Hop til indhold

Rejse med hund - Jeres erfaringer


Gæst PPP-Pero
 Share

Recommended Posts

Gæst PPP-Pero

Da vi nu er igang med at planlægge årets sommerferie, er jeg interesseret i at høre om jeres erfaringer med at rejse med hunden.

 

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer omkring de forskellige muligheder til og fra feriemålet (fly, tog, bil) og ligeledes hvor hundevenligt feriemålet var. Her tænker jeg både på adgangen til restauranter, aktiviteter og udflugter med hund.

 

Sidste år kørte vi til Toscana i Italien, hvor vi havde lejet to forskellige villaer, så vi havde en uge hvert sted. Vi lejede gennem http://www.bellatoscana.net/, hvor flere af villaerne tillod hunde.

Hele turen var en kæmpe succes, og jeg forestiller mig, at alle ferier fremover bliver hundevenlige (bortset lige fra den årlige skiferie:-)).

 

På køreturen derned havde vi i forvejen booket en overnatning i Østrig af hensyn til Pero. Han lå faktisk og sov de første 10 timer vi kørte, og derefter kom han på bagsædet i en sikkerhedssele. Pensionatet i Østrig lå midt i en dal omringet af bjerge og der var gode muligheder for ture over marker og vandring i bjergene. Om eftermiddagen da vi nåede frem til pensionatet gik vi en lang tur i bjergene med Pero og tidligt næste morgen fik vi endnu en tur omkring pensionatet inden vi drog videre til Italien.

 

Hjemturen gik også problemfri. Pero var selvfølgelig mættet af oplevelser og sov faktisk stort set hele vejen hjem til Danmark, som vi tog i et stræk (20 timer).

 

Det var selvfølgelig tilladt at have hund i de villaer vi havde lejet, men vi blev positivt overraskede over, at begge villaers haver var forsvarligt indhegnet uden et eneste smuthul. Vi fandt hurtigt ud af, at stort set alle huse i byen var indhegnet, så jeg forestiller mig, at dette er normen i Italien.

Det betød at Pero fik lov til at være havehund i to uger og det nød han i fulde drag. Det viste sig også, at der faktisk var ringe muligheder for gåture, så det var heldigt at vi havde villa med have og ikke bare en lejlighed. Den første uge boede vi oppe i en lille bjerglandsby - der var selvfølgelig ingen fortove og bilerne kørte hurtigt rundt i de smalle sving, så de havde vi ikke nerver til at gå med Pero. Den anden uge boede vi nede i byen og heller ikke her var der fortove i villakvartererne. Her kunne man dog godt gå lidt, men vores erfaring er, at hunden har rigeligt i det nye sted og de mange oplevelser.

 

I løbet af vores ferie var Pero både med ude at sejle i en yacht vi havde lejet for en dag og med på restauranter. Vi lejede cykler den uge vi boede i byen og her kunne vi spænde hans taske bagpå cyklerne og køre ind til centrum og kigge butikker eller få en is.

 

Vores erfaring er, at italienerne generelt byder hunde velkommen. Jeg ved ikke hvordan de har det med store hunde, men jeg forestiller mig at de ikke har helt samme indgangsvinkel til dem, som de har til små. Fx havde stort set alle hustande vagthund - store hunde, som tilsyneladende aldrig kom ud at gå. De eneste hunde vi så gå tur med deres ejere var små hunde.

 

De eneste hindringer vi havde på turen pga. Pero var, at han ikke måtte komme med ned i en grotte (her var det ikke engang tilladt at have taske med) og på strandene måtte der ikke være hunde. Vi havde lejet strandstole på stranden og her var det tilladt at have hund med på græsarealerne, der lå op til stranden. Derfor havde vi Pero med i hans taske, hvor han sov under parasollen eller også lagde vi os på et tæppe på græsarealet og skiftedes til at svømme en tur.

 

 

Lige i øjeblikket overvejer vi både en tur i mobile home i Canadas nationalparker (hvor hunde faktisk er tilladt), en kanalrundfart i husbåd i Italien eller en ferielejlighed i Kroatien ved den kroatiske skærgård kombineret med nogle dage i Venedig.

 

Kom med alle jeres erfaringer omkring rejser med hund :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sidste sommer havde vi lånt en ødegård i Sverige - det perfekte sted for Samson.

 

Det var ikke for varmt, grunden var kæmpestor, så vi kunne faktisk gå en tur på 30-40 minutter rundt i skoven og stadig være på grunden.

Der var masser af skove vi kunne køre til hvor der var afmærkede ruter og vi mødte praktisk talt ingen mennesker.

 

Restaurant og lign. har jeg ingen anelse om - vi grillede mad på bålet hver aften og fik bare besøg af en masse forskellige venner i løbet af de ti dage vi var der.

 

Samson synes det var perfekt og det gjorde vi faktisk også, det bliver helt sikkert gentaget på et tidspunkt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Uhh, sådan en ødegårdsferie kunne jeg godt tænke mig med Tyson, det lyder bare lækkert! :-)

 

Jeg har ikke selv erfaring med hundeferie (endnu), men jeg har hørt fra andre hundeejere, at Østrig skulle være et meget hundevenligt land, hvor hunden må komme med på næsten alle restauranter og hoteller. Desuden er der jo noget utrolig flot natur, som man kan nyde sammen med vappen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Uhh, sådan en ødegårdsferie kunne jeg godt tænke mig med Tyson, det lyder bare lækkert! :-)

 

Jeg har ikke selv erfaring med hundeferie (endnu), men jeg har hørt fra andre hundeejere, at Østrig skulle være et meget hundevenligt land, hvor hunden må komme med på næsten alle restauranter og hoteller. Desuden er der jo noget utrolig flot natur, som man kan nyde sammen med vappen.

