Hop til indhold

Har hunde en sjette sans?


Administrator
 Share

Recommended Posts

Jeg har ofte tænkt på, at det er underligt at man kan mærke på Kato når nogen fra husstanden er ved at komme hjem. Ikke fordi at han kan høre dem, da det ofte er op til 15 minutter før de ankommer, at han begynder at reagere ved at liste rundt ved hoveddøren og kigge ud af vinduerne.

 

Måske har hunde en sjette sans, eller er de blot vant til at nu plejer der at komme en hjem ved dette tidspunkt, selvom det er skiftende tidspunkter det sker på :roll:

 

Har I oplevet noget lignende med jeres hunde?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ofte tænkt på, at det er underligt at man kan mærke på Kato når nogen fra husstanden er ved at komme hjem. Ikke fordi at han kan høre dem, da det ofte er op til 15 minutter før de ankommer, at han begynder at reagere ved at liste rundt ved hoveddøren og kigge ud af vinduerne.

 

Måske har hunde en sjette sans, eller er de blot vant til at nu plejer der at komme en hjem ved dette tidspunkt, selvom det er skiftende tidspunkter det sker på :roll:

 

Har I oplevet noget lignende med jeres hunde?

 

Jada!

Jeg kalder det bare telepatisk kommunikation.

 

Min cairn var den som fortalte resten af familien, at nu var jeg på vej hjem.

 

Dette uanset jeg havde været væk en hel weekend eller bare nogle timer.

Typisk ca ½ time før min hjemkomst begyndte hun at vise alle tegn på at "mor står lige udenfor døren" og havde jeg ikke min anden hund med, troede han på hende og gik også til døren med alle tegnene.

 

Hunde som er meget forbundet med deres ejere kan mærke at ejeren tænker på dem.

 

Jeg har ved flere lejligheder, hvor jeg har passet familiens eller venners hunde, måtte ringe eller SMS ejeren og bede dem lade være med at tænke på hunden.

Og så blev der ro!

 

Selv skal jeg koncentrere mig om ikke at "komme hjem" i tankerne på vej hjem, for at min hund kan slappe af mest muligt.

 

Engang havde jeg en hund i "behandling" for store separationsproblemer. Ejeren var helt med på mine tiltag og hun satte sig dagligt på sit arbejde nogle minutter og forsøgte at kommunikere fred og velbehag, omsorg og kærlighed til sin hund derhjemme.

Når hun kom hjem havde hunden ikke raseret hjemmet som ellers.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det fantastisk at læse Ninjamor ... sådan noget gør mig helt glad :)

 

Jeg har ikke oplevet at Tulle reagerer på noget som helst før vi rent faktisk står i køkkenet hos hende ...

 

Tilgengæld oplever jeg at hun har antenner og i den grad opfatter menneskers sindsstemning - især mennesker hun er tæt forbundet til ...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg oplever det også med Lua, ofte længe før Kasper er kommet hjem står hun ude ved døren og halen lorgre lidt. Tit springer jeg op og skal til at gå ud og åbne men så er han der slet ikke :lol::lol:

 

Forleden dag skulle hun passes hos min veninde, jeg havde fortalt hende at vi skulle tage metroen og så toget osv. Da vi så var på morgentur, blev hun godt nok muggen da jeg ikke gik mod metroen. Jeg havde jo selv sagt det ikk :lol::lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie

Dejlige historier :)

 

Min schæfer Tøsen var også fremme i skoende, hun vidste også da et barn døde i huset , en venindes lille barn vi boede sammen med :cry:

 

Tøsen græd.

 

Min dyrlæge er alternativ, dygtig og uddannet dyrlæge, og oveni kan hun en række andre ting, og deri indgår formidling af hvad hunden har brug for af ændringer, formuleret som, ''Susi vil gerne......'', ''Mika vil gerne at du....''.

