Hop til indhold

Hvornår kræver du kontakt?


PBC
 Share

Recommended Posts

De der hunde "som af natur giver meget kontakt". Tror I så de gør det hos alle hundeejere? For det tror jeg ikke. Jeg tror de er fløjtende trekvart ligeglade med Deres ejer hvis ikke de fra starten er vænnet til at der er "centrale flokmedlemmer" som sætter dagsordenen.

 

Hvis man kan lave en race "som af natur giver en hver ejer meget kontakt" tror jeg man har løsningen på mange problemer.

 

Man kunne fristes til at sige at I undervurderer jertes egen position (set med hundens øjne) og indsats voldsomt meget.

 

Tja, det kan godt være at jeg undervurdere mig selv og de ting jeg gør eller ikke gør, det er squ ikke noget jeg tænker over.. :vedikke: Der er du og jeg nok som hundeejere i det hele taget bare meget forskellige, da du virker til rigtig gerne at ville strukturere og putte ting i kasser og tænke mange og lange tanker om det du gør og hvorfor/hvorfor ikke, hvor jeg mere når det kommer til mine hunde, tager tingene som de kommer og gør hvad der falder mig naturligt, rigtig mange ting, tænker jeg ikke ret meget over -hvilket egentlig er spøjst, for i forhold til de fleste andre ting i mit liv, er jeg ellers normalt meget strukturet og elsker planer og ting der kan "puttes i kasser" :hmm: :lol:

 

Men jeg vil alligevel vove den påstand, at har man fx. en hyrdehunderace, der af natur som regel er meget folkorientere og samarbejdsvilling, så tror jeg altså at man kommer langt og får meget kontakt forærende, ved bare at være den der fodre, lufter og sørger for at sjove ting sker, kort sagt, ved bare at opfylde hundens helt basale behov og være en konstant figur i hundens liv.

 

Har man derimod fx. en terrierace, vil jeg gerne tro at det kræver væsentligt mere af ejeren, at opnå en rimelig kontakt ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 54
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Ja ofte, dog ses nøjagtig samme respons på en tyrannisk hund eller bare en hund som den anden er usikker på og vil formilde. Denne hund vil også blive fulgt nøje, få tilbudt underkastelse og kontakt som vi også tilbydes det.

 

Lige netop i de situationer som du beskriver der er det jo os mennesker der har ændret hudens adfærd, eller påvirket den er nok nærmere det rette ord. For hvis vi sætter det op således at hundene ikke kender hinanden, altså ikke er af samme flok. Så er det os mennesker der har påvirket hundene således at de ikke skal beskytte flokken/territoriet mod udefrakommende af samme art, dette ser vi også hos heste der ofte skal kendes ved nye foldkammerater hvor de står opstaldet. For at skære det helt ud i pap, så har vi bestemt hvad der er neutral grund og hvad der er territorie (hus/have/lejlighed) og den neutrale grund er parken, vejen og hvor vi ellers færdes med vores hunde. Nogle hunde er så mere beviste om dette end andre er, Saga har en helt anden opførsel i vores nærområde end hun har i Rold skov overfor andre hunde, fordi hun er så langt fra hendes territorie/hjem..

 

Lederskab hos dyr der lever i flokke er grundlæggende det samme, lederen beskytter flokken og finder føde/læ/vand/osv. Hos elefanter er det en gammel hun der bliver kaldt for matriak, hun ved hvor der er vand, hvor der er modne frugter på et træ ovs. Dette er noget hun har lært over mange år, og giver denne livserfaring videre til de yngre i flokken, som stoler på at hun vil lede flokken på bedste vis. Men når hun bliver så gammel at hun ikke leder flokken på en måde der er til fordel for dem, følger flokken en ny gammel elefant der så bliver matriak, ofte sker dette når den gamle går ud for at dø alene. Dette er et eksempel på et stærkt og langvarigt lederskab i en familieflok hos dyr..

 

Dette ses også i en ulveflok hvor der er to ledere så at sige, hvis de ikke kan give flokken tryghed så vil flokken følge nogle der kan gøre dette. Hvis der ikke er en der har bukserne på altså er leder så ville de ikke kunne samarbejde, bla. om hvor der skal jages, hvor de skal hen, og hvornår de skal bestykke flokken og hvordan. Hvis ikke denne form for lederskab var der ville der ikke være mange ulveflokke, eller familieflokke af dyr generelt..

 

 

Herhjemme foregår det således at jeg forventer noget af Saga og Saga forventer noget af mig. Jeg forventer at hun gør nogle ting for mig når jeg beder hende om det, men det er op til hende om hun vil det, dette har så måske en konsekvens. Men det er op til mig at gøre det fordelagtigt for hende at følge trop. Saga forventer at jeg kan give hende mad og vand og tryghed, og vil ofte gøre mig opmærksom på at der mangler en af delene. Et eksempel kan være at hun stiller sig op ved vandskålen hvis den skulle være tom, og kigger på mig, hvis ikke jeg opfatter dette har det en konsekvens for mig: Hun begynder at smide med sin vandskål. Lederskab handler i den grad om samarbejde, der bliver tilbudt en opgave eller handling og dette kan tages imod eller ikke. Hvordan det bliver opfattet handler om kommunikationen mellem menneske og dyr, da vi ikke snakker samme sprog...

