Hop til indhold

Vi skal besøge en kennel imorgen.


Gæst Noanoa
 Share

Recommended Posts

Gæst Noanoa

Skal man skrives op på liste gennem spaniel.dk for at få en spaniel?

 

Læste de havde en hvalpeliste, som man så står i kø hos?

 

Spaniel er skønne hunde, golden også, men det er mest str der gør jeg ville vælge den fra.

 

men welsh spaniel virker virkelig som en dejlig hund..

 

Vil meget gerne hører om gode opdrætter med Welsh spaniel..

 

Har godt nok hende i dalmose, men hun sælger ikke til børnefamilie, men man kan jo godt besøge hende, og se hundene som voksne..Nok en klog ide.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 56
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst mk101
Har godt nok hende i dalmose, men hun sælger ikke til børnefamilie, men man kan jo godt besøge hende, og se hundene som voksne..Nok en klog ide.

 

En rigtig god idé at besøge nogle opdrættere med voksne hunde. Alle hvalpe er søde, så det bedste indtryk af en race får man, ved at besøge og se voksne udgaver.

 

Men ja, lidt koldt vand i blodet (og INGEN besøg på dba.dk, gipote.dk, guloggratis.dk og lignende), og så brug tiden på at at træffe det rigtige valg. Som du selv siger, er det mange år i skal have glæde af hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mk101

Kender opdrætter godt, og har umiddelbart ikke noget på hende. Hun har haft de fleste spanielracer mellem hænderne, og vil sikkert kunne komme med et bud på, om det er welshen der passer jer bedst, eller om det skal være en af de andre racer. Hun har haft springer og cocker, og har de meget charmerende suxxes spaniels. Tag endelig ned og besøg hende, og få en god snak med hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Noanoa

Du er en skat...

 

SMILER..

 

Hun har hvalpe tilbage..3 hanner..De er til afhentning midt i maj.

 

Det var min mand der snakkede med hende, og vi skal derned kl. 13.

 

Hun ville fraråde cocker, men mest pga de øjensygdommme de får.

 

Men håber det bedste.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du er en skat...

 

SMILER..

 

Hun har hvalpe tilbage..3 hanner..De er til afhentning midt i maj.

 

Det var min mand der snakkede med hende, og vi skal derned kl. 13.

 

Hun ville fraråde cocker, men mest pga de øjensygdommme de får.

 

Men håber det bedste.

 

 

Ville vedkommende opdrætter fraråde en cocker på grund af øjensygdomme :shock:

 

Det håber jeg at jeg har misforstået, for så får du lige en pb fra mig af hvad jeg synes om den opdrætter

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mk101
Hun ville fraråde cocker, men mest pga de øjensygdommme de får.

 

Her er jeg så langt fra enig, for welsherne roder med de samme problemer. Plus den race kan rode med glaucom. Den er ikke almindelig, og ikke noget jeg mener man bør være bange for, men det er cockerens PRA heller ikke. Ligesom welshens ikke er det.

 

Faktum er, at cockerne har så lidt problemer med de ting, at man - som chr... også skriver - ligefrem at droppe øjenlysninger som krav, netop fordi man har formået at avle sig væk fra sygdommen.

 

Cockeren er en af de sundeste racer der eksisterer, forudsat den er avlet fornuftigt (underforstået på papirer). Desværre er det også en race, der er meget populær at sælge som "ægte - men uden papirer", og her tror jeg der er mange problemer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Skal man skrives op på liste gennem spaniel.dk for at få en spaniel?

 

Læste de havde en hvalpeliste, som man så står i kø hos?

 

Spaniel er skønne hunde, golden også, men det er mest str der gør jeg ville vælge den fra.

 

men welsh spaniel virker virkelig som en dejlig hund..

 

Vil meget gerne hører om gode opdrætter med Welsh spaniel..

 

Har godt nok hende i dalmose, men hun sælger ikke til børnefamilie, men man kan jo godt besøge hende, og se hundene som voksne..Nok en klog ide.

 

 

I skal være klar over at welshens temperament ligger lidt fra en cocker. Og jeg synes I skal tage en dyb indånding inden i tager ud og kigge på hund igen og prøve at kigge både på welsh og cockere.

 

En welsh er skabt til at jage selvstændigt i bjergene i wales, mens cocker/eng. springer er skabt til at jage under bøssen. Det giver en væsentlig forskel træningsmæssigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mk101
I skal være klar over at welshens temperament ligger lidt fra en cocker. Og jeg synes I skal tage en dyb indånding inden i tager ud og kigge på hund igen og prøve at kigge både på welsh og cockere.

