Sådan kan træning også forgå i 2009

[tacora]

Jeg er uddannet jagthundeinstruktør (2008)

 

Jeg kan kun være enig i, at de metoder der er beskrevet stadig bruges rundt omkring.

 

Men jeg har også behov for at understrege, at der er mange der træner på en helt anden måde.

Jeg vil også understrege at Jagthundeinstruktøruddannelsen på Kalø langt fra forsøger at accepterer de beskrevne metoder, tværtimod.

 

Jeg gør selv meget ud af, at al indlæring og udvikling af hunden sker igennem positiv forstærkning.

 

Jeg beklager at vedkommende med indlægget er havnet i den træning.

 

Jeg ser en fremtidig ændring af disse metoder i tagt med generationskifte hos jagthundeinstruktørerne.

 

Er man havnet i sådan en træning, så forsøg at ændre holdning hos medtrænere igennem det gode eksempel.

Alternativt så find en klub/jagtforening der træner på mere moderne principper, for de findes.

 

Du har da helt ret, der er heldigvis ændringer på vej, og jeg kender da også flere jagthundeinstruktører som har en noget mere moderne holdning.

 

Du behøver såmænd ikke beklage at jeg er havnet i den træning, det har jeg jo selv valgt og jeg vidste jo nok på forhånd hvordan det ville være.

 

For mig var det muligheden for at gå til noget træning i nærheden af hvor jeg bor som indebar bl.a vildt apporteringer og søgetræning. Det er lidt svært at gå og lave parsøg med sig selv !

 

Jeg har heldigvis trænet hund i så mang år at jeg har overskud til at sige fra over for de dele i træningen som ikke passer ind i min plan med Axel !

 

venlig hilsen

 

Steen Stenild

[tacora]

Ja, desværre er tiden endnu ikke løbet fra de gammeldags metoder, men det er mit håb og forventning at de vil gøre det, efterhånden som der kommer et generationsskifte indenfor trænerstanden i jagtforeningerne. Som det også nævnes i et indlæg ovenfor.

 

Nu har jeg selv holdt mig fra træning i jagtforeninger, dels fordi jeg har en standard spaniel, som i mange "ægte" jægeres øjne ikke kan gå på jagt og dels fordi jeg har haft en alt for god fornemmelse af, hvilken type træning det er der gøres brug af.

 

Min tanke om hvorfor det forholder sig sådan, er altså ikke baseret på egne oplevelser, men det er min fornemmelse, at størstedelen af jagthundeinstruktører i de mange jagtforeninger ikke har en egentlig træneruddannelse bag sig (som eks. en tur forbi Kalø eller andet), men alene har fået lov at træne, fordi de har haft hund i mange år, og har bestået diverse prøver og har hunden med på jagt.

 

Uddannelsen på Kalø ser spændende ud, men jeg undrer mig lidt over, at eneste krav er at man har bestået prøver og er indstillet af en jagtforening. En baggrund med anden instruktøruddannelse og generel hundeerfaring burde være ligeså store plusser, og skabe rum til at nye folk og nye vinde får lov at præge jagthundetræningen.

 

Har selv gået til retrievertræning, der påstod de gjorde brug af positive træningsmetoder. Men måden at lære at gå pænt i snor på, var efter samme metode som nævnt i startindlægget og hvis hunden havde tendens til at sidde og mimre når den skulle sidde stille, plaskede man et halsbånd med vandforstøver på kræet, og gav den en ordentlig dosis når den sagde det mindste. Jo, hunden lærte da sikkert at holde sin kæft, men hvad det har gjort ved den siden hen ved jeg ikke, da jeg ikke kom til træning efterfølgende.

 

Nu har jeg jo selv været involveret i bla. Spanielklubbens uddanelsesudvalg og en af mine grundtanker med SPk's træneruddannelse var netop at adskille prøver og træning. Jeg kan ikke se at det at man har bestået prøver med egen hund nødvendigvis gør en til en bedre hundetræner.

