Problem eller bare overglad?

[Petrine]

Når Petrine har været alene hjemme, uanset om det er 5 minutter eller 5 timer, så bliver hun ekstremt lykkelig når vi kommer hjem igen, skriger, hyler, logrer med halen så hun glider rundt på gulvet (tisser heldigvis ikke mere!). Når vi går fra hende kommer der som regel et lille vuf, som jeg tolker som 'hov I har glemt mig' og så lægger hun sig i sengen / kurven, men hun spiser intet når hun er alene hjemme, heller ikke de bedste godbidder.

Er det ok hun er så overdrevent lykkelig over at se os eller skal vi træne? Hun kan ikke lide hvis vi går fra hinanden når vi er ude at gå tur (manden lufter hende og jeg går på arbejde) så stritter hun imod og kan godt finde på at skrige for at få mig med på gåturen.

Tidligere ejer havde hende med overalt (i absolut bogstaveligste forstand, det vil sige på hospitaler, supermarkedet, i skole etc)

[Dinah]

Nu kan jeg ikke mindes at have læst nogensteder herinde, at I har øvet alene-hjemme og i så fald hvorlænge og hvordan.

 

Har I evt filmet hende, når hun er alene?

 

Jeg har en genbrugshund, som jeg har haft nu i 3½ måned, som aldrig havde været alene, hvilket er noget af et problem.

 

Cleo kommer nok aldrig til at elske at være alene hjemme, men jeg håber at hun kommer til at acceptere det.

 

Som du beskriver det, synes jeg I skal øve op i tid fra starten af og evt filme, hvordan hun er. Ikke alle reagerer med piv etc. Cleo bider fx poter og stresser rundt:cry:

 

Vigtigt at du ignorerer ham/hende, når I kommer hjem. Jeg markerer lig et hurtigt hej og så er der ingen kæl og nus de første 15 minutter.

[Petrine]

Har ikke trænet alene hjemme, gik bare fra hende når vi havde brug for det. Hun ligger pænt i sengen / kurven, laver ingen bøllestreger, når vi åbner døren ligger hun pænt og venter til hun kan se om det er os eller en ligegyldig indbrudstyv (Petrine ligger pænt uden at bryde sig om en fremmede, der kom og hentede mit TV, det overraskede os lidt). Nu for tiden er min mand arbejdsløs og meget hjemme, men en dag skal hun (forhåbentligt) til at være alene fast 4-5 timer om dagen og så ved jeg ikke om hun kan udvikle sig til noget kaotisk eller...

 

Skal jeg ignorere hende når jeg kommer hjem? Hvordan? hun klistrer og skriger, hyler og er ynkelig, jeg kan ikke bevæge mig ret meget rundt med hende om benene

[guanomo]

Har ikke trænet alene hjemme, gik bare fra hende når vi havde brug for det. Hun ligger pænt i sengen / kurven, laver ingen bøllestreger, når vi åbner døren ligger hun pænt og venter til hun kan se om det er os eller en ligegyldig indbrudstyv (Petrine ligger pænt uden at bryde sig om en fremmede, der kom og hentede mit TV, det overraskede os lidt). Nu for tiden er min mand arbejdsløs og meget hjemme, men en dag skal hun (forhåbentligt) til at være alene fast 4-5 timer om dagen og så ved jeg ikke om hun kan udvikle sig til noget kaotisk eller...

 

Skal jeg ignorere hende når jeg kommer hjem? Hvordan? hun klistrer og skriger, hyler og er ynkelig, jeg kan ikke bevæge mig ret meget rundt med hende om benene

så kom i gang med den alene træning, det kan/vil nok kun ende galt med bøllestreger ect.

Det er vigtigt at få det lært, specielt hvis i ikke har gjort det før.

 

Hvor gammel er hun?

Hvilken race er hun?