 

En welsh er skabt til at jage selvstændigt i bjergene i wales, mens cocker/eng. springer er skabt til at jage under bøssen. Det giver en væsentlig forskel træningsmæssigt.

 

Efter sigende skulle welshen være mere i retning af en gruppe 7 hund? Er det helt galt? Altså mere selvgående, med tendens til stort søg og mindre "lyst" til samarbejde?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu synes jeg ærligt I skal slå koldt vand i blodet og tænke jer rigtig godt om før I beslutter jer for en ny hund.

 

I har lige været igennem en rigtig grim oplevelse, og det er derfor nu vigtigt i sætter jer ned og får tingene tænkt godt igennem. I skal tænke på at I skal bruge de næste 15 år sammen med den hund i køber, og derfor bør I også tage ud og besøge flere kenneler. Skulle I købe hus ville I vel heller ikke købe det første og bedste sted?.

 

Det kræver overvejelse at købe en hund. I skal tænke på hvad I vil forlange af en opdrætter og hvilket samarbejde I vil have efterfølgende. Hvorfor vælge welshen? Er det fordi det er en smuk hund eller fordi I har mødt dem og kunne lide deres temperament. Hvorfor vælge golden, hvorfor cocker?

 

Tænk også på at I lige har mistet Sofus og hvor traumatiserende en oplevelse det har været for jeres børn. Lad være med at tage dem med på kennelbesøg i morgen. Tag de kritiske briller på og vurder selv om welshen er en race for jer og om kennelens forhold er i orden for jer. Se ALLE opdrætterens hunde, ikke bare dem der går i huset. Se hvordan de agerer sammen.

 

Er opdrætter ærlig om racens svagheder og eventuelle sundhedsproblemer. Ring eventuelt til en anden opdrætter og hør om han/hun kan fortælle om racens svagheder og sundhedsproblemer og se så om det stemmer overens.

 

Hør om forskellen mellem hanner og tæver. Ring til en anden opdrætter og hør om forskellen. Det er vigtigt i et eksempel som her, hvor der kun er hanner tilbage i et kuld. Er opdrætter ude på at sælge jer en hvalp i kan håndtere eller er opdrætter bare ude på at komme af med sine hvalpe.

 

 

Nu skal I ud og besøge en opdrætter der har flere spanielracer. Hør hvorfor man skal vælge welshen fremfor cockeren. Prøv derefter at ring til en cockeropdrætter. eks. www.dan-l.dk og spørg hvad hun mener forskellen er. Hun har også tidligere haft welsh, men har i dag kun cocker. Tag evt. også ud og besøg denne opdrætter.

 

Vurder om opdrætter er en god sparringspartner med hensyn til fodring, trimning, træning mv.

 

Ring evt. til DKK på mandag og hør hvilke sundhedsproblemer man kan forvente sig af den race I kigger på.

 

Ring til flere opdrættere.

 

 

God fornøjelse

Link til indlæg
Del på andre sites

Du er en skat...

 

SMILER..

 

Hun har hvalpe tilbage..3 hanner..De er til afhentning midt i maj.

 

Det var min mand der snakkede med hende, og vi skal derned kl. 13.

 

Hun ville fraråde cocker, men mest pga de øjensygdommme de får.

 

Men håber det bedste.

 

 

Og jeg er sgu nødt til at agere på denne her, beklager, men det er simpelthen for useriøst.

 

vedkommende opdrætter selv cockere (også). Overvej om det havde været omvendt hvis opdrætter havde cockerhvalpe.

 

Jeg synes måske I skulle prøve at ringe til spaniel klubbens sundhedsudvalg og høre lidt om sygdomme i de respektive racer i klubben. Telefonnumre finder I på spaniel klubbens hjemmeside.

 

Happy hunting

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Noanoa

Hej igen..

 

Hun har selv cocker, men ville vist gå lidt væk fra dem.

 

men alle hunde har en slags sygdomme der er risiko for der vil komme.

 

Vi er nok bare ekstra nervøse denne gang, og føler ik noget er rigtigt.

 

Sofus var rigtig, og en erstatning for ham er ikke lige til at finde.

 

Vi søger samme slags hund, altså str, sind, og venlige væsen, men er de fleste hunde ikke det?

 

Vi går lange ture flere gange om dagen, leger fra morgen til aften, og oplever meget forskelligt terræn.

 

Vi har stor have, og mange gode muligheder lige hvor vi bor.

