Hop til indhold

Sabas historie


Gæst The dogfather
 Share

Recommended Posts

Gæst The dogfather

Med tiden vil jeg nok få uploadet nogen billeder herinde, og folk vil måske undres over hvem den hvide hund på mine billeder er...så istedet for at skulle spørges igen og igen, vil jeg hellere fortalle hendes historie...

 

Ja min kære Saba er ved regnbuebroen nu, og venter til den dag det er min tur, så vi kan lege sammen igen...

 

Som nogen nok ved fik jeg hende som omplaceringshund, en omplaceringshund med nogen seriøse issues...Jeg skal ikke kunne sige præcis hvad der har gjort hende sådan(men har da en idé), men hun var en nervøs hund, hævede man stemmen eller lavede en hurtig bevægelse lignede hun en der troede hun skulle dø...hun havde svært ved at færdes offentligt, og besøg fik jeg meget få af, da hun var til fare for mine gæster...der var flere ting, men det er for hårdt at sidde og tænke på alt det dårlige...

 

For, mens jeg havde hende forbedrede hun sig, hun blomstrede op og blev en mere glad hund...fra at gemme sig under bordet og være en "skildpadde" som jeg kaldte hende(hun stak kun hovedet ud for at spise og få klap), gik hun til at være min lille dansemus, som dansede rundt om mig og gøede lystigt når jeg tog snoren frem...Hun gik fra at ligge sig ned når jeg tog fat i hende, til at kunne stå pænt mens hun fik WP-sele på, for derefter at trave afsted med logrende hale og hovedet højt, når der kom noget vægt på... icon_biggrin.gif

 

Min familie elskede hende, hun var så glad og så smuk, og hun spredte glæde hvor hun kom...men jeg ved ikke om det gik for stærkt til at hun kunne håndtere det, men pludselig begyndte det at gå tilbage for hende...hun blev fjendtlig over for Pablo, hun var nervøs selvom man var i selskab med hende, og det gik endda så vidt at hun ikke turde "lave stort" ude, hvilket resulterede i at det skete i min bil istedet...til sidst besluttede jeg, at jeg ikke ville have hun skulle leve med den psykiske smerte mere, hun var dejlig og det var sådan jeg ville huske hende, det skulle ikke gå galt før hun skulle afsted...ville ikke kunne bære at komme hjem til en lemlæstet Pablo eller skulle stå at slå hende for at få hende til at slippe en person...

 

Så d.11/11-2008 fik hun fred...men hun havde en hyggelig dag inden...Sarah ringede og spurgte om ikke hun skulle komme og tage nogen billeder, mens Saba fik lov at nyde sin sidste dag med Pablo og jeg...det blev nogen fantastiske billeder, og det er en handling der viser hvor smuk en person Sarah er... hate-angel.gif ....Saba lod endda Sarah komme tæt på og røre hende...:-)

 

Saba havde en skøn dag på rebæk strand, som vi var så heldige at have for os selv, og hun var fri og glad...hun var den Saba som jeg så, men som mange andre desværre ikke nåede at se, pga. hendes indre smerter....jeg græder mens jeg skriver det her, men jeg er glad for jeg fik taget billeder på hendes sidste dag...

 

Kl. 15.20 sad jeg i bilen og ventede ved dyrlægen...Saba kiggede på mig, som om hun ville fortælle at det hele nok skulle gå...hun så glad ud, som om hun vidste at nu skulle hun til et bedre sted og ikke frygte noget længere...15.30 fik Saba den bedøvende sprøjte og sank stille og roligt hen, med sit hoved på min hånd og blikket rettet mod mig, hendes ben blev bløde under hende og hun lagde sig til sidst ned med et lille suk..

 

Dyrlægen fandt den blå sprøjte frem, og mens jeg nussede Saba kunne jeg mærke livet forsvinde ud af min elskede hund...nu skulle hun ikke lide mere...Da hun var helt væk hentede jeg Pablo, og ha han fik lov at komme ind og se hende, så han kunne mærke pulsen var væk...han snusede lidt til hende, pressede snuden mod hendes hals og kiggede så på mig, som ville han sige at han vidste hun var væk...

 

Det hele varede måske 40min, men for mig føltes det som en evighed...Pablo sørgede også, men han havde hurtigt overskud til at lege og træne, så jeg ved han er okay...

 

Saba, den dag mistede vores lille trekløver et blad, et smuk blad, som aldrig vil blive glemt...der vil komme en ny hund, som sover hvor du sov og som jeg vil elske af hele mit hjerte, men du skal vide at Pablo og jeg vil aldrig glemme dig, du har en særlig plads i vores hjerter. Mit hjerte er fyldt med billeder af dig, som jeg vil huske dig, og jeg vil ofte finde de billeder frem, og se dem igen og igen...

 

Hvil i fred....

Redigeret af The dogfather
Link til indlæg
Del på andre sites

:megaked:

 

Stakkels Saba, sikke da et liv hun må have haft før dig :megaked:

 

Jeg er ikke i tvivl om, at hun var en elsket hund, det stråler ud af hele dit indlæg, sider med tårer i øjnene overdet :cry:

 

Lige sådan én her til dig :ae: Det må have været super hårdt at stå med en hund, som var så ødelagt psykisk, men hvor var det flot, at du fik givet hende en god tid med dig og Pablo :ae: Og flot at du kunne sige stop, inden det blev for slemt for hende og jer :(

 

Hvil i fred, Saba :engel: Elsket, husket og savnet, det er der vist ingen tvivl om.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst ThomasTBO

Hej Dogfather

 