Det handler jo ligeså meget om evnen til at formidle viden, vurdere hunde og ejere, have viden om træningsmetoder og vælge den rigtige i den givne situation og ikke mindst selv at være dynamisk.

Jeg tro også man må erkende at de fleste jægere har jagten som hovedinteresse og ikke hunden. Man ofrer derfor ikke den nødvendige tid på træning, hvilket betyder at brugen af de hårde metoder synes at give nogle hurtige genveje til resultater.

 

De metoder jeg beskriver i min trådstart er jo reaktioner på manglende eller forkert træning af hunden (manglende viden). Man søger nogle hurtige "quick fix" løsninger for hunden skal jo med på jagt og der er grænser for hvor meget tid man vil ofre !

 

Venlig hilsen

 

Steen Stenild

[DKWiechert]

Jeg tro også man må erkende at de fleste jægere har jagten som hovedinteresse og ikke hunden.

 

Arh. Tror jeg nu ikke umiddelbart jeg er heeeelt enig i.

Næsten, men trods alt ikke helt. Jeg tror det vil være halvt om halvt. Petitesser, men så alligevel.

 

Man ofrer derfor ikke den nødvendige tid på træning, hvilket betyder at brugen af de hårde metoder synes at give nogle hurtige genveje til resultater.

Dén er jeg så lidt mere enig i.

Men jeg tror ikke det har noget med jagt og jægere at gøre. Jeg kender ikke nogen jægere (jo. Måske et par stykker) der træner hund på de beskrevne måder, af ond mening. Langt de fleste tænker overordentligt meget på hunden, og har egentlig bare brug for at få vist hvordan man også kan gøre tingene, for at "følge trop" så at sige.

 

Jeg tror du vil finde flere folk blandt prøve-konkurrence-menneskene der er lidt til den hårde side.

 

Unghundemesterskaberne er jo bl.a. én af de ting jeg finder fuldstændig forrykt. Det ER simpelthen ikke muligt at producere en hund der tager præmier i Unghundemesterskaberne i så tidlig en alder som de jo gør, uden at have presset dem.....Hårdt!!

 

Man ser så sjældent de hunde der stilles i den klasse efterfølgende på prøverne. Hvorfor mon? Jo. Min tese er at de hunde er blevet knækket. Det har slået klik for dem, kald det hvad man vil.

[tacora]

Arh. Tror jeg nu ikke umiddelbart jeg er heeeelt enig i.

Næsten, men trods alt ikke helt. Jeg tror det vil være halvt om halvt. Petitesser, men så alligevel.

 

 

Dén er jeg så lidt mere enig i.

Men jeg tror ikke det har noget med jagt og jægere at gøre. Jeg kender ikke nogen jægere (jo. Måske et par stykker) der træner hund på de beskrevne måder, af ond mening. Langt de fleste tænker overordentligt meget på hunden, og har egentlig bare brug for at få vist hvordan man også kan gøre tingene, for at "følge trop" så at sige.

 

Jeg tror du vil finde flere folk blandt prøve-konkurrence-menneskene der er lidt til den hårde side.

 

 

Unghundemesterskaberne er jo bl.a. én af de ting jeg finder fuldstændig forrykt. Det ER simpelthen ikke muligt at producere en hund der tager præmier i Unghundemesterskaberne i så tidlig en alder som de jo gør, uden at have presset dem.....Hårdt!!

 

Man ser så sjældent de hunde der stilles i den klasse efterfølgende på prøverne. Hvorfor mon? Jo. Min tese er at de hunde er blevet knækket. Det har slået klik for dem, kald det hvad man vil.

 

Nu var det egenlig ikke for at sige jægere var værre end andre, slet ikke og jeg tror også du har ret i at det findes i ligeså, om end ikke i højere grad indenfor konkurrence hundesporten.

Jeg tænkte bare at undskyldningen for at man som jæger måske ikke bruger tid nok på hunden kunne være fordi jagten var hovedinteressen.

