Delehund?

[Birgitta]

KimJ det kommer vel an på hunden. Og på dem, der deler den... Hunde er jo lige så forskellige som mennesker. Og hvis ellers det fungerer med den ene ejer og den anden passer, så er det da ideelt... Der er altid en kendt og elsket passer klar, hvis der skulle blive brug for ekstra pasning på grund af sygdom...

 

Men det kan da også blive et rivegilde, hvis hunden er nervøs og hverken ejer eller passer sørger for at hunden får dækket sine behov... Måske fordi de tror at "den anden" tager sig af det...

 

Og så er det, at ejer må bruge sin ret som ejer, og skifte passeren ud...

Men det sker jo nok ikke lige hos TO.. De lyder til at have et godt, nært forhold...

[Gæst DorteDK]

Det kniber åbenbart med at kunne svare på helt specifikke spørgsmål, men jeg prøver lige igen, i håb om at nogen har et bud på, om mine antagelser er helt forkerte, eller det er korrekt, at en delehund et eller andet sted ER den næstbedste løsning, set fra hundens standpunkt?

 

Jeg kan komme med min mening og det er at det ikke er optimalt for hunden, og ja derfor den næstbedste løsning. Men det er min personlige mening.

[Birgitta]

Åh, jeg sidder her med influenza og høj feber... Lige nu kunne jeg altså godt ønske, at jeg havde en eller anden form for "deleordning"

I der sværger til at der kun skal være een ejer, er I så også imod at hunden skal være ejet af en familie? Eller et samboende par?

 

Hvad gør I eneejere så, når arbejdet trækker ud? Eller hvis I bliver syge?

[KimJ]

Åh, jeg sidder her med influenza og høj feber... Lige nu kunne jeg altså godt ønske, at jeg havde en eller anden form for "deleordning"

I der sværger til at der kun skal være een ejer, er I så også imod at hunden skal være ejet af en familie? Eller et samboende par?

 

Hvad gør I eneejere så, når arbejdet trækker ud? Eller hvis I bliver syge?

 

Personligt er jeg ikke specielt "imod" at folk har en delehund, men i en debat omkring netop delehunde, synes jeg at det må være på sin plads at få klarlagt, om det virkeligt er så "fint" for hunden, eller det mere er "fint" for de involverede mennesker og mere et acceptabelt kompromis for hunden.

 

Der er i min verden, ikke noget specielt odiøst ved ikke lige at kunne/ville tilbyde den allerbedste løsning for hunden i alle forhold. Realiteterne er jo, at vi alle inderst inde godt ved, at vi ikke kan leve op til dette. Det betyder dog ikke, at man ikke kan gøre sig klart, hvor man har indgået et kompromis.

 

Grunden til at jeg lidt stædigt spørger ind til kernen her, er at jeg netop selv er i gang med at prøve på at analysere, hvor jeg faktisk KAN gøre det bedre for min hund, og hvor jeg bliver nødt til at indse, at der må Luffe desværre nøjes med mindre end det ideelle. I den søgen, er jeg altså kun stødt på oplysninger omkring bolig/ejerforhold, der peger på at en stabil og rutinepræget dagligdag, med klare linjer omkring tilhørsfold, er det bedste, og det forekommer da at være lidt på kant med delehundsprincippet?

[Lenschow]

Jeg har aldrig oplevet hundene lide under det overhovedet. Tvært imod. De havde det fantastisk. Det er en praktisk erfaring baseret på flere hunde. Voksne med en ejer, men to om hundene

 

Jeg har også faste folk, som tager Aslan, skal jeg noget, fordi min mand lige nu er i udlandet. Der elsker han også at komme og han kom der endda helt fra start imens han skiftede hjem som 3 årig. Det gav aldrig problemer. Han løber derop til Anton og Dorthe, og når han ser dem på gaden så hyler han af glæde.

 

Og han er ellers tæt knyttet til os.

