Alene hjemme

[Alfen]

Nogen lyse ideer? alfen har altid haft svært ved at være alene, hun levede de første 4 år af sit liv sammen med sin mor, de seneste år sammen med Pjevs, da Kleo levede havde vi ikke de store problemer, men efter Kleo døde har vi måttet træne alene hjemme med Alfen, hun kan nu være alene medens jeg lufter pensionshunde, det går fint op til et par timer af gangen, men hvis jeg starter bilen går hun øjeblikkelig i panik, efter meget kort tid, det vil sige ganske få min, får hun diarre og hyler;( hvordan pokker kommer man videre derfra? Når jeg træner er hun sammen med Pjevs.

[Sitto]

Om det virker for Alfen eller om det er noget du allerede har forsøgt, ved jeg jo ikke, men kan da fortælle om hvordan vi har lært Ayo & Liva at være alene (som absolut ikke var glade for det).

 

Vi fandt hurtigt ud af at Ayo ikke kunne overskue at have et helt hus alene, det skal være begrænset plads, så føler hun sig bedst tilpas. I vores tidligere (lejet) hus blev det i soveværelset - og nu er det i vores bryggers/entre.

 

Vi har aldrig arbejdet i det der med at tage sko, jakke, nøgler mm uden at gå - helt der tilbage har jeg aldrig været. Vi har startet med at lukke døren ganske kortvarigt, i ganske få sekunder og øget tiden i takt med at hun blev ok med det. De første par sekunder har været ok hele tiden - men så snart vi forsøgte at snige os op på de der 3-5 minutter, så var det altså ikke sjovt mere.

 

Her tog jeg så en Kong i brug. En Kong der havde været i fryseren med leverpostej - den blev hurtigt et super vigtigt redskab i vores træning - for fra den dag Ayo/og Liva fandt ud af at den der Kong med leverpostej fik man hver gang man skulle være alene, og aldrig ellers, så blev det pludselig interessant.

 

Herfra kunne jeg hurtigt øge tiden til 10 minutter - så længe de var beskæftiget af Kong'en, så var de ligeglade. Så intervallet der holdt sig indenfor 10 minutter brugte vi ok meget tid på at gentage - for at være sikker på at nå at komme tilbage mens de stadig var beskæftiget og ingen dermed havde haft dårlige oplevelser.

 

Efterfølgende øgede vi med sådan 2 minutters tid af gangen og gentog intervallet nogle gange. Da vi nåede 30 minutter var det den første milepæl - herfra kunne vi, med begge hunde, sagtens øge med 15 minutter af gangen - og det gjorde vi indtil vi nåede 2 timer. Så øgede vi med 30 minutter oveni og da vi først nåede 6-7 timers tid øgede vi ikke mere - herefter kunne de sagtens være alene 8 timer også.

 

Kong'en var klart den der knækkede koden for os - inden da forsøgte jeg at gå laaangsomt frem og gentage mange gange, og vi kom ingen vejene. Jeg var virkelig ved at være frustreret! Men med Kong'en tog det fart - det knækkede koden og jeg blev lynhurtigt meget optimistisk omkring det. Ingen af tøserne har haft tilbagefald, heller ikke ved kønsmodning - de første 2 år af Ayos liv, og dermed 1,5 år af Livas, optog jeg dem på video hver eneste dag de var alene - og der har aldrig været det mindste.

 

I starten mens vi trænede sad jeg udenfor med computer - og havde computer til at stå inde hos dem - og så så jeg dem live på webcam. Det gav klart en bedre fornemmelse for hvornår de begyndte at reagere - og var rigtig rart at jeg kunne følge med hele tiden.

 

I dag får de ikke længere en Kong når de skal være alene - den er blevet erstattet med en lidt mindre godbid - men der falder stadig en godbid af hver gang - og det véd de og går meget højt op i. Så snart de ved jeg skal afsted, bliver jeg næsten smidt ud - særligt af Ayo. Hun har travlt med at jeg skal se at blive færdig, så hun kan få sin alene-hjemme-godbid.

 

Alle vores fire tøser er stadig kun i bryggerset/entre, og så slæber jeg en maaaasse af deres bure, puder, kurve, tæpper mm derud hver dag - og de sover næsten nonstop hele dagen. Kun lige afbrudt af få minutters leg hist og pist. Ellers sover de bare - og gerne sammen

 

Det essentielle i dette indlæg er nok dét med at koble alene hjemme sammen med at der falder noget ekstra lækkert af (som man KUN får der) hver gang og så evt begrænset plads. Det ved jeg ikke om du har prøvet, men ellers er det da et forsøg værd.

