Ulve i Danmark

[NannaSoko]

Noget galt med hvad?

 

Jeg mener at hvis man uden at pulsen stiger det mindste kan aflive et dyr (om det så er jagt eller på anden vis), så er man i min verden lidt følelseskold og har ikke ret meget respekt forliv. Her i tråden og andre steder bliver det set på som noget negativt at man får et adrenalinsus af at skyde et dyr. Det synes jeg ikke nødvendigvis at det er.

 

Jeg synes der i denne tråd er en del kritik af jægere og jagt som hobby. Bevares der er da sikkert en del der ikke burde have fået jagttegn, men de fleste er naturelskende personer og ikke skydegale bambi-dræbende idioter.

[DKWiechert]

så er man vel netop blevet kold/ligeglad... og derfor ikke respektfuld overfor naturen og det dyr man jager.

sådan ville jeg se det

 

Jeg ved nu ikke.

 

Jeg har aldrig fået bukkefeber eller andet der bare minder den mindste smule om det.

 

Når jeg sidder og tager beslutningen om at lade en kugle gå, så går jeg nærmest i en mekanisk "tilstand": Skydeteknik; vejrtrækning, foranhold, blødt aftræk, sigtepunkt; hvordan står dyret, hvor sidder organerne ift dét, hvor skal jeg sætte kuglen for at få den tilsigtede effekt osv osv.

Det er absolut det eneste jeg har i hovedet.

At det er et levende væsen er ikke en tanke der på nogen måde strejfer mig. I dén forstand kunne det akkurat lige så godt have været en papskive eller en 3d figur jeg skød på. FOr det er akkurat samme mekaniske "tilstand" jeg befinder mig i på en skydebane.

 

Efter skuddet, hvis jeg ikke har mulighed for at bevæge mig ned til dyret straks, for at verificere om skuddet var som jeg havde tilsigtet, er det eneste jeg har kørende i hovedet; skudbilledet.

Altså hvordan så det ud da kuglen ramte.

Har jeg mulighed fro at gå ned og kontrollere med det samme, så er den egentlig ikke længere for mit vedkommende, medmindre virkeligheden ikek stemmer overens med hvad jeg regnede med.

 

Den "gode" følelse kommer, for mig, først på paraden.

 

 

Og jeg regner nu ikke mig selv for følelseskold. Tværtimod, sådan set.

For jeg udfører en del traditioner fordi jeg mener jeg skylder dyret det, hver evig eneste gang. DU ser mig aldrig over et frisk skudt dyr, med hat på, eller uden at have givet dyret den sidste kvist. Jeg takker endda dyret for dét den giver mig, i den der stille stund når man sidder lænet over den inden opbrækningen.

 

Men hjertebanken, og noget der vel kan kaldes bukkefeber, kommer for mig først på paraden, hvis overhovedet.

 

 

Så ja. Jeg slår ihjel uden overhovedet at tænke nærmere over dét, før jeg sidder med tænderne i kødet. Så kan jeg til gengæld love for at jeg husker hvert eneste øjeblik, og samtidig er taknemmelig for det.

 

 

 

Jeg tror iøvrigt jeg har det lidt som PBC hvad trofæer angår. Har pt. 4 hængende på væggen. et skind fra mit første stykke klovbærende, en gammelrå skudt om vinteren, og en stor én endda, 25 kg brækket. samt 3 bukkeopsatser. Ganske hæderlige. De 2 hænger ikke engang, og det er da 2 år siden jeg skød dém.

Jeg skyder til gryden, ingen tvivl om det.

 

 

Redigering:

Hov ja. Jeg har, som alle på ét eller andet tidspunkt også oplever dét, anskudt et dyr. Meget mekanisk blev der resolut afgivet et fangstskud på halsen, dyret døde som resultat heraf. Resten af dagen i hochsitzen kørte tankerne meget ensporet på hvad pokker der gik galt. Var der en gren kuglen ramte først, sad rifeln hvor den skulle da jeg trykkede af (hvorfor skulle den ikke have gjort det, efter titusinder af skud med selvsamme riffel!??) havde kikkertsigtet rykket sig (efter 15 år fast monteret, og ikke en billig kikkert eller montage!??)

Hvad gik galt?

 

Jeg fandt aldrig ud af det, og har siden heller ikke ramt forkert (7-9-13 bank under bordet osv) og prøveskydning efter jagten på en bane gav heller ikke svaret. Men det sker. Også for væsentligt bedre skytter end jeg selv. Dèn episode sidder stadig i nakken på mig, når jeg er ude med riflen, og jeg kontrollerer omgivelserne væsentligt mere nu, end jeg gjorde dengang, fordi dét vil jeg ikke opleve igen.