 

Min gamle Hugo savnede mig overhovedet slet ikke, da jeg sidst var i Karachi. Han elskede de folk, der passede dyrene - og det var der to par og en enlig der gjorde på skift, fordi det var mange uger.

 

mine hunde følger mig altid, de er med alle steder. De er obs på mig. Men jeg har aldrig oplevet, at de savnede mig, når jeg efterlod dem det rigtige sted med de rigtige folk

 

Jeg har aldrig haft særlig faste rutiner omkring mine hunde heller. De skal kunne tolerere skift og forskelligt indhold i løbet af en uge fx. Jeg vil ikke være bundet af faste rutiner, fodring på bestemte tidspunkter osv. Og jeg har aldrig oplevet, at det gjorde noget videre godt herhjemme, når jeg har afprøvet det. I stedet skabte jeg hunde, der gik og ventede og forventede, og en mere flydende struktur ser jeg ikke denne form for venten i men en hund, der hviler trygt i viden om, at det gode kommer og ellers kommer der noget andet.

 

Jeg har en livsstil, der betyder, at mine hunde lærer at passe ind i min rytme, som skifter, fremfor jeg i deres. det har aldrig været svært for dem. tvært imod er de i stand til at tolere forskellighed, noget jeg har brug for. Lige nu fx er Aslan syg. Der står ingen hunde og forventer at komme ud eller andet specielt. Han hviler - som dyrlægen har ordineret. Fordi sådanne dage kan han også deltag i. Ganske som da jeg var på sygehuset fornyligt og lå syg herhjemme på morfin bagefter. Der gled han ind i den struktur

 

Med et sunds fundament kan man tilbyde en hund lidt af hvert. mine følger i store træk med glæde de folk, der fodre dem. Om de er specielt illoyale fornemmer jeg ikke. Jeg holder af, at de kan tolerere at jeg går/ ikke altid er disponibel. Det er de heller ikke. Hvilket er fint med mig

 

Clive Wynne siger det så fint:

 

"min hund elsker mig mest... med mindre der er en anden person i rummet med noget mad. Så min hund elsker mig, men han elsker mad mere"

 

Jeg tror ikke vi skal undervurdere tamhundens tilpasningsevne, ej heller romantisere omkring hvorfor de følger os. Jeg har altid haft en klar fornemmelse af at mine følger mig fordi jeg fodre dem. ganske som omkring 80 gadehunde i Karachi begyndte at følge min mand dernede på gaden fordi han var begyndt at fodre dem.

 

Så har delemor noget godt at spise, så tror jeg så æmænd nok vuffer skal klare det skifte også.

[KimJ]

Jeg kommer nok ikke videre med spørgsmålet. Tak til alle for den info jeg har fået.

[AnneMangetal]

Jeg har hunde som har været rigtig meget hos mig, også i lange perioder af gangen (flere måneder), og der er ingen tvivl om at de hunde aller helst vil være hos deres ejer.

 

Nogle hunde kan trives med at være delehunde til en vis grænse, men de vil altid foretrække det ene sted frem for det andet. Det kan man så vælge at ignorere, som nok er det de fleste gør (som siger det fungerer).

 

Dog tror jeg at mange hunde trives ok med at blive delt - selvom de foretrækker det ene sted frem for det andet. At gå ind og lave en delehund fra start, tror jeg er en dårlig strategi. Det må nødvendigvis være sådan, at hvalpen bor fast et sted og med tiden vænnes til at blive passet et andet sted.

 

At selvstændighed har noget med sagen at gøre, kan jeg slet ikke se. Det virker på mig som en lidt søgt undskyldning:vedikke:

[Alfen]

Jeg har haft og har flere forskellige hunde i dagpleje det fungerer rigtig fint, men der er ingen tvivl om hvor hunden hører til, at deles ligeligt om ejerskabet er jeg ikke sikker på er smart, hvad med hvis hunden bliver syg? Eller bare generel opdragelse, jeg tror simpelthen ikke på at man altid vil kunne blive enige om alt.

for mig at se må det smarteste være at der er en ejer og en passer;)

[Lenschow]

Jeg kommer nok ikke videre med spørgsmålet. Tak til alle for den info jeg har fået.

