Hop til indhold

Ignorere andre hunde


Bernhardiner
 Share

Recommended Posts

Puha. Ja så har jeg lige brug for lidt nye inputs herinde fra i dygtige hundefolk.

 

Jeg har den her 13 måneder gamle Sankt Bernhard, som er en fantastisk dreng. Dog har han ikke læst hvad standarten normalt er for racen. Han er mere som en blanding mellem en lalleglad labrador og en ruhåret hønsehund vil jeg sige, på væksthormoner. Så har i en ide om hvad jeg har med at gøre :-) Han er en håndfuld!!!

 

Jeg har så rigtig godt styr på det hele og vi træner løs. Han bliver brugt dagligt og hverdagen fungerer efterhånden rigtig godt. Det har været hårdt, og for hulan jeg har kæmpet en brav kamp. Han er vanvittig intelligent, har ingen tålmodighed, æææælsker livet, hukommelse som en elefant, dybt egoistisk, meget opfindsom, stædig, egenrådig, er yderst narcissistisk og tror hele verdenen er til for hans skyld. Jo jo det er noget af en fest at være omkring ham :-)

 

Jeg har et problem med ham som jeg simpelthen ikke kan få ordentligt styr på. Han er BESAT af andre hunde for tiden. Jeg har naturligvis trænet kontakt fra dag ét af og han har ikke fået lov til at hilse på andre hunde når han er i snor. Vi har et par faste gåturskammerater og det foregår i fred og fordragelighed. Når han kender en hund og han ved han ikke får lov til at hilse på lige netop den hund, så er der ingen problemer. Men andre hunde. Puha.

 

Da han begyndte med ikke at kunne gå forbi andre hunde og hoppe og danse for at komme hen til dem. Der fandt jeg lækre ostehaps frem og tog dem med, til at bruge kun i den situation. Hver gang der kommer en hund, trækker jeg lidt væk, får ham i sit og får kontakt. Det har fungeret super indtil nu og hvor var det dejligt. Men det er begyndt at gå lidt tilbage igen nu.

 

Det er som om når jeg ser en hund, får ham i sit, han får vente kommandoen, ja så er det som om han ved der kommer en hund og det nu faktisk får ham op på dupperne af forventning. Hvis hunden der går forbi ignorere ham, er det nemmere at bevare kontakten og i de fleste tilfælde kan vi roligt futte videre. Men hvis den anden hund også viser at vil hen til ham, ja så har vi balladen.

 

Når han hopper frem, vender jeg rundt og siger meget bestemt nej og bare går væk med ham. Lidt besværligt fordi han er stor og meget stærk. Men han får at vide at jeg ikke vil have den opførelse.

 

De fleste gange kan jeg skabe rigeligt afstand til den anden og så er der ingen problemer. Men sådan er det jo ikke altid.

 

Han er jo hamrende stærk og det ser meget voldsomt ud når han opfører sig sådan, så jeg skal jo have styr på det.

 

Han er en hormonbombe lige nu, men vil i sige at jeg bare skal fortsætte med det jeg gør nu? Eller har i nogle andre gode råd jeg kan prøve, taget hans personlighed in mente.?

 

På forhånd tak :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan du måske opgradere godbidderne? Noget din hund slet ikke kan stå for?

 

På sigt vil du nok blive glad for at lære ham at gå forbi andre og ikke skulle sidde hver gang, måske det også vil være nemmere for ham at han faktisk bevæger sig.

 

Men ellers lyder det jo rigtigt det du gør, altså når du feks ikke har mulighed for at trække længere væk. Grundlæggende skal du starte på en afstand hvor din hund ikke reagerer, og over tid gøre afstanden mindre og mindre. Men det kan jo være svært, eftersom man også må på almindelige ture.

 

På mine 2, virker det bedst at bevæge sig forbi en anden hund. Jeg gav godbidder imens vi passerede, så vidt muligt med mig imellem dem og den anden. Men ting kommer helt sikkert også med alderen, hvis din hund er helt hormonkulret for tiden, ved jeg så udemærket at det godt kan føles som en op af bakke omgang træning :) Tålmodighed, godbidder og konsekvens ift din taktik, så skal det nok ende godt (og igen, måske bevægelse).