Men udover den ekstra kontrol, er det stadig ikke noget der hæver pulsen ved mig.

[Anettesb]

Jeg ved nu ikke.

 

Jeg har aldrig fået bukkefeber eller andet der bare minder den mindste smule om det.

 

Når jeg sidder og tager beslutningen om at lade en kugle gå, så går jeg nærmest i en mekanisk "tilstand": Skydeteknik; vejrtrækning, foranhold, blødt aftræk, sigtepunkt; hvordan står dyret, hvor sidder organerne ift dét, hvor skal jeg sætte kuglen for at få den tilsigtede effekt osv osv.

Det er absolut det eneste jeg har i hovedet.

At det er et levende væsen er ikke en tanke der på nogen måde strejfer mig. I dén forstand kunne det akkurat lige så godt have været en papskive eller en 3d figur jeg skød på. FOr det er akkurat samme mekaniske "tilstand" jeg befinder mig i på en skydebane.

 

Efter skuddet, hvis jeg ikke har mulighed for at bevæge mig ned til dyret straks, for at verificere om skuddet var som jeg havde tilsigtet, er det eneste jeg har kørende i hovedet; skudbilledet.

Altså hvordan så det ud da kuglen ramte.

Har jeg mulighed fro at gå ned og kontrollere med det samme, så er den egentlig ikke længere for mit vedkommende, medmindre virkeligheden ikek stemmer overens med hvad jeg regnede med.

 

Den "gode" følelse kommer, for mig, først på paraden.

 

 

Og jeg regner nu ikke mig selv for følelseskold. Tværtimod, sådan set.

For jeg udfører en del traditioner fordi jeg mener jeg skylder dyret det, hver evig eneste gang. DU ser mig aldrig over et frisk skudt dyr, med hat på, eller uden at have givet dyret den sidste kvist. Jeg takker endda dyret for dét den giver mig, i den der stille stund når man sidder lænet over den inden opbrækningen.

 

Men hjertebanken, og noget der vel kan kaldes bukkefeber, kommer for mig først på paraden, hvis overhovedet.

 

 

Så ja. Jeg slår ihjel uden overhovedet at tænke nærmere over dét, før jeg sidder med tænderne i kødet. Så kan jeg til gengæld love for at jeg husker hvert eneste øjeblik, og samtidig er taknemmelig for det.

 

 

 

Jeg tror iøvrigt jeg har det lidt som PBC hvad trofæer angår. Har pt. 4 hængende på væggen. et skind fra mit første stykke klovbærende, en gammelrå skudt om vinteren, og en stor én endda, 25 kg brækket. samt 3 bukkeopsatser. Ganske hæderlige. De 2 hænger ikke engang, og det er da 2 år siden jeg skød dém.

Jeg skyder til gryden, ingen tvivl om det.

 

 

Redigering:

Hov ja. Jeg har, som alle på ét eller andet tidspunkt også oplever dét, anskudt et dyr. Meget mekanisk blev der resolut afgivet et fangstskud på halsen, dyret døde som resultat heraf. Resten af dagen i hochsitzen kørte tankerne meget ensporet på hvad pokker der gik galt. Var der en gren kuglen ramte først, sad rifeln hvor den skulle da jeg trykkede af (hvorfor skulle den ikke have gjort det, efter titusinder af skud med selvsamme riffel!??) havde kikkertsigtet rykket sig (efter 15 år fast monteret, og ikke en billig kikkert eller montage!??)

Hvad gik galt?

 

Jeg fandt aldrig ud af det, og har siden heller ikke ramt forkert (7-9-13 bank under bordet osv) og prøveskydning efter jagten på en bane gav heller ikke svaret. Men det sker. Også for væsentligt bedre skytter end jeg selv. Dèn episode sidder stadig i nakken på mig, når jeg er ude med riflen, og jeg kontrollerer omgivelserne væsentligt mere nu, end jeg gjorde dengang, fordi dét vil jeg ikke opleve igen.

Men udover den ekstra kontrol, er det stadig ikke noget der hæver pulsen ved mig.

 

 

hmm det kan jeg jo godt se... men det er vel en form for koncentreret/fokuseret hjertebanken... altså lidt ligesom hvis man kanalisere en nervøsitet til en positiv energi ved prøver og stævner

 

 

edit: in redigering er den væsentligeste årsag til at jeg selv om jeg geren ville lære at jage, ikke gør det, jeg er ikke sikker på at jeg ville tro nok på mig selv til at gøre det fair nok over for dyret.... selv om jeg ved det sker for selv den bedste.

måske skulle jeg bare lære at skyde først.