 

Og så har du jo ret, mange ved slet ikke hvordan de skal træne hunden !

 

Og det sidste giver jeg dig også helt ret i, mange har alt for travl med at få en færdig hund.

 

Venlig hilsen

 

Steen Stenild

[Gæst tanita]

Bare for at være sikker, så har jeg jo fået af vide at jagt og konkurrance træning er forskællige ting, men nu blande i dem sammen og stiller dem op i mod hinanden. træner man jagt samme måde som konkurrance:?:

 

Nu har jeg jo fået en stående jagt hund og planen var at finde et godt sted at træne til markprøve... nu kan jeg jo så læse at i mener det er der, der tit er de allerværste problemer...(ungdomshundeprøven læste jeg om den anden dag, ret mig hvis jeg misforstår...)

 

Så er mit bare hvad skal man så gøre som "grøn" for at finde de gode metoder og evt. være stærk hvis man rammer ind i et dårligt sted:?:

[DKWiechert]

Bare for at være sikker, så har jeg jo fået af vide at jagt og konkurrance træning er forskællige ting, men nu blande i dem sammen og stiller dem op i mod hinanden. træner man jagt samme måde som konkurrance:?:

 

Nu har jeg jo fået en stående jagt hund og planen var at finde et godt sted at træne til markprøve... nu kan jeg jo så læse at i mener det er der, der tit er de allerværste problemer...(ungdomshundeprøven læste jeg om den anden dag, ret mig hvis jeg misforstår...)

 

Så er mit bare hvad skal man så gøre som "grøn" for at finde de gode metoder og evt. være stærk hvis man rammer ind i et dårligt sted:?:

 

Markprøvetræning er jo jagtrelevant træning. Og for de rene apportørers vedkommende er det der bruges på markprøver faktisk det samme der bruges på praktisk jagt.

 

Men praktisk jagt, og markprøver er to forskellige ting, som ikke har noget med hinanden at gøre.

 

Markprøvetræning er heller ikke bare markprøvetræning.

 

For nogen er markprøverne stedet hvor de tester det indlærte uner kontrollerede forhold og med erfarne øjne der spotter de fejl og mangler der er.

 

For andre er markprøverne en konkurrence hvor der skal opnås noget.

 

Ungdomshundeprøver er der ikke noget der hedder :blink:

Der er unghundemesterskaber, hvor man konkurrerer mod andre unghunde og førere om en placering. Altså en decideret konkurrence. Og ikke just en anbefalelsesværdig én af slagsen.

 

Jeg selv har da mål med markprøverne. Og det mener jeg alle bør have. Uden mål at arbejde mod, når man ingen vegne.

Mine mål er at få en hund der arbejder stabilt og godt på en b-prøve, åben klasse.

 

Dét mål skal jeg nok nå, spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg er om at nå det.

 

Og jeg er ikke konkurrencemenneske i dé her sammenhænge.

 

Så nej. Det er ikke ved markprøvetræningen man finder de "værste" problemer.

Men ved markprøverne vil man SE de "værste" folk i de sammenhænge, da det jo trods alt er ved netop markprøverne de går til konkurrencer.

[Gæst Tanten]

Bare for at være sikker, så har jeg jo fået af vide at jagt og konkurrance træning er forskællige ting, men nu blande i dem sammen og stiller dem op i mod hinanden. træner man jagt samme måde som konkurrance:?:

 

Nu har jeg jo fået en stående jagt hund og planen var at finde et godt sted at træne til markprøve... nu kan jeg jo så læse at i mener det er der, der tit er de allerværste problemer...(ungdomshundeprøven læste jeg om den anden dag, ret mig hvis jeg misforstår...)

