Delehund?

[Mariha]

Har brug for jeres input.

 

Jeg overvejer at få en delehund sammen med min søster. Hun er midt fyrrene og har tre børn og en Westie i for vejen som er 8 år.

 

Jeg er ret tæt på hendes nuværende hund og det er mig som har trænet den - både på hold og derhjemme.

 

Jeg er 34 år uden børn og bor i lejlighed. Det er en Mops vi overvejer, da en veninde til mig snart får hvalpe.

 

Vi har talt om en ordning hvor hun har den fra mandag til fredag og så har jeg den i weekenden og så selvfølgelig ved ferier osv.

 

Vi er meget enige om hvordan man holder hund og er generelt tæt som søskende.

 

Hvad skal vi være opmærksomme på i sådan en konstalation?

[Mariha]

Tænker vi taler alt det igennem inden og skriver ned.

 

Hvad af hensyn til hunden? Kan de forene sig med at bo to steder?

[Pia Stendorf]

Har delehund med min eksmand og det fungerer supergodt. Han er ca. 14 dage hvert sted. Dog er han på skiftedagen meget træt - og vil gerne bare være i fred og tilpasse sig. Jeg tænker derfor at hyppige skift vil være svært for hunden. Men kommer vel an på hundens psyke også og hvad den bliver vænnet til fra hvalp.

Det er svært som single at have en hund så denne løsning har fungeret for mig og kan jeg finde en der vil dele min næste hund med mig, vil jeg ikke tøve.

alt andet lige er det bedre for en hund at være to steder hvor den er tryg end at sidde alene hjemme og have en mor der er plaget af dårlig samvittighed hele tiden.

held og lykke med det

[soegaard]

En af vores faste gåturs-venner er også dele hund efter skilsmisse. Han er fast 1 uge hvert sted, og hvis ellers den ene skal noget.

Det fungerer super fint for dem, og Ludwig (hunden) trives helt bestemt.

 

Gad en lille smule godt at vi selv havde sådan en back-up:engel:

[Lenschow]

Jeg kender et par stykker med dele hunde. Det fungerer fint

[luckyluna]

Det kan sagtens fungere

 

Men hvorfor kan du ikke have hunden selv

[Mariha]

Jeg har et arbejde som kræver mange timer. Desuden har jeg hest som jeg skal ud hos efter arbejde.

 

Så aftalen ville blive at den var hos min søster i hverdagene og hos mig i weekender og ferie. Eller når jeg ind imellem arbejder hjemme fra.

 

Men dejlig med input som jo lyder til det godt kan fungere.

[Lnilsson]

Selvom det nok sagtens kan lade sig gøre at have en hund som delehund, så tror jeg nu alligevel at jeg ville være lidt betænkelig når det drejer sig om en hvalp. Hvalpe har brug for en tryg base og temmelig faste rutiner. Jeg tror ikke den vil have godt af at skulle skifte hjem to gange om ugen, da den vil bruge for meget energi på at falde til ro hver gang den rykkes rundt. Jeg tror jeg ville lade hvalpen bo ét sted (sikkert hos din søster), indtil den er omkring 5-6 måneder. Først derefter ville jeg begynde at lade den rotere mellem jer, alt efter om hvalpen ser ud til at kunne kapere det på dette tidspunkt.

[Lenschow]

Enig - jeg har selv haft mange delehunde men altid voksne. Det bør I overveje.

[Retrieveren]

Jeg har haft en delehund. Det var frygteligt for både mig og hunden. Hunden vil helst være hos mig, og vil ikke med hjem til ejeren. Når vi var 20 meter fra hjemmet, stoppede hunden og VILLE ikke med videre. Og det var det mest sørgelige blik jeg gik fra hver dag.

 

min nuværende hund er meget glad for mine forældre, og vi har også boet hos dem en kort periode. Han elsker at komme derom, men hvis de skal passe ham, så bliver han helt passiv og ligger bare på sit tæppe hele dagen og venter på mig. Selv min kæreste, som han har boet med altid, er ikke "god nok" i forhold til mig. Hvis de er alene hjemme, så lægger hunden sig ud foran døren og venter på mig. Ikke altid, men nogen gange.

 

Så tænk over hvad I gør, hvis hunden knytter sig mest til et af stederne. Det er frygteligt at aflevere en hund, der står og kigger med det sørgeligst blik i verden, efter en.

