Hop til indhold

Skal en hyrdehund hyrde for at stortrives?


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Ikke helt enig - I så fald burde jeg aldrig have haft de udfordringer jeg har haft med Yoda. :mrgreen:

 

For han har fået sine belønninger, sin ros og TKFF er blevet nørdet igennem fra ende til anden - Og alligevel blev der ved med at opstå situationer hvor tingene bare gik i hårdknude.

 

Det skyldes at han (ligesom Chut) læser mig som en åben bog og min sindstilstand går direkte i ham.

Så er jeg ikke 100% tilfreds, men har en lille snert af irritation eller frustration i baghovedet, uanset om det er pga. noget jeg har fucket up i, eller fordi han ikke mødte et kriterie, naboen der var dum osv. osv....

Så stod han af, uanset hvor meget jeg gjorde ud af fantastiske belønninger og satte kriterier ned.

Han er pleasende og det er en del af hans genetik at aflæse og respondere på det jeg udtrykker. Så selvfølgelig smitter min entusiasme af på ham og han kan tåle langt mere når bare jeg er 100% mentalt fri for negativitet.

For belønning er kun belønning hvis han kan mærke jeg mener det - Det gælder i ALT vi laver.

 

Klart, at de mekaniske færdigheder er afsindig vigtige og en helt grundlæggende forudsætning for at vores træning lykkes - Og ALLE kan lære dem!

Det er bare et spørgsmål om træning.

 

Har skrevet lidt mere uddybende om det på min blog - Det var virkelig et emne der gjorde ondt dybt ind i sjælen at sætte ord på, men nok netop derfor synes jeg det er ekstra vigtigt at få det fortalt:

 

http://www.menelli.dk/blog/mig-mig-mig-og-atter-miiiig

Men man skal ikke undervurdere det der foregår mellem ørerne på os undervejs.

 

Intuition, intention og energi, det er det jeg arbejder med i liberty-træning med heste og nok det vigtigste af alt, at kunne være i nuet..

 

Citatet på billedet herunder har hjulpet mig mange gange :mrgreen::hjerte:

1622671_10152733563794070_3938642169912662693_n.jpg?oh=d9d8c88777692edf56cddbf0d7fa5241&oe=57927450

 

Men nu er det ikke det jeg taler om. Jeg taler om hunde der udfører instinktiv adfærds. Så som hyrde eller jagt sekvenser.

 

Og der er det bare så selv belønnene at udføre at det har meget lille betydning hvad ejer gør bagefter.

 

Jeg tænker faktisk overhovedet ikke på egne hunde, men hvis vi tager mysla som eksempel. Huner genetisk programeret til at gø og reagere på større fugle. Det tænder hende helt enormt at jage disse op og hun stråler når det lykkes for hende. Det bluver ikke bedre af at jeg roser hende for det men hun er mere tilbøjelig til at samarbejde med mig og lytte til mig hvis jeg gør og hvis jeg deltager.

Nedlægger jeg bare forbud så gør hun det alligevel når hun kan se sit snit til det.

 

Giver det så bedre mening?

 

Det gav a lerede mening

Men ja jo mere adfærden er selvbelønende jo vigtige er den for hunden.

alligevel kan du ikke sige det 100%

jagt og aport burde være selvbelønende udfra den tanke for en lab, det var det ikke for den jeg kendte

 

Så min oplevelse er stadig det kommer an på den individuelle hund... og de 4 spektre tæller

for en hund er det selvbelønende vigtige end mensklig ros ved en aktivitet. For en anden ikke.

 

Giver det mening?

At jeg tror det individuelt.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 77
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Det gav a lerede mening

Men ja jo mere adfærden er selvbelønende jo vigtige er den for hunden.

alligevel kan du ikke sige det 100%

jagt og aport burde være selvbelønende udfra den tanke for en lab, det var det ikke for den jeg kendte

 

Så min oplevelse er stadig det kommer an på den individuelle hund... og de 4 spektre tæller

for en hund er det selvbelønende vigtige end mensklig ros ved en aktivitet. For en anden ikke.

 

Giver det mening?

At jeg tror det individuelt.