 

Så er mit bare hvad skal man så gøre som "grøn" for at finde de gode metoder og evt. være stærk hvis man rammer ind i et dårligt sted:?:

 

Alt efter hvad man træner er det selvfølgelig forskellige momenter, men grundlæggende er det jo nogenlunde det samme man går efter - men alligevel meget forskelligt udført - Hmmmmm det er måske noget pladder jeg har skrevet, men kan vist ikke lige finde bedre ord pt.

 

Det de snakker om (som jeg forstår det) er at uanset hvad man træner så er der folk der bruger dårlige metoder og presser hunden for hårdt i deres iver efter at opnå det ønskede resultat - om det er en apportering af en due eller en perfekt standhals kommer ud på et.

 

Hvad man skal gøre for at undgå "dårlige" steder - tag ud og besøg flest mulige klubber og se hvaordan de træner (ikke kun en hyggesnak). Og mærk så efter hos dig selv om du mener at det du er vidne til er noget du syntes er godt eller skidt eller evt. er noget du kan acceptere.

[Gæst tanita]

Markprøvetræning er jo jagtrelevant træning. Og for de rene apportørers vedkommende er det der bruges på markprøver faktisk det samme der bruges på praktisk jagt.

 

Men praktisk jagt, og markprøver er to forskellige ting, som ikke har noget med hinanden at gøre.

 

Markprøvetræning er heller ikke bare markprøvetræning.

 

For nogen er markprøverne stedet hvor de tester det indlærte uner kontrollerede forhold og med erfarne øjne der spotter de fejl og mangler der er.

 

For andre er markprøverne en konkurrence hvor der skal opnås noget.

 

Ungdomshundeprøver er der ikke noget der hedder :blink:

Der er unghundemesterskaber, hvor man konkurrerer mod andre unghunde og førere om en placering. Altså en decideret konkurrence. Og ikke just en anbefalelsesværdig én af slagsen.

 

Jeg selv har da mål med markprøverne. Og det mener jeg alle bør have. Uden mål at arbejde mod, når man ingen vegne.

Mine mål er at få en hund der arbejder stabilt og godt på en b-prøve, åben klasse.

 

Dét mål skal jeg nok nå, spørgsmålet er så bare hvor lang tid jeg er om at nå det.

 

Og jeg er ikke konkurrencemenneske i dé her sammenhænge.

 

TAK så havde jeg ikke helt misforstået det altid dejligt:lol:

 

Jeg kommer også til at have et mål ved bare ikke hvad det hedder endnu... men han skal bestå nogle prøver for at vise sit vær som evt. avls han det er der jo krav om, jeg har alt den tid der skal til og er heller ikke kon menneske, men det er da sjovest at vinde mens man har det sjovt og det er på hundens primisser. Nok også derfor man bliver bekymret når man læser denne tråd

[DKWiechert]

TAK så havde jeg ikke helt misforstået det altid dejligt:lol:

 

Jeg kommer også til at have et mål ved bare ikke hvad det hedder endnu... men han skal bestå nogle prøver for at vise sit vær som evt. avls han det er der jo krav om, jeg har alt den tid der skal til og er heller ikke kon menneske, men det er da sjovest at vinde mens man har det sjovt og det er på hundens primisser. Nok også derfor man bliver bekymret når man læser denne tråd

 

 

Dét jeg skriver nu, ved langt de fleste markprøvefolk er sandt:

 

At træne en god markprøvehund op, der levere stabile og gode resultater HVER gang, tager tid!

 

Som Steen også har skrevet.

 

Af samme årsag finder jeg unghundemesterskaber fuldstændigt ude i hampen. Der ER folk der stiller 8-10 måneders hunde i dén konkurrence.......og vinder ALT.

Sjovt nok ser man bare aldrig de hunde på egentlige markprøver efterfølgende, og årsagen er simpel:

For at vinde med en hund i så tidlig en alder, har man presset den. Og det kan den sådan set godt klare, men på et eller andet tidspunkt knækker filmen, og så har man balladen.

