Hop til indhold

Ormekur til hvalp


mnielsen83
 Share

Recommended Posts

Hej, jeg står i den situation at jeg har købt en lille hvalp som jeg selvfølgelig glæder mig meget til at få hjem, hun er 3 uger gammel imorgen, og så siger opdrætter igår til mig at hun ikke synes hun bør få ormekur.

Det er første gang jeg skal have hund så jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det, bør jeg insistere på hun får ormekuren eller bør jeg sige ok og så bare få hende tjekket når jeg selv får hende?

Alt input er værdsat :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Den skal helt bestemt have ormekur. Første gang gør man det i 3-4 ugers alderen og 2. gang lige før hvalpen skal til sin nye familie  - det sker typisk når den er 7-8 uger gammel.

Når hvalpen skal efter vaccineres i 11-12 ugers alderen hos egen dyrlæge giver man også en ormekur.

 

Man kan være ret sikker på at hvalpen får orm - det kan aldrig undgås - så for en sikkerheds skyld bør man give ormekure.

Efter følgende (efter 12 ugers alderen) behøver de ikke længere få en medmindre der er mistanke om orm.

 

Min nu ældste beagle var ca 10 uger da han kastede en masse indvoldsorme op - så jeg måtte i hast have hentet medicin til ham før tid - og det endda selvom opdrætter havde givet ormekur til hvalpene. Han er så den eneste af mine beagler det er sket for.

 

Så jeg forstår ikke hvorfor din opdrætter ikke vil give ormekur - så det bør du kraftigt anbefale at hun giver hvalpene - hun skal også sørge for at hvalpene bliver vaccineret og er chippet mv. og dermed undersøgt af en dyrlæge. 

Redigeret af Beaglepack
  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Har talt med opdrætteren igen og bedt hende om at give min hvalp ormekur her når hun rammer 3-4 uger og igen inden jeg får hende med hjem, og det var hun helt indforstået med. Det med chip og vaccine osv er der bestilt tid til, så det bliver gjort. 

Og så har jeg aftalt med dyrlægen hun bliver kigget ordentligt igennem også når hun skal have sin 12 ugers vaccination.
 

Link til indlæg
Del på andre sites

Brems lige op engang.
En opdrætter der ikke giver ormekur. Hvor seriøs er sådan en person lige?
Jeg ville stærkt overveje om det var der jeg skulle handle, for når der kan sløses med noget så nemt som ormekur, hvor ellers bliver der sparet og sløset???
Når du stiller sådan et spørgsmål så er jeg desværre så farvet af alt det man igennem årene herinde har læst - at jeg tænker mit. 
Hvad slags hund er det?

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Hun er ikke opdrætter som sådan, de har ved et "uheld" fået et kuld hvalpe og jeg har så købt en af dem. Jeg har efterhånden besøgt min hvalp mange gange og har en rigtig god fornemmelse i maven omkring både dem der har hvalpene men også de andre ting. 

Jeg vil ikke tage en længere diskussion med hende omkring ormekur, hun mener ikke det er nødvendigt fordi hun er sikker på far og mor intet har, men jeg bad hende pænt om at give min hvalp det, og det gør hun så. Der er også lavet en kontrakt hvor det står i. Jeg vil ikke gøre mere ud af det nu, vi har aftalt hvalpen får ormekur i næste uge og igen inden jeg får hende og så tager jeg hende med til dyrlæge når jeg får hende og får hende tjekket.

Det er en Malteser/Papillon blanding.

Link til indlæg
Del på andre sites

"opdrætter" kan ikke vide med sikkerhed om mor til hvalpene er inficeret - med mindre det er påvist hun ikke er. Hvalpene smittes via deres mor enten inden de fødes men ellers gennem modermælken. Desuden kan de også inficeres via fæces.

Jeg er enig i det pivpiv skriver at man skal være yderst varsom og så tænker jeg også på om forældrene dyrene er sunde og raske og ikke har nogle skjulte sygdomme eller handicaps som kan overføres til hvalpene og som kan vise sig senere i livet. 

Men held og lykke med din hvalp

Redigeret af Beaglepack
  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

4 timer siden, mnielsen83 skrev:

Hun er ikke opdrætter som sådan, de har ved et "uheld" fået et kuld hvalpe og jeg har så købt en af dem. Jeg har efterhånden besøgt min hvalp mange gange og har en rigtig god fornemmelse i maven omkring både dem der har hvalpene men også de andre ting. 

Jeg vil ikke tage en længere diskussion med hende omkring ormekur, hun mener ikke det er nødvendigt fordi hun er sikker på far og mor intet har, men jeg bad hende pænt om at give min hvalp det, og det gør hun så. Der er også lavet en kontrakt hvor det står i. Jeg vil ikke gøre mere ud af det nu, vi har aftalt hvalpen får ormekur i næste uge og igen inden jeg får hende og så tager jeg hende med til dyrlæge når jeg får hende og får hende tjekket.

Det er en Malteser/Papillon blanding.

Så forældredyrene er ikke tjekket for de arvelige lidelser som racerne ofte lider af (og forsikringen tit ikke dækker)?
Er hvalpene ikke kun 3 uger? Har du så allerede besøgt dem mange gange?

Vær varsom, det er mit bedste råd - historier som dine kan du finde i store mængder herinde og de færreste uden sygdom, snyd og lign. Det er kun derfor mine alarmklokker ville ringe.
Folk der vil snyde får jævnligt ups kuld og er virkelig dygtige til at binde køber historier på ærmet og få køber til at føle sig velkommen.... lige indtil hvalpen er syg eller køber har spørgsmål. Det er så synd for de købere og igen, dem kan du læse flere fortælle om herinde. Det er synd for både dem og hvalpen.

Når du tager hende til dyrlæge, så have 3 x afføringsprøver med til test (for orm og andet skidt såsom giardia og hvad ellers der kan gemme sig). Vælg en dyrlæge der ikke mener at bare de siger hunden er pæn så er det fint. Vælg en kritisk og ærlig dyrlæge - det gavner sig meget.

Læs om de to racer og om deres svage sider såsom patella og at der ofte må opereres tænder ud og så videre, bare så du er forberedt i værste tilfælde - jeg håber aldrig du får brug for det.
Hvis du sundhedsforsikre din hvalp - så husk at spørge om de dækker for de racetypiske lidelser, det er der nemlig mange der ikke gør og en operation kan hurtig blive dyr.

 

Held og lykke med hvalpen.

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...