 

meget individuelt. Hvis en hund er meget pleasende betyder ejerens glæde og begejstring naturligvis mere. Og så kan en hund med meget stærke drifter eller fx sult også få en større selvbelønning ved at stjæle med eller jage solsorte, hvis den har stærke jagtdrifter. Det kan være svært at hamle op med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er nysgerrig på dette emne. Hvis man har en hyrdehund af arbejdslinjer, skal den så hyrde for at trives eller kan man opfylde behovene hos hunden med andre aktiviteter - og er det i orden?

 

Spild af potentiale kunne man måske tænke - eller er det det?

 

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg selv mener endnu. Er i tænkeboks. Håber mange vil byde ind.

Jeg tænker, at man kunne udvide det til alle hunde med arbejdsområder, hvor de er specialiserede - skal de absolut arbejde inden for deres "fagområde" so to speak?

 

Tror absolut ikke at en hyrdehund af arbejdslinjer partout skal hyrde. Men de har instinkt og energi som skal kanaliseres på anden måde. Har kun skimmet tråden, og kan se at det allerede er nævnt, men der er rigtig mange arbejds-BC'ere som løber agility eller går LP, og som absolut lever et fuldt ud tilfredsstillende liv, uden at hyrde.

Link til indlæg
Del på andre sites

meget individuelt. Hvis en hund er meget pleasende betyder ejerens glæde og begejstring naturligvis mere. Og så kan en hund med meget stærke drifter eller fx sult også få en større selvbelønning ved at stjæle med eller jage solsorte, hvis den har stærke jagtdrifter. Det kan være svært at hamle op med.

Netop

nogle racer er sikkert (generelt betragtet) mere styret af drifter end andre.

Så man må jo vurdere sin egen hund

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Lenskov.

 

Med hensyn til om du kan finde ud af det, så er vi jo alle startet et sted. Undervisning og hjemmearbejde kan alle lærer det, om end det måske ligger mere naturligt til nogen.

Apropos så syntes jeg det var fint at min første jagthund knaldapporterede :stupid: Det tog mig satme lang tid at træne ud igen, men har så været ret fokuseret på at alle mine andre hunde har haft det vi i jagt sprog kalder at være "steady"

 

Om en hun skal lave det den er udviklet til, den syntes jeg er lidt svære. Mine hunde er klart gladeste når vi sidder på andetræk, og de kan få lov at apporter fugle fra vand. men de har jo så også prøvet det - hvis nu de aldrig havde prøvet det, ville det jo være end anden snak.

Men tror klart at hvis man f.exp køber en retriever at man skal "nurse" deres jeg præger rundt på ting gen, ellers ville man ikke få en balanceret hund (i min verden) :banan:

Min yngste tæve har lige præsteret at hente 5 par strømper og 3 par ungedrenge i vasketøjs kurven (altså i en mundfuld) :engel:De har bare noget ud af at have noget i flabben.

 

Sidste ting, inden jeg vil ud i solen og træne lidt med vufferne. Er det den hund du har nu der skal hyrde? Vidste ikke at en Dansk Spids var andet end en lidt mere aktiv hygge hund, men ok kender så heller ikke så mange :blink:

 

God Påske

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Lenskov.

 

Med hensyn til om du kan finde ud af det, så er vi jo alle startet et sted. Undervisning og hjemmearbejde kan alle lærer det, om end det måske ligger mere naturligt til nogen.

Apropos så syntes jeg det var fint at min første jagthund knaldapporterede :stupid: Det tog mig satme lang tid at træne ud igen, men har så været ret fokuseret på at alle mine andre hunde har haft det vi i jagt sprog kalder at være "steady"

 

Om en hun skal lave det den er udviklet til, den syntes jeg er lidt svære. Mine hunde er klart gladeste når vi sidder på andetræk, og de kan få lov at apporter fugle fra vand. men de har jo så også prøvet det - hvis nu de aldrig havde prøvet det, ville det jo være end anden snak.

Men tror klart at hvis man f.exp køber en retriever at man skal "nurse" deres jeg præger rundt på ting gen, ellers ville man ikke få en balanceret hund (i min verden) :banan:

Min yngste tæve har lige præsteret at hente 5 par strømper og 3 par ungedrenge i vasketøjs kurven (altså i en mundfuld) :engel:De har bare noget ud af at have noget i flabben.