 

Jeg ryster på hovedet af folk der mener de kan have en hund klar til hele pisset, på under 2 år. Jovist er der hunde der bare stryger igennem det hele uden problemer med den rette fører. Det benægter jeg ikke. (jeg kender bare ikke til nogen)

Men dem der ved hvad det drejer sig om, og kan udføre det i praksis, de har ikke en hund klar på mindre end 2 år.

Hende jeg følger med stor interesse, er næsten lige gået igang med at få "stop" og dirigering trænet ind. Og hunden er 1½ nu.

Naturligvis har stop været undervejs siden hvalpen kunne gå selv, men at koble tingene sammen, og på afstand, er først lige begyndt.

[Gæst Tanten]

men det er da sjovest at vinde mens man har det sjovt og det er på hundens primisser. Nok også derfor man bliver bekymret når man læser denne tråd

 

Klart, men der er også mange mennesker der mener midlet helligere målet :blink: Og den slags mennesker findes alle steder hvor der trænes hund.

[Drentsche]

Der er forskel på at marktræne med stående hund, og så med apporterende/stødende hunde.

Jeg har jo den opfattelse at marktræning er det ypperste for en stående hund, da det er det den er "lavet" til.

På marktræningen er hunden jo løs, på store arealer, så der går det jo ud på, at din hund gerne vil samarbejde med dig, selvom den rent faktisk, kan stryge ad pommern til, hvis det var det den havde lyst til. Så hvis samarbejdet ikke duer, kommer du ikke langt.

[DKWiechert]

Der er forskel på at marktræne med stående hund, og så med apporterende/stødende hunde.

 

Meget stor. Også derfor jeg altid skriver apportør i de her sammenhænge for den anden del kender jeg ikke ret meget til :blink:

[Gæst tanita]

jeps også det jeg er kommet frem til... så kontakt øvelser er i gang på fuld skrue her hjemme men manger stædig at finde et sted hvor man kan få hjælp til at træne det. og er da helt nervøs efter denne tråd.

 

Kan finde en masse om retriver træning men det er jo appoterene/stødene og jeg har en stående meget kompliceret når man er ny

[Drentsche]

Du behøver da ikke at være nervøs. Du skal da bare ud i én af special klubberne, for stående hunde.

Vi træner mark i Dansk Münsterländer Klub, vi har det rigtig hyggeligt, vi får svedt, løbet efter hundene, der løber efter harerne

Snakker og griner, så det behøver altså ikke, at være så middelalderligt alt sammen.

Jeg kan ikke lige se, hvilken race det er at du har Tanita.

[Gæst tanita]

vi har fået os en gordon setter på 5 måneder lyder godt at det hele ikke er skidt

[Gæst Tanten]

vi har fået os en gordon setter på 5 måneder lyder godt at det hele ikke er skidt

 

Selvfølgelig er alt ikke skidt, men jeg vil vove den påstand, at uanset om du finder det perfekte sted for dig og din hund hvor alt går op i en højere enhed - så vil du møde en hundefører på pladsen som du mener er lige hårdhændet nok eller som kunne lærer lidt om positive metoder

[Drentsche]

Smuk race, én med meget fart i

Hvis du vil igang med "jagt" træning, er det vigtigt at du allerede nu, går igang derhjemme.

Kontakt nogen i klubben, og få noget hjælp her i starten, jeg er sikker på, at du kan få alt det hjælp du behøver.

 

http://gordonsetter.dk/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1

[Gæst tanita]

tanten ja jeg ved godt jeg ikke vil kunne finde et sted hvor jeg kan være enig med alle, men bare største delen

 

Har været på deres side at kigge og tænker også at ringe til dem... da deres hjemmeside ikke indeholder nogle træningssteder...har fået tilbudt at træne hos opdrætter, men det er i kalundborg (1½timeskørsel og hunden er køresyg efter 3 km)

 

Nu er det ikke jagt men mark... men derfor er der sikkert mange ting vi skal træne og det bliver kunne nemmere jo før vi går igang...