 

der er flere sider her om det.

http://www.google.dk/search?q=alene+hjemme+tr%C3%A6ning&ie=utf-8&oe=utf-8&aq=t&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-a

[Stjernetosse]

Det er farligt at "bare" gå fra en hund og ikke træne alene hjemme træning... Man risikerer at få en hund med slemme seperationsproblemer. Det er ikke sikkert hun har det, men jeg er noget bekymret over den overstadige hilsen.. Jeg synes I skal prøve at starte roligt op med alene-hjemme træning. Simpelthen starte med 30sek og gradvist bygge op.

Hvis hendes hilsen er for voldsom og overstadig er det et tegn på at I går for hurtigt frem, og så må I gå tilbage i tid. Det er hårdt arbejde at lære en hund at være alene hjemme når den har disse problemer, og der ligger faktisk en tråd med Tyson og Pero, som har være møllen igennem og som alligevel er nået langt. Både med gode og dårlige perioder.

 

At ignorere en hund når man kommer hjem til den er slet og ret synd for hunden. Den er glad for at se dig og i dit tilfælde har du måske en hund der vitterligt har troet at den blev forladt for evig og altid. Selvom hun er overstadig skal du hilse på hende. Men det skal være meget roligt. Dvs dit stemmeleje, dit kropssprog osv skal være så roligt som muligt. Sæt dig på hug ved hende og snak blidt med hende. Når hun er faldet lidt mere ned kan du give hende en kong eller noget fodersøg.

[Dinah]

Det er farligt at "bare" gå fra en hund og ikke træne alene hjemme træning... Man risikerer at få en hund med slemme seperationsproblemer. Det er ikke sikkert hun har det, men jeg er noget bekymret over den overstadige hilsen.. Jeg synes I skal prøve at starte roligt op med alene-hjemme træning. Simpelthen starte med 30sek og gradvist bygge op.

Hvis hendes hilsen er for voldsom og overstadig er det et tegn på at I går for hurtigt frem, og så må I gå tilbage i tid. Det er hårdt arbejde at lære en hund at være alene hjemme når den har disse problemer, og der ligger faktisk en tråd med Tyson og Pero, som har være møllen igennem og som alligevel er nået langt. Både med gode og dårlige perioder.

 

At ignorere en hund når man kommer hjem til den er slet og ret synd for hunden. Den er glad for at se dig og i dit tilfælde har du måske en hund der vitterligt har troet at den blev forladt for evig og altid. Selvom hun er overstadig skal du hilse på hende. Men det skal være meget roligt. Dvs dit stemmeleje, dit kropssprog osv skal være så roligt som muligt. Sæt dig på hug ved hende og snak blidt med hende. Når hun er faldet lidt mere ned kan du give hende en kong eller noget fodersøg.

 

At ignorere mener jeg altså, at selvfølgelig hilser man lige med et hej og hurtigt klap. Det er bare vigtigt, at den ikke tror, at det har været vildt synd for den at være alene. At man så afleder er noget andet, hvilket jeg jo selv gør, det er noget andet, men at klappe, nusse og sige nååååå - det vil bestemt gøre alene-hjemme-træningen værrere herhjemme.:5up:

[Stjernetosse]

At ignorere mener jeg altså, at selvfølgelig hilser man lige med et hej og hurtigt klap. Det er bare vigtigt, at den ikke tror, at det har været vildt synd for den at være alene. At man så afleder er noget andet, hvilket jeg jo selv gør, det er noget andet, men at klappe, nusse og sige nååååå - det vil bestemt gøre alene-hjemme-træningen værrere herhjemme.:5up:

 

Men det er jo heller ikke ignorering du beskriver...

 

Jeg siger altid "Hej hundene" og er glad for at se dem, ligesom de er glade for at se mig. Jeg sidder altid på gulvet eller i sofaen i 5-10min og snakker stille med dem når de kommer med bamsen eller puden eller noget andet og er rigtig glade...

 

Som du selv indikerer så må man ikke ynke hunden når man kommer hjem til den...