 

Sidste ting, inden jeg vil ud i solen og træne lidt med vufferne. Er det den hund du har nu der skal hyrde? Vidste ikke at en Dansk Spids var andet end en lidt mere aktiv hygge hund, men ok kender så heller ikke så mange :blink:

 

God Påske

 

Nej denne tråd handler ikke om Aslan men om hyrdehunde af arbejdslinjer og hunde af specialiserede arbejdslinjer generelt.

 

Ja naturligvis kan man lære de praktiske færdigheder der også - tak :) Og god påske

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror det er lidt forkert at sige bare fordi hunden er af arbejdslinjer, så kan behovet opstå. Ingen af mine er af hyrdelinjer(den unge kan jeg jo reelt ikke udtale mig om, men har ham stærkt mistænkt for at være ud af mere sportsrettede linjer, dog med lidt mere hyrd i sig end Cassi), men jeg er ret sikker på at hvis ham den unge skulle have det bedst mulige liv, så skulle han have lov til at arbejde med får. Alt den energi der er i ham er så vanskelig at få brændt af og generelt er han en hund der gerne vil lave noget. Nu har han aldrig set et får, så tvivler på at han græder sig selv i søvn om natten fordi det mangler i hans liv. Vi er heldigvis efterhånden ved at være der, hvor han ved at der er bestemte situationer og tidspunkter på dagen hvor der ikke er nogen grund til at forvente noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke helt enig - I så fald burde jeg aldrig have haft de udfordringer jeg har haft med Yoda. :mrgreen:

 

For han har fået sine belønninger, sin ros og TKFF er blevet nørdet igennem fra ende til anden - Og alligevel blev der ved med at opstå situationer hvor tingene bare gik i hårdknude.

 

Det skyldes at han (ligesom Chut) læser mig som en åben bog og min sindstilstand går direkte i ham.

Så er jeg ikke 100% tilfreds, men har en lille snert af irritation eller frustration i baghovedet, uanset om det er pga. noget jeg har fucket up i, eller fordi han ikke mødte et kriterie, naboen der var dum osv. osv....

Så stod han af, uanset hvor meget jeg gjorde ud af fantastiske belønninger og satte kriterier ned.

Han er pleasende og det er en del af hans genetik at aflæse og respondere på det jeg udtrykker. Så selvfølgelig smitter min entusiasme af på ham og han kan tåle langt mere når bare jeg er 100% mentalt fri for negativitet.

For belønning er kun belønning hvis han kan mærke jeg mener det - Det gælder i ALT vi laver.

 

Klart, at de mekaniske færdigheder er afsindig vigtige og en helt grundlæggende forudsætning for at vores træning lykkes - Og ALLE kan lære dem!

Det er bare et spørgsmål om træning.

 

Har skrevet lidt mere uddybende om det på min blog - Det var virkelig et emne der gjorde ondt dybt ind i sjælen at sætte ord på, men nok netop derfor synes jeg det er ekstra vigtigt at få det fortalt:

 

http://www.menelli.dk/blog/mig-mig-mig-og-atter-miiiig

Men man skal ikke undervurdere det der foregår mellem ørerne på os undervejs.

 

Fik vist aldrig tid til at svare da vi lige er midt i noget med nogle hyrdehunde herhjemme :)

 

Hvis det er dette folk mener, så er jeg enig. Jeg læste det som at The Real Thing er mere belønnende end træningsituationer, og det mener jeg ikke, for så skal man øve sine færdigheder, så ens træningsituationer kan blive mere spændende for ens hund. Det var sådan set det eneste jeg sagde. At hunde kan afkode vores kropssprog bedre end os og at nogle kan bedre end andre hunde er jo viden. Faktisk kan de det bedre end chimpanser. Så har vi debatteret to forskellige emner åbenbart.

