Når hunden er begyndt at sige fra (langt)

[AnnaS]

Ja jeg fortsætter mine "Når hunden..... " tråde. Denne gang er det dog ikke en bekymringstråd. Men mere en Aha-oplevelses- tråd.

 

Totte er 2 år og tre måneder. Han har alle dage været en meget populær hund og har selv været meget opsøgende overfor andre hunde i alle racer og størrelser. I en tidlig alder var han god til at læse andre hunde og han blev også godt til at vise sit kropssprog. Han forstod hurtigt, når andre hunde sagde fra. Så han har ikke været en overfusende hund og har accepteret andre hundes grænser med lidt hjælp fra mig. Der er ingen konflikter mellem ham og andre hunde. Og hvis han bliver insisterende, forstår han klart, når jeg siger at "hunden siger nej".

 

Da han var et halvt år blev han overfaldet af en jagthund. Han havde selv signaleret til mig at den hund, var der ingen af os, der skulle hilse på. Derfor var vi stoppet op på stien for at lade den passere. Damen der gik med den i snor, passede sønnens to store hunde, som hun kom gående med. Hun var lige blevet opereret og kunne ikke holde dem, hvorfor den ene slap løs og kastede sig over Totte. Det første jeg tænkte var at nu dør min hund, hvorefter jeg begyndte at råbe og skrige, hive fat i hendes hund, mens hun intet foretog sig.

 

Det endte med at jeg måtte slippe Tottes snor og beordre ham til at løbe, hvorefter jeg ti min senere kunne kalde ham frem fra en parkeret bil, hvor han havde søgt tilflugt. Jeg var meget chokeret og skyndte mig hjem med Totte. Fandt dog efter en kop kaffe frem til at hvis vi skulle komme os, måtte jeg gøre noget. Hvorefter jeg gik ud og opsøgte de store hunde, Totte kendte og var helt tryg ved. Efterfølgende tog det ikke så lang tid før ham og jeg var vores gamle jeg igen.

 

Når Totte har sagt fra overfor andre hunde, har han tidligere mest brugt sit kropssprog. Bl.a ved at flytte sig og vise dæmpende signaler som at snuse i jorden, vende rumpen, løfte en pote eller sætte sig ved siden af mig. Jeg har som regel aldrig grebet ind. Få gange har jeg set at det måske kunne udvikle sig, hvis en hund ikke har respekteret ham og jeg har afledt ved at spørge Totte om vi skulle gå tur. Så tror jeg ikke han har følt det som et nederlag eller en irettesættelse. For jeg har jo ønsket at min hund har skulle lære at sige fra. Men synes at det har været min opgave at han ikke skulle blive for frustreret eller aggressiv.

 

Én gang har jeg oplevet at han har sendt alle mulige dæmpende signaler, men ejeren er blevet ved at lade sin hund i flex-line overtræde Tottes grænser. Til sidst satte Totte i et ordentlig bjæf og trådte frem mod hunden. Da hendes hund stod foran mig, er hendes kommentar "når din hund er nok jalouz". Det er bare det sidste Totte er. Jeg svarede hende at det var han ikke, men nu har han bare adskillige gange sagt til din hund, via dæmpende signaler, at han ikke gad den. Men din hund har ikke respekteret beskeden, så nu ser han ingen udvej end at sende verbale signaler. Det havde hun slet ikke set.

 

De sidste par måneder er han blevet mere verbal og jeg synes ikke altid der har været lige meget sammenhæng mellem episoden og hans verbale sigen fra. Ind imellem har han lydt som en hysterisk syg hane og jeg har da frygtet at han er ved at udvikle sig til en af de hysteriske småhunde, jeg tager afstand fra :hmm:. Det har stort set været hver gang vi har mødt en hund. Enten har han bjæffet. (Ikke mere end jeg godt har kunne dæmpe ham). Eller også har han vist manglende interesse i hunden. Selv hunde han har kendt siden han var hvalp. Eller han har vist interesse for hunden indtil de er kommet tæt på hinanden. Så har han kort snust til den og så fundet interesse for noget andet.

 

Jeg har troet at han er blevet sky overfor andre hunde og at det måske var episoden som hvalp, der nu skinner igennem. èn har ovenikøbet sagt at han nok ikke har fået det bearbejdet. Men jeg skal da love for at jeg har taget fejl.

 

Idag var vi ved stranden og han fik snoren af, da han er nem at holde styr på. Der blev hilst på alle hunde og mennesker, der havde lyst. Jeg lod det være hans fest. Stod det til ham, skulle alle lege med ham og med ham hjem. Der blev bjæffet og kunne jeg se, det var af lidt nervøsitet fik han at vide at han skulle gå hen og sige hej. Eller jeg gik selv hen og hilste på hunden.

 

Det gik op for mig at min hund bare er ved at finde sin plads i tilværelsen og bruger sin stemme til at øve sig. Og at det virker som om, jeg gør mit job godt nok. Og at Totte tager det meget bogstaveligt at når man går tur i snor, skal man ikke løbe og lege. Det har jeg jo selv prøvet at lære ham. Men åbenbart ikke fattet at han har lært :stupid:. Min hund er vist ikke bange for andre hunde. Han er bare blevet mere selektiv og det skal han også have lov til. Det kan være, det kommer ham til gode en dag.

 

På stranden fik Totte bla. leget med en voksen schäfer, en mynde, en labradoodle hvalp, en lhasa apso, to silke-yorkshirer. Og så var der et par store hunde, som han synes det var hyggeligt at være i selskab med. Men de badede og Totte er ikke en vandhund, så han soppede og stjal deres pinde. Han mødte også en hund, der lignede den, han var blevet overfaldet af. Den skulle han ikke nyde noget af. Bokseren han mødte måtte ikke lege med Totte, fordi Totte gøede. Men det kan han jo også lære noget af.

 

Og nu ligger han og sover udkørt ovenpå dagens begivenheder. Mor er stolt. Og meget klogere. :hjerte:

[biine]

Lige et par hurtige tanker

 

hunden i flexlinen , der ville jeg som ejer have hjulpet min hund med at sige fra , lige så vel som han har lært at sige fra på en pæn måde skal han lære at hvis det ikke løser noget så hjælper du ham med at sige fra.

Jeg ville ikke finde mig i at min hunds grænser bliver overtrådt heller ikke selv om det er venligt ( ikke aggressivt) siger min hund fra og den anden ikke respektere det så hjælper jeg hende, og jeg vil ikke have hende derud hvor hun tilsidst føler sig nødsaget til at bruge tænderne for at skabe afstand.

 

men bortset fra det så er det fedt at se når hunden bare fungere med andre hundes i sær hvis man har haft en mistanke om at at den måske endda var blevet bange for andre, men det lyder til i har haft en skøn dag

[luckyluna]

Dejligt

 

Bare en tanke. Han kan jo godt bare være blevet utryg i snor, men ikke når han er løs

Jeg siger ikke han er det, men det er jo ikke ualmindeligt.

[Kirsten90]

Lyder herligt Så dejligt at I stoler så meget på hinanden og at både Totte og du er gode til at læse hinanden.

 

Futte nåede faktisk et lignende stadie da han var omkring 2 år - I løbet af en måned gik han fra at ville snakke og lege med alle til at blive meget selektiv - Og med ét var han færdig med hvalpelege.