Hop til indhold

Lidt Desperat Efter Tips.


Fustyv
 Share

Recommended Posts

Hejsa, jeg er lidt op bar bund og derfor søger jeg noget hjælp fra nogen med mere erfaring end mig, undskyld hvis jeg skriver i det forkerte forum.

 

Jeg er for 3 måneder siden flyttet sammen med mine kæreste, og derfor også hendes hund, det er en blandingshund jeg ved den er Labrador sort, men andet kender jeg ikke.

 

Det er minimalt hvad jeg har af erfaring med hunde, vi havde en familiehund da jeg var 5 og har ikke haft nogen siden, derfor er jeg lidt på bar bund når det kommer til træning af en hund.

 

Kairo, som han bliver kaldt er 5 år, og min kæreste fik ham da han var 1 år efter hendes gamle stedfar der vistnok misbrugte hunden, heldigvis kom min kæreste i besiddelse af ham, og han har haft et godt liv i de sidste fire år.

 

MEN, hvad jeg ved af har min kæreste efter hun fik Kairo aldrig lært ham ting som at sætte sig, ligge, osv, og hvis man hiver en godbid frem og giver ham en kommando som sit, går han hele møllen i gemmen, han sitter, lægger, ruller, ALt bliver gennemført i ordre for at få den godbid, og hun har med sit gode hjerte givet efter når han gjorder alle de her ting.

 

Han har også et problem med at gå tur, han trækker af h...... til, heldigvis er han blevet bedre efter kæresten er flyttet hjem til mig, men stadig trækker han frem, hvilket jeg og hende er trætte af, jeg har derfor kigget rundt på google, og fundet nogen sider som forklarer hvad man skal, men der er mange teorier og jeg er ærlig talt blevet mere forvirret på området, når man er ude at gå tur, er han opmærksom på ALT undtagen dig, medmindre du har en godbid, men heller ikke der har han specialet eget fokus på dig.

Du kan godt kalde ham "på plads" Men han sætter sig ved din side i 2 sekunder og derefter rejser han bagdelen, nogen gang går han bare.

Vi er ikke ude efter han skal på ved ens venstre side hele turen, han skal ha lov at snuse og nyde sin gå tur, men vi så gerne han på en eller anden måde kom sin vane med at prøve at trække afsted med dig til livs.

OBS: Når vi begge er ude sammen og gå, er han 10 gang så slem, og trækker så meget i selen af han har svært med at trække vejret, altså hans tunge flyver ud og han "hvæser" efter vejret.

 

Han er en meget glad? hund, siden han snurre rundt hver gang vi tar fat i selen, og når vi kommer hjem er han overgiret, selv om det er 5 minutter siden vi gik.

 

Så mine spørgsmål til jer er, hvad skal vi gøre?

Hvordan skal man lærer ham de basale ting, og tage kontrollen tilbage, skal man starte helt simpelt med en sit kommando.

Noget jeg glemte at sige, han kan finde på at lægge sig når man siger sæt..

Og mest af alt, hvordan skal man bærer sig an med at gå tur? Jeg har læst et opslag med at man skal ignorer sin hund som straf, men hvordan forstår hunden at det er en straf?

Nogen siger det ikke hjælper med et fy ord, siden han ikke ville forstår det, er det rigtigt?

 

Håber jeg har forklaret mig godt nok, og at en venlig sjæl vil svarer tilbage :)

 

Hav en god dag.

 

Steven.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej, og velkommen til :vinke:

 

Allerførst vil jeg sige, at det lyder meget som om, at han slet ikke har lært de forskellige kommandoer. Han har lært at når han sætter sig, lægger sig osv. så på et eller andet tidspunkt så falder godbidden, men han ved ikke hvornår eller hvorfor. Derfor kan han finde på at lægge sig når du siger "sit" - han ved ganske enkelt ikke hvad du beder ham om.

 

Har I overvejet at gå til noget træning med ham? Det lyder som, at I skal starte helt forfra, som var han en lille hvalp. Jeg tror det ville være en rigtig god ide, hvis I fandt et sted at træne - kan f.eks. anbefale DcH eller DKK. Dér ville I kunne få hjælp til at få rettet op på de alle unoder han har fået indlært i løbet af sine 5 leveår, og I ville lære teorierne omkring positiv træning (som jeg fornemmer du ikke kender, udfra dit spørgsmål om "straf") :blink:

 

Meget kort: Hvis du altid belønner med noget godt f.eks. godbidder, boldleg eller andet, så er "straffen" at du ignorerer hunden, og derfor ikke giver en godbid, bold osv. Nu til dags straffer man ikke sin hund, til gengæld roser man og belønner når den gør det man gerne vil ha' den til.