[Gæst mk101]

I mine øjne kan du i princippet starte ud med at træne "hvad som helst" med din hund. God kontakt er basis for al fremtidig træning, og jeg mener derfor det er vigtigt den er på plads, inden man behøver at kaste sig over det meget specialiserede.

 

Jeg mener derfor ikke du behøver at gå direkte i en jagtforening, for at kunne få en god markprøvehund, når hunden når en alder hvor den er klar til det. Almindelig lydighedstræning kan også hurtigt blive for kedeligt, men hvis du kan finde et sted, hvor der er fokus på "moderne" metoder.

 

Fortæl hvad du gerne vil træne hunden op til, og så kan I langsomt begynde at indøve de forskellige elementer, uden det behøver at være i "fuldt jagtudstyr". Kan se der ligger noget i Karise, hvilket selvfølgelig er en lidt længere køretur end hvad hvalp holder til lige nu (nogle foreslår ingefærpiller til at tage kvalmen, men ved ikke om det virker).

 

Jeg har fornyligt lånt bogen "Klikkertræning for din hund" af en bekendt. Den er absolut anbefalelsesværdig også selvom man ikke vil træne med klikker. Selve tanken omkring hvordan man kan tilpasse hundens adfærd, og hvordan man træner optimalt mener jeg alle kan få meget ud af.

[Gæst mk101]

Og forresten: tillykke med jeres nye hund. Gordon settere er super charmerende, og jeg er sikker på I får fantastisk meget glæde af ham!

[Gæst mk101]

Nu har jeg jo selv været involveret i bla. Spanielklubbens uddanelsesudvalg og en af mine grundtanker med SPk's træneruddannelse var netop at adskille prøver og træning. Jeg kan ikke se at det at man har bestået prøver med egen hund nødvendigvis gør en til en bedre hundetræner.

Det handler jo ligeså meget om evnen til at formidle viden, vurdere hunde og ejere, have viden om træningsmetoder og vælge den rigtige i den givne situation og ikke mindst selv at være dynamisk.

 

Meget, meget enig i dit indlæg!

[Gæst tanita]

vi starter til almindelig hvalpehold her på søndag og har tænkt mig at tage det i hans tempo. Vi bruger allerede klikker det gjorde jeg med stor succes med Rollo også

[Drentsche]

Lidt sjovt vi havde faktisk en klikkerinstruktør, ude ved én af vores hundetræninger, for at se på træningen, der stod gamle garvede jægere, med mange års hunde erfaring, i fuld uniform, hun har nok tænkt sit. Det bliver skægt når hun kommer igen, og vi allesammen skal stå og klikke.

[Gæst tanita]

det glæder jeg mig også til at hører om

[tacora]

Sidste ny fra træningspladsen.

 

Som jeg beskrev i trådstarten var der en hund til træning, som havde lidt problemer med apportering af due.

Nu kom ejeren så i lørdags med den bekendelse at det nu også kneb med dummyer. Hunden sjuskede, tyggede, lagde dummyen på vej ind og smed i afleveringen.

Samtidig var der en af de andre deltagere som også syntes hans hund tog for hårdt i dummyen, en spaniel skal jo have en blød mund.

 

Nå det var så tid til det ultimative råd til løsning af alle disse apporteringsproblemer på en gang !

Det kommer her, frit gengivet som jeg hørte det:

 

Når hunden tygger, smider eller på anden måde sjusker med apporteringen, farer du lynhurtigt frem mod hunden og råber NEEEEEEEEEEEEEJ.

Husk at være meget konsekvent og gør det hver gang hunden fejler og du har garanteret ikke problemet ret længe !!

 

Andvendelse af rådet er dog på eget ansvar og jeg siger med det smame jeg har ikke tænkt mig at prøve, da jeg gerne fortsat vil have en hund som apporterer !

Det bliver spændende at se på Lørdag om det har hjulpet.

 

Venlig hilsen

Steen Stenild