Hop til indhold

Så stolt af min lille pige!


Umulia
 Share

Recommended Posts

Det er ikke til at tro det, men nu er det snart 3 år siden Vinnie kom hjem til os, og jeg efterhånden måtte indse at jeg havde overtaget en totalt messed up lille hund...

 

Mange frustrationer fulgte, men i dag kan vi køre en tur i bilen helt uden at hyperventilere og næsten uden at gø :lol:

Vi kan klippe negle og rense ører :5up:

Vi kan gå tur uden at zigzagge frem og tilbage og flippe ud over visne blade og vejskilte.

Vi kan ligge i arm i sengen uden at Vinnie bliver nervøs og rejser sig :lun:

 

Der er også stadig nogle ting vi ikke kan, men fremskridt tæller trods alt mere. Det aller bedste er den tillid, jeg føler er vokset frem mellem os - at hun nu virkelig tror på at jeg ikke vil hende noget ondt :hjerte:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke til at tro det, men nu er det snart 3 år siden Vinnie kom hjem til os, og jeg efterhånden måtte indse at jeg havde overtaget en totalt messed up lille hund...

 

Mange frustrationer fulgte, men i dag kan vi køre en tur i bilen helt uden at hyperventilere og næsten uden at gø :lol:

Vi kan klippe negle og rense ører :5up:

Vi kan gå tur uden at zigzagge frem og tilbage og flippe ud over visne blade og vejskilte.

Vi kan ligge i arm i sengen uden at Vinnie bliver nervøs og rejser sig :lun:

 

Der er også stadig nogle ting vi ikke kan, men fremskridt tæller trods alt mere. Det aller bedste er den tillid, jeg føler er vokset frem mellem os - at hun nu virkelig tror på at jeg ikke vil hende noget ondt :hjerte:

 

Fantastisk:5up:

 

Du kan være stolt af jer begge:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst tanita
Tak skal I ha' :-D

Kender I det? Jeg var bare glad og nyforelsket i dag :lol:

 

Her er for øvrigt den lille pige med sit nyeste halsbånd - hun har snart en større garderobe end mig :hmm:

umulia-albums-den-smukke-og-elegante-grand-danois-picture6812-001.jpg

 

 

Ihh hun er altså bare så smuk :lun: og hihi kan godt lide at du siger det med gadaroben godt jeg ikke har den mani så ville manden da nok først skilles :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal være lige så stolt af dig selv, som du er af Vinnie :mrgreen: Tillid er en 2-vejs ting og det varmer mig rigtig meget de fremskridt du skriver om. Et stort tillykke til dig og din smukke Vinnie.

 

Tak, men andre havde måske nået de samme resultater hurtigere. Der er trods alt gået tre år, og vi kan stadig ikke passere en anden hund, en barnevogn eller en gammel dame :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak, men andre havde måske nået de samme resultater hurtigere. Der er trods alt gået tre år, og vi kan stadig ikke passere en anden hund, en barnevogn eller en gammel dame :oops:

 

Jeg tror ikke hun kunne have fået en bedre ejer end dig :5up: Jeg tror at en rest af den dårlige start altid vil sidde tilbage i hende, men i er nået ufatteligt langt :mrgreen: (kan tale med om det mht til Sookie - men det er Vinnies tråd - så det bliver en anden gang :blink:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke hun kunne have fået en bedre ejer end dig :5up: Jeg tror at en rest af den dårlige start altid vil sidde tilbage i hende, men i er nået ufatteligt langt :mrgreen: (kan tale med om det mht til Sookie - men det er Vinnies tråd - så det bliver en anden gang :blink:)

 

Jeg vil skam gerne høre det! Sookie er jo også en pige - så er det her pigernes succestråd ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

:mrgreen:

Sookie var 15 måneder da vi fik hende fra privat internat. Vi vidste ikke så megt om hende, kun at hun var ekstrem menneskesky. Det tog vi os ikke af, for det var en Soul-mate til Alto vi var ude efter:blink: Da vi så kom for at se hende - gøede hun ikke af mig (det var første gang det var lykkedes) Sookie og Alto kunne straks med hinanden - så vi sagde ja tak.

 

På det tidspunkt havde hun været der i 7 måneder og havde gøet af alt og alle. På et tidspunkt havde hun været så skrækslagen, at hun havde gøet, bakket og skidt på gulvet af skræk :shock:

 

Vi prøvede at træne hende til at kunne omgås naboer ved at række hånden frem med godbidder - men niks. Jeg kom så i kontakt med en vi havde været på kursus med og fik at vide, at vi ikke skulle presse hende til noget som helst - det skulle være i Sookies tempo - og efter det råd gik det bare frem og frem. Adfærdstingen mente, at Sookie ikke var blevet socialiceret til noget som helst. (Sookie havde boet hos en enlig dame, og afleveret på internat som 8 mdr. med den begrundelse at damen ikke havde tid til hund :evil:)

 

Jeg startede til træning med hende og fik langsomt opbygget hendes selvtillid - så idag vil hun gerne hilse på mennesker, hvis det er i hendes eget tempo, hun gør "kun" 1 minut når der kommer fremmede gæster. Hun har været med til 3 hundetræf arrangeret herindefra og har bare taget det i stiv pote - tja faktisk såmeget så hun bare elsker Berner-Rikke :mrgreen: (hun har nemlig givet hende stumper af culottesteg).

