At bære nag til sin hund

[Hailey]

Jeg er kommet i en rådden situation lige nu I går var jeg nødt til at blande mig i et hundeslagsmål.

 

Hogan overfaldt Hailey pga en bold. Hailey kom nederst, men ville ikke give sig, og Hogan ville heller ikke.

 

Jeg prøvede at løfte Hogan i bagenden, men han slap ikke Hailey. Jeg så ingen anden udvej end at bruge min krop til at få Hogan væk.

 

Da det endelig lykkedes at fjerne ham, så kunne jeg få Hailey væk med en "gå" kommando.

 

Mit dilemma er nu, at jeg kan ikke tilgive Hogan. Hvordan kommer jeg over det?

 

Jeg er stadigvæk meget glad for Hogan, men Hailey vil altid være min øjesten, og jeg vil til enhver tid hjælpe HAM.

[Gæst BongoJungle]

Tror du at tid kan hjælpe på det?

Det er jo en ret ny hendelse, som selvfølgelig er stærk i hukommelsen og hjertet endnu.

 

Måske et par dage kan begyde at hjælpe?

[Nollike]

Jeg tror at tiden arbejder for dig :ae: Det er jo lige sket og virkede som et fuldstændig uretfærdigt angreb Det skal nok komme :ae:

[Gæst meta]

Og så skal du vel også selv arbejde med de følelser du har overfor dine hunde. Den gjorde det jo ikke for hverken at genere eller tækkes dig... Et slagsmål i ny og næ (også de mere alvorlige) er jo en del af "fornøjelsen" ved at have flere hunde

[Hailey]

Og så skal du vel også selv arbejde med de følelser du har overfor dine hunde. Den gjorde det jo ikke for hverken at genere eller tækkes dig... Et slagsmål i ny og næ (også de mere alvorlige) er jo en del af "fornøjelsen" ved at have flere hunde

Du kender ikke mine hunde, så du kan jo ikke vide hvad der er sket tidligere

Hailey er en ældre herre....9½ år, som har mange dårlige erfaringer med, fra hvalp/unghundetiden, med overfald fra andre hanhunde.

 

Hogan er hans søn på 3½, som ikke har haft en masse omgang med andre hunde da han var yngre (han blev opereret i skulderen, og havde lang tid hvor han skulle holdes i ro) Hans sprog er ikke så veludviklet som de andres.

[Hailey]

Tror du at tid kan hjælpe på det?

Det er jo en ret ny hendelse, som selvfølgelig er stærk i hukommelsen og hjertet endnu.

 

Måske et par dage kan begyde at hjælpe?

 

Jeg tror at tiden arbejder for dig :ae: Det er jo lige sket og virkede som et fuldstændig uretfærdigt angreb Det skal nok komme :ae:

 

Jeg håber i har ret

[Gæst BongoJungle]

Jeg håber i har ret

 

 

:ae:

[Gæst meta]

Du kender ikke mine hunde, så du kan jo ikke vide hvad der er sket tidligere

Hailey er en ældre herre....9½ år, som har mange dårlige erfaringer med, fra hvalp/unghundetiden, med overfald fra andre hanhunde.

 

Hogan er hans søn på 3½, som ikke har haft en masse omgang med andre hunde da han var yngre (han blev opereret i skulderen, og havde lang tid hvor han skulle holdes i ro) Hans sprog er ikke så veludviklet som de andres.

Nej selvfølgelig kender jeg ikke dine hundes historie! Og ovenstående bekræfter mig blot i min overbevisning.

Kan da godt forstå du bliver frustreret, når der er konflikter mellem hundene - specielt når det er konflikter, som bekræfter eller forstærker hundenes tidligere uheldige oplevelser. Men jeg prøver vel også bare at sige, at hundene ikke tænker sådan og derfor giver det ikke mening at bære nag

[JeanetteH]

Åh da.. ja den er sgi svær.. Jeg håber at tiden vil løse det..

 

:ae::ae:

[Gæst Bent]

Det eneste jeg kan sige om denne situation, er at det har jeg oplevet med mine hunde,heste og grise.Det er helt naturligt, sådan sker det også imellem dyr ude i naturen. De skal nok selv sørge for at de får den rigtige orden.Det er ikke altid at de gør det som vi synes. Men jeg mener også at de skal have lov at leve så naturligt som vi kan give dem lov til, uden at blande os, fordi vi synes det er forkert.