 

Det er jo en af de ting der er op til hver enkel vurdering Kim. Den enkelte hund, dens fortid, nutid og om dens behov dækkes generelt. Mange hunde bor i en familie, der ikke giver dem den opmærksomhed, som de har brug for. De ville sikkert elske at en kom og hentede dem. Måske for altid endda. Men trives hunden i dens hjem, så er den jo også glad, når den kommer hjem igen.

 

Jeg tror kun en hund helt præcis kan svare. Og her er jeg ikke en gang sikker på, at to hunde ville svare helt ens

[Lenschow]

Jeg har haft og har flere forskellige hunde i dagpleje det fungerer rigtig fint, men der er ingen tvivl om hvor hunden hører til, at deles ligeligt om ejerskabet er jeg ikke sikker på er smart, hvad med hvis hunden bliver syg? Eller bare generel opdragelse, jeg tror simpelthen ikke på at man altid vil kunne blive enige om alt.

for mig at se må det smarteste være at der er en ejer og en passer;)

 

Dette har været sådan vi har gjort. Og så har det været voksne hunde. Helt enig. Den som hunden forsikres hos og registrerer som ejer, ejer den. Og den som har hunden i sin varetægt betaler dyrlæge og foder osv i mens hunden er i vedkommendes varetægt. En længere sygdomsperiode kan fx deles mellem parterne, hvis man er venlig, og det er man forhåbentlig, fordi begge elsker hunden lige meget

[Lenschow]

Jeg har hunde som har været rigtig meget hos mig, også i lange perioder af gangen (flere måneder), og der er ingen tvivl om at de hunde aller helst vil være hos deres ejer.

 

Nogle hunde kan trives med at være delehunde til en vis grænse, men de vil altid foretrække det ene sted frem for det andet. Det kan man så vælge at ignorere, som nok er det de fleste gør (som siger det fungerer).

 

Dog tror jeg at mange hunde trives ok med at blive delt - selvom de foretrækker det ene sted frem for det andet. At gå ind og lave en delehund fra start, tror jeg er en dårlig strategi. Det må nødvendigvis være sådan, at hvalpen bor fast et sted og med tiden vænnes til at blive passet et andet sted.

 

At selvstændighed har noget med sagen at gøre, kan jeg slet ikke se. Det virker på mig som en lidt søgt undskyldning:vedikke:

 

Så er det din tolkning af mine oplevelser - og at du ikke mener, at jeg er i stand til at vurdere om en hund trives eller ej, må jo så stå for din regning. Personligt finder jeg det helt morsomt, at du for alvor kan skrive det helt uden at have mødt en eneste af disse hunde i virkeligheden eller mig. Det er noget af en lufttig og fantasifuld konklusion - men det er ok med mig Jeg kender jo virkeligheden omkring de hunde, der har boet og bor her, så det preller naturligvis af.

 

Nu har TS nogle forskellige holdninger, og så må TS jo vurdere selv:):5up:

[AnneMangetal]

Så er det din tolkning af mine oplevelser - og at du ikke mener, at jeg er i stand til at vurdere om en hund trives eller ej, må jo så stå for din regning. Personligt finder jeg det helt morsomt, at du for alvor kan skrive det helt uden at have mødt en eneste af disse hunde i virkeligheden eller mig. Det er noget af en lufttig og fantasifuld konklusion - men det er ok med mig Jeg kender jo virkeligheden omkring de hunde, der har boet og bor her, så det preller naturligvis af.