 

Det sværeste ved hende er at vi overhovedet ikke kan komme i nærheden af hende med en børste eller handske :blink: men det overlever vi jo nok.

 

Nå, men det var lidt om Sookie :oops: Berner-rikke har lavet nogle album med turene i Geel-skov og Ishøj strand.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke til at tro det, men nu er det snart 3 år siden Vinnie kom hjem til os, og jeg efterhånden måtte indse at jeg havde overtaget en totalt messed up lille hund...

 

Mange frustrationer fulgte, men i dag kan vi køre en tur i bilen helt uden at hyperventilere og næsten uden at gø :lol:

Vi kan klippe negle og rense ører :5up:

Vi kan gå tur uden at zigzagge frem og tilbage og flippe ud over visne blade og vejskilte.

Vi kan ligge i arm i sengen uden at Vinnie bliver nervøs og rejser sig :lun:

 

Der er også stadig nogle ting vi ikke kan, men fremskridt tæller trods alt mere. Det aller bedste er den tillid, jeg føler er vokset frem mellem os - at hun nu virkelig tror på at jeg ikke vil hende noget ondt :hjerte:

 

Først og fremmest, super klapsalve til dig :klap:Og så selvfølgelig til Vinnie :klap: Og så lige et lille spørgsmål. Hvordan har du vænnet hende til at få klippet negle, og var hun meget bange for det i forvejen?

Link til indlæg
Del på andre sites

:mrgreen:

Sookie var 15 måneder da vi fik hende fra privat internat. Vi vidste ikke så megt om hende, kun at hun var ekstrem menneskesky. Det tog vi os ikke af, for det var en Soul-mate til Alto vi var ude efter:blink: Da vi så kom for at se hende - gøede hun ikke af mig (det var første gang det var lykkedes) Sookie og Alto kunne straks med hinanden - så vi sagde ja tak.

 

Det er mærkeligt nok hvordan den slags sker. Vores lokale internat fik engang den skønneste lille hvide hund ind, og den var også rædselsslagen for alt og alle. Ingen kunne komme i kontakt med den - jeg prøvede også.

Pludselig en dag kommer der en person ind ad døren, som hunden ikke er bange for - så der fik den nyt hjem. Men mærkeligt er det...

 

Vi prøvede at træne hende til at kunne omgås naboer ved at række hånden frem med godbidder - men niks. Jeg kom så i kontakt med en vi havde været på kursus med og fik at vide, at vi ikke skulle presse hende til noget som helst - det skulle være i Sookies tempo - og efter det råd gik det bare frem og frem.

 

Rigtigt godt at høre at andre har samme erfaring :5up:

 

hun bare elsker Berner-Rikke :mrgreen: (hun har nemlig givet hende stumper af culottesteg).

 

Ok, det er godt nok også bestikkelse i luxusklassen :lol:

 

Det sværeste ved hende er at vi overhovedet ikke kan komme i nærheden af hende med en børste eller handske :blink: men det overlever vi jo nok.

 

Hvam ved - det kan komme endnu. Tak for fortællingen :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak, men andre havde måske nået de samme resultater hurtigere. Der er trods alt gået tre år, og vi kan stadig ikke passere en anden hund, en barnevogn eller en gammel dame :oops:

 

Det er da meget muligt, at andre kunne have nået det samme på kortere tid..... Men det er da langt fra sikkert, at hun ville have fået chancen - en problemhund eller hvad man nu skal kalde det har større chancer for en enkeltbillet til dyrlægen end at møde en, der vil og kan give hunden en chance.

 

Jeg synes det er supersejt gået af jer begge og jeg ved hvor meget arbejde det kræver at blive ved :5up:

 

MVH

Wivian.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Bichon Charlie
Det er ikke til at tro det, men nu er det snart 3 år siden Vinnie kom hjem til os, og jeg efterhånden måtte indse at jeg havde overtaget en totalt messed up lille hund...

 

Mange frustrationer fulgte, men i dag kan vi køre en tur i bilen helt uden at hyperventilere og næsten uden at gø :lol:

Vi kan klippe negle og rense ører :5up:

Vi kan gå tur uden at zigzagge frem og tilbage og flippe ud over visne blade og vejskilte.

Vi kan ligge i arm i sengen uden at Vinnie bliver nervøs og rejser sig :lun:

 

Der er også stadig nogle ting vi ikke kan, men fremskridt tæller trods alt mere. Det aller bedste er den tillid, jeg føler er vokset frem mellem os - at hun nu virkelig tror på at jeg ikke vil hende noget ondt :hjerte:

 

Hvor er det bare en solstrålehistorie........:blink:

Intet er Umulia for den der bærer viljen i hjertet.......:klap2:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...