En ekstra bonus ved at træne med hunden er også, at du nemmere vil få hundens opmærksomhed, som du også efterlyser - og du vil få en mere velstimuleret hund, hvilket igen vil gøre hverdagen nemmere for jer.

 

Jeg synes det er rigtig fint, at du gør så meget for at sætte dig ind i tingene - og håber virkelig for dig/jer at det lykkes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa, mange tak for dit svar ! :)

 

Vi har diskuteret om vi skulle starte til noget træning med ham, men vi er lidt i tvivl da han slet ikke hører efter når først han møder en anden hund, derudover har vores oplevelser når vi har gået en tur med ham, og mødt en anden hund ( Især andre han hunde ) At de knurrer og gør af ham, hvilket vi tror er fordi han er så overgearet når han først hilser.

Så vi har været lidt nervøse over at skulle tag sådan et sted hen, da vi ikke helt ved hvordan de andre vil reagere på ham.

 

Mange tak for din forklaring omkring positiv træning, det vil jeg få banket ind i hovedet på mig og min kæreste :) !

 

EDIT:

Glemte helt at spørger, med positiv indlæring, hvordan bærer man sig af med at rose ham før at holde snoren slap? Da han ofte trækker af sted er det kun når han lige står og tisser at hans snor faktisk er slap 8)

Redigeret af Fustyv
Link til indlæg
Del på andre sites

På en træningsplads vil der være andre hunde som ham, trænerne er der for at hjælpe med de problemer DU har, jeg vil bestemt råde jer til at finde et godt træningssted, en ide kunne være at slå op på DcH's hjemmeside og finde en konsulent tæt på jer, konsulenterne er gratis at bruge, også for ikke medlemmer og en konsulent vil kunne hjælpe jer med jeres problemer her og nu og hjælpe jer med at finde et godt træningssted med et hold som passer til jer og jeres hund;)

 

https://www.dch-danmark.dk/kontakt-dch/hundeadfaerdskonsulenter.htm

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til

 

Det lyder som noget af en mundfuld, men du skal vide at han lyder helt normal, altså at mange andre hundeejere har nøjagtigt samme udfordringer.

 

Først og fremmest skal du være meget indstillet på, at han ikke selv kan ændre sin adfærd, han starter hele møllen ud fra den situation han er i og så kan han ikke selv stoppe igen. Man kan sige, at det er situationen han er i, som fortæller ham, hvad han skal gøre ud fra hvad han har lært sig tidligere fra samme eller lignende situationer.

 

Hvordan kommer han af med sin energi? Hvad leger i med ham?

 

Hvis I bor til det, så vil jeg først anbefale en længere line, 10 meter, gerne længere, så han kan komme lidt væk og ikke er "låst" tæt ved dig. Alene dette kan gøre underværker.

 

Forestil dig at du er 4 år, lige er vågnet og så kommer i Tivoli. Der skal du gå pænt og roligt med din mor i hånden den vej hun vil.

Det er sådan unge hunde må opleve det tænker jeg og de kan ikke håndtere det.

 

Når Kairo er glad for godbidder er disse en rigtig god kontaktformidler mellem ham og dig. Glem at du måske synes, at din kæreste har været for nem at trække godbidder ud af, det kan faktisk være rigtig godt nu, for så kan Kairo og I forhandle.

Tænk aldrig i "straf", tænk i stedet i at belønne bitte små skridt i retning af noget som ligner slutmålet.

 

Nå, sæt den lange line på Kairo i en rygsele og gå så frem og tilbage, frem og tilbage så han hele tiden må vende inden linen bliver stram for at følge efter dig. Bliv ved til han er træt og ikke gider løbe frem og tilbage længere og beløn ham så rigeligt for at følges med dig i slap line. Tal kærligt og glad til ham, når han tilbyder at følges og sig intet, ABSOLUT INTET, når han er væk fra dig!

 

Gør dette i starten af alle ture og du vil hurtigt se, at han vælger at følges med dig fordi det er dig som ved, hvornår I skal vende.

Prøv det en uges tid uden at gå med den korte line (jeg selv foretrækker 20m line til hunde med Kairos udfordring) og du vil se en positiv forandring.

 

Det er vigtigt, at der sker noget spændende på turene og det ikke bare er at gå. Der skal snuses og der skal laves opgaver.