[AnneMangetal]

Jeg mener at hvis man uden at pulsen stiger det mindste kan aflive et dyr (om det så er jagt eller på anden vis), så er man i min verden lidt følelseskold og har ikke ret meget respekt forliv. Her i tråden og andre steder bliver det set på som noget negativt at man får et adrenalinsus af at skyde et dyr. Det synes jeg ikke nødvendigvis at det er.

 

Jeg synes der i denne tråd er en del kritik af jægere og jagt som hobby. Bevares der er da sikkert en del der ikke burde have fået jagttegn, men de fleste er naturelskende personer og ikke skydegale bambi-dræbende idioter.

 

Der er ingen kritik af jægere, men en konstatering af faktum: at jægere skyder dyr og elsker det. Men hvem siger at der er noget galt med det? Tværtimod! Jeg ville sgu synes det var underligt hvis man gik på jagt og ikke havde passion. Det er vel passionen der gør at man som jæger gør det så godt man kan:vedikke:

 

 

************************************************************************

 

PBC, du spørger om der ikke er andre der synes man skal have lov at skyde ulve. Som det er nu, bliver det et nej for mit vedkommende. En anden sag er hvis vi om en håndfuld år har en stor og stabil bestand. Men hvis det største problem er, at ulven napper et par udsatte fasaner, så vil det aldrig blive et ja herfra. En anden ting er hvis ulven pludselig er en generel, større økonomisk trussel - og det må være en konkret vurdering hvis/når det bliver aktuelt.

[Ninkamus]

PBC, du spørger om der ikke er andre der synes man skal have lov at skyde ulve. Som det er nu, bliver det et nej for mit vedkommende. En anden sag er hvis vi om en håndfuld år har en stor og stabil bestand. Men hvis det største problem er, at ulven napper et par udsatte fasaner, så vil det aldrig blive et ja herfra. En anden ting er hvis ulven pludselig er en generel, større økonomisk trussel - og det må være en konkret vurdering hvis/når det bliver aktuelt.

 

helt enig!!

 

 

anettesb: der er ikke nogen i denne tråd der har noget i mod jægerne, men da jagt blev taget ind som argument for at ulven ikke skal være i DK, så det klart at tråden tager en drejning om mod jagtemnet, hvor Per selv starter lidt sarkastisk, vi andre følger trop, og dennis fattede det ikke (sådan i grove træk)

[Anettesb]

Ninka, det ved jeg godt, men nu blev der også talt om at havde hjerte banken.... og jeg tog bare del i at forsøge at svare, udfra hvordan jeg ville havde det..... det var jo ikke mig der spurgte

ved ikke hvorfor du pointere til mig hvad det primære emne var, måske har du forvekslet mig med andre... eller misforstået min kommentar DKWiechert som at jeg havde spurgt.

bortset fra det var der jo nogen der følte jagt blev kritiseret.

[PBC]

Følelser når man dræber andre levende væsener?

 

Ja, vi slår jeg mange dyr ihjel når vi kører gennem landskabet med bilen - 100 vis af insekter må lade livet - og andre dyr slår vi jo ihjel på slagterier for at æde dem.

 

Det er hverdag - og vi gør det uden de store reflektioner.

 

DKW linkede til en ganske underholdende artikkel om dette.... og selvom jeg ikke ynder at lægge en masse link ind er denne nu usædvanlig relevant, når vi taler om at dræbe dyr:

 

http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ECE6831193/Mordene+p%C3%A5+Ligusterv%C3%A6nget+14/

 

Så er der de dyr vi selv personligt slå ihjel, som en bevidst målrettet handling - overlagt mord, for nu at blive i bla. jagtmodstandernes termer. Det er fx. dræbersnegle havefolkene klipper over eller putter i en spand med salt. Det er fluerne, som vi dasker, når de generer os indendørs, det er de dyr, vi selv slagter og det er dyr vi skyder på jagter.

 

Kun de dyr vi skyder på jagt, dræber vi fordi det er en del af vores fritidsinteresse at være jæger. De mange aktiviteter jagten indeholder kulminerer med at byttet findes og dræbes. Og ja, så er det ikke en ubehagelig opgave, som skal gøres, men noget vi gør fordi vi holder af jagten i sin helhed og også det kick det giver, at nå det resultat - drabet, som er afslutningen på en jagt. Hvis drabet var ligegyldigt, kunne man jo bare fotografere det eller skyde med løs krudt. Lige som hunde, har mennesker (i hvert fald nogen) jagt-drifter - og når man går på jagt, nyder man at følge sin drift. Uanset om driften er forældet, er den der og det er altid dejligt at følge sine drifter. Det gælder vist os alle.