 

Vi er meget aktive, og vil bare gerne have en glad, og tillidsfuld hund, som elsker at være aktiv, selskabelig, og venlig. Lærernem..

 

Jeg undrer mig over der er 3 hanner tilbage, men aner ikke forklaringen på det.

 

Vi har lige set en vidio på nettet der varede 40 min, en vidio inden man anskaffer sig hund..Faktisk rigtig godt, vidste dog det meste, men det blev forklaret godt.

 

Jeg vil ringe til kennel klub mandag, og hører om de forskellige racer, og se derfra..

 

Men det er svært at forklare hvordan denne situation er..

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej igen..

 

Hun har selv cocker, men ville vist gå lidt væk fra dem.

 

men alle hunde har en slags sygdomme der er risiko for der vil komme.

 

Vi er nok bare ekstra nervøse denne gang, og føler ik noget er rigtigt.

 

Sofus var rigtig, og en erstatning for ham er ikke lige til at finde.

 

Vi søger samme slags hund, altså str, sind, og venlige væsen, men er de fleste hunde ikke det?

 

Vi går lange ture flere gange om dagen, leger fra morgen til aften, og oplever meget forskelligt terræn.

 

Vi har stor have, og mange gode muligheder lige hvor vi bor.

 

Vi er meget aktive, og vil bare gerne have en glad, og tillidsfuld hund, som elsker at være aktiv, selskabelig, og venlig. Lærernem..

 

Jeg undrer mig over der er 3 hanner tilbage, men aner ikke forklaringen på det.

 

Vi har lige set en vidio på nettet der varede 40 min, en vidio inden man anskaffer sig hund..Faktisk rigtig godt, vidste dog det meste, men det blev forklaret godt.

 

Jeg vil ringe til kennel klub mandag, og hører om de forskellige racer, og se derfra..

 

Men det er svært at forklare hvordan denne situation er..

 

Ikke alle racer er ens. Racerne I har kig på er skabt til noget forskelligt. Ens for dem er det er jagthunderacer, men brugsegenskaberne og måderne at reagere på er forskellig. Der er meget stor forskel på temperamenterne hos cocker og welsh. Som jeg tidligere skriver så er welshen skabt til at være meget mere selvstændig end cockeren og den engelske springer.

 

Jeg vil anbefale jer at søge så meget information om racerne som muligt og så lære lidt om racernes forskellighed.

 

Jeg synes nu stadig i skal prøve at slå lidt bak og anskue situationen lidt fra oven. Der kommer altid et nyt hvalpekuld og selv om der er tomt i jeres hjem, så er det ikke ensbetydende med at den beste løsning er at fylde den ud hurtigst muligt. I skylder jer selv at undersøge markedet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mk101

Der er mange af os, der forstår situationen, fordi vi de fleste af os har prøvet noget lignende.

 

Som jeg vist før har fortalt, har jeg prøvet at miste to hunde i en ung alder. Den første var 5 mdr. gammel da jeg måtte aflive den, fordi der var en knogle i underarmen der ikke voksede. Ingen kunne sige noget om hvorfor, men det blev anset som værende af den slags ting der nu engang sker med levende væsener. Selvom jeg havde lyst til at få en hund med det samme igen, for at udfylde tomrummet, endte jeg med at vente to år inden jeg fik den næste. Som i øvrigt var en erstatningshvalp fra opdrætter. Jeg havde fået lov at stå i venteposition, og kunne når som helst hoppe ind og være førstevælger på et kuld jeg havde interesse i.

 

Denne erstatningshvalp mistede jeg da den var 10 mdr., hvor den stak af fra min mor der passede begge mine hunde, og blev kørt ned af et tog. En søndag... Hvor der kører så få toge i timen, at oddsene for at det lige var på dét tidspunkt det skete, var nærmest ikke eksisterende.

 

Igen stor sorg. Kan stadig genkalde følelsen af chok, da jeg blev hentet og fik overrakt nyheden. Og ikke var til særlig meget i to døgn efterfølgende, fordi jeg stortudede. Denne gang var der også god opbakning fra min opdrætter (godt jeg stadig har liv i den ældste, og via hende kan bevise jeg godt kan finde ud af at passe på hunde), som stadig er den samme. Jeg fik lov til at stå i kulissen og springe ind som førstevælger, når der var et kuld jeg havde interesse for.

 

Der var mange kuld, der var spændende, og mange gange jeg havde lyst til at springe til, men så var der nogle forhold i hverdagen, der gjorde det ikke var optimalt at anskaffe en ny hvalp. Så i denne omgang ventede jeg 4 år inden jeg købte den næste, som nu er 11 mdr. gammel og stadig er et fjollehoved.