[Lenschow]

Jeg har haft en delehund. Det var frygteligt for både mig og hunden. Hunden vil helst være hos mig, og vil ikke med hjem til ejeren. Når vi var 20 meter fra hjemmet, stoppede hunden og VILLE ikke med videre. Og det var det mest sørgelige blik jeg gik fra hver dag.

 

min nuværende hund er meget glad for mine forældre, og vi har også boet hos dem en kort periode. Han elsker at komme derom, men hvis de skal passe ham, så bliver han helt passiv og ligger bare på sit tæppe hele dagen og venter på mig. Selv min kæreste, som han har boet med altid, er ikke "god nok" i forhold til mig. Hvis de er alene hjemme, så lægger hunden sig ud foran døren og venter på mig. Ikke altid, men nogen gange.

 

Så tænk over hvad I gør, hvis hunden knytter sig mest til et af stederne. Det er frygteligt at aflevere en hund, der står og kigger med det sørgeligst blik i verden, efter en.

 

Sådan en hund må jeg blankt indrømme ville jeg træne til øget selvstændighed.

[KimJ]

Sådan en hund må jeg blankt indrømme ville jeg træne til øget selvstændighed.

 

Hvad i alverden skulle det hjælpe, hvis der er tale om en hund der hellere vil være hos den ene ejer, end den anden?

 

Så er der måske også den lille hage, at ikke alle er superhundehviskere, som kan træne sig ud af alle problemer, og det virker, på mig i hvert fald, ret logisk, at netop mennesker som ikke har overskuddet til at have en hel hund, næppe har tid eller lyst, til at lægge den vilde træning i en halv?

 

Personligt ville jeg aldrig have en hund, uden at vide at jeg har 100% kontrol over, hvad der skal ske med den, også i en krisesituation. Hvad sker der med delehunden, hvis ejerne bliver uvenner? Hvad sker der med venskabet, hvis hunden kommer galt af sted, og skylden kan henføres til den ene af ejerne? Hvad nu hvis der ikke er enighed om, hvornår den skal aflives, når den tid kommer? Jeg kunne blive ved, men vil nøjes med at sige, at det vil være betydeligt mere praktisk, hvis der er en ejer, og en der kan låne hunden (hvis den trives med det) på fast aftalt basis. Så ved alle hvordan det hænger sammen, hvis der pludselig ikke er enighed om et eller andet.

 

Enhver er fri til at kalde mig pessimist, eller realist, efter temperament...

[Lenschow]

Hvad i alverden skulle det hjælpe, hvis der er tale om en hund der hellere vil være hos den ene ejer, end den anden?

 

Så er der måske også den lille hage, at ikke alle er superhundehviskere, som kan træne sig ud af alle problemer, og det virker, på mig i hvert fald, ret logisk, at netop mennesker som ikke har overskuddet til at have en hel hund, næppe har tid eller lyst, til at lægge den vilde træning i en halv?

 

Personligt ville jeg aldrig have en hund, uden at vide at jeg har 100% kontrol over, hvad der skal ske med den, også i en krisesituation. Hvad sker der med delehunden, hvis ejerne bliver uvenner? Hvad sker der med venskabet, hvis hunden kommer galt af sted, og skylden kan henføres til den ene af ejerne? Hvad nu hvis der ikke er enighed om, hvornår den skal aflives, når den tid kommer? Jeg kunne blive ved, men vil nøjes med at sige, at det vil være betydeligt mere praktisk, hvis der er en ejer, og en der kan låne hunden (hvis den trives med det) på fast aftalt basis. Så ved alle hvordan det hænger sammen, hvis der pludselig ikke er enighed om et eller andet.

 

Enhver er fri til at kalde mig pessimist, eller realist, efter temperament...

 

Man kan altid med fordel øge en hunds selvstændighed og selvsikkerhed i nye situationer. Det er også let. Selvstændige øvelser fx sporsøg og problemløsning samt balanceøvelser. Så super behøver man ikke være, og du er jo bare muggen lige nu i alle tråde pga den kamphundetråd så slå nu kold vand i blodet At vi ikke er enige behøver ikke føre til en masse andre sure opstød på forum. At jeg ville træne dette med en hund som denne er vel min sag som hundemenneske. Det er min erfaring, at enhver hund glædes ved den form for træning, da man jo af og til er nødt til at gå fra den eller rejse eller måske bliver syg og indlægges. Og så synes jeg bare ikke mine hunde skal gå og kigge efter døren efter mig. Sådan er vi så forskellige og fred være med det

[Gæst DorteDK]

Hvad i alverden skulle det hjælpe, hvis der er tale om en hund der hellere vil være hos den ene ejer, end den anden?