 

Selve drabet, som man som jæger foretager oplever jeg meget forskelligt. Det er en helt anden situation, når man, med haglgeværet følger en flyvende fugl og ved dygtighed, laver er godt skud og dræber en fugl, end når man, efter en lang venten eller pürch, får mulighed får at skyde et stykke vildt med riflen. Den første situation har altid givet mig glæde, når jeg leverer et godt skud og ærgelse, når jeg ikke rammer, men selve drabet sker i stor fart og uden de store tanker. Det er dog med ubehag, at jeg afliver en anskudt fugl, som hunden bringer og som altså ikke er dødt endnu, men man vænner sig til det. Det bliver nok aldrig som insekterne man dræber med bilen, men mere som er arbejde, som skal gøres.

 

At dræbe med riflen er en helt anden følelsesmæssig oplevelse. Jeg har det lidt som DKW før skudet. Der er jeg fokuseret og rolig, men jeg tror nu nok pulsen er oppe. I hvert fald har jeg ofte bemærket, at efter der har være dyr fremme, som kunne skydes, hvis de nu bare vendte rigtigt eller stod stille, har jeg det meget varmere - også selvom jeg ikke fik skudt og også selvom jeg frøs før, så noget sker der altså. indeni.

 

Hvis det så lykkes at nedlægge byttet og man ser det forender efter et godt skud, oplever jeg en stor glæde - "Yes Jeg fik det". På linje med at vinde en stor gevinst (fx en ugeløn) i banko. Man har fulgt at de rette tal er kommet og ventet på det sidste - og så kom det! Yes!

 

Et "måske dårligt skud" giver alle mulige selvbebrejtelser og tanker. Nu slutter jeg. Ikke mere jagt. Hvad gør jeg nu. Finder man så dyret dødt alligevel - er det stor lykke. Jeg har indtil nu ikke anskudt et dyr med riflen, men har skudt ved siden af een gang (checket af sweiss hund). For at forstå det skal man forstå at jeg aldrig har skudt til dyr i bevægelse med riflen. Skyder man til dyr i bevægelse, vil man levere et dårligt skud før eller siden.

 

Reflektionen over dyrets død, kommer når man kommer hen til byttet. Man tager hatten, man kigger rigtigt på dyret, vurderer alder, foderstand og her kan jeg godt få en vemodig følelse. Dette dyr måtte lide døden, for at jeg kunne få et skud endofiner eller hvad det nu er jeg får. Dette gør, at jeg føler mig forpligtet til at behandle det døde dyr med respekt, bruge kødet og alt andet, som kan bruges og senere, på en evt parade, takke for byttet. Det er nok naturen jeg takker. I hvert fald er jeg taknemmelig over at jeg får lov at gå på jagt og få et bytte.

[Ninkamus]

Ninka, det ved jeg godt, men nu blev der også talt om at havde hjerte banken.... og jeg tog bare del i at forsøge at svare, udfra hvordan jeg ville havde det..... det var jo ikke mig der spurgte

ved ikke hvorfor du pointere til mig hvad det primære emne var, måske har du forvekslet mig med andre... eller misforstået min kommentar DKWiechert som at jeg havde spurgt.

bortset fra det var der jo nogen der følte jagt blev kritiseret.

 

Sorry - den var til nannasoko istedet!

[PBC]

Hvad har udkants danmark i vente.....?

 

Som sagt, jeg håber ikke jeg kommer til at sige: Hvad sagde jeg:

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-1354445/Super-pack-400-wolves-kill-30-horses-just-days-remote-Russian-village.html

 

Ninkamus, er det den slags artikler (fra 2011, så altså ret nutidige) og information du ønsker vi ikke skal have, da de kan gøre folk bange for at få ulve i Danmark? Skal vi kun have de danske biologers og naturelskeres måske lidt romantiske forestillinger? Skal vi have begge dele?

 

Og hvad tror du pressen vil bringe?

[Ninkamus]

Hvad har udkants danmark i vente.....