 

Det er jeg glad for a044.gif

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja tak, men det er ikke altid lige spændende. Kan huske da Ascha var lille, ca. 12-14 uger. Vi var gået i seng og havde slukket lyset. Pludselig rejser hun sig op og jeg ser at hun følger noget nede på gulvet. Jeg tænker at det måske er en edderkop (som jeg ikke er så glad for), så jeg tænder lyset.... men der er ikke noget. Slukker lyset igen og et par minnutter efter er det galt igen. Så står jeg op og roder hele værelset igennem men finder ingenting.

 

Da det skete tredje gang blev jeg altså noget bekymret...hvad var det hun kunne se?... jeg tog hende over i min seng og trak dynen godt op over hovedet. Det var ret ubehageligt!.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja tak, men det er ikke altid lige spændende. Kan huske da Ascha var lille, ca. 12-14 uger. Vi var gået i seng og havde slukket lyset. Pludselig rejser hun sig op og jeg ser at hun følger noget nede på gulvet. Jeg tænker at det måske er en edderkop (som jeg ikke er så glad for), så jeg tænder lyset.... men der er ikke noget. Slukker lyset igen og et par minnutter efter er det galt igen. Så står jeg op og roder hele værelset igennem men finder ingenting.

 

Da det skete tredje gang blev jeg altså noget bekymret...hvad var det hun kunne se?... jeg tog hende over i min seng og trak dynen godt op over hovedet. Det var ret ubehageligt!.

 

He he he...

 

Jeg har oplevet spændende ting med hunde, heste og katte så jeg vil tillade mig at sige at dyr har denne "sans, og at nogle mennesker også har.

 

Man kan så kalde det for at man har "antennerne" ude, som freudika siger. Det er faktisk det udtryk jeg altid har anvendt.

 

Jeg har altid kunne mærke, hvor alle hunde i en "gåtur flok" befandt sig også selvom det ikke var mine hunde. Uanset antallet.

Når ejeren sagde:" hvor er x nu henne?" svarede jeg altid "lige der" og pegede i retningen.

Eller som Vivi beskrev forleden, at nogen rækker en hånd op ved et foredrag. Jeg føler det mere, end jeg reelt SER det.

 

Mht hunde tror jeg det en overgang gjorde mig til en dårlig instruktør, for jeg troede alle hundeejere havde det sådan!

Ingen tvivl om at der har været nogle frustrerede hundeejere ind imellem når jeg har antydet at de "bare skulle have antennerne slået ud" :lol:

 

Og ingen tvivl om at der går mange frustrerede og misforståede hunde rundt fordi de ikke bliver "set" af ejeren.

Her kan f.eks. Gudrun Frantsen hælpe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er et spændende emne. Jeg tror på at dyr har en endnu mere veludviklet 6.sans, eller hvad det end kaldes, end mennesker. Fordi de er mener naturnære end os "tillærte individer".

 

Selv har jeg ikke oplevet noget i stor stil, men jeg tror dog at min tidligere hund vidste at han skulle aflives. Flere dage før. Han var ikke voldsom god til indkald, men i de dage lod jeg ham gå fri, og han blev ved mig.

 

Jeg har også haft en oplevelse med en psykotisk patient, der pludselig fik et kæmpestort, tungt spisebord til at rykke sig. Uden at hun rørte ved det.

 

Men jeg tror på at dyr er bedre til det end de fleste mennesker, de har ikke de samme blokeringer.

 

-Det er ret stærkt at hunde kan mærke når ejeren tænker på dem. Det må vi alle vist skrive os bag øret:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Ja tak, men det er ikke altid lige spændende. Kan huske da Ascha var lille, ca. 12-14 uger. Vi var gået i seng og havde slukket lyset. Pludselig rejser hun sig op og jeg ser at hun følger noget nede på gulvet. Jeg tænker at det måske er en edderkop (som jeg ikke er så glad for), så jeg tænder lyset.... men der er ikke noget. Slukker lyset igen og et par minnutter efter er det galt igen. Så står jeg op og roder hele værelset igennem men finder ingenting.