[Alfen]

Om det virker for Alfen eller om det er noget du allerede har forsøgt, ved jeg jo ikke, men kan da fortælle om hvordan vi har lært Ayo & Liva at være alene (som absolut ikke var glade for det).

 

Vi fandt hurtigt ud af at Ayo ikke kunne overskue at have et helt hus alene, det skal være begrænset plads, så føler hun sig bedst tilpas. I vores tidligere (lejet) hus blev det i soveværelset - og nu er det i vores bryggers/entre.

 

Vi har aldrig arbejdet i det der med at tage sko, jakke, nøgler mm uden at gå - helt der tilbage har jeg aldrig været. Vi har startet med at lukke døren ganske kortvarigt, i ganske få sekunder og øget tiden i takt med at hun blev ok med det. De første par sekunder har været ok hele tiden - men så snart vi forsøgte at snige os op på de der 3-5 minutter, så var det altså ikke sjovt mere.

 

Her tog jeg så en Kong i brug. En Kong der havde været i fryseren med leverpostej - den blev hurtigt et super vigtigt redskab i vores træning - for fra den dag Ayo/og Liva fandt ud af at den der Kong med leverpostej fik man hver gang man skulle være alene, og aldrig ellers, så blev det pludselig interessant.

 

Herfra kunne jeg hurtigt øge tiden til 10 minutter - så længe de var beskæftiget af Kong'en, så var de ligeglade. Så intervallet der holdt sig indenfor 10 minutter brugte vi ok meget tid på at gentage - for at være sikker på at nå at komme tilbage mens de stadig var beskæftiget og ingen dermed havde haft dårlige oplevelser.

 

Efterfølgende øgede vi med sådan 2 minutters tid af gangen og gentog intervallet nogle gange. Da vi nåede 30 minutter var det den første milepæl - herfra kunne vi, med begge hunde, sagtens øge med 15 minutter af gangen - og det gjorde vi indtil vi nåede 2 timer. Så øgede vi med 30 minutter oveni og da vi først nåede 6-7 timers tid øgede vi ikke mere - herefter kunne de sagtens være alene 8 timer også.

 

Kong'en var klart den der knækkede koden for os - inden da forsøgte jeg at gå laaangsomt frem og gentage mange gange, og vi kom ingen vejene. Jeg var virkelig ved at være frustreret! Men med Kong'en tog det fart - det knækkede koden og jeg blev lynhurtigt meget optimistisk omkring det. Ingen af tøserne har haft tilbagefald, heller ikke ved kønsmodning - de første 2 år af Ayos liv, og dermed 1,5 år af Livas, optog jeg dem på video hver eneste dag de var alene - og der har aldrig været det mindste.

 

I starten mens vi trænede sad jeg udenfor med computer - og havde computer til at stå inde hos dem - og så så jeg dem live på webcam. Det gav klart en bedre fornemmelse for hvornår de begyndte at reagere - og var rigtig rart at jeg kunne følge med hele tiden.

 

I dag får de ikke længere en Kong når de skal være alene - den er blevet erstattet med en lidt mindre godbid - men der falder stadig en godbid af hver gang - og det véd de og går meget højt op i. Så snart de ved jeg skal afsted, bliver jeg næsten smidt ud - særligt af Ayo. Hun har travlt med at jeg skal se at blive færdig, så hun kan få sin alene-hjemme-godbid.

 

Alle vores fire tøser er stadig kun i bryggerset/entre, og så slæber jeg en maaaasse af deres bure, puder, kurve, tæpper mm derud hver dag - og de sover næsten nonstop hele dagen. Kun lige afbrudt af få minutters leg hist og pist. Ellers sover de bare - og gerne sammen

 

Det essentielle i dette indlæg er nok dét med at koble alene hjemme sammen med at der falder noget ekstra lækkert af (som man KUN får der) hver gang og så evt begrænset plads. Det ved jeg ikke om du har prøvet, men ellers er det da et forsøg værd.

tusinde tak;) det er faktisk sådan de er alene nu;) ofte i deres boks i pensionen og altid med et ben som bliver i boksen når de kommer ud;) det går fint nu, lige indtil jeg starter bilen, så går det øjeblikkelig galt;(

måske jeg skulle prøve at starte bilen og gå ind igen medens bilen står der? Det er lige som om det er bilen der udløser stressen;(

[luckyluna]

Hvad siger hun til at bilen startes når der stadig er en hjemme ved hende

[Alfen]

Hvad siger hun til at bilen startes når der stadig er en hjemme ved hende

Hun bliver urolig når det er mig der kører, der er intet når Hans Jørgen kører;(

[luckyluna]

Så synes jeg du skal træne det først.så er det jo til knytning til dig.

 

Og når han så er hjemme, kan han hjælpe med at aflede hendes opmærksomhed.