 

Nu har TS nogle forskellige holdninger, og så må TS jo vurdere selv:):5up:

 

Gud, jeg anede ikke tråden handlede om dig:vedikke: Det må du sørme undskylde. Finder lige en tråd hvor du ikke er med - bare så der ikke er tvivl om hvem der svares:-)

[Lenschow]

Gud, jeg anede ikke tråden handlede om dig:vedikke: Det må du sørme undskylde. Finder lige en tråd hvor du ikke er med - bare så der ikke er tvivl om hvem der svares:-)

 

:stupid: Det var dog utroligt som alt skal fordrejes... MEN Jeg gider simpelthen ikke svare. Min hund er syg, nu vil jeg tage til dyrlæge med ham for gider faktisk ikke skændes med nogle som helst. Vi ses senere - op med humøret

[Claudia2500]

Jeg tænker også at racen virkelig har meget at gøre med det? Hvis man har en meget selvstændig race (noget spids fx) kan den nok bedre klare at være delehund i forhold til en golden eller en selskabshund som mopsen..

[Alfen]

Jeg tænker også at racen virkelig har meget at gøre med det? Hvis man har en meget selvstændig race (noget spids fx) kan den nok bedre klare at være delehund i forhold til en golden eller en selskabshund som mopsen..

faktisk tror jeg så de fleste Golden eller lab vil være mere egnet, det er i altfald dem der oftest bare vader ind i pensionen og siger "Hej er du min nye bedste ven" hvor fx samojeder ofte er lidt længere om at tø op og virker mere som om de savner deres menneske;) men jeg ved det ikke, de fleste racer kan nok vende sig til at være et sted hverdag og et andet weekender fx;)

[Gæst DorteDK]

faktisk tror jeg så de fleste Golden eller lab vil være mere egnet, det er i altfald dem der oftest bare vader ind i pensionen og siger "Hej er du min nye bedste ven" hvor fx samojeder ofte er lidt længere om at tø op og virker mere som om de savner deres menneske;) men jeg ved det ikke, de fleste racer kan nok vende sig til at være et sted hverdag og et andet weekender fx;)

 

Det tror jeg måske du kan have ret i - de elsker jo mennesker, men Walther han har svært ved at undvære mig, tror mere at Zeus godt kunne, men alligevel er manden alene hjemme ved dem så savner de mig de sidder og venter ved døren

[KimJ]

Det er jo en af de ting der er op til hver enkel vurdering Kim. Den enkelte hund, dens fortid, nutid og om dens behov dækkes generelt. Mange hunde bor i en familie, der ikke giver dem den opmærksomhed, som de har brug for. De ville sikkert elske at en kom og hentede dem. Måske for altid endda. Men trives hunden i dens hjem, så er den jo også glad, når den kommer hjem igen.

 

Jeg tror kun en hund helt præcis kan svare. Og her er jeg ikke en gang sikker på, at to hunde ville svare helt ens

 

Jeg er sådan set enig i, at der kan være rigtig mange alternativer til at være delehund, som er mindre attraktive for hunden, og langt de fleste hunde kan tilpasse sig så godt, at det sikkert er fint nok. Det du beskriver, er jo alternativer til en ejer der dybest set ikke kan/vil leve op til det bedste man kan.

 

Det er bare ikke det jeg (og vel heller ikke TS?) spørger om.

 

I en situation hvor man som ny hundeejer skal arrangere sin nye bedste vens liv, er det så bedst for den, at man selv lever op til de krav der er til at holde en hund, eller er det bedre at planlægge med at man kun behøver at yde det halve, og lade en anden om resten? Jeg ER klar over, at det skinner igennem hvad jeg selv tror, og som jeg baserer på de meget samstemmende oplysninger jeg har fået skrabet sammen fra diverse hundebøger jeg gennemlæste inden vi selv anskaffede vores hund. Jeg er dog åben for, at jeg kan have mistolket det jeg har læst.

[Lenschow]

Jeg er sådan set enig i, at der kan være rigtig mange alternativer til at være delehund, som er mindre attraktive for hunden, og langt de fleste hunde kan tilpasse sig så godt, at det sikkert er fint nok. Det du beskriver, er jo alternativer til en ejer der dybest set ikke kan/vil leve op til det bedste man kan.