 

Da det skete tredje gang blev jeg altså noget bekymret...hvad var det hun kunne se?... jeg tog hende over i min seng og trak dynen godt op over hovedet. Det var ret ubehageligt!.

 

He he he...

 

Jeg har oplevet spændende ting med hunde, heste og katte så jeg vil tillade mig at sige at dyr har denne "sans, og at nogle mennesker også har.

 

Man kan så kalde det for at man har "antennerne" ude, som freudika siger. Det er faktisk det udtryk jeg altid har anvendt.

 

Jeg har altid kunne mærke, hvor alle hunde i en "gåtur flok" befandt sig også selvom det ikke var mine hunde. Uanset antallet.

Når ejeren sagde:" hvor er x nu henne?" svarede jeg altid "lige der" og pegede i retningen.

Eller som Vivi beskrev forleden, at nogen rækker en hånd op ved et foredrag. Jeg føler det mere, end jeg reelt SER det.

 

Mht hunde tror jeg det en overgang gjorde mig til en dårlig instruktør, for jeg troede alle hundeejere havde det sådan!

Ingen tvivl om at der har været nogle frustrerede hundeejere ind imellem når jeg har antydet at de "bare skulle have antennerne slået ud" :lol:

 

Og ingen tvivl om at der går mange frustrerede og misforståede hunde rundt fordi de ikke bliver "set" af ejeren.

Her kan f.eks. Gudrun Frantsen hælpe.

 

Samme dyrlæge jeg taler om :)

 

Selv har jeg oplevet spøgelser og genfærd flere gang, og det tror jeg også hunde gør :)

 

Ovennævnte dyrlæge bruger bla healing og kan ''læse'' hunden, det reagere hunde meget forskelligt på, mine egne er meget åbne, og de elsker deres Gudrun.

Jeg tror de er glad for at have fået hende som formidler, for jeg er helt sikkert blevet en bedre hundemor af at få noget at vide om deres behov, sorg og ønsker til livet :)

 

Ligesom jeg også har lært en del af hende Irene Liljequist :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Det er et spændende emne. Jeg tror på at dyr har en endnu mere veludviklet 6.sans, eller hvad det end kaldes, end mennesker. Fordi de er mener naturnære end os "tillærte individer".

 

Selv har jeg ikke oplevet noget i stor stil, men jeg tror dog at min tidligere hund vidste at han skulle aflives. Flere dage før. Han var ikke voldsom god til indkald, men i de dage lod jeg ham gå fri, og han blev ved mig.

 

Jeg har også haft en oplevelse med en psykotisk patient, der pludselig fik et kæmpestort, tungt spisebord til at rykke sig. Uden at hun rørte ved det.

 

Men jeg tror på at dyr er bedre til det end de fleste mennesker, de har ikke de samme blokeringer.

 

-Det er ret stærkt at hunde kan mærke når ejeren tænker på dem. Det må vi alle vist skrive os bag øret:)

 

Jeg tror også at nogle pykotiske patinter faktisk har nogle forbindelser de ikke kan klare a015.gif

 

Jeg er enig ang hunde, de er mere åbne :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er også lidt skægt - jeg kan også mærke på Tulle nu, at der er noget der ikke er i orden ... jeg tror hun ved, at vi kører om en times tid ... uden at der er noget som helst der er anderledes end det plejer at være herhjemme ... vi har spist og ryddet op efter maden - og i det hele taget bare gjort som vi plejer sådan en fredag aften ... men hun ved godt at der er noget i gære ...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jada!

Jeg kalder det bare telepatisk kommunikation.

 

Min cairn var den som fortalte resten af familien, at nu var jeg på vej hjem.

 

Dette uanset jeg havde været væk en hel weekend eller bare nogle timer.

Typisk ca ½ time før min hjemkomst begyndte hun at vise alle tegn på at "mor står lige udenfor døren" og havde jeg ikke min anden hund med, troede han på hende og gik også til døren med alle tegnene.

 

Hunde som er meget forbundet med deres ejere kan mærke at ejeren tænker på dem.