 

Du er selvfølgelig inviteret næste gang vi holder ferie der. Der kommer dog nok til at gå lidt tid, vi har netop (næsten) bestilt rejse til New Zealand til november - 3 uger uden hund - så årets ferie er næsten opbrugt.

 

Samson synes jo det var super at være ude hele dagen, fra ca 8 morgen til vi gik i seng mellem 23-03. Han gik dog kold tidligere og tidligere om aftenen og den sidste aften måtte vi bære ham op i huset - han blev bare liggende og snorkede ved bålet da vi gik i seng:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sidste sommer havde vi lånt en ødegård i Sverige - det perfekte sted for Samson.

 

Det var ikke for varmt, grunden var kæmpestor, så vi kunne faktisk gå en tur på 30-40 minutter rundt i skoven og stadig være på grunden.

Der var masser af skove vi kunne køre til hvor der var afmærkede ruter og vi mødte praktisk talt ingen mennesker.

 

Restaurant og lign. har jeg ingen anelse om - vi grillede mad på bålet hver aften og fik bare besøg af en masse forskellige venner i løbet af de ti dage vi var der.

 

Samson synes det var perfekt og det gjorde vi faktisk også, det bliver helt sikkert gentaget på et tidspunkt.

 

Du kan vel ikk lige linke til det sted du har lejet den ødegår igennem, for kunne vildt godt tænke mig sådan en ferie.

 

Bantus

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Aussies for ever

Jeg har kun været i Norge og England med mine vovser - begge gange med det offentlige.

 

Synes generelt at der blev set med venligere øjne på hunde i disse lande i forhold til Danmark - blev også meget forundret over indstillingen til hund i det offentlige i England, de troede jeg var halvtosset da jeg sagde jeg skulle købe en billet til min hund :shock: Betalte heller ikke noget for hunden i Norge.

Tilgengæld vil jeg fraråde at rejse til England med det offentlige - ialt med tog. Hunden er nemlig ikke tilladt på færgen, hvilket vil sige at den skal sidde i et bur på lastbil dækket - hvor man ikke selv må være under overfarten

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er da nogle spændende ferie muligheder i overvejer:5up:

 

Vi havde for 4 år siden Nikka med på camping ferie til Kroatien. Selve turen derned forgik på børnenes og hundens præmiser, så vi tog de stop der var nødvendige men Nikka klarede det i fin stil.

 

Vi oplevede at Nikka var velkommen alle steder, på stranden og restautioner og hun er jo ikke en lille hund. Vejret var også meget hundevenligt med temperaturer mellem 22 og 26 gr.

Jeg har dog flere gange tidligere været i Kroatien hvor det var MEGET varmt, omkring 35 gr, så en villa med aircondition vil nok være at fortrække.

 

Vi var afsted før EU passet for husdyr, så der var noget, at sætte sig ind i, omkring reglerne for indførelse af hund i de forskellige lande. Pt er det vel kun Kroatien, som ikke er et EU land.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har været mange gange med Stasia i Polen, og det har været fantastisk! Vi plejer at tage på vandreferie i bjergene, og der er ingen problemer med at tage hund med på de allerfleste restauranter. Tilmed er det så billigt, at jeg gerne køber et stykke kød til Stasia også :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 8 months later...
Gæst hellehedemand

hej

 

Er der nogen af jer der har erfaring med at rejse med en stor hund i Italien???

 

Vi har et par gange været i Frankrig og til trods for at der kun var små hunde velkommen på pladsen, fik vi lov at tage vores store dejlige Labrador Lukas med, og han skal da bade det elsker han, så hvis hunde ikke er velkommen på stranden eller ved de Italienske søer så er Italien ikke noget for os.

 

Jeg kan kun sige at I Frankrig har vi aldrig haft problemer, ligeledes i Tyskland var de meget hundevenlige, og sidde på kanten af Annecy søen i Frankrig med en dejlig våd og glad hund, ja det er altså en god ferie for mig.

 

Så hvis der er nogen som erfaringer med Italien eller kan anbefale nogle gode steder og holde ferie med sin store hund, ja så skriv løs.

 

Helle

Link til indlæg
Del på andre sites

hvis nogle vil sejle til sverige så kan jeg oplyse følgende:

På Fr.havn-Göteborg er der en hundelounge, der skal dog bestilles plads. Hunde må ikke komme med på hurtigfærgen.

På Granå-Varberg er der også hundelonge, og sejler man om natten skal man bestille kahyt, der er 3 hvor hund må medbringes.

Norge:

På Fr.havn-Oslo skal hunden være i kahytten )der er 3 styks) og så må den være på hundedækket hvor der er toilet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil ikke anbefale en hund på bildækket, der kan blive meget varmt.

Det er DFDS der sejler, måske du kan finde noget på deres hjemmeside.

 

Jeg synes heller ikke, at det lød rart for hunden.

Nu har jeg ikke planer om, at tage min hund med til England, men hvis det bliver aktuelt, så flyver vi. Har ikke rigtig tålmodigheden til færger :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...