Hop til indhold

Træning af hund er aldrig har været trænet før


Lou14
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen :)

Jeg søger råd til træning af en "brugt hund"

Hendes tidligere ejere var en ældre dame, som stortset ikke har gjort i træning. Overhovedet :damn:

Det er stort set alle ting som ikke rigtig fungerer. Jeg har ikke stor erfaring med træning af sådan en hund, og det er derfor jeg spørger jer :3

 

I dag har jeg trænet indkald og "gå pænt" men jeg synes ikke at min teknik virker (et "nej" og derefter overdreven ros, når det rigtige sker) Det er en meget glad og dejlig hund, en lille smule sky. Hun har ikke problemer med andre hunde, og vil rigtig gerne hilse.

 

Jeg er bange for at min træning vil virke for hård, nu når jeg ikke har haft hende særlig længe. Hun har knyttet sig rigtig meget til mig, men hun følger mig også overalt. Og lægger sig til at sove, hvis jeg er på computer..Er der nogen bestemt teknik, eller er det bare tålmodighed?

+Hvordan får jeg øjenkontakt?

 

x

Louise

Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan xD

 

hvor gammel er hunden? 2-3 år

Hvilken race, eller hvilke racer? Puddel/Cavalier king charles spaniel

Hvor længe har du haft hende (dage, uger eller måneder) ? 3 uger :)

Har du haft hund før? Ja, både voksen, hvalp og det i mellem

Hvor gammel er du? (Voksen, teenager, barn?) Jeg er 14 :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville helt klart starte med at finde et sted at træne, og så tage den derfra. De fleste klubber har "familiehold", hvor det primære er at gøre hverdagen for hund og ejer mere sjov og nem.

 

Og så ville jeg hoppe ind forbi Canis's hjemmeside og tilmelde deres onlinekursus i klikker. I så fald skal du starte med at købe en klikker og en hel masse godbidder:-) De første par dage skal du bare betinge klikkeren som markør (altså lære hunden at klik=godbid). Det gøres ved at sidde med hunden, klikke og give en godbid. Det gør du i 2 minutter, holder pause, gentager. Dette gentages 5-6-7 gange om dagen i 2-3 dage.

 

Der er forskellige måder at bruge klikker og hele teorien bag, men overordnet set handler det om positiv forstærkning. Det vil sige at uønsket adfærd som udgangspunkt ignoreres (du siger "nej" nu - det skal du egentlig ikke), med den undtagelse, at der selvfølgelig skal sættes grænser for uønsket adfærd.

 

Personligt bruger jeg klikkeren i stedet for at sige "dygtig", men anvender også i en vis udstrækning hele tankegangen bag klikkertræning og shaping. Det er en smagssag hvor hellig man vil være (jeg er ikke radikaliseret:mrgreen:).

 

Når klikkeren er betinget, ville jeg starte med kontaktøvelse: hunden skal være foran dig (sid, dæk eller stå). Du tager en håndfuld godbidder i hver hånd (og klikkeren i den ene af hænderne) og holder armene ud til hver side. Når hunden tager øjenkontakt, får den klik og en lynhurtig godbid. Løft hænderne op igen, vent på øjenkontakt, klik, godbid. Du skal ikke sige noget, stampe eller på anden vis "snyde" dig til øjenkontakt. Lad hunden bruge et minut på at tænke selv, og vær meget præcis i dit klik (i samme sekund som den kigger dig i øjnene - timing er alt!). Hvis hunden virkelig ikke fatter at den skal kigge på dig de første par gange, kan du prøve at sige en fjollet lyd.

 

Når du har lavet kontaktøvelse i nogle dage, og den bare sidder lige i skabet, kan du prøve at lave samme øvelse når du sidder på knæ, eller svinger let med armene. Samme princip - øjenkontakt, klik, godbid. Når den også sidder lige i skabet, kan du prøve at bakke (stadig med armene oppe) og klikke for at hunden kigger på dig OG følger med.

 

Når du har ovenstående på plads, har du et godt udgangspunkt for, at hunden frivilligt tager kontakt til dig, og I kan begynde at lave samarbejdsøvelser, altså fx lære den at gå pænt:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for svar!

Jeg har også tænkt mig at melde mig på et hold, men de har ikke nogle hold før januar. Og det vil være lidt for lang tid uden træning :)

Klikkertræning er også noget jeg har gjort lidt i, men jeg tror jeg skal inkorporere det helt. For min hund er ikke så vild med godbidder xD Skal jeg bruge en rigtig klikker, eller er det fint nok med en app på telefonen? Jeg har en et eller andet sted, men det er lang tid siden jeg har haft hund, så det er ikke lige til at hitte rede i :)

Og mange tak for tippet! Positiv fremgangsmåde tiltaler mig mest, for jeg vil ikke hele tiden skælde ud :) Jeg tror jeg prøver at ændre taktik, og holde ved det.

Det med kontaktøvelse lyder som noget jeg skal øve mig på! Jeg tror ikke helt hun har været vandt til øjenkontakt, for det er godt nok meget svært for mig. Hun er jo også lidt spaniel, så noget må spille ind der :B

Endnu engang tak for svar :)

Louise

Link til indlæg
Del på andre sites

En rigtig klikker, ikke noget telefon-pjat! En telefon dør af regnvejr, koster flere tusinde kroner og kan ikke betjenes med handsker på. En klikker koster 10-50 kr., tåler regn og kan betjenes med handsker. Afsted i Maxi zoo efter en:-) De findes i både runde, ovale, firkantede og alt mulig andet, også med forskellige klik-lyd. Prøv lidt ad og se hvad du synes ligger bedst i hånden.