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Buddha. Tusind tak for dit svar :-)

 

Jeg kan godt se der mangler lidt mere forhistorie. For som du siger er målet jo naturligvis at vi bare kan gå forbi. Det var så også det vi trænede inden hans nyfundne besættelse :-D Det gik super godt, men så begyndte han at hoppe og danse og trække alt hvad han kunne over mod de andre hunde. Hovedårsagen til at jeg ændrede træning og får ham i sit, er pga hans styrke :-) Med sådan en basse skal der altså teknik, balance og råstyrke til. Balancen har jeg ikke når jeg er i bevægelse. Vi kan så stadig passere andre hunde mens vi bevæger os, men der skal den rette afstand til.

 

Det er jo dybt frustrerende for jeg er vant til disse store hunde og har altid, ved tidligere hunde også, trænet meget intensivt. HormonBørge her er jo fantastisk i snor og 95 % af tiden kunne han aldrig finde på at lægge sig ud i snoren, for han ved det er forbudt.

 

Ja måske skifte de ostehaps ud. For heldigvis er knægten evig madglad. God idé :-)

 

Og ja, der er dømt teenager * 2000 lige pt. Så jeg truer ofte med at han ryger op i flagstangen :-D Går pt og siger som jeg har gjort hver gang jeg har stået med en teenager: ALDRIG HVALP IGEN!!!! :-D :-D

 

Jeg har træningskammerater og har trukket på dem med lige netop det du råder til. Men her er problemet jo at så snart knægten har lært at lige netop DE hunde ikke er tilladt, jamen så lader han være. Han er så knivskarp så det gør det meget svært. Det er ved nye hunde han ikke har set før. Så det er lidt småsvært at træne det på den måde. Han er sgu en morsom fætter :-D

 

Igår satte jeg mig ind på et stort torv, hvor der er mange mennesker og lige så mange hunde. Bevæbnet med godbidder. Og der sad vi da en halv times tid. Og der var han okay dygtig. Men de fleste holdte så også en fornuftig afstand.

 

Suk, jeg glæder mig til han er voksen :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Det skal nok gå over igen - min yngste havde en periode hvor han hoppede i cirkler når han så en anden hund :lol: Rimelig pres!

 

Ja han lærer selvfølgelig hurtigt hundene at kende men det er også derfor at det nogle gange kan betale sig at finde flere forskellige. Min ældste gjorde jeg det med men der brugte jeg faktisk flere af de andre hunde som den endelige belønning - gik han pænt og forholdsvis roligt forbi, fik han lov at hilse. Det hjalp hurtigt. Og for ham gjorde det egentlig ikke at han forventede at hilse på alle men det kan måske være anderledes for din.

 

Og som du selv siger, på rette afstand kan han jo godt. Så du skal bare fortsætte med langsomt at komme nærmere og det skal være fantastiske godbidder og gerne vekslende, medmindre han har en absolut favorit. På et tidspunkt vil han jo begynde at lave koblingen til samtlige hunde, næsten i hvert fald ;)

 

Hvis du kan mærke han er oppe at køre og i skal forbi nogle på for kort afstand, kan det være en god ide simpelthen bare at vende om og gå tilbage (væk fra dem), og lade dem passere et sted hvor du kan stå langt nok væk. Ved godt det er svært (og ikke så rart) at slæbe en hund men man kan godt "skubbe" dem lidt med benene på en eller anden måde, sådan som om man træder imellem ens egen og den anden, hvis ens egen vender sig om.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja ostehaps var så hans absolutte favorit, men tror det er værd at prøve noget helt nyt. Yrdk, må nok bare overgive mig til at lave den lever der ligger i fryseren og som jeg har forsøgt at ignorere :-D :-D

 

Jeg tror/håber også det går over, når han kan med afstand burde det gå fremad på et tidspunkt. Det gør det bare lidt mere, lad os sige "spændende" at gå tur med sådan en, pga hans størrelse. Han er også meget hårdt ramt af hormon hjerne lige pt. Man kan simpelthen se i øjnene på ham at den kører på højtryk :-) Tålmodighed findes ikke i ham lige nu og tingene skulle være sket for 2 sekunder siden :-D