 

Min pointe er blot, at et savn kan være så uendeligt stort, at man føler det skal fyldes med det samme. Men måske det også er bedst for jer alle, og for den kommende hund, at I giver det tid. For hvis følelsen lige nu er, at ingen kan erstatte Sofus, vil det blive meget svært at komme og være hvalp hos jer. Den skal nok blive knuselsket, men den skal ikke hele tiden sammenlignes og bare være en erstatning. Det skal være en hund I virkelig "har ønsket". Håber jeg formår at kunne forklare mig.

 

Hvad jeg godt kan forstå Chr... reagerer på er, at en opdrætter siger sådan om en anden race, uden der er belæg for det. Det er at skabe dårligt ry for en race, der på ingen måde har fortjent det. For der er altså ikke nogle grimme historier med meget udbredte øjenlidelser hos cockeren. Hos cocker spaniel (og engelsk springer spaniel) har man problem med PRA (nethindesvind) og cataract (grå stær). Førstnævnte medfører blindhed (ofte i en relativ høj alder), og kan ikke kureres. Til gengæld findes der hos cockere en DNA-tests for denne sygdom, hvilket der ikke gør hos welsh og engelsk springer spaniel. Her øjenlyser man fortsat, hvilket betyder, at man først kan opdage sygdommen, når den er i udbrud. Det giver problemer avlsmæssigt, hvor hunden kan have været i avl, inden man opdager sygdommen. Netop fordi den dukker op så sent. Ved en DNA-test kan du straks afgøre om hunden er syg (men ikke viser tegn på sygdommen), er anlægsbærer eller fri. Det betyder modsat, at man hurtigt kan avle væk fra den sygdom.

 

Grå stær kan man behandle på hunde, som man kan på mennesker. Det er også en øjenlidelse der øjenlyses for. Welsh springer har så oven i hatten problemer med glaucom (grøn stær), som er en meget pinefuld lidelse, hvor trykket i øjet stiger. Det betyder blindhed, og med tid også bortoperation af øjet, da øjenæblet vokser. Der er netop en welsh springer herhjemme der er faldet for den sygdom; altså er øjenlyst positiv. Problemet med glaucom er som med de ovenstående, at man først kan opdage det når sygdommen er i udbrud, og hunden derfor kan være brugt massivt i avl. Hvilket også er tilfældet blandt de danske welsh springer spaniels - hvor en meget brugt han netop er blevet øjenlyst og fundet positiv. Arvegangen er ikke kendt for glaucom, og man fraråder derfor, at forældredyr, afkom og søskende bruges i avlen. Tilsyneladende har der desværre været hvad der ligner matadoravl på den han, der for nyligt er blevet lyst positivt.

 

Dermed ikke sagt, at der er noget af den slags problemer hos den opdrætter I tager ud og besøger. Men må sige, at det ikke er passende for en opdrætter at sige at cockeren har større problemer med øjenlidelser end welsh, når det modsatte er bevist. Så kan godt forstå sådan en bemærkning vækker vrede og harme hos en cockeropdrætter og ejer. Det gør det faktisk også hos mig. I øvrigt må jeg sige, at welshen også har problemer med allergi og epilepsi. Bare så I får spurgt ind til det hele.

 

Alle racer har en eller anden form for lidelse, men fornuft fra både opdrætter og hvalpekøber er et skridt på vejen i den rigtige retning. Lad jer ikke dupere af søde hvalpe, for det kan jeg se hun har. Snak med flere opdrættere. Se flere hunde. Se eventuelt flere racer. Og ring til Spaniel Klubbens sundhedsudvalg og snak om racernes lidelser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Noanoa

Hvad betyder dette? Hjælp hurtigt

 

HD bedømmelse: Status A, 25.06.2008

04.08.2008, Øjne, Distichiasis/Ektopiske Cillier: Påvist

 

Vil det sige der er problemer med øjne?

 

Det er farens profil på dansk kennel klub hjemmeside

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad betyder dette? Hjælp hurtigt

 

HD bedømmelse: Status A, 25.06.2008

04.08.2008, Øjne, Distichiasis/Ektopiske Cillier: Påvist

 

Vil det sige der er problemer med øjne?

 

Det er farens profil på dansk kennel klub hjemmeside

 

 

dist./ekt cillier er nogle små øjenhår der sidder på øjet. Det er helt ufarligt og har ingen betydning, men det bliver noteret på øjenlysningsskemaet.

