Den Perfekte Hund

[vinhou]

Er det ikke sjovt? Sådan en som mig, der aldrig rigtig har brudt mig om hunde (selvom jeg så gerne ville have en, da jeg var helt vild med den japanske anime-serie Silver). Som er vokset op med katte og en far som bestemt ikke har kunnet lide hunde.

 

At jeg så får en kæreste som gerne vil have hund, og så pludselig står jeg med min egen lille labbevovse.

 

De ting jeg har brudt mig mindst om mht. hunde var deres lugt (og altid har jeg tænkt, at havde man en selv, så lagde man nok ikke mærke til det) og deres gøen.

 

Og så får jeg sådan en vovsepige, der aldrig gør (jeg tror jeg har hørt det 5 gange i alt) og som ikke lugter af hund (det gør hun jo nok, men jeg synes hun dufter så deeeejligt! ).

 

Jeg ville gerne have en tæve, fordi jeg havde læst mig frem til, at sådan en har det med at følge efter ejeren bare denne fx skal hente et glas mælk i køleskabet.

 

Og sådan er hun. Ligger hun her ved siden af og sover og jeg forsøger at liste ud og tisse uden hun opdager det, ja så opdager hun det alligevel og går med ud.

 

Og når jeg sådan ligger i sofaen og hviler mig og hun så kommer op og lægger sig ved siden af mig, så kan jeg ikke sove, fordi jeg er SÅ lykkelig over at have hende. Jeg bliver så overvældet over denne lykke, at jeg kan få tårer i øjnene.

 

Jeg lider ellers af depression og bliver medicineret, så der er ikke meget, der kan give mig nogen form for følelser (er sådan ret følelsesløs "inden i"), men lige min Sascha... jamen det er utroligt.

 

At hun så har fået konstateret HD, det er frygteligt sørgeligt og tærer noget på mig, der jo ikke har ret mange penge at gøre med fordi jeg er studerende, men pengene skal nok findes.

 

Jeg oprettede et indlæg på heste-nettet hvor jeg nævnte dette, og en rigtig venlig bruger derinde tilbød mig 500 kr. til Sascha - jeg var så overvældet over den venlighed! Og lige præcis de 500 kr. gjorde at jeg havde pluspenge på kontoen (havde minuspenge før det, da det kostede 3.200 da Sascha var inde og få taget røntgen mm.), så nu slap jeg for at få spærret mit dankort (som jeg ikke har brugt i en måned nu), og få købt det nye foder til Sascha, som dyrlægen anbefalede.

 

Utroligt hvor venlige folk man ikke kender kan være.

 

Og selvom jeg ikke har ret mange penge, så siger jeg til folk, at jeg ikke engang vil høre nogen nævne muligheden for at få hende aflivet - hun er det eneste der holder mig i godt humør og hun er den, jeg glæder mig til at se, hver eneste dag, hver morgen, eftermiddag og aften. Min elskehund er hun. :kys:

 

Det blev et lidt blandet indlæg, men det er fordi jeg har overvejet disse emner et stykke tid, så hvorfor ikke komme ud med det i ét indlæg?

 

Et enkelt kærlighedsbillede :hjerte:

[Splinten, mor og mig]

Tak for en meget smuk beskrivelse af, hvordan det er at elske en hund

[Gæst kasper-9400]

jeg siger også mange tak for en smuk historie.

 

jeg kan også sidde med min hund og få tåre i mine øjne over ham. og så når man også tænker på min gamle lappe hund:(

[vinhou]

Tak for det. Nogle gange er jeg ligesom bare nødt til at fortælle omverdenen hvor meget jeg holder af hende... og det er lige som om min nærmeste omverden er lidt træt af at høre om det efterhånden.

[Gæst Piscine]

Åhh hvor jeg dog forstår dig. Vi kalder Maggie for familiens overhovede, for vi vil gøre ALT for hende.

[Gæst Aussies for ever]

Jeg forstår der så godt.

 

Har selv prøvet den manglende forståelse på egen hånd, flere gange fra specielt min bror's side. Specielt en episode p..... mig fuldstændig af:

 

Hans datter havde fødselsdag, 2 år mener jeg, men min tæve valgte at starte fødsel et par timer før vi skulle være der - og desværre var der komplikationer. Man ringer og siger "desværre jeg kan ikke komme, Shelly er gået i fødsel og det ser ikke godt ud"... og hvad er svaret "og hvad så, det er jo bare en hund" :evil:

 

Så klap på skulderen til dig. Dejligt at læse

[Umulia]

God beskrivelse af hvad det er hunde gør ved os :5up:

[Gæst n1nna]

Super dejlig historie! :5up:

 

Tak for det. Nogle gange er jeg ligesom bare nødt til at fortælle omverdenen hvor meget jeg holder af hende... og det er lige som om min nærmeste omverden er lidt træt af at høre om det efterhånden.

 

Uh, det kender jeg kun alt for godt! Jeg kan slet ikke lade være med at snakke om hunde, for jeg er bare blevet så facineret af dem, og elsker min Mio over alt på jorden :hjerte: (med savl og det hele )!

Men nogle gange kan det nok være for meget for folk i min omgangskreds, der ikke helt kan forstå at en hund kan fylde så meget i ens liv som fx små børn kan for dem.

Min Mor og hendes mand har taget fantastisk godt imod ham, til trods for et par små uheld på deres ægte tæpper, da han var helt lille :blink:.

Min far har slet ikke mødt Mio endnu, og det er i hvert fald ikke fordi jeg ikke har ville besøge ham

 

Men selvom jeg kan blive trist, så respekterer jeg folks holdninger, så længe de bare prøver at forstå, at Mio ikke bare er en hund for mig, men er en fast del af min familie og mit hjerte!

[vinhou]

Aussies: Det er så træls når folk ikke forstår den slags. "Bare en hund"... tsk.

 

N1nna: Ja, hunden er en del af familien - og hjertet, helt sikkert. Selvfølgelig respekterer man folks holdning til det, men ja, man bliver trist af ikke at kunne "dele det med omverden" og at folk ikke forstår det. Og aååh et dejligt billede.

[Gæst tanita]

skønt at læse som du beskriver dine følelser det er bare så korrekt, kan kun nikke genkendene til dine beskrivelser. Og super flot af den person fra HN der sponserede penge for at hjælpe det er skønt at der findes sådenne personer:5up:

[sonja77]

Jeg bliver også nogle gange helt overvældet af, hvor meget kærlighed der fylder mig, når jeg ser på min hund. Jeg forstår dig så godt. :kys:

[Maria84]

Jeg får også tit tårer i øjnene når jeg tænker på, hvor heldig jeg er at Anton er min hund