 

Dejligt indlæg på din blog - ja vi får de hunde vi har brug for :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Fik vist aldrig tid til at svare da vi lige er midt i noget med nogle hyrdehunde herhjemme :)

 

Hvis det er dette folk mener, så er jeg enig. Jeg læste det som at The Real Thing er mere belønnende end træningsituationer, og det mener jeg ikke, for så skal man øve sine færdigheder, så ens træningsituationer kan blive mere spændende for ens hund. Det var sådan set det eneste jeg sagde. At hunde kan afkode vores kropssprog bedre end os og at nogle kan bedre end andre hunde er jo viden. Faktisk kan de det bedre end chimpanser. Så har vi debatteret to forskellige emner åbenbart.

 

Dejligt indlæg på din blog - ja vi får de hunde vi har brug for :)

 

Nope. Det var ikke det jeg mente. Jeg mente netop at PBC havde ret i, at The Real Thing er så ultimativ en belønning at intet kan trumfe den, og at den aldrig vil kunne genskabes 100% i en træningssituation.

 

når jeg træner søg på mine træningsarealer tager Wilma glad og gerne imod legetøj og kiks som belønninger. Det sidste rigtige drev jeg gik med hende havde hun ingen interesse i kiks. Belønningen i at få lov at søge videre efter fugle var det hun ville have.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil gerne tilslutte mig udsagnet om at det er individuelt.... Min kæreste har to og for den ene af dem er det at hyrde en nødvendighed og for den anden er almindelig motion og træning nok til at gøre hende glad! Men jeg synes at man skal gøre det med sine hunde for at de ved hvad det er og at man dermed også kan finde ud af om det er noget de har brug for!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nope. Det var ikke det jeg mente. Jeg mente netop at PBC havde ret i, at The Real Thing er så ultimativ en belønning at intet kan trumfe den, og at den aldrig vil kunne genskabes 100% i en træningssituation.

 

når jeg træner søg på mine træningsarealer tager Wilma glad og gerne imod legetøj og kiks som belønninger. Det sidste rigtige drev jeg gik med hende havde hun ingen interesse i kiks. Belønningen i at få lov at søge videre efter fugle var det hun ville have.

 

 

Men det er to forskellige ting vi debattere så. Mener du så ikke, at det er trænerens praktiske færdigheder, der skal i fokus så træningssituationerne kan optimeres mest muligt? Vi skal da hele tiden forbedre os når vi træner dyrene - og dermed forbedre dem og deres motivation, og måden at gøre dette er ved at finpudse vores praktiske færdigheder, ja det er min holdning. Det du taler om her er i øvrigt en af de fire ting, som Bailey taler om som praktiske færdigheder, hvis du går tilbage og kigger....

Link til indlæg
Del på andre sites

Men det er to forskellige ting vi debattere så. Mener du så ikke, at det er trænerens praktiske færdigheder, der skal i fokus så træningssituationerne kan optimeres mest muligt? Vi skal da hele tiden forbedre os når vi træner dyrene - og dermed forbedre dem og deres motivation, og måden at gøre dette er ved at finpudse vores praktiske færdigheder, ja det er min holdning. Det du taler om her er i øvrigt en af de fire ting, som Bailey taler om som praktiske færdigheder, hvis du går tilbage og kigger....

 

Jeg mener, at helt basalt, så er der nogen ting vi ikke KAN genskabe i træningen. Det kan sagtens tænkes, at det skyldes jeg er for ringe en træner, men jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan genskabe the real thing altid, så derfor vil motivationen for opgaven i træningen aldrig være lige så høj...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener, at helt basalt, så er der nogen ting vi ikke KAN genskabe i træningen. Det kan sagtens tænkes, at det skyldes jeg er for ringe en træner, men jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan genskabe the real thing altid, så derfor vil motivationen for opgaven i træningen aldrig være lige så høj...

 

Enig. Jeg vil aldrig kunne konkurrere med en flok får, for Terkel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er her hele misforståelsen bunder. I taler om at genskabe noget - jeg taler om at "optimere mest muligt" - og det nægter jeg at tro, at nogle kan være uenige i. Jeg mener i hvert tilfælde, at træning skal være så spændende som muligt til enhver tid

 

Men med instinkter, som f.eks. hyrdning, er der ikke så meget træning. Det er noget hundene bare kan. Selvfølgelig er der nogle ting der skal styres, og det skal trænes! Men selve arbejdet - der er det mere os der skal trænes, end hundene. De kan det bare.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men med instinkter, som f.eks. hyrdning, er der ikke så meget træning. Det er noget hundene bare kan. Selvfølgelig er der nogle ting der skal styres, og det skal trænes! Men selve arbejdet - der er det mere os der skal trænes, end hundene. De kan det bare.