Ved at lægge hygge/småopgaver ind på turen med få skridts interval oplever Kairo, at I går tur sammen og ikke med hver jeres dagsorden kun bundet sammen af en line og det er det, der skal til for at han vælger at ville følges tæt uden at trække.

Herfra kan du stå træne decideret "gå pænt" mv. men du skal først skabe et positivt bånd mellem jer.

 

Hunde er ekstremt følsomme for vores stemninger og de bliver frustrerede og gearer op, hvis de ikke kan lette stemningen. Det kan Kairo ikke og hvis du bliver irritabel eller måske skælder på ham på turene, bygger han frustration op og den bliver så lukket ud, når I kommer hjem. Det kan forklare hans overgear når I kommer hjem.

Giver det mening indtil videre?

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for svaret Alfen, jeg vil diskuterer det med min kæreste når hun engang er kommet hjem fra sit job :)

 

Tak for det detaljeret svar, det kan også virke som en mundfuld engang i mellem, derfor vi tænkte det ville være en ide at søge lidt råd :)

 

Han kommer mest af med sin energi når vi er ude og gå, når vi prøver at lege med ham, med at kaste noget bold eller noget af hans andet legetøj, går der normalt ikke mere end en fem minutters tid for han stikker snuen i sin legetøjs kasse, og tar en ny bamse og ligger sig i sin tur og tygger løs på den :) Og når han gør det, virker han ikke rigtig som om han har mere lyst til at lege.

 

I forhold til gå turen, når du siger man skal vende sig før snoren bliver stram, vil det sige vi skal vende om før han trækker? Fordi jeg ved han lunter videre til han opdager at han ikke komme den vej :)

 

Og små opgaver til turen, vil det sige små snues opgaver? Eller måske træne de basale ting som sit, dæk osv?

 

Det giver god mening, og jeg føler mig ikke så fortabt som jeg gjorder efter vores gå-tur i morges, jeg vil søger for han bliver lidt mere aktiveret når mig eller kæresten er ude og gå :)

 

Derudover, siden han er slemmer når både mig og min kæreste går sammen med ham, er det en ide at vi øver os i at gå pænt med ham hver for sig? Og så når han er blevet bedre slår vi det sammen?

Eller skal vi begge ud og øve sammen ? :)

 

Tak for de gode henvendelser indtil videre ^^

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal være opmærksom på at lege hvor du kaster bold, pinde osv. hurtigt stresser ham op, hvorimod nogle gode søgeøvelser, hvor han bruger hovedet, vil trætte ham mentalt. Det er ikke altid, at den vilde leg er den bedste for en hund som jeres.

Hvordan bor I - hvis I har en have, vil en gang fodersøg på græsset være rigtig god stimulering. Hvis han får tørfoder kan du sprede det ud over et område, og lade ham "arbejde" for at få det. Ellers kan du også bruge det at gemme ting/godbidder på jeres gåtur og lade ham bruge næsen til at finde dem. Her ved jeg at @Ninjamor kan give dig rigtig mange gode input :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis han godt kan lide at apportere - altså hente en bold eller dummy til jer, så gør dem vanskeligere ved at kaste den på steder, hvor de kan være lidt vanskeligere at finde. Så skal han bruge hovedet og næsen mere og kan ikke bare rende ud og tage dummyen (dummyer stresser hunden mindre end bolde).

 

Man skal naturligvis øge sværhedsgraden - langsomt.

 

Først i græs der skjuler dummyen

så højere græs/bevoksning

så lidt længere væk - op til 20 m er let - 40 m langt vanskeligere

høje kast, hvor dummyen falder mere lige ned er langt lettere at markere (hunden markeret nedfaldsstedet) end flade kast

Senere - meget sværere:

kast over lille vandløb

kast over større vandløb

kast over bakke, så hunden ikke ser hvor dummyen lander

kast over bakke hvor dummy (eller bold) også triller efter landing

Kast i vandkant med lidt bevoksning - og senere med meget bevoksning

 

Vanskelige apporteringer stresser ikke hunden så meget som lette apporteringer, derfor gør apporteringerne vanskelige, hvis hunden kan klare det, men husk - den skal have succes!