 

se evt. mere her http://www.dsvo.dk/

Link til indlæg
Del på andre sites

Når du har haft en syg hund og er så panisk angst for sygdomme (hvilket jeg sagtens kan forstå) så vent til du finder et kuld hvalpe hvor der ikke er påvist noget som helst, så har du ihvertfald gjort dit bedste MEN uanset hvor meget man tjekker og undersøger så kan der stadig være et eller andet (som dyrlægen siger, der findes ikke en 100% rask hund, der findes kun hunde der ikke er undersøgt grundigt nok ;-)) - jeg gider ikke engang HD B eller bærere af sygdomme (selvom de bliver parret med en fri for sygdommen)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har googlet det, og fandt frem til at det kan genere hornhinden, men der står på cocker..Hmm???

 

Er det så godt eller hvad? Er jo ret skeptisk..På hjemmesiden under alle hunde, står der de alle er fri. om de med øjne..?

 

http://www.tornegaarden.dk/index_da.html

 

 

Er ret sikker på det er forekommende hos alle spaniel racer. I følge min tidligere øjenlysningsdyrlæge har det så godt som aldrig noget at sige. Har ikke spurgt min nuværende, for har taget min tidligere øjenlysningdyrlæges ord for troende (er flyttet landsdel og bruger ikke vedkommende mere).

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mk101

Jeg tror ellers jeg fik det beskrevet i mit tidligere indlæg, men hurtigt fortalt kan det svært med de øjenlidelser racen har, eftersom det er sygdomme, man først opdager når den er i udbrud.

 

Eksempel - som ikke er helt ud af det blå: hanhund A er en flot herre, der falder i smag hos mange opdrættere, der ønsker at bruge ham til avl. Han laver på 3 år 64 hvalpe. Hvert år øjenlyst fri. Indtil han i en høj alder af ca. ti år får konstateret glaukom. Og da alle hvalpe, søskende til denne hanhund og hans forældre bør udelukkes fra avl, rammer det som minimum 73 hunde inden for racen (hans 64 hvalpe, hans 6 søskende og hans forældre). Hvordan man så har lyst til at arbejde med det i led længere nede, er meget forskelligt.

 

Så alle de øjenlidelser vi undersøger for, er nogle lumske sataner, der pludselig dukker op som et problem. Det største problem i mine øjne er PRA og glaucom, da det medfører blindhed. Hos cockeren har man fundet frem til en DNA-test for PRA (nethindesvind), hvilket betyder man ret sikkert kan sige, om en given linje har et problem. Det kan man endnu ikke hos welsh og engelsk springer spaniel, da man ikke har isoleret genet.

 

Så helt sort/hvidt opstillet hedder det, at cocker har to øjensygdomme, hvoraf den ene faktisk helt kan undgås efter indførelsen af DNA-testen. Welshen har tre øjensygdomme, hvor af de alle tre først opdages, når de er i udbrud. Og hos dem er glaucom nok det største problem, eftersom det lige er blevet konstateret hos to individer i Danmark inden for det seneste år.

 

Opdrætter gør da som påkrævet, og øjenlyser inden hver parring, og avler så ud fra den viden, som man kan få af de undersøgelser. Men det garanterer ikke 100% for at opdrætter er fri af sygdommen (eller andre opdrættere er det for den sags skyld).

 

Faktisk vil jeg mene, at cockeren har færre lidelser end welshen. Cockeren har de nævnte øjensygdomme (og fordelen ved en test) og lidt allergi. Mens welshen har de nævnte øjensygdomme, allergi og epilepsi.

 

Jeg understreger lige igen, at det ikke er alle welsh der har problemer, da noget naturligvis ligger i linjerne. Jeg stritter bare stadig over den bemærkning om cockeren. De ansvarlige opdrættere af welsh er obs på problemerne i racen, og gør langt hen af vejen hvad de kan. Der er bare nogle ting, man ikke let kommer uden om. Uanset hvor gode ens intentioner er.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Noanoa

Er helt væk i det link du sendte ..

 

En sort cocker er vores største ønske..

 

Men pga vi fik at vide vi skulle undgå cocker har vi gjort det.

 

Vi var ret sårbarer,og er det stadig..men cocker har fra startet været vores hund..især i sort.

 

Og vi gik kun væk fra cocker pga de ting..men kan se det intet har på sig, i forhold til andre hunde..

 

Så nu besøger vi imorgen kennelen i fakse. men køber ikke hund.

 

Og besøger en familie der har stabyhoun.

 

Og vil besøge en med cocker..:-):-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...