 

Og har nogen gange en stor trang til det.

 

-------------

 

Selvfølglig kan vi blive bedre træner, men vores evner er forskellige, og vi kan ikke altid konkurrere med instinktet og glæden ved at arbejde med det der kommer naturligt hos hunden.

Lenschow, jeg som sådan ikke uenig med dig, men det du siger er for mig kun en brøkdel af det at arbejde med hunden. Og som jeg forstår det ser det nærmest bort fra evner og intresseret/instinkt (hos både menneske og hund).

hvis vi tager og laver en parallelle til mit arbejdsområde, jeg kan lærer alle (uden problemmer med synet der forhindre det) basis farvelære og basis perspektiv, men jeg kan ikke give dem talent for kunst.

De fleste kan lærere alfabetet samt læse og stave, men det gør ikke alle gode til det, eller forfattere.

Sådan kan man sige om alle fagområder.

 

Vi kan ikke se bort fra at der er flere perspektiver i at lærer også for dyr.

at for nogle mennesker og dyr betyder den sindsstemning (glæde, tristhed, interesse, kedsomhed etc.) altså bare mere.

Det udelukker ikke at vi som træner lærer teknikker, og mestre dem så godt vi kan, for Selvfølglig gør det arbejdet nemmere og sjover for både os og hunden, men det bare ikke alt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men med instinkter, som f.eks. hyrdning, er der ikke så meget træning. Det er noget hundene bare kan. Selvfølgelig er der nogle ting der skal styres, og det skal trænes! Men selve arbejdet - der er det mere os der skal trænes, end hundene. De kan det bare.

 

Ja og nej. Jeg er ikke helt enig. Jeg bor godt nok ikke mellem fårehunde men en del kvæghunde her, og der er altså en del træning bag deres kunnen. Og ikke alle kan det lige godt fra start. Men det er stadig to ting, der har været debatteret, og derfor folk misforstår hinanden. Der er også en masse træning ved jagthunde ved jeg fra min bror, og jo bedre hans praktiske færdigheder er, jo bedre er hans hund. Jeg mener derfor stadig at vi faktisk er enige men bare har snakket om to ting. Som du skriver - vi skal trænes - ja og det er det jeg mener vi skal uanset disciplin. Ikke andet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og har nogen gange en stor trang til det.

 

-------------

 

Selvfølglig kan vi blive bedre træner, men vores evner er forskellige, og vi kan ikke altid konkurrere med instinktet og glæden ved at arbejde med det der kommer naturligt hos hunden.

Lenschow, jeg som sådan ikke uenig med dig, men det du siger er for mig kun en brøkdel af det at arbejde med hunden. Og som jeg forstår det ser det nærmest bort fra evner og intresseret/instinkt (hos både menneske og hund).

hvis vi tager og laver en parallelle til mit arbejdsområde, jeg kan lærer alle (uden problemmer med synet der forhindre det) basis farvelære og basis perspektiv, men jeg kan ikke give dem talent for kunst.

De fleste kan lærere alfabetet samt læse og stave, men det gør ikke alle gode til det, eller forfattere.

Sådan kan man sige om alle fagområder.

 

Vi kan ikke se bort fra at der er flere perspektiver i at lærer også for dyr.

at for nogle mennesker og dyr betyder den sindsstemning (glæde, tristhed, interesse, kedsomhed etc.) altså bare mere.

Det udelukker ikke at vi som træner lærer teknikker, og mestre dem så godt vi kan, for Selvfølglig gør det arbejdet nemmere og sjover for både os og hunden, men det bare ikke alt.

 

Nej det ser ikke bort fra disse ting - det er indeholdt i de fire ting jeg remsede op. Det eneste Bob Bailey siger er sådan set, at adfærd følger nogle regler - gør man a får man b. Gør man d får man ikke a. Og alle der gør a får b, problemet er, hvis de ikke gør a, og derfor skal de lære at gøre a.