 

Jeg har ved flere lejligheder, hvor jeg har passet familiens eller venners hunde, måtte ringe eller SMS ejeren og bede dem lade være med at tænke på hunden.

Og så blev der ro!

 

Selv skal jeg koncentrere mig om ikke at "komme hjem" i tankerne på vej hjem, for at min hund kan slappe af mest muligt.

 

Engang havde jeg en hund i "behandling" for store separationsproblemer. Ejeren var helt med på mine tiltag og hun satte sig dagligt på sit arbejde nogle minutter og forsøgte at kommunikere fred og velbehag, omsorg og kærlighed til sin hund derhjemme.

Når hun kom hjem havde hunden ikke raseret hjemmet som ellers.

 

Det her, har jeg tænkt over hele dagen a015.gif

 

Kan ikke helt lade være med at tænke på de alene hjemme problemer, jeg nyligt har haft med Bondo. De problemer startede nemlig på et tidspunkt, hvor jeg var meget stresset, og holdt op omkring det tidspunkt, jeg lærte at sige "pyt" og slappe af :oops:

 

Når jeg laver sammenkoblingen er, at jeg havde meget stærkt på fornemmelsen, at de ulykker han lavede, lavede han lige, før jeg kom hjem - det begrundet i at han sagtens kunne være alene 1, 4 ja 6 timer uden at lave ulykker, plus at evt. "stumper" var fugtige eller endda våde af savl, når jeg samlede dem op a015.gif

 

Potentielt spooky g025.gif eller smigerende :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har også haft en oplevelse med en psykotisk patient, der pludselig fik et kæmpestort, tungt spisebord til at rykke sig. Uden at hun rørte ved det.

 

Nej, gud fri mig vel. Jeg havde nok skidt en snemand.

 

hehe :lol: Jeg sad tilfældigvis med albuen på dette kæmpe spisebord idet det rykkede sig. Jeg væltede næsten ned af stolen, fordi min albue gled. Uhyggeligt. Vi var vel 6 mennesker omkring dette bord hvor der var plads til 20. Patienten grinede lavmælt.

 

Mange nye personaler fik også den nogenlunde samme drøm, efter de var blevet ansat. Om hende. Og ingen fortalte om indholdet af disse drømme til nye personaler. Så det var også weird. Jeg fik aldrig den drøm, jeg var der i 2 år. Der var også en patient der lagde store puslespil udelukkende ved at se på brikkernes form, han så ikke på billederne på brikkerne.

 

Nå, men dette er vist totalt out of topic:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nå, men dette er vist totalt out of topic:)

 

Er du ved at spamme tråden Vivi :-)

 

Spændende emne - måske en ny tråd til løst snak?

 

Ja, det har du vist ret i. Har lige flyttet indlægget herind: http://www.hunde-forum.dk/viewtopic.php?p=4140#4140 -Ved jo ikke om der er mere snak i den forbindelse, men hvis der er, så er det nu muligt der :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om Bella opfanger mine signaler, eller hvad det er - men hun er som regel også godt klar over når kæresten kommer hjem - før vi overhovedet kan høre bilen...

 

Det mest "uhyggelige" eksempel jeg har på en hunds fornemmelser er da jeg var lille, så sov hunden i køkkenet ved siden af soveværelset hvor vi alle 5 sov. Min yngste søster var godt en månede gammel, og lige netop den aften d. 8. april 1989 ville vores hund Sussi med ind og sove i soveværelset - den eneste gang hun nogensinder har villet det. Men det fik hun ikke lov til. Min far har fortrudt det lige siden. Om morgenen d. 9. april 1989 var min søster sovet ind ("vuggedød") - vi kan ikke lade være med at tænke om Sussi mon kunne have reddet hende den nat. Selvom hun allerede 14 dage tidligere havde været på vej ud af livet hvor min mor fik reddet hende...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Jeg ved ikke om Bella opfanger mine signaler, eller hvad det er - men hun er som regel også godt klar over når kæresten kommer hjem - før vi overhovedet kan høre bilen...