 

Som sagt jeg håber ikke jeg kommer til at sige: Hvad sagde jeg:

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-1354445/Super-pack-400-wolves-kill-30-horses-just-days-remote-Russian-village.html

 

Ninkamus, er det den slags artikler (fra 2011, så altså ret nutidige) og information du ønsker vi ikke skal have, da de kan gøre folk bange for at få ulve i Danmark? Skal vi kun have de danske biologers og naturelskeres måske lidt romantiske forestillinger? Skal vi have begge dele?

 

Og hvad tror du pressen vil bringe?

 

Hvis der er veldokumenteret sager hvor ulven gør skade, så ser jeg ikke noget problem i at bringe historierne, på et faktuelt grundlag!

Vi har bare en presse i dk der lever af at lave de farligste overskrifter overhovedet!

 

"Kamphund ligende hund overfaldt.." Som et fiktivt eksempel - det var så en lidt muskuløs labrador, men fordi vi er blevet et kamphunde angst folk, så trækker sådan en overskrift læsere - og hvor stammer angsten fra? Pressen der igennem år har printet ind i hovedet på os hvor bange man skal være for kamp/muskelhunde, selv om det vel egentlig er golden eller noget i den stil der forsager flest skader.

 

Pt har vi vel haft 7? artikler om "ulven har spist/skambidt/slagtet..." Alle sager har det vist sig at være en hund!

 

Så det er det jeg mener, så længe vi har nogen der råber "uhh en ulv" så sluger pressen det råt og fylder selv resten 90% på! Det giver et angstfolk og det giver nogen tåbelige hurtige forhastede lovgivninger...

 

så længe vi har, hvad.. ..3? strejfende ulve, og vi har vel haft dem nogen år nu, og de endnu ikke har slået sig ned, så mener jeg helt ærligt vi skal slå koldt vand i blodet med hysteri

[PBC]

Mig bekendt er der 10-15 ulve og også adskillige dokumenterede tilfælde af ulve som har taget får. Og erstatning udbetalt, tror jeg.

 

Det forekommer mig også at der er konstateret et kuld ulve hvalpe oppe ved Holstebro et sted (Stråsø plantage), men det er jeg ikke sikker på. Det ville formentlig have været i TV avisen hvis det var en helt verificeret historie.

[Ninkamus]

Mig bekendt er der 10-15 ulve og også adskillige dokumenterede tilfælde af ulve som har taget får. Og erstatning udbetalt, tror jeg.

 

Det forekommer mig også at der er konstateret et kuld ulve hvalpe oppe ved Holstebro et sted, men det er jeg ikke sikker på. Det ville formentlig have været i TV avisen hvis det var en helt verificeret historie.

 

jeg har hørt om ét tilfælde med får - min pointe er bare at vi har en presse der lever af danskernes angst for et eller andet, og når vi har nogen der råber højt om noget man skal være bange for så ædder de det råt!

Som f.eks hende damen der havde mødt en dødt rådyr tror jeg det var, og som tilmed havde snakket med en ulve kyndig, det viste sig at den ulvekyndig var en pædagog i en børnehave der lige måtte mane til jorden at hun altså ikke var ulvekyndig, og dna viste nu også det var en hund! Men pressen fik deres overskrift -.-

[DKWiechert]

10-15 ulve mindst lige pt (der er dokumenteret 11 ulve i DK ved dna!), samt angiveligt et kuld hvalpe, og adskillige bekræftede (ved dna) tilfælde af angreb på får og kalve. Herunder bl.a. i omegnen af 40-50 får i sønderjylland. Og nej, ulven tager ikke kun hvad den kan æde, hvis der er mulighed for at slå mere ihjel.

 

Erstatning er kun sjældent blevet udbetalt, og bestemt ikke uden problemer: http://www.maskinbladet.dk/artikel/v-saet-miljoministeriet-pa-plads

 

 

Det er jo tilladt at undersøge tingene lidt selv, inden man anklager folk for overhovedet ikke at forstå noget.

[PBC]

Ja der er mange rygter og meget overdrivelse. Og det er jo det som skaber myter.

 

Men det vi mangler er konkredt viden og status. Altså hvor mange ulve og hvor i Danmark er de? Er der født unger?

 

Hvor mange gange er det dokumenteret at ulve har taget husdyr - ud af hvor mange anmeldelser?

 

Naturstyrelsens hjemmeside har oversigt over hvor i landet der er fundet DNA spor og hvor der er taget billeder, men ikke så meget andet, så vidt jeg kan se.

 

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/ulv/

[Anettesb]

Sorry - den var til nannasoko istedet!

 

alt ok... kan jo nemt ske

[Anettesb]

Ja der er mange rygter og meget overdrivelse. Og det er jo det som skaber myter.