 

Når du har leget med kontaktøvelser og fået betinget klikkeren, kan du tilmelde dig det gratis kursus på canis. Så sender de en mail med en ny opgave hver dag i 14 dage. Det er ret sjovt, og tager vel 15-30 minutter om dagen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal nok ikke sige NEJ til en hund der ikke har lært det rette endnu. Måske forstår den nej, uden at vide , hvad den gjorde forkert. Og som de fleste cavalier er den nok rimelig blød, og kan blive ked af det, forvirret. Så ignorer alt uønsket og ros det korrekte, også bare lidt af det rette.

Bløde hunde kigger ikke nogle i øjnene uden de er helt trygge. Husk alt øjenkontakt og stirren virker og opfattes som en trussel.

Så ikke for skrap med den lille, den skal lige lære at bruge sin hjerne , så kommer det. Og jo mere selvsikker den bliver, jo mere vil den tilbyde dig i jeres træning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du siger du træner lidt "gå-pænt" og du gerne vil hunden skal have kontakt.

 

Hvor træner du dette "gå pænt" henne af?

For hvis det er på gåturen, så er det rigtig meget at forlange at hunden skal "gå pænt" med kontakt.

For mig er gåture, ture hvor hunden må læse avis, tisse og lave det han nu skal lave. Nej jeg gider ikke trækkes afsted, men jeg forlanger ikke at han går og kigger på mig, det er hans tid, hans "facebook time" om man vil :)

 

når jeg starter træningen op, eller starter nye træningsting (adfærd) hos min hund så starter jeg hvor miljøet er mindt interessant for hunden. Altså hvor jeg ikke skal hamle op med masser af dufte og andre interessant. Så køkkenet bruges meget :)

 

når man arbejder med træning der bygger på at man belønner hunden når den gør det rigtige, så er det vigtig at belønningen er noget hunden rigtig gerne vil arbejde for, ellers får man aldrig meget

Så inden du kaster dig ud i en masse træning, så find ud af hvad din hund er glad for, hvad der er en god "løn" for din hund :)

min hund er heller ikke så vild med godbidder, men kyllingepølsepålæg, fiskefrekadeller er noget af det han godt kan lide, og så elsker han at spille bold, så det er noget af det jeg bruger som belønning :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kender det, jeg har også lige overtaget en hund på 1½ år, som ikke var trænet overhovedet.

 

Sådan overordnet set, forsøger jeg at sørge for, at han ikke kan lave ulykker (som at stikke af, stjæle fra spise-, sofa- og køkkenbord, jage høns osv). Disse ting sørger jeg for ikke sker, ved at have ham i snor, sørge for at der ikke er noget på bordet han kan stjæle osv.

Samtidig sørger jeg for at være så meget sammen med ham som muligt, lave masser af sjovt ting sammen med ham, træne de basale ting helt uden forstyrrelser og belønne alle hans gode valg.

 

De gode valg er fx når han vælger at gå pænt på en gåtur, noget vi indtil videre kun har trænet inde i stuen. Det kan også være når han opsøger kontakt med mig udendørs, når han lægger sig roligt ned i stuen og meget mere.

 

For at kunne det, skal man have noget at belønne med. Alle hunde spiser, men der er nogen der er lidt lettere at få til det. Jeg bruger næsten al min hunds mad som belønninger i løbet af dagen og til træning indendørs. Udendørs skal der tungere skyts til. Her er pølser og hjemmebagte tun-godbidder i høj kurs, men prøv noget forskelligt og se hvad din hund bedst kan lide. Det kan være at din hund hellere vil have legetøj, kæl eller noget helt tredje som belønning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det allervigtigste, når du har haft hende i så kort tid, det er at I skal lære hinanden at kende. Du skriver at hun virker en lille smule sky.. Mon ikke det er fordi hun er lidt utryg, fordi hun ikke kender dig ret godt.....

Det er jo en kæmpe omvæltning for hende, at være vant til en ejer, der er en ældre dame, og så pludselig skal finde ud af det sammen med dig, der er helt anderledes..

 

Start med at lade hende lære DIG at kende. Lav ting sammen med hende, som hun er vant til sammen med sin gamle ejer.. Så bliver hun mere tryg ved dig... Hun forstår ikke alt det du vil have hende til endnu..

Brug tid på at nusse hende, elske hende og snakke med hende. Ældre mennesker snakker rigtig meget med deres hunde..

 

Når jeg ser teenagepiger gå med deres hunde, så er det tit de ikke siger andet end "ordrer". Kom! Eller Nej! Eller bare hundns navn.. Det er også ok... Men din hund har sandsynligvis været vant til at blive snakket med, som "skal vi gå ud og lave en kop kaffe?" Eller " Vi skal lige denneher vej i dag, for vi skal hen til Agnete"..

 

Jo mere hun kan genkende fra sit tidligere liv, jo mere tryg bliver hun. Og jo bedre vil hun kunne forstå hvad du ønsker af hende.

 

Jeg er selv en ældre dame. Og jeg snakker med Silke næsten hele tiden... Spørger hende hvilken vej vi skal gå i skoven, fortæller hende, hvad vi skal når vi kommer hjem igen.. Snakker om vejret, om det er koldt og vådt eller dejlig varmt..

 

Når vi så skal træne et eller andet, så har jeg selvfølgelig godter med. Og så siger jeg til hende: " skal vi lave lektier?" Med en glad stemme. Og det er hun altid med på. For hun forstår hvad det betyder.. Og det er altid noget med masser af ros og godter.

Det har jeg gjort siden vi gik til træning første gang.. For mange år siden..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...