 

Så er der måske også den lille hage, at ikke alle er superhundehviskere, som kan træne sig ud af alle problemer, og det virker, på mig i hvert fald, ret logisk, at netop mennesker som ikke har overskuddet til at have en hel hund, næppe har tid eller lyst, til at lægge den vilde træning i en halv?

 

Personligt ville jeg aldrig have en hund, uden at vide at jeg har 100% kontrol over, hvad der skal ske med den, også i en krisesituation. Hvad sker der med delehunden, hvis ejerne bliver uvenner? Hvad sker der med venskabet, hvis hunden kommer galt af sted, og skylden kan henføres til den ene af ejerne? Hvad nu hvis der ikke er enighed om, hvornår den skal aflives, når den tid kommer? Jeg kunne blive ved, men vil nøjes med at sige, at det vil være betydeligt mere praktisk, hvis der er en ejer, og en der kan låne hunden (hvis den trives med det) på fast aftalt basis. Så ved alle hvordan det hænger sammen, hvis der pludselig ikke er enighed om et eller andet.

 

Enhver er fri til at kalde mig pessimist, eller realist, efter temperament...

 

Helt enig i at jeg heller aldrig kunne have en dele hund. Jeg skal se mine hunde så vidt muligt hver dag, røre ved dem, gå tur mv. Det kan jeg slet ikke undvære. Og ja en ejer også en til at dele luftning mv med hvis man er i tidsnød nogle dage. Mine hunde er enormt knyttet til mig i forhold til min mand. Og det er mig der bestemmer hvornår de skal til dyrlæge, hvad de spiser mv

[Retrieveren]

Sådan en hund må jeg blankt indrømme ville jeg træne til øget selvstændighed.

 

Min hund er trænet i både spor, eftersøgning og balance øvelser - det gør ham da ikke mere selvstændig eller betyder at han lettere kan undvære mig? Han er en harmonisk hund der hviler meget i sig selv. Men det er vel ikke så mærkeligt at han savner mig, når jeg er den der fodre, leger, lufter og træner med ham?

Forstår ikke hvad selvstændighed har med det at gøre?

[Lenschow]

Min hund er trænet i både spor, eftersøgning og balance øvelser - det gør ham da ikke mere selvstændig eller betyder at han lettere kan undvære mig? Han er en harmonisk hund der hviler meget i sig selv. Men det er vel ikke så mærkeligt at han savner mig, når jeg er den der fodre, leger, lufter og træner med ham?

Forstår ikke hvad selvstændighed har med det at gøre?

 

Anvendt korrekt kan man udvikle en hunds selvstændighed blandt andet via disse ting mfl. Jeg er også den eneste omkring mine hunde. Som jeg skrev er dette min holdning omkring mit hundehold. Så kan du have dit, og sådan er der jo plads til os alle

 

Ang emnet: Jeg har som sagt haft masser af delehunde - jeg synes det var forrygende. Det gjorde mig i øvrigt hverken mere eller mindre engageret i hunden, at vi delte den, så det synes jeg er grebet ud af den blå luft, at det skulle være tilfældet med trådstarter. Med mindre man kender trådstarter, mener jeg ikke man kan konkludere den slags om et menneske. For mig virkede det superduper. Jeg vil ønske trådstarter held og lykke med projektet

[KimJ]

Man kan altid med fordel øge en hunds selvstændighed og selvsikkerhed i nye situationer. Det er også let. Selvstændige øvelser fx sporsøg og problemløsning samt balanceøvelser. Så super behøver man ikke være, og du er jo bare muggen lige nu i alle tråde pga den kamphundetråd så slå nu kold vand i blodet At vi ikke er enige behøver ikke føre til en masse andre sure opstød på forum. At jeg ville træne dette med en hund som denne er vel min sag som hundemenneske. Det er min erfaring, at enhver hund glædes ved den form for træning, da man jo af og til er nødt til at gå fra den eller rejse eller måske bliver syg og indlægges. Og så synes jeg bare ikke mine hunde skal gå og kigge efter døren efter mig. Sådan er vi så forskellige og fred være med det

 

Det er ærlig talt lidt letkøbt at komme med en så generel standardløsning, bare at anbefale træning af selvstændighed og selvtillid. Det er sikkert rigtigt, at det altid er en god ting, men jeg kunne da godt tænke mig en nærmere forklaring på, hvordan det skulle ændre på, at en hund bare hellere vil være hos den ene ejer i forhold til den anden?