 

Må bare fortsætte og finde min egen tålmodighed frem :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Hvis du kan mærke han er oppe at køre og i skal forbi nogle på for kort afstand, kan det være en god ide simpelthen bare at vende om og gå tilbage (væk fra dem), og lade dem passere et sted hvor du kan stå langt nok væk. Ved godt det er svært (og ikke så rart) at slæbe en hund men man kan godt "skubbe" dem lidt med benene på en eller anden måde, sådan som om man træder imellem ens egen og den anden, hvis ens egen vender sig om.

 

Det er også det jeg normalt gør. Forsøger at forhindre så mange "fiaskoer" som muligt. Dog er det ikke nok lige at puffe lidt med benene ha ha. Jeg bruger hele min krop for at blokere ham og vende om og der bliver han meget bestemt trukket med. Og så følger han såmænd også med. Han får også at vide at jeg ikke vil have den opførelse og skamroser så snart han viser den ønskede adfærd.

 

Ha ha ja man får dælme trænet nogle muskler med de kræ :-) Og Bernharder har bare en styrke jeg aldrig har oplevet i andre hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Han er en stor teenager og har formentlig bare brug for noget ro. Pas på ham og giv ham tid, for de er dælme lette at påvirke... Min ellers altelskende "hundehvalp" har haft to dumme oplevelser i den forgangne måned. Vi blev løbet op af en hund der var stukket af fra ejeren og som røg lige på Cassi, og så er der flyttet en hund ind hos naboen, som i den grad ikke kan læse eller tolke hans sprog når han fortæller at den ikke skal stå og stirre på ham og Cassi gennem hækken. Det oveni at han er ved at blive "hanhund" har gjort at han kan finde på at gø hysterisk af andre hunde, han er simpelthen hamrende utryg ved dem. Så lige nu laver vi ikke så meget andet end at se på andre hunde og være i ro... Og det er en hund der aldrig har været utryg ved hverken mennesker eller hunde...

 

Jeg er i hvert fald så ærgerlig over at en andens manglende kontrol over sin hund i den grad har sat sig i min lille Calle...

Link til indlæg
Del på andre sites

Puha kan godt forstå du er træt af det. Det er surt når andre kommer og spolere sin træning. Håber du får styr på det med din lille vaps.

 

Jeg er heldigvis en ret erfaren dame, så det er bestemt ikke første gang jeg står med en unghund og jeg ved hvad det indebærer. Så bare rolig, passer godt på ham. En Bernhard er en enorm svær race og kræver rigtig meget af sin ejer.

 

Denne tråd var mere for at få et par nye inputs/ideer til om der var andre metoder jeg ikke lige havde tænkt over selv. Især hans temperament taget i betragtning. Men det er nok bare mere min tålmodighed jeg skal træne lidt :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK
Han er en stor teenager og har formentlig bare brug for noget ro. Pas på ham og giv ham tid, for de er dælme lette at påvirke... Min ellers altelskende "hundehvalp" har haft to dumme oplevelser i den forgangne måned. Vi blev løbet op af en hund der var stukket af fra ejeren og som røg lige på Cassi, og så er der flyttet en hund ind hos naboen, som i den grad ikke kan læse eller tolke hans sprog når han fortæller at den ikke skal stå og stirre på ham og Cassi gennem hækken. Det oveni at han er ved at blive "hanhund" har gjort at han kan finde på at gø hysterisk af andre hunde, han er simpelthen hamrende utryg ved dem. Så lige nu laver vi ikke så meget andet end at se på andre hunde og være i ro... Og det er en hund der aldrig har været utryg ved hverken mennesker eller hunde...

 

Jeg er i hvert fald så ærgerlig over at en andens manglende kontrol over sin hund i den grad har sat sig i min lille Calle...