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, vi har prøvet at kaste maden ud i haven, men det endte bare med at vi måtte samle op, han er ikke en hund der kaster sig over maden, men han spiser det mere stille og spiser en mundfuld her og der :)

 

Men jeg vil prøve at gemme nogen god bider næste gang vi skal ud og gå :)

 

EDIT:

 

Så først dit indæg efter jeg havde postet, det vil vi helt sikkert prøve, og så måske lege små gemmelege i stedet når vi er hjemme :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville nok sørge for at hunden var sulten;) det vil sige lad være med at lade maden stå, afmål foder, stil det ned til hunden, fjern det igen efter 15-20 min og giv først foder igen minimum 8 timer senere og på samme måde, en hund der ikke gider spise er ikke særlig trænbar ;) hunde kan sagtens lære at spise det handler bare om at bryde vanen med småspiseri;)

når hunden er sulten vil den også arbejde for føden, det vil sige bruge næsen til at finde sin mad i haven, det vil gøre den meget mere afslappet;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for svaret Alfen, jeg vil diskuterer det med min kæreste når hun engang er kommet hjem fra sit job :)

 

Jeg er med Alfen her, meld dig til træning er sted med en positiv træningstilgang og husk at andre hunde også har problemer med kontakt og fokus, når de ser andre hunde.

 

Tak for det detaljeret svar, det kan også virke som en mundfuld engang i mellem, derfor vi tænkte det ville være en ide at søge lidt råd :)

 

Han kommer mest af med sin energi når vi er ude og gå, når vi prøver at lege med ham, med at kaste noget bold eller noget af hans andet legetøj, går der normalt ikke mere end en fem minutters tid for han stikker snuen i sin legetøjs kasse, og tar en ny bamse og ligger sig i sin tur og tygger løs på den :) Og når han gør det, virker han ikke rigtig som om han har mere lyst til at lege.

 

Som Hofferne nævnte er boldleg typisk ikke en god aktivitet, men hvis han er ligeglad er det såmænd fint for så stresser han ikke op af bold.

 

Hvis jeg ville have min hund til at lege med mig og/eller med en bestemt ting ville jeg fjerne resten. I og for sig er det ligegyldigt, hvis ikke lige det var for at den henten og tyggen i forskellige legeting forhindrer til en vis grad koncentration og fokus og det har I brug for at han har og han selv får brug for det for at kunne trænes og aktiveres.

Hjælp ham med at holde fokus ved at fjerne distraktionerne :-) Du kan kalde det for situationskontrol, det er dig som har kontrol over situationen(ikke over hunden, men de muligheder han får. Giver dette mening?

 

I forhold til gå turen, når du siger man skal vende sig før snoren bliver stram, vil det sige vi skal vende om før han trækker? Fordi jeg ved han lunter videre til han opdager at han ikke komme den vej :)

 

Absolut! han skal dels opleve at han ikke trækker dels skal han opdage, at du går en anden vej end den vej, han tror I skal. Dette vil få ham til at holde mere øje med dig.

 

Og små opgaver til turen, vil det sige små snues opgaver? Eller måske træne de basale ting som sit, dæk osv?

 

Præcis, det skal være sjovt og give mental udfordring på det niveau han kan klare. Og du skulle gerne komme hjem fra turen med en god følelse i maven fordi det var sjovt og hyggeligt at gå med Kairo.

 

Det giver god mening, og jeg føler mig ikke så fortabt som jeg gjorder efter vores gå-tur i morges, jeg vil søger for han bliver lidt mere aktiveret når mig eller kæresten er ude og gå :)

 

Ja og aktiver ham meget gerne hjemme også. Lad ham blive sulten og lad ham så sige sit foder. har I ikke have kan han søge indenfor enten i små portioner eller en kugle her og der. Gerne en halv times søg inde før I går på tur, så han er kommet af med noget af overskudsenergien.

 

Derudover, siden han er slemmer når både mig og min kæreste går sammen med ham, er det en ide at vi øver os i at gå pænt med ham hver for sig? Og så når han er blevet bedre slår vi det sammen?

Eller skal vi begge ud og øve sammen ? :)

 

En af gangen, det er nemmere både for jer og for Kairo, det er almindeligt at det er værre når man går flere af gangen til det er lært.

 

Et andet fif: Prøv at hviske til ham i stedet for at tale, det skærper hans fokus, han er nødt til at være rolig for at kunne høre en hvisken.

 

Først og fremmest så prøv at tænke på jeres tiltag og træning som en hjælp til Kairo og ikke som "afretning", han har brug for hjælp til at blive nemmere at have med at gøre, han har ikke selv mulighed for at ændre sin adfærd :-)

 

Du skal gå efter at skabe situationer, som du kan kontrollere, så du er på forkant med situationen og ikke kommer halsende efter og prøver at rette op på det, det virker ikke. Det en hund først HAR gjort, lærer den hører til den situation, den lige gjorde det i, derfor skal han ledes på vej før han når at gå i gang med det uønskede som f.eks. at trække :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...