 

Jeg har ikke rigtig nogen holdning til om det er godt eller dårligt at have en delehund, udover at det næppe er en ideel situation for hunden, men når der er en som spørger, er det vel OK, at der også bliver gjort opmærksom på potentielle problemer, i stedet for bare at male alt rosenrødt?

[Hofferne]

Helt enig i at jeg heller aldrig kunne have en dele hund. Jeg skal se mine hunde så vidt muligt hver dag, røre ved dem, gå tur mv. Det kan jeg slet ikke undvære. Og ja en ejer også en til at dele luftning mv med hvis man er i tidsnød nogle dage. Mine hunde er enormt knyttet til mig i forhold til min mand. Og det er mig der bestemmer hvornår de skal til dyrlæge, hvad de spiser mv

 

Sådan er det også hos os. Sinus er min hund, og jeg bestemmer 100% hvad han skal og hvornår.

 

Mht. at dele tænker jeg også på der kan komme uoverensstemmelser i forhold til hvornår hunden evt. skal til dyrlæge - den ene siger nu, den anden siger lad os vente og se ... Og så skal man være meget enig med hensyn til hvad hunden må og ikke må, så der ikke er tvivl for hunden når den er henholdsvis hos den ene eller den anden.

[luciente]

Jeg har selv haft voksen delehund og det fungerede fint, flere venner har også. Fælles for dem er, at de har haft et hjem som hvalpe og derefter er blevet introducerede til hjem nr. 2. Jeg har pt. 3 kursister med delehvalpe, hunden følger delebarnet, og min erfaring er, at det gør ikke noget godt for hvalpene. Man kan naturligvis ikke vide hvordan de ville være blevet med et hjem, så det kan aldrig blive andet end (kvalificerede) gæt. Jeg ville ikke selv byde en hvalp det.

[KimJ]

Sådan er det også hos os. Sinus er min hund, og jeg bestemmer 100% hvad han skal og hvornår.

 

Mht. at dele tænker jeg også på der kan komme uoverensstemmelser i forhold til hvornår hunden evt. skal til dyrlæge - den ene siger nu, den anden siger lad os vente og se ... Og så skal man være meget enig med hensyn til hvad hunden må og ikke må, så der ikke er tvivl for hunden når den er henholdsvis hos den ene eller den anden.

 

Også her. Luffe ser faktisk helst at hele familien er samlet, men når vi går hver til sit, følger han ALTID mig, med mindre Fruen går ud og roder i køkkenet

[Lenschow]

Jamen Kim i et forum kan jeg kun komme med standardsvar Det er hele pointen med et forum. Plus at folk har forskellige holdninger, som de udtrykker om eget hundehold - hvilket jeg har gjort. Denne gang bliver der ikke mulighed for at fortælle stolpe op og ned om, hvordan man øger en hunds selvstændighed - du må i dette tilfælde nøjes med "mfl." . Den dag, der kommer en tråd fra en ejer med det ønske, kan det være jeg får lyst til at svare herinde også. Og indtil da fastholder jeg hvad jeg ville gøre i mit hundehold, og sådan bliver det lige nu Hermed punktum herfra i den del fra mig.

 

Ang emnet: Helt enig i det med hvalpe. Jeg har også kun haft voksne delehunde. Og det kan godt være, at nogle mener, at min pensel er lyserød, men jeg har simpelthen ikke noget skidt at sige - og jeg har alligevel haft en del forskellige så hands on herfra siger no problemos amigos Den dag jeg finder en delehund med problemer skal jeg nok huske at skrive det, så vi kan få lagt lidt sort på maleriet også Men indtil da kan jeg kun dele mine erfaringer, som er gode hver og en.

[KimJ]

Ja undskyld jeg forsøger at lære noget her, men jeg efterlyser ikke måden det gøres på, men en forklaring på, hvordan det hjælper på en situation hvor hunden åbenlyst befinder sig dårligere hos den ene ejer, end den anden.