[Stjernetosse]

Tilføjelse... Jeg kan se at du (Dinah) siger hej og ignorerer i 15min derefter... Det strider meget mod min opfattelse af at komme hjem til sin hund, men det fungerer sandsynligvis for nogle...

[Amocca]

det lyder som om at hun reagerer nøjagtig som Karla gjorde da vores alene hjemme træning gik skævt vi begyndte at filme hende, og det viste sig, at hun var enormt stresset og kunne ikke finde ro når vi ikke var der....

 

Heldigvis fandt vi løsningen i et begrænset område at være på og en meget fast rutine i hvordan vi forlod hende og så selvfølgelig træning, træning og atter træning...

[Dinah]

Tilføjelse... Jeg kan se at du (Dinah) siger hej og ignorerer i 15min derefter... Det strider meget mod min opfattelse af at komme hjem til sin hund, men det fungerer sandsynligvis for nogle...

 

jeg ignorerer hendes adfærd i forhold til den totale overglæde:5up: ignorerer som sagt ikke hende, men adfærden. Jeg sætter mig IKKE gå gulvet og nusser og snakker i de første 15 minutter efter hjemkomst. Det er i hvert fald vigtigt i vores alene-træning, når man i fx. Cleos tilfælde har MEGET svært ved at være alene.

 

Cleo reagerer ikke mere med overglæde:5up: og da det stoppede, begyndte alene-træningen at gå bedre:5up:

[Gæst Christina70]

Jeg er stadig lidt i tvivl om jeg har et problem - når vi går står hun indenfor, kommer med et lille vuf opgiver og lægger sig så til at sove, når jeg kommer hjem er hun vild, meget vild, så jeg starter med at lægge mig i sengen / sofaen i 5 minutter og bare vente på hun køler ned (her bliver jeg hoppet på og slikket og der er hyl og skrig) - hun er en papillion på 2½ år og jeg har haft hende et par måneder nu (men kendt hende fra baby af), hun er generelt meget klistret, indenfor følger hun med overalt, når vi sover ligger hun helst ovenpå en af os etc, så ved ikke om det er ok eller vi skal gøre noget ved det?

[Gæst anne-marie]

Når Petrine har været alene hjemme, uanset om det er 5 minutter eller 5 timer, så bliver hun ekstremt lykkelig når vi kommer hjem igen, skriger, hyler, logrer med halen så hun glider rundt på gulvet (tisser heldigvis ikke mere!). Når vi går fra hende kommer der som regel et lille vuf, som jeg tolker som 'hov I har glemt mig' og så lægger hun sig i sengen / kurven, men hun spiser intet når hun er alene hjemme, heller ikke de bedste godbidder.

Er det ok hun er så overdrevent lykkelig over at se os eller skal vi træne? Hun kan ikke lide hvis vi går fra hinanden når vi er ude at gå tur (manden lufter hende og jeg går på arbejde) så stritter hun imod og kan godt finde på at skrige for at få mig med på gåturen.

Tidligere ejer havde hende med overalt (i absolut bogstaveligste forstand, det vil sige på hospitaler, supermarkedet, i skole etc)

 

Jeg er enig med de andre, du skal træne alenehjemme med hende, hun har et alenehjemme problem, og det er der ikke noget at sige til.

 

Hun ligger mange følelser i den adfærd du beskriver, at hun ikke vil tage lækre godbidder, det er bla et tegn på det

 

Jeg er enig i at i skal være dæmpede når i kommer hjem, i skal være rolige, kærlige, nuse stille, give hende et roligt kærligt knus, bevæg jer roligt og dæmpet.

 

Der er en alenehjemmetrådstrænning der er rigtig god, evt kan i have meget glæde af en adfærdsbehandling http://www.paff.dk

[Gæst Ninjamor]

Jeg er stadig lidt i tvivl om jeg har et problem - når vi går står hun indenfor, kommer med et lille vuf opgiver og lægger sig så til at sove, når jeg kommer hjem er hun vild, meget vild, så jeg starter med at lægge mig i sengen / sofaen i 5 minutter og bare vente på hun køler ned (her bliver jeg hoppet på og slikket og der er hyl og skrig) - hun er en papillion på 2½ år og jeg har haft hende et par måneder nu (men kendt hende fra baby af), hun er generelt meget klistret, indenfor følger hun med overalt, når vi sover ligger hun helst ovenpå en af os etc, så ved ikke om det er ok eller vi skal gøre noget ved det?