 

Det er bare ikke det jeg (og vel heller ikke TS?) spørger om.

 

I en situation hvor man som ny hundeejer skal arrangere sin nye bedste vens liv, er det så bedst for den, at man selv lever op til de krav der er til at holde en hund, eller er det bedre at planlægge med at man kun behøver at yde det halve, og lade en anden om resten? Jeg ER klar over, at det skinner igennem hvad jeg selv tror, og som jeg baserer på de meget samstemmende oplysninger jeg har fået skrabet sammen fra diverse hundebøger jeg gennemlæste inden vi selv anskaffede vores hund. Jeg er dog åben for, at jeg kan have mistolket det jeg har læst.

 

Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Mener du at en dele hundeejer kun yder det halve, fordi de har hunden halv tid? Sådan mener jeg slet ikke det behøver være. Det har aldrig været min oplevelse af de ejere, jeg delte med. Tvært imod fik hunden nærmest dobble up

[KimJ]

OK, vi prøver at gøre det helt simpelt; Hvis du skulle skrive en bog til nye hundeejere:

 

Ville du anbefale en ny ejer, at det er bedre at gå sammen med en anden, så der er to ejere og hjem, eller gøre som de andre forfattere, anbefale at man selv sørger for at kunne give sin hund et stabilt hjem, med klare forhold omkring hvem der står for dens liv? Det her har ikke noget at gøre med hvad du har gjort eller ikke gjort, det er en helt simpel anvisning til nye hundeejere.

[Lenschow]

Jeg ville foreslå begge dele som en mulighed og beskrive fordele og ulemper. Jeg mener ikke der kun findes en måde at have hund på

 

Vil du svare på mit spørgsmål? Mener du at en dele hundeejer kun yder det halve af hvad en hund har brug for, fordi de har hunden halv tid?

[KimJ]

Jeg ville foreslå begge dele som en mulighed og beskrive fordele og ulemper. Jeg mener ikke der kun findes en måde at have hund på

 

Vil du svare på mit spørgsmål? Mener du at en dele hundeejer kun yder det halve af hvad en hund har brug for, fordi de har hunden halv tid?

 

Jeg kan ikke se anden grund til at have en delehund, med de ulemper der præsenterer sig, end at det er fordi man ikke regner med at kunne/ville yde den indsats der kræves selv.

 

Fordele og ulemper? Så vidt jeg kan se, ligger alle fordelene hos ejer(re), hvis man ikke indregner muligheden for at en enkelt ejer misligholder sine forpligtelser. Det er hundens tarv, jeg spørger ind til. Du behøver ikke at svare, jeg tror jeg har fået dannet mig et rimeligt klart billede, og er godt tilfreds.

[Lenschow]

Men hundes tarv - det er et sært begreb synes jeg. Hunde er jo ikke ens, ej heller er hjem og ejere. Jeg mener, der er mange måder at have hund på - hvor deres tarv fuldt tilgodeses. Jeg er godt klar over, at der for nogle kun findes en måde - deres egen - men der er jeg bare mere åben over for at se på den enkelte hund. Også når vi taler om måder JEG ikke ville have en hund.

 

Jeg har set gadehunde, der trives bedre end hunde med kun en ejer, så det er nok derfor jeg tolker hundens tarv begrebet lidt bredere end mange mainstream ejere i DK. Jeg ser også hunde på landet, der trives fint på matriklen alene - min genbos to bernere fx. De lever kun der - graver, leger, går frit på grunden. Det er verdens gladeste hunde.

 

Så jeg ser ikke så firkantet på, hvad hundens tarv indebærer. Jeg ser på den enkelte hund og dens miljø

 

Derfor mener jeg sagtens, at en delehund kan leve fuldt op til hundens tarv - især fordi jeg har set flere, der gjorde.