Lige præcis dit indlæg rørte mig dybt, for jeg ved i den grad, hvad du snakker om. Nej, jeg har ikke selv prøvet at miste en hund på den måde, men jeg arbejder på et internat, hvor vi nogle gange har fået hunde som Saba ind. Jeg har gået og 'rodet' med de hunde, mærket, hvordan det gik fremad... men var det nok? Mærket, hvordan tvivlen nagede og tankerne fløj rundt i hovedet. Jeg tror det var Anders Hallgren, der engang skrev, hvordan hunde der haft en hård fortid i særlig grad knytter sig til de, for hvem det lykkes at trænge igennem deres 'panser' til omverdenen - det kan jeg kun give ham ret i, og din historie bekræfter det jo også. Der er noget ganske særligt ved at blive en hunds "udvalgte" - det er en ubeskrivelig ære, en berigelse, men også et ubeskriveligt ansvar, for man kommer i sidste ende til at stå med sin elskede hunds skæbne i sine hænder, for hvad er egentlig, når det kommer til stykket, bedst for den? Nogle gange er svaret ikke det, man helst ville finde frem til og så gør det ondt, meget endda.

 

Nogle vil måske tænke, at hvilket formål, hvilken mening, hvilken berettigelse har sådan et hundeliv da haft? Svarer kender du og jeg, for det at vi husker disse ganske særlige hunde, fortæller, at de har sat deres tydelige poteaftryk på verden og måske hjulpet os til at blive bedre mennesker (ved at de har kaldt nogle følelser frem i os)... og så er der jo den der regnbuebro at se frem til!

 

Tak for din historie.

Link til indlæg
Del på andre sites

puha, bliver sku fugtig i ansigtet puha... føler virkelig med jer, men samtidig smiler man imens tåre trænger på, fordi man ved at den hund har haft en god tid før det blev forbi hos jer, uanset fortid er det altid dejligt at en hund kan får en go afslutning på livet :ae:

 

og velkommen til.

 

Tak fordi du delte din historie med os, det må have været hårdt at skrive om, men samtidig er det også sundt at komme ud med sine ting og dele dem med folk :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

Takker mange gange for de varme tanker...sidder med et lille smil på læben nu...:-)

 

Selvom det var en hård beslutning, er jeg lykkelig for den tid jeg fik med Saba...og jeg er sikker på at det var vores skæbne at vi skulle have den tid sammen vi havde...:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 8 months later...
Gæst The dogfather

Smiler altid når jeg tænker på Saba...hun var nu dejlig....:engel:

 

men var lidt hårdt...skulle egentlig bare smide alle mine mobilbilleder over på pc'en, og så kom jeg til at sidde og kigge dem igennem...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
:megaked: Kender alt for godt det med at savnet pludselig bliver mere nærværende end det plejer :ae: Hvor har Saba været heldig at hun fik tid hos dig, hun har oplevet ægte kærlighed og kom afsted i samme :lun:

 

 

Jeg tænkte "det kan ikke skade lige at kigge lidt"...men puha...savnet kom med det samme igen....:megaked:

 

Men jeg vil aldrig fortryde jeg tog hende til mig...det var en god tid, selvom det var hårdt...:engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænkte "det kan ikke skade lige at kigge lidt"...men puha...savnet kom med det samme igen....:megaked:

 

Men jeg vil aldrig fortryde jeg tog hende til mig...det var en god tid, selvom det var hårdt...:engel:

 

Det skader heller ikke :ae: Du bliver trist, men samtidig er det jo bevis på at hun var højt elsket. Det havde været meget værre at være ligeglad :ae: Og en hund som Saba, som ikke har haft det godt før, har forstået at sætte pris på det, så hun har da i den grad fortjent det :lun: Så skidt pyt om du sidder og tuder lidt ik'? ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Det skader heller ikke :ae: Du bliver trist, men samtidig er det jo bevis på at hun var højt elsket. Det havde været meget værre at være ligeglad :ae: Og en hund som Saba, som ikke har haft det godt før, har forstået at sætte pris på det, så hun har da i den grad fortjent det :lun: Så skidt pyt om du sidder og tuder lidt ik'? ;-)

 

 

meget højt elsket...:engel:

 

Mindes hende med glæde...og det billede hvor hun ligger og sover i min fodende beviser for mig at det var rigtigt at tage hende til mig...da jeg fik hende var hun næsten bange for mig, men alligevel viste hun mig tillid...det var det hele værd...

Link til indlæg
Del på andre sites

meget højt elsket...:engel:

 

Mindes hende med glæde...og det billede hvor hun ligger og sover i min fodende beviser for mig at det var rigtigt at tage hende til mig...da jeg fik hende var hun næsten bange for mig, men alligevel viste hun mig tillid...det var det hele værd...

 

Det var da det helt rigtige at tage hende til dig :-D For jer begge to :lun: For ud over at have elsket hende og fået et stærkt bånd til hende, så har hun med garanti også lært dig en hel masse som også kommer nuværende og fremtidige hunde til gode :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Det var da det helt rigtige at tage hende til dig :-D For jer begge to :lun: For ud over at have elsket hende og fået et stærkt bånd til hende, så har hun med garanti også lært dig en hel masse som også kommer nuværende og fremtidige hunde til gode :5up:

 

 

Helt sikkert...:-D...

Link til indlæg
Del på andre sites

Vil melde mig under under den samme fane som Thomas, det kræver et kæmpe overskud at arbejde med sådan en hund, med alle de op og nedture som man oplever sammen, og ikke mindst at kunne stoppe mens "legen" er god...

 

Husk nu at hun passer på dig nu fra sin lille sky oppe i hundehimlen og venter på den dag du kommer og i kan være sammen igen:engel:

 

Og så ligner hun helt vildt "Sommerhus Charlie", kanon skøn hund men med en trist historie, men det vil jeg ikke lulle jer i søvn med...:rolleyes:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...