 

Det mest "uhyggelige" eksempel jeg har på en hunds fornemmelser er da jeg var lille, så sov hunden i køkkenet ved siden af soveværelset hvor vi alle 5 sov. Min yngste søster var godt en månede gammel, og lige netop den aften d. 8. april 1989 ville vores hund Sussi med ind og sove i soveværelset - den eneste gang hun nogensinder har villet det. Men det fik hun ikke lov til. Min far har fortrudt det lige siden. Om morgenen d. 9. april 1989 var min søster sovet ind ("vuggedød") - vi kan ikke lade være med at tænke om Sussi mon kunne have reddet hende den nat. Selvom hun allerede 14 dage tidligere havde været på vej ud af livet hvor min mor fik reddet hende...

 

 

:cry: Det var også vuggedød babyen i vores hus døde af, skrækkeligt, jeres hund har vidst det :cry:

Min Tøsen elskede den baby, jeg glemmer det aldrig, aldrig før eller siden har jeg oplevet Tøsen sådan :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om Bella opfanger mine signaler, eller hvad det er - men hun er som regel også godt klar over når kæresten kommer hjem - før vi overhovedet kan høre bilen...

 

Det mest "uhyggelige" eksempel jeg har på en hunds fornemmelser er da jeg var lille, så sov hunden i køkkenet ved siden af soveværelset hvor vi alle 5 sov. Min yngste søster var godt en månede gammel, og lige netop den aften d. 8. april 1989 ville vores hund Sussi med ind og sove i soveværelset - den eneste gang hun nogensinder har villet det. Men det fik hun ikke lov til. Min far har fortrudt det lige siden. Om morgenen d. 9. april 1989 var min søster sovet ind ("vuggedød") - vi kan ikke lade være med at tænke om Sussi mon kunne have reddet hende den nat. Selvom hun allerede 14 dage tidligere havde været på vej ud af livet hvor min mor fik reddet hende...

 

 

:cry: Det var også vuggedød babyen i vores hus døde af, skrækkeligt, jeres hund har vidst det :cry:

Min Tøsen elskede den baby, jeg glemmer det aldrig, aldrig før eller siden har jeg oplevet Tøsen sådan :cry:

 

Det gør mig ondt I har oplevet det. Det er så naturstridigt når babyer dør - det er så uretfærdigt og frygligt.

*kram*

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Jeg har ofte tænkt på, at det er underligt at man kan mærke på Kato når nogen fra husstanden er ved at komme hjem. Ikke fordi at han kan høre dem, da det ofte er op til 15 minutter før de ankommer, at han begynder at reagere ved at liste rundt ved hoveddøren og kigge ud af vinduerne.

 

Måske har hunde en sjette sans, eller er de blot vant til at nu plejer der at komme en hjem ved dette tidspunkt, selvom det er skiftende tidspunkter det sker på :roll:

 

Har I oplevet noget lignende med jeres hunde?

 

Jada!

Jeg kalder det bare telepatisk kommunikation.

 

Min cairn var den som fortalte resten af familien, at nu var jeg på vej hjem.

 

Dette uanset jeg havde været væk en hel weekend eller bare nogle timer.

Typisk ca ½ time før min hjemkomst begyndte hun at vise alle tegn på at "mor står lige udenfor døren" og havde jeg ikke min anden hund med, troede han på hende og gik også til døren med alle tegnene.

 

Hunde som er meget forbundet med deres ejere kan mærke at ejeren tænker på dem.

 

Jeg har ved flere lejligheder, hvor jeg har passet familiens eller venners hunde, måtte ringe eller SMS ejeren og bede dem lade være med at tænke på hunden.

Og så blev der ro!

 

Selv skal jeg koncentrere mig om ikke at "komme hjem" i tankerne på vej hjem, for at min hund kan slappe af mest muligt.