 

Jeg synes det lyder som om du er på vej ud i problemer med den lille vaps.

 

Hvis du ikke ligefrem "fodrer" hendes gensynsadfærd ved at give kontakt/respons på den, indikerer hendes skrig at hun har det mindre godt med at blive efterladt.

 

Samt dette at hun opfører sig som gaffatape når du er hjemme.

 

Du kan gøre forskelligt i hverdagen:

 

Når hun kommer og vil ligge tæt kan du efter lidt tid lige så stille flytte dig over i et andet møbel, hvor der ikke er plads til hende. Hun skal kunne se dig men ikke komme i fysisk kontakt.

Stille og roligt.

 

Lad hende dagligt som en fast rutine ligge på dit skød og blive kælet/masseret et bestemt tidsrum, så hun ikke bliver taktilt understimuleret, men "afvis" hende, selv om det er hårdt, hvis hun vil i konstant fysisk kontakt.

 

Sør for at lukke døre mellem dig og hende, hvis du ikke allerede gør det, så hun ikke kan følge dig på toilet mv. Giv nogle mså lækre godbider på gulvet som afledning når du går og sig feks. "mor er snart tilbage", "bliv hjemme" eller lignende. Også selvom du bare skal på toilettet, så hun erfarer at du hurtigt kommer tilbage.

 

Da din mand pt er hjemme er han oplagt til at øve separation med hende. Især hvis hun er mest knyttet til dig vil det være perfekt at HAN øver det, for så vil hun ikke være så ulykkelig over at blive forladt idet han ikke betyder så meget som du.

Du kan finde vejledning til træningen HER

 

Læg en strukturet plan for træningsseancer med faste tidspunkter, så du får trænet med hende - brugt hendes mentale energi - dagligt, det samme med ture og anden aktivitet.

 

Lad helst aktiviteterne ligge udenfor det tidsrum hun senere skal være alene på, så hun f.eks. lærer at være passiv om formiddagen, hvis det er da hun skal være alene.

 

Sørg for at hun får ture og oplevelser/træning nok til at blive grundigt træt hver dag og husk på, at papillon er en særdeles kvik og træningsvillig race.

[sonja77]

Jeg er helt enig med de andre, I bliver nødt til at træne alene-hjemme. Og det er jo skønt, at I netop har muligheden for det nu, hvor din mand er hjemme.

 

Jeg har ligesom du og Dinah en genbrugshund, og han har også separationsangst. Du er velkommen til at være med i vores tråd:

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage.html

 

Der har efterhånden været flere hunde "inde og ude" af tråden med deres alene-hjemme-problemer. P.t. er det kun Pero, Tyson og Cleo, der stadig giver udfordringer.

[Maria84]

det lyder som om at hun reagerer nøjagtig som Karla gjorde da vores alene hjemme træning gik skævt vi begyndte at filme hende, og det viste sig, at hun var enormt stresset og kunne ikke finde ro når vi ikke var der....

 

Heldigvis fandt vi løsningen i et begrænset område at være på og en meget fast rutine i hvordan vi forlod hende og så selvfølgelig træning, træning og atter træning...

 

Det var også det, der fungerede for os, da Anton fik alene hjemme problemer :5up: (Blandt de faste rutiner er der blandt andet DAP og lækkerier)

[Petrine]

Han er i fuld gang, og det er også en god øvelse for ham fordi den er så konkret (han har kun haft katte før og er nogle gange lidt hunde-retarderet), så de træner med stop-ur og flytter rundt i stuen, jeg tror og håber det ender lykkeligt. Tak for input alle sammen