 

Og derfor siger jeg, at vi skal optimere vores træning og vores færdigheder mest muligt hele tiden. Var vi født med de samme evner, så skulle vi alle øve vores praktiske færdigheder lige meget, og det skal vi ikke. Og at dyr reagerer på vores kropssprog er gammel nyt. Det er netop derfor, at jo mindre du kan have af dette med dig, dvs jo mere tydelig du er, jo bedre forstår hunden dig - hver gang. Og dette er en af de praktiske færdigheder som Bob Bailey taler om.

 

Kunstneriske evner følger ikke disse regler. Vi snakker læringsmæssige regler.

 

Jeg skal i hvert tilfælde hele tiden øve mig. Og det håber jeg aldrig jeg bliver færdig med :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Lenschow så taler vi ikke samme læring teorier

 

Hvis du tror at alt ikke kunstnerisk kan læres lige godt af alle uanset talent

 

Alle har ikke talent til at blive olympisk mester i Marton, eller revisor eller hvad som helst, det gælder ikke kun kunstnerisk talent.

Vi kan øve nok så meget, vi når ikke til de samme steder.

Og jo kunstneriske evner, teknikkerne, kan lærers på ligefod med kropssprog (nemmere end kropssprog for mange, da meget af menneskets kropssprog er ubevidst og derfor svært at lære at styre), alfabetet, matematik, kortlæsning, fodbold mm

 

Og jeg er ikke enig der kun findes en vej til et mål

Jo der er anerkendte vej der virker for de fleste, men ingen universal løsninger, det noget af det første du lærer som lærer.

erfaring for hvad der virker er godt, det et fint sted at starte, men det ikke alt.

livet og læring er ikke en konstant kemisk eller matematisk formel der altid giver det samme, der er konstant nye ubekendte som ændre formlen.

Det ændre ikke på vi bør lærer hele livet, jeg elsker at lærer.

og øvelse gør mester, men mit niveau for mester, mit top niveau er ikke det samme som dit, på nogle punkter har du større evner end mig, på nogle har jeg større end dig. Det samme gælder for de hunde vi lever med.

Og nogle mennesker som dyr brænder med en passion for en bestemt aktivitet, livet uden er tomt og menings løst.

 

Jeg ville nødigt træne hos en der kun så en mulig løsning og ikke på individet, (både hund og menneske) samt deres samspil som team, deres historier og erfaringer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det hele bliver for teoretisk og akademisk. Og det bliver det ikke bedre og mere forståeligt af. Og heller ikke mere rigtigt.

 

For mig er det såre enkelt. Hvis jeg er ude på rigtig jagt med Maggie og laver den fejl at skyde for dårligt til en fasan, så den rammes dårligt fx vingeskudt og den lander 40 m ude og straks piler afsted ind i ufremkommeligt buskads, så sender jeg Maggie på en svær apportering.

 

Nu kører følelserne på fund damp inde i mig. Jeg har skudt dårligt til en fugl og oplever ærgelse over at påføre fuglen lidelse, stress og risiko for at skulle lide mange dage og blive svagere og svagere og da den ikke kan komme op i træerne om natten måske blive angrebet af rotter eller andre dyr som ser chancen for et godt måltid mad. Min skyld! Jeg er lidt ulykkelig, ked af situationen,msom jeg selv er skyld i.

 

Derfor bliver jeg begejstret og taknemmelig,når Maggie efter 2-6 minutter returnerer med den anskudte fugl, som jeg så kan aflive og dermed er min ubehagelige situation vendt til en succes pga Maggie og hendes fortrindelige næse, træning og vilje til samarbejde. Maggie oplever det bedste hun kan opleve. Hun ser en fugl blive skudt ned og får lov at apportere, hund finder færten af skadet fugl og følger den. Helt tæt på fuglen er der en kort hetz hvorefter hun tager fuglen og finder tilbage - og her oplever hun ikke bare den sædvanlige ros, men at dens bedste ven og mentor er taknemmelig, begejstret og lettet. Han lugter af det, hans kropssprog siger det, den ualmindelig kærlige måde har ser på den på siger det hele. Det er hvad jeg forstår ved "the real thing".