 

Men det vi mangler er konkredt viden og status. Altså hvor mange ulve og hvor i Danmark er de? Er der født unger?

 

Hvor mange gange er det dokumenteret at ulve har taget husdyr - ud af hvor mange anmeldelser?

 

Naturstyrelsens hjemmeside har oversigt over hvor i landet der er fundet DNA spor og hvor der er taget billeder, men ikke så meget andet, så vidt jeg kan se.

 

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/ulv/

 

 

viden, samt begrænsning af myter.

+ en ordentlig handlings plan (inclusiv fungerende erstatnings ordning)

er et absolut must

 

konklusion der er meget arbejde at gøre og mange parter skal deltage.

[AnneMangetal]

Lige for at komme med et indspark til det med erstatningsordning.

 

I Dk er man meget tilbageholdende med at pålægge nogen objektivt ansvar, og det er der rigtig mange grunde til. Men for alt i verden ønsker man ikke amerikanske tilstande i Dk. Der er sådan, at der for at få erstatning, skal være et ansvarsgrundlag. Det vil sige at nogen skal være skyld i tabet. Man har nok svært ved at nå frem til at staten er "skyld" i ulveangreb. Dog har man, særligt de senere år, inden for visse området lavet nogle ordninger, hvor staten erstatter tab for skader, som er opstået i forbindelse med fx naturfænomener. Senere har respektive forsikringsselskaber overtaget udbetalingen.

 

Imo bør erstatning for tab i forbindelse med ulve dækkes af avlernes forsikringsselskaber, ligesom en svinebonde ikke får erstatning af staten, men af sin forsikring (hvis han har tegnet) fordi hans besætning slås ned pga. svinepest.

 

Jeg har fuld forståelse for at man ikke som stat ønsker at pålægge sig selv et objektivt ansvar. For det ér ikke staten der har indført ulve. Ulve er kommet tilbage til den danske natur, og det er et etisk spørgsmål om man vil lade dem etablere sig eller udrydde dem. Dog synes jeg ikke at den beslutning har sammenhæng med hvem der bør erstatte eventuelle tab i forbindelse med ulve.

 

Jeg synes at man som fåreavler skal tage imod de tilbud der er, og glæde sig over at vi lever i et land hvor man kan søge tilskud til hegn, og hvor de er rig mulighed for at skaffe en dygtig og effektiv vogtende hund. Der er en tendens til at brokke sig over alt, og mene at der altid er nogen der skal stå til ansvar for alt.

[DKWiechert]

Jeg synes at man som fåreavler skal tage imod de tilbud der er, og glæde sig over at vi lever i et land hvor man kan søge tilskud til hegn, og hvor de er rig mulighed for at skaffe en dygtig og effektiv vogtende hund.

 

Og så er vi netop ovre i hvad eg skrev tidligere, at vildtets frie bevægelighed i naturen, samt publikumsadgangen til selvsamme, bliver indskrænket i en grad der vel næppe kan være ønskeligt.

 

I forvejen er der ballade bare vi spærrer en skov for en jagt en enkelt dag hér og dér...

Hvad sker der så ikke når hede og engarealer lukkes permanent, og måske endda med en vogtende hund bagved hegnet.

[AnneMangetal]

Og så er vi netop ovre i hvad eg skrev tidligere, at vildtets frie bevægelighed i naturen, samt publikumsadgangen til selvsamme, bliver indskrænket i en grad der vel næppe kan være ønskeligt.

 

I forvejen er der ballade bare vi spærrer en skov for en jagt en enkelt dag hér og dér...

Hvad sker der så ikke når hede og engarealer lukkes permanent, og måske endda med en vogtende hund bagved hegnet.

 

Jeg synes du skal prøve at læse et par artikler om hvordan man anvender fx pyrenæere til at vogte får i Tyskland. De går nogle steder frit (ja, helt frit uden hegn), og kunne ikke drømme om at opsøge hverken mennesker eller andre dyr. De gør en eneste ting, og det er at vogte deres får ved at gå imellem faren og fårene.

 

Du snakker selv uvidenhed og myter, men der er jo dokumenteret effekt med hunde i Tyskland - uanset om du mener vi kan sammenligne os med tyskere eller ej.

 

Edit: Du kan skimme denne (lidt lange) artikel: http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ECE6828346/Vogterhunden+-+ulvens+overmand/

[PBC]

Hegninger er ikke svaret til større arealer. Faktisk mener jeg det skal forbydes til større arealer, måske undtagen i korte perioder ved nyplantninger mv. men de skal væk når plantningerne har en størrelse så de ikke kan ødelægges af vildet. Og det gælder også de "vildtreservater" der er under hegn, hvor jægere kan skyde vildsvin og Muflon osv. Hegn er skidt. Kun hegn ved motorveje ser jeg som nødvendige "faste hegn" - og så små hegninger til husdyr.