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige netop i de situationer som du beskriver der er det jo os mennesker der har ændret hudens adfærd, eller påvirket den er nok nærmere det rette ord. For hvis vi sætter det op således at hundene ikke kender hinanden, altså ikke er af samme flok. Så er det os mennesker der har påvirket hundene således at de ikke skal beskytte flokken/territoriet mod udefrakommende af samme art, dette ser vi også hos heste der ofte skal kendes ved nye foldkammerater hvor de står opstaldet. For at skære det helt ud i pap, så har vi bestemt hvad der er neutral grund og hvad der er territorie (hus/have/lejlighed) og den neutrale grund er parken, vejen og hvor vi ellers færdes med vores hunde. Nogle hunde er så mere beviste om dette end andre er, Saga har en helt anden opførsel i vores nærområde end hun har i Rold skov overfor andre hunde, fordi hun er så langt fra hendes territorie/hjem..

 

Jeg er delvist enig

 

Lederskab hos dyr der lever i flokke er grundlæggende det samme, lederen beskytter flokken og finder føde/læ/vand/osv. Hos elefanter er det en gammel hun der bliver kaldt for matriak, hun ved hvor der er vand, hvor der er modne frugter på et træ ovs. Dette er noget hun har lært over mange år, og giver denne livserfaring videre til de yngre i flokken, som stoler på at hun vil lede flokken på bedste vis. Men når hun bliver så gammel at hun ikke leder flokken på en måde der er til fordel for dem, følger flokken en ny gammel elefant der så bliver matriak, ofte sker dette når den gamle går ud for at dø alene. Dette er et eksempel på et stærkt og langvarigt lederskab i en familieflok hos dyr..

 

I de fleste flokke er der er familieskab, hvor ulve lever i familier med hvalpe og muligvis enkelte udefra. Elefanter og flere af vore husdyr som får, ko og gris lever i flokke af mødre, søstre osv.

Sammenlignet med menneskefamilierne hvor familien øges ved børnefødsler ligner ulvens familie jo meget og naturligvis vil det være de ældste og mest erfarne der er omsorgsgivere, beskyttere og står for det daglige brød, når de yngste er meget unge. Her ligner menneskefamilien igen ulvefamilien.

 

Dette ses også i en ulveflok hvor der er to ledere så at sige, hvis de ikke kan give flokken tryghed så vil flokken følge nogle der kan gøre dette. Hvis der ikke er en der har bukserne på altså er leder så ville de ikke kunne samarbejde, bla. om hvor der skal jages, hvor de skal hen, og hvornår de skal bestykke flokken og hvordan. Hvis ikke denne form for lederskab var der ville der ikke være mange ulveflokke, eller familieflokke af dyr generelt..

 

Dette ligger ikke helt fast, idet der er observationer gående ud på, at hvis den ældste ulv ville have resten af flokken med sig i en bestemt retning og de ikke ville den vej, blev der valgt en anden rute.

Jeg er slet ikke så sikker på at familieskabet hos ulve handler om tryghed fra de ældste, når de yngre vokser til, mere som en bekvem leveform som sikrer bedre bytte grundet de flere ulves større succes med jagt ift. den enkeltes. Men der findes jo ingen facitliste over sådan noget

 

Herhjemme foregår det således at jeg forventer noget af Saga og Saga forventer noget af mig. Jeg forventer at hun gør nogle ting for mig når jeg beder hende om det, men det er op til hende om hun vil det, dette har så måske en konsekvens. Men det er op til mig at gøre det fordelagtigt for hende at følge trop. Saga forventer at jeg kan give hende mad og vand og tryghed, og vil ofte gøre mig opmærksom på at der mangler en af delene. Et eksempel kan være at hun stiller sig op ved vandskålen hvis den skulle være tom, og kigger på mig, hvis ikke jeg opfatter dette har det en konsekvens for mig: Hun begynder at smide med sin vandskål. Lederskab handler i den grad om samarbejde, der bliver tilbudt en opgave eller handling og dette kan tages imod eller ikke. Hvordan det bliver opfattet handler om kommunikationen mellem menneske og dyr, da vi ikke snakker samme sprog...

 

Det er stort set også sådan her hjemme

Link til indlæg
Del på andre sites

for mig handler det altså om samarbejde.... og så kræver begge parter altså noget af hinanden....

 

den anden facet er hvad er praktisk?

det er praktisk Jackie venter med at spise, løbe op af trapper og krydse vejen til hun for lov.....

men det er altså også praktisk at hun har en veludviklet sans for hvornår jeg er ved at blive dårlig og som et resultat sender mig i seng....

 

en anden praktisk ting er at hun skal have tørret potter når vi kommer hjem.... i samarbejde har vi fundet den bedste måde at gøre det på (total fjollet men hey den virker og vi er begge glade)

 

 

i sidste ende er det mit ansvar at vi fungere som et par.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg går altså ikke og spekulerer over lederskab, samarbejde, eller forældreskab;)

jeg nyder bare at være sammen med mine hunde, jeg træner og hygger og nusser og skælder ud;) der er ikke dybere tanker ved de ting jeg gør må jeg indrømme og heller ikke noget fast omkring at gå ud af døren, hoppe ud af bilen og så videre;) nogen gange er de skide irerterende mine hunde, andre gange er de bare så dygtige;) nogen gange er det hyggeligt når de hopper op i sengen, andre gange gider jeg ikke;) jeg syntes ikke jeg har noget bøvl, hvis jeg beder dem om at blive nede gør de det, hvis de bliver for ireterende så lukker jeg dem ud;) jeg nyder bare at leve sammen med mine hunde;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...