 

Her er jeg så enig, har jo Zeus som elskede alt og alle, så røg der en anden han hund i ham, og nu gøer og knurrer han af alle han hunde, hans kropssprog siger han er utryg bange mv. og jeg er så gal over det, jeg skal være på forkant konstant i forhold til før hvor vi kunne gå og gøre hvad vi ville sammen uden at der skulle så meget som kigges efter andre hunde.

Jeg har trænet og trænet og vi er gået fra 100% udfald til ca. 20% jeg aner ikke om jeg kan få de sidste 20% væk - det sidder nok dybt i ham men prøver og håber det går over for det er træls at gå med en der lige pludselig laver udfald hvis man ikke lige er opmærksom, især hvis jeg har begge labber med - den gamle står bare og kigger den anden laver udfald.... 60 kg er meget at gå med altså når er laves udfald også - det vejer de tilsammen ;-)

 

Så jeg følger med om de gode råd her og beklager jeg lige røg off topic :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige med hensyn til det med at sætte ham af og vente - som du også selv har observeret, så har det nu opbygget en forventning i ham om at der kommer en anden hund, så han kører faktisk sig selv op over øvelsen. Jeg har lidt samme "problem" omend det ikke er et problem som sådan, men mere et sjovt irritationsmoment hos min ældste hund. Hun går praktisk altid løs og da hun var yngre kaldte jeg hende altid ind, hvis jeg så andre på vej imod os. Dette har nu skabt en hund der tjekker hele nærområdet når jeg kalder, hvis hun ikke ser en anden hund, så kigger hun på mig, som om jeg er idiot og går videre på vores gåtur :lol: og ignorerer fuldstændigt indkaldet :roll:

 

De to yngre er lidt som yin og yang. Den mellemste kan fint håndtere sit og afvent de andre passerer - hun er hysterisk madglad, så tanken om kiksen trumfer langt hunden. Men dne yngste på 10 mdr går helt op i limningen ved bare tanken om en anden hund, så for hende er det faktisk nemmere at være i bevægelse. jeg plejer at gå lineføring med hende, når vi skal forbi en anden hund, så hun skal fokusere på arbejdet og ikke kan komme til at hoppe ud i linen eller sidde i trance over den anden hund...

Link til indlæg
Del på andre sites

Dortedk: Det er helt okay :-) Det er jo en kendt problem stilling det her. Så hvis andre kan drage nytte af ideerne så er det jo bare vidunderligt :-)

Jeres problemer er jo mit værste mareridt. Det er også derfor han aldrig har fået lov til at hilse på fremmede i snor. Der har været nogle løse hunde der er faret hen til ham inden jeg har kunne nå at anvende sergentstemmen og skræmme dem væk. Her står han så bare helt stille og jeg roser ham meget og bare går væk. Men min skræk er at der en dag kommer en aggressiv hund hen. Puha. Og lige nu er han lige den alder hvor jeg ikke tror han vil være overbærende hvis den anden puster sig op. Det er så ubehageligt at alt ens træning kan blive ødelagt på et sekund.

 

Amocca:

Ja det er virkelig et dilemma her. For den forventning han får er ødelæggende for træningen. Men jeg har ikke balance nok når jeg går, til at stå i mod når han virkelig lægger kræfter i.

 

Kan jeg skabe træningssituationen så virker det perfekt at han er i bevægelse. Han har været dygtig i dag. Vi kom gående og i mod os kommer en lille hund. Til alt held passerer vi en stor parkeringsplads som jeg drejer ind af. Jeg får det så timet det således at mens den anden hund går forbi, har jeg lige vendt rundt og går mod dem fra siden af. Får kontakt og roser i vilden sky. Han går i helt løs line og vi drejer ud på fortovet igen. SUCCES!!! :-D :-D

 

Da vi kommer ind i skoven ser jeg en anden hund. Jeg tænker Hah. Vi følger sgu efter gør vi. Så snart han gik ud i linen og mistede kontakten vendte jeg om og fik kontakt. Og efter ret kort tid gik han roligt i løs line og hyggede sig. Hvad den anden ejer har tænkt om at hun blev forfulgt ved jeg ikke ha ha. Hendes hund reagerede slet ikke. Ellers havde jeg naturligvis ikke gjort det :-)

 

Åhh al den træning :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...