 

Og dermed er vogtende hunde jo så heller ikke svaret med mindre der også er fårehyrder.... og det kan man vist ikke leve af i den traditionelle forstand.

 

har vi ulve vil de tage deres bid af kagen. Hvor meget ved vi ikke. Krondyr koster jo også bønder penge i ødelagte afgrøder, men betaler jo så lidt tilbage i jagtleje. Det bliver svært at lave kompensationsordninger - især hvis der skal en DNA test til hver gang også, med en eller flere måneders svartid!

[Anettesb]

Lige for at komme med et indspark til det med erstatningsordning.

 

I Dk er man meget tilbageholdende med at pålægge nogen objektivt ansvar, og det er der rigtig mange grunde til. Men for alt i verden ønsker man ikke amerikanske tilstande i Dk. Der er sådan, at der for at få erstatning, skal være et ansvarsgrundlag. Det vil sige at nogen skal være skyld i tabet. Man har nok svært ved at nå frem til at staten er "skyld" i ulveangreb. Dog har man, særligt de senere år, inden for visse området lavet nogle ordninger, hvor staten erstatter tab for skader, som er opstået i forbindelse med fx naturfænomener. Senere har respektive forsikringsselskaber overtaget udbetalingen.

 

Imo bør erstatning for tab i forbindelse med ulve dækkes af avlernes forsikringsselskaber, ligesom en svinebonde ikke får erstatning af staten, men af sin forsikring (hvis han har tegnet) fordi hans besætning slås ned pga. svinepest.

 

Jeg har fuld forståelse for at man ikke som stat ønsker at pålægge sig selv et objektivt ansvar. For det ér ikke staten der har indført ulve. Ulve er kommet tilbage til den danske natur, og det er et etisk spørgsmål om man vil lade dem etablere sig eller udrydde dem. Dog synes jeg ikke at den beslutning har sammenhæng med hvem der bør erstatte eventuelle tab i forbindelse med ulve.

 

Jeg synes at man som fåreavler skal tage imod de tilbud der er, og glæde sig over at vi lever i et land hvor man kan søge tilskud til hegn, og hvor de er rig mulighed for at skaffe en dygtig og effektiv vogtende hund. Der er en tendens til at brokke sig over alt, og mene at der altid er nogen der skal stå til ansvar for alt.

 

 

ja det burde jo egentlig være forsikringen der dækker lige som ved skader på private hjem.

Men er der ikke også en speciel uden for forsikring pulje til stormskader?

man kunne også frygte at forsikringen blev så dyr at kød + andre produkter blev meget dyre... men betaler staten betaler vi alligevel alle indirekte :hmm:

 

 

ang vogtende hunde, det vil jo være godt.... men hvad nu hvis de vogter for godt og "angriber" fru. Hansens lille hund der løber ind på marken... eller lille Per som er gået der ind.... risikere vi så at de bliver forbudt? suk... det jo ikke fordi alle er lige gode til at respektere at holde sig ude af folde + nogle folde er med offentlig adgang, hvordan skal en evt. vogtende hund forstå det? ved selvfølgelig ikke om de vil vente til evt ulv/tyv er tæt på dyrene

offentlig adgang gør vel også det gode hegn svært at etablere? og måske svære for skov og naturstyrelsen at udleje deres eng og strand grunde til græsning :hmm:hvem har så ansvaret for hegn på den grund?

 

 

lige meget hvad bør beslutningen om hvad og hvordan vel tages nu hvor der er tegn på at de i støre eller mindre grad vender tilbage :hmm:så vi ikke står med alt for mange dilemaer der skal løses hurtigt, for så tror jeg nemere vi får lavet noget makværk.

men det kræver vel en saglig debat uden panik - modsat da hundeloven med forbudte racer blev lavet

 

jeg ved ikke hvad løsningen er...

jeg ved at jeg etisk ikke ønske jagt på ulven for at forhindre den i DK.... men at sidestille den med ræv ville måske være ok.

jeg ved at jeg ønsker at der er mulighed for erstatning til folk der mister dyr til ulven..... hvordan og fra hvem er så spørgsmålet

jeg ved jeg ikke ønsker at evt. sikringer mod ulv i væsentlig grad forhindre brugen af naturen.

jeg ved jeg ikke ønsker panik hvor forældre ikke tør lade deres børn lege i skoven eller tage på lejere tur...

så spørgsmålet jo "bare" hvordan?