 

Jeg tror ikke man kan lære at genskabe den situation på træningspladsen. Ægte glæde, ægte følelser og ægte dybfølt taknemmelighed til hunden, kan heldigvis ikke bare findes frem efter behov. Og hunde er sensitive. De kan godt kende forskel på den ægte vare og efterligningen.

 

En hund kan sagtens stortrives med lidt mindre end dette, men det er klart en fantastisk oplevelse især for den unge hund de første gange det sker. Og tro det eller lad være. På mig virker situationen sådan at de små hår rejser sig på ryggen og der kommer en lille tåre i øjenkrogen af sand lykke. Det er det der driver værket. Det er det der er oplevelsen. Det er det de mange træningstimer fører hen til. Det er målet - og det er er fantastisk følelse, når det nås.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det hele bliver for teoretisk og akademisk. Og det bliver det ikke bedre og mere forståeligt af. Og heller ikke mere rigtigt.

 

For mig er det såre enkelt. Hvis jeg er ude på rigtig jagt med Maggie og laver den fejl at skyde for dårligt til en fasan, så den rammes dårligt fx vingeskudt og den lander 40 m ude og straks piler afsted ind i ufremkommeligt buskads, så sender jeg Maggie på en svær apportering.

 

Nu kører følelserne på fund damp inde i mig. Jeg har skudt dårligt til en fugl og oplever ærgelse over at påføre fuglen lidelse, stress og risiko for at skulle lide mange dage og blive svagere og svagere og da den ikke kan komme op i træerne om natten måske blive angrebet af rotter eller andre dyr som ser chancen for et godt måltid mad. Min skyld! Jeg er lidt ulykkelig, ked af situationen,msom jeg selv er skyld i.

 

Derfor bliver jeg begejstret og taknemmelig,når Maggie efter 2-6 minutter returnerer med den anskudte fugl, som jeg så kan aflive og dermed er min ubehagelige situation vendt til en succes pga Maggie og hendes fortrindelige næse, træning og vilje til samarbejde. Maggie oplever det bedste hun kan opleve. Hun ser en fugl blive skudt ned og får lov at apportere, hund finder færten af skadet fugl og følger den. Helt tæt på fuglen er der en kort hetz hvorefter hun tager fuglen og finder tilbage - og her oplever hun ikke bare den sædvanlige ros, men at dens bedste ven og mentor er taknemmelig, begejstret og lettet. Han lugter af det, hans kropssprog siger det, den ualmindelig kærlige måde har ser på den på siger det hele. Det er hvad jeg forstår ved "the real thing".

 

Jeg tror ikke man kan lære at genskabe den situation på træningspladsen. Ægte glæde, ægte følelser og ægte dybfølt taknemmelighed til hunden, kan heldigvis ikke bare findes frem efter behov. Og hunde er sensitive. De kan godt kende forskel på den ægte vare og efterligningen.

 

En hund kan sagtens stortrives med lidt mindre end dette, men det er klart en fantastisk oplevelse især for den unge hund de første gange det sker. Og tro det eller lad være. På mig virker situationen sådan at de små hår rejser sig på ryggen og der kommer en lille tåre i øjenkrogen af sand lykke. Det er det der driver værket. Det er det der er oplevelsen. Det er det de mange træningstimer fører hen til. Det er målet - og det er er fantastisk følelse, når det nås.

 

Ja

 

Jeg oplever netop denne sensitivitet for vores signaler som det helt fantastiske arbejdet med dem

du kan ikke fake at du er ekstra glad i den situation.

 

Undskyld jeg blev teoretisk, oplevede bare at mine nede på jorden eksempler ikke blev forstået, også det jo et at falde tilbage til det man ved.

 

Jackie var klart glad når hun hyrde de mennesker/ hold opsyn med hele byen, mon ikke hun havde elsket rigtig hyrdning, vi prøvede aldrig fordi jeg frygtede hun ville savne det hvis først hun prøvede det.

 

Træner alle jager pris på samme måde? Har de samme teknikker virket lige godt på alle dine hunde?

