lang tid gik der fra i startede op til den kunne gennemføre at være alene hjemme? Er det også en unghund, eller hvad var det lige der påvirkede at den begyndte at blive utryg?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja det er meget nemt at være bagklog. :stupid::-D Og hvor lang tid gik der fra i startede op til den kunne gennemføre at være alene hjemme? Er det også en unghund, eller hvad var det lige der påvirkede at den begyndte at blive utryg?

Eller nu ved jeg jo ikke hvad det reelle problem var faktisk. Det var måske ikke noget med at være alene hjemme?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det giver fint mening. :) Vi øver nu med at jeg er tilbage inden han når at hyle. Jeg har været ude i ca 1 minut hvor han ikke engang rejste sig. Men så næste gang da blev han forstyrret af et eller andet, og så rejste han sig så snart jeg gik ud af døren. Så nogle gange virker det som om han gør fremskridt, men så syns jeg det ikke helt alligevel. Det er jo så forskelliget fra dag til dag. Men jeg håber at de gode oplevelser på en måde lagrer sig i ham, og han husker dem, eller hvad man nu skal sige.

Så han bliver urolig, når han bliver forstyrret og giver sig så til at hyle eller?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo, det var primært grundet alene hjemme problemer jeg fik besøg af hende. Jeg har først haft besøg af hende her i september, så det er stadig meget nyt :-)

Mine hunde er henholdsvis 2 år og 7 år. Den ældste har aldrig haft problemer med at være alene, men det at den yngste er utryg ved det smitter af på ham, så jeg stod ret magtesløs :???:

Ja man hører desværre mange hvor det ikke altid er godt at man har 2 fordi de den ene påvirker den anden negativt. Er det blevet lidt bedre nu så eller hvad?

Link til indlæg
Del på andre sites

Så han bliver urolig, når han bliver forstyrret og giver sig så til at hyle eller?

Altså som jeg så på videoen så rejste han sig og gik efter mig ud til døren. Der stod han lidt hvorefter han så gik ind i soveværelset og kiggede lidt. Så gik han ud til døren igen, og så hylede han en enkelt gang. Efter han så havde lagt sig ned, så tror jeg han så noget ud af vinduet og derfor rejste han sig. Så gik han igen ud i gange og hylede igen.

Jeg plejer at lukke gardinerne for så ikke han kan se ud, det havde jeg så ikke lige gjort den dag. Men de andre gange jeg har trukket for, der har han hylet 1 gang, og så har han lagt sig ned. Så jeg aner ikke hvor meget jeg skal ligge i det. Det er vel et tegn på utryghed uanset hvad??

Han er måske ikke decideret utryg ved at blive ladt alene, når han kun hyler en enkelt gang. Måske bare lidt ked af at blive forladt.

Enten det eller også har han lært, at det ikke hjælper at hyle og derfor affinder han sig med situationen, selvom han egentligt ikke er glad for det. Ved du om han har hylet før?

Det er også det jeg bliver lidt i tvivl om, altså hvor slemt det er for ham. Men selvfølgelig er jeg jo ikke glad for han sidder og hyler uanset om det er 1 gang eller 4.

Jeg fandt ud af for ca 2 måneder siden at han hylede bare jeg var væk fra ham i kort tid. Hørte ham jo nede fra kælderen. Jeg er så ikke helt sikker på om han har gjort det tidligere end det, for jeg stoppede med at filme ham da jeg havde set adskillige igennem, hvor han bare faldt til ro. Men filmede ham langt hen af vejen hvor han var lille for at være sikker på det var ok. Men nej ellers har han aldrig hylet eller gøet før.

Men jeg kan jo også godt blive bange for at det kunne udvikle sig til det værre.

Ja selvfølgelig, du gør også det rigtige ved at gøre noget nu, inden det bliver værre :-) Jeg synes bare, du skal blive ved med at gøre som du gør. Så vænner han sig forhåbentligt til at være alene igen snart :-)

Ja jeg håber virkelig jeg kan rette op på det. Problemet er jo bare lidt at jeg føler mig lidt fanget i hjemmet og ikke bare kan gå. Men det er jeg jo nødt til nogen gange hvis jeg lige skal noget, og så er jeg bange for det blir ødelagt for hver gang. Men jeg håber det jeg gør, gør en eller anden form for positiv forskel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Når det ikke er værre end det er, så ville jeg primært arbejde på større uafhængighed af dig. Og give ham noget der kan beskæftige ham den første halve time du er gået. For eksempel en lækker kong.

Ja problemet er bare at han ikke længere kan afledes hverken med kong eller marvben. Han ved lige præcis godt at det betyder adskillelse. Men jeg har snakket med en adfærdsterapeut idag, og tager nu udgangspunkt i nogle bestemte alene hjemme øvelser fra Etologisk Institut.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...