[DKWiechert]

Der er også dokumenterede problemer med vogterhunde i Tyskland.

 

Jeg er selv tysker, og færdes en hel del på jagt dernede, ja faktisk i ét af de områder der er ulve og foranstaltninger for at holde dem fra husdyrene. Og debatten har kørt dernede i en del flere år end den har herhjemme. Deres håndtering af problemerne ligeså. Jeg har fulgt udviklingen dernede længe efterhånden.

 

Det er alt andet end problemfrit, og mange der har afprøvet vogterhunde har været nødt til at holde op med det igen, fordi de ikke kun vogter mod ulve og tilsvarende rovdyr, men altså også mod mennesker. Lige på dét punkt er vogterhundene et reelt problem, på en måde som ulvene ikke er det.

 

Og hegninger er absolut ikke ønskeligt, og sådan set heller ikek altid en reel mulighed, f.eks. hvor får går som klitpassere og dæmningspassere.

[AnneMangetal]

Hegninger er ikke svaret til større arealer. Faktisk mener jeg det skal forbydes til større arealer, måske undtagen i korte perioder ved nyplantninger mv. men de skal væk når plantningerne har en størrelse så de ikke kan ødelægges af vildet. Og det gælder også de "vildtreservater" der er under hegn, hvor jægere kan skyde vildsvin og Muflon osv. Hegn er skidt. Kun hegn ved motorveje ser jeg som nødvendige "faste hegn" - og så små hegninger til husdyr.

 

Og dermed er vogtende hunde jo så heller ikke svaret med mindre der også er fårehyrder.... og det kan man vist ikke leve af i den traditionelle forstand.

 

har vi ulve vil de tage deres bid af kagen. Hvor meget ved vi ikke. Krondyr koster jo også bønder penge i ødelagte afgrøder, men betaler jo så lidt tilbage i jagtleje. Det bliver svært at lave kompensationsordninger - især hvis der skal en DNA test til hver gang også, med en eller flere måneders svartid!

 

Jeg synes man skal skille skidt og kanel. Opdrættede husdyr (kvæg, får m.m.) for sig, og vildt (krondyr, rå, då m.m.) for sig. De to ting skal imo ikke blandes sammen.

 

Det er fint at man vil træffe foranstaltninger for at sikre husdyr som anvendes i produktion og som levevej, her gælder også hjortefarme som opdrætter til konsum. Men dyr der lever frit i naturen, tilhører ingen, og ingen bør have erstatning.

[DKWiechert]

Jeg synes man skal skille skidt og kanel. Opdrættede husdyr (kvæg, får m.m.) for sig, og vildt (krondyr, rå, då m.m.) for sig. De to ting skal imo ikke blandes sammen.

 

Det er fint at man vil træffe foranstaltninger for at sikre husdyr som anvendes i produktion og som levevej, her gælder også hjortefarme som opdrætter til konsum. Men dyr der lever frit i naturen, tilhører ingen, og ingen bør have erstatning.

 

Til gengæld må man både jage og regulere vildtet når der er problemer hermed, og kan tage en jagtleje for det, som dækker en del af skaderne vildtet gør..... altså lige bortset fra ulve.... medmindre man bor i østsjælland altså.

[AnneMangetal]

Til gengæld må man både jage og regulere vildtet når der er problemer hermed, og kan tage en jagtleje for det, som dækker en del af skaderne vildtet gør..... altså lige bortset fra ulve.... medmindre man bor i østsjælland altså.

 

Men der er jo ingen problemer med ulvene (endnu). Og tanken bag regulering af vildt, er at de gør skade på en større del mennesker og økonomi. Ulvene er så smarte at de typisk begrænser sig til én flok dyr (som jo er samlet på et mindre areal). Det er samme grundtanke der ligger bag hårde straffe for økonomisk kriminalitet og narko (mange ofre), mens pædofili fx kun har ét offer (set med lovgivers briller).

 

Her forsøger jeg bare at forklare hvad de tekniske tanker bag erstatning/regulering m.v. er.

 

Edit: Hold nu kaje, altså..... "er at de gør skade på en større del mennesker og økonomi":sjov: Det jeg mener er, at de gør skade på en større økonomi, ikke på mange mennesker i bogstavelig forstand. Dræberhjorte!!!

Redigeret Januar 7, 2015 af AnneMangetal
Virkelig dårlig formulering.....!