 

Min erfaring er at der er individuelle forskelle...

såvel som forskel på hundens talent, også inden for samme race.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er stadig tale om at vi debattere to ting. Men vi må nok enes om at lade den ligge der da I ikke læser mine indlæg helt. Fx skriver jeg direkte, at vi ikke fødes med de samme evner osv men alligevel gentages det med talent osv - som slet ikke er det jeg snakker om. Jeg ridsede bare nogle almindelige kendte regler op for hvad der skal til for at blive en god træner og flere af de ting I snakker om er indeholdt i disse regler, men nu tilbage til emnet herfra:

 

 

Jeg er SÅ spændt på at snakke med TipTop Aussie - forhåbentlig i dag :banan: Jeg vil SÅ gerne på hendes kurser og møde nogle af de folk hun har inviteret til landet. Så vil jeg snakke med dem om brugen af hyrdehunde - jeg synes faktisk dette er en ret fed måde at arbejde med sin hund. Det kunne jeg godt blive bidt af

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er stadig tale om at vi debattere to ting. Men vi må nok enes om at lade den ligge der da I ikke læser mine indlæg helt. Fx skriver jeg direkte, at vi ikke fødes med de samme evner osv men alligevel gentages det med talent osv - som slet ikke er det jeg snakker om. Jeg ridsede bare nogle almindelige kendte regler op for hvad der skal til for at blive en god træner og flere af de ting I snakker om er indeholdt i disse regler, men nu tilbage til emnet herfra:

 

 

Jeg er SÅ spændt på at snakke med TipTop Aussie - forhåbentlig i dag :banan: Jeg vil SÅ gerne på hendes kurser og møde nogle af de folk hun har inviteret til landet. Så vil jeg snakke med dem om brugen af hyrdehunde - jeg synes faktisk dette er en ret fed måde at arbejde med sin hund. Det kunne jeg godt blive bidt af

 

Og jeg siger der ikke er 100% regler

jo vi da delvis enige på nogle punkter,

du læser lige så meget mine indlæg forkert så

men ok lærerig er jo ikke direkte en del af din første post

 

Hvor jeg stadig mener det individuelt

Link til indlæg
Del på andre sites

Har læst lidt med og nu spørger jeg af ren nysgerrighed og ikke for at lyde fordømmende :-)

 

Hvad er det du kan lide ved Aussien?

Har du overvejet de "negative" ting som kan følge lidt med og som jeg synes kan være i en del af arbejdslinierne?

 

Hvis du er blevet meget grebet af hyrdningen hvad kan det så være du ikke tænker border collie?

 

Jeg spørger jo selvfølgelig af nysgerrighed fordi jeg selv elsker racen og altid laver lidt skræmmekampagner når folk vil have deres første :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har læst lidt med og nu spørger jeg af ren nysgerrighed og ikke for at lyde fordømmende :-)

 

Hvad er det du kan lide ved Aussien?

Har du overvejet de "negative" ting som kan følge lidt med og som jeg synes kan være i en del af arbejdslinierne?

 

Hvis du er blevet meget grebet af hyrdningen hvad kan det så være du ikke tænker border collie?

 

Jeg spørger jo selvfølgelig af nysgerrighed fordi jeg selv elsker racen og altid laver lidt skræmmekampagner når folk vil have deres første :oops:

 

Det er helt ok - jeg har længe elsket Aussie og overvejet at anskaffe mig en. Der er rigtig mange grunde, og ja jeg er bekendt med de ting, som folk advarer om - jeg anser størstedelen af dem som normale hos en arbejdende kvæghund. Hyrdning har altid interesseret mig, min gamle bordermix blev også testet og arbejder fuld tid med det i dag. Efter at have snakket med flere hyrder også i udlandet og boet som nabo til kvæghunde i job, er min interesse de seneste år vokset - jeg er derfor i gang med et større forarbejde. Om det bliver Aussie er ikke besluttet. Men jeg oplever, at jeg er i gode hænder. Jeg er vild med borderen også, men umiddelbart vil jeg gerne prøve en anden type denne gang. Vi er dog to, der skal enes om hvilken, så det kan ende med en anden. Eller der kan gå nogle år og en hund imellem. Vi har god tid.

 

Har du working aussie? Jeg hører rigtig gerne dine erfaringer med dem også :) Især de problemer du har set i arbejdslinjerne?

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...