 

Engang havde jeg en hund i "behandling" for store separationsproblemer. Ejeren var helt med på mine tiltag og hun satte sig dagligt på sit arbejde nogle minutter og forsøgte at kommunikere fred og velbehag, omsorg og kærlighed til sin hund derhjemme.

Når hun kom hjem havde hunden ikke raseret hjemmet som ellers.

 

Det med rødt: Gad vide om hunde også på afstand kan fornemme deres ejers sindsstemning, selvom ejer ikke tænker på hunden? Jeg var til bisættelse den anden dag, et tragisk dødsfald, og vi var mange der sad i kirken og stortudede. Jeg gjorde alt for ikke at tænke på Toffi, som var alene hjemme. Hun skulle jo nødig blive ulykkelig også!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Det med rødt: Gad vide om hunde også på afstand kan fornemme deres ejers sindsstemning, selvom ejer ikke tænker på hunden? Jeg var til bisættelse den anden dag, et tragisk dødsfald, og vi var mange der sad i kirken og stortudede. Jeg gjorde alt for ikke at tænke på Toffi, som var alene hjemme. Hun skulle jo nødig blive ulykkelig også!

 

Hvis hund og ejer er tær forbundet mener jeg, at der mere eller mindre er en konstant forbindelse.

Men det er bare min mening :)

Link til indlæg
Del på andre sites

jo det er der vist mange der har oplevet :D

 

et par små oplevelser:

 

hver dag en halv times tid før jeg kommer hjem fra skole ligger min hund ude foran hoveddøren og bare venter på jeg kommer ind ad døren (har min mor fortalt) :)

 

en gang da det var aften begyndte min hund at stå og kigge op mod loftet/væggen mens den gøede vildt..... hun gjorde det i næsten 10 min..... uhyggeligt :?

 

men ja, jeg tror hunde kan fornemme visse ting som vi mennesker ikke kan.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Et eller andet er der.

den aften jeg faldt ud af lastbilen og knuste mit håndled var Speedy med Jan, de var 50 km. fra mig.

Han har fortalt at Speedy pludselig rejste sig og pev, og så lagde hun sig igen.

 

Forleden aften kunne jeg fornemme et eller andet, Speedy rejser sig kigger ud mod køkkenet og logrer med halen. I et brøkdel af et sekund dukkede Mega op, er sikker på Speedy viste Mega kom forbi.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 9 months later...

I mandags havde jeg en nattevagt på det plejecenter jeg arbejder og havde Thailo med. Han er vant til at komme der og er ikke særlig vagtsom, selv ikke om natten. :oops::shock:

 

På vores første runde når vi halvvejs ned af en gang og pludselig slår Thailo bremsen i og stivner mens han fnyser og advarer med et par korte muf- lyde. Han kigger meget intens op på væggen (men ikke på de billeder der hænger der) og snuser hen mod den, dog uden at turde nærme sig. Jeg får ham med forbi de fem meter det drejer sig om men han vender sig om hele tiden og fortsætter med sine advarsler som nu er blevet til knurren og gøen.

 

Jeg tænker: okay, hunden kan åbenbart mærke et eller andet og går tilbage igen, stadig med Thailo helt op ad den modsatte væg, da vi når det omtalte stykke. Jeg ringer til min kollega for jeg skal altså ikke nyde noget af at lege detektiv alene med Thailo "den modige" og vi går ind på den stue der ligger til højre for det stykke væg som Thailo reagerede på,... intet... Han går en runde på stuen og går ud igen. Så går vi ind på den stue der ligger til venstre og hér er der altså noget, der får ham til at søge rundt og rundt. Han ligner nærmest en hashhund på arbejde og bliver ved længe, indtil jeg har fået nok af at stå og glo på ham.

 

Da vi kommer ud på gangen igen er der ikke rigtig nogen reaktion. Thailo kigger lige nervøst et par gange op på væggen og resten af vagten er der ingenting i vejen. Men gad vide hvad det var han fornemmede????. Og godt jeg ikke er fast nattevagt!!!.:shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...