 

Ligeledes undres jeg over, om det jeg altid har fået at vide omkring det med at holde hunde, nemlig at det bedste man kan gøre for dem, er at sørge for at de holdes under så stabile og ensartede forhold som muligt, med en fast "træner" den kan forholde sig til, er forkert? Det vil ikke være første gang jeg har grund til at revidere mine antagelser, men det kræver jo at der er nogen der kan fortælle om det.

[Birgitta]

Hvorfor skal det være en delehund? Du har en hundeglad søster med hund og tre børn, som gerne vil have hund mere? Du vil også gerne have hund, men du mangler bare tiden...

 

Hvis DU anskaffer dig en hvalp, så vil hvalpen vel sagtens kunne blive passet hos din søster om dagen i starten, og med tiden kunne I så indrette jer lidt mere flexibelt, så I begge får den frihed der er behov for.. Du kunne jo også nogle gange have begge hunde,. Jeg går ud fra, at din søster er meget hjemme om dagen, eller arbejder hjemme..

 

-----der er så mange uforudsigelige ting med en hund: hvad hvis den bliver syg? Hvem betaler for dyre operationer? Mopsen er ikke ligefrem den sundeste race, og det kan være svært at få den sygeforsikret.. Hvad hvis I bliver uenige om ting omkring hunden eller andre ting, selv om du ikke mener at det vil kunne ske..

 

Når du er alene, bor i lejlighed og har et tidskrævende job, ---og din søster har tre børn og er meget hjemme---så har du måske økonomien til at have en hund, der kan være lidt dyrere end de fleste racer..

 

Så du må være ejer og dække udgifterne. Og din søster må være passer, evt. dagplejemor. Enten for sin fornøjelses skyld, eller for et eller andet beløb, afhængig af jeres økonomi..

[Lenschow]

Hvorfor skal det være en delehund? Du har en hundeglad søster med hund og tre børn, som gerne vil have hund mere? Du vil også gerne have hund, men du mangler bare tiden...

 

Hvis DU anskaffer dig en hvalp, så vil hvalpen vel sagtens kunne blive passet hos din søster om dagen i starten, og med tiden kunne I så indrette jer lidt mere flexibelt, så I begge får den frihed der er behov for.. Du kunne jo også nogle gange have begge hunde,. Jeg går ud fra, at din søster er meget hjemme om dagen, eller arbejder hjemme..

 

-----der er så mange uforudsigelige ting med en hund: hvad hvis den bliver syg? Hvem betaler for dyre operationer? Mopsen er ikke ligefrem den sundeste race, og det kan være svært at få den sygeforsikret.. Hvad hvis I bliver uenige om ting omkring hunden eller andre ting, selv om du ikke mener at det vil kunne ske..

 

Når du er alene, bor i lejlighed og har et tidskrævende job, ---og din søster har tre børn og er meget hjemme---så har du måske økonomien til at have en hund, der kan være lidt dyrere end de fleste racer..

 

Så du må være ejer og dække udgifterne. Og din søster må være passer, evt. dagplejemor. Enten for sin fornøjelses skyld, eller for et eller andet beløb, afhængig af jeres økonomi..

 

Ja lad en stå som ejer og en som passer. Så er fordelingen på plads. Sådan har jeg altid gjort. Jeg har fx ikke ejet mine delehunde, men lånt dem. Det er en god model

[KimJ]

Ja undskyld jeg forsøger at lære noget her, men jeg efterlyser ikke måden det gøres på, men en forklaring på, hvordan det hjælper på en situation hvor hunden åbenlyst befinder sig dårligere hos den ene ejer, end den anden.

 

Ligeledes undres jeg over, om det jeg altid har fået at vide omkring det med at holde hunde, nemlig at det bedste man kan gøre for dem, er at sørge for at de holdes under så stabile og ensartede forhold som muligt, med en fast "træner" den kan forholde sig til, er forkert? Det vil ikke være første gang jeg har grund til at revidere mine antagelser, men det kræver jo at der er nogen der kan fortælle om det.

 

Det kniber åbenbart med at kunne svare på helt specifikke spørgsmål, men jeg prøver lige igen, i håb om at nogen har et bud på, om mine antagelser er helt forkerte, eller det er korrekt, at en delehund et eller andet sted ER den næstbedste løsning, set fra hundens standpunkt?