[Umulia]

Jeg har faktisk lige prøvet noget lignende. I lørdags havde jeg Leroy med på arbejde, og han opførte sig så horribelt dårligt, at jeg blev flov. Det endte med at jeg blev rasende på ham, og var det i flere timer.

 

En gåtur på stranden blev brugt til at overveje om det nu også var helt rimeligt at udsætte hunden for en situation, han tydeligvis ikke kunne klare. Men det endte bare med at jeg nu både hadede ham og mig selv, fordi jeg havde dårlig samvittighed.

 

Først om aftenen, da Leroy var sit sædvanlige fjollede og klovneagtige selv, kunne jeg slappe af og glemme dagens uheldige episode. Nu holder jeg lige så meget af ham som altid.

 

Ikke fordi det skal handle om det, men jeg ville bare fortælle at jeg godt kender følelsen, og jeg tror at tiden nok skal reparere dit forhold til Hogan.

Det er møg-ubehageligt så længe det varer, men jeg tror man bliver nødt til at acceptere sine egne følelser før man kan komme videre.

[Lonny]

Nej selvfølgelig kender jeg ikke dine hundes historie! Og ovenstående bekræfter mig blot i min overbevisning.

Kan da godt forstå du bliver frustreret, når der er konflikter mellem hundene - specielt når det er konflikter, som bekræfter eller forstærker hundenes tidligere uheldige oplevelser. Men jeg prøver vel også bare at sige, at hundene ikke tænker sådan og derfor giver det ikke mening at bære nag

 

Der er noget sandhed i ovenstående, hunde gør jo ikke noget for at være onde eller søde, de gør ting fordi at de kan betale sig, eller fordi det ligger i deres natur.

 

Så måske kan du komme dig over dit nag, ved at tænke over at handlingen jo ikke var bevist for at såre nogen og slet ikke dig, men bare noget der skete fordi han nu engang er en hund.

 

jeg forstår godt at dine menneskelige følelser så som nag træder ind, men husk, at hunde bære ikke nag :ae:

[Gæst Any]

Hej Hailey

 

Jeg har oplevet samme følelse med Jodie da hun knurrede af paphatte-pigen på fem, som var på besøg. Jeg synes Jodie overreagede og hun gjorde mig vred og ked af det. Følte ikke jeg kunne stole på hende mere eller at jeg kunne kende hende som MIN hund for det billede havde jeg bare ikke af MIN hund.

 

Er stadig ikke helt kommet mig over det og er altid på vagt overfor børn selvom der ikke har været noget siden med nogen andre børn.

 

Heldigvis kan jeg lide hende på SÅ mange andre områder. Og her må jeg nyde det jeg har og acceptere at der er ting ved hendes personlighed som jeg ikke kan ændre ret meget på. (Hun glemmer åbenbart aldrig at denne pige faldt over hende da hun var hvalp).

 

Mit bedste råd er at kigge rigtig godt efter og i en periode fokusere på alt det søde, dejlige, hyggelige og dygtige Hogan gør. Og så desuden acceptere at du har lyst til at beskytte Hailey ekstra meget fordi han har oplevet så meget skidt og fordi han er en ældre hund nu. Men

at din opfattelse af Hailey ikke skal gå ud over Hogan, som ikke forstår og opfatter det på samme måde. Hans udgangspunkt er at han nu er ved at være stærkere end sin far og det viser sig så lidt uheldigt pga. af Hogans egen fortid. Måske skal du bruge lidt mere enetid sammen med Hogan i en periode, så I kan få opbygget jeres tillidsforhold igen.

[Hailey]

Jeg har faktisk lige prøvet noget lignende. I lørdags havde jeg Leroy med på arbejde, og han opførte sig så horribelt dårligt, at jeg blev flov. Det endte med at jeg blev rasende på ham, og var det i flere timer.

 

En gåtur på stranden blev brugt til at overveje om det nu også var helt rimeligt at udsætte hunden for en situation, han tydeligvis ikke kunne klare. Men det endte bare med at jeg nu både hadede ham og mig selv, fordi jeg havde dårlig samvittighed.

 

Først om aftenen, da Leroy var sit sædvanlige fjollede og klovneagtige selv, kunne jeg slappe af og glemme dagens uheldige episode. Nu holder jeg lige så meget af ham som altid.

 

Ikke fordi det skal handle om det, men jeg ville bare fortælle at jeg godt kender følelsen, og jeg tror at tiden nok skal reparere dit forhold til Hogan.

Det er møg-ubehageligt så længe det varer, men jeg tror man bliver nødt til at acceptere sine egne følelser før man kan komme videre.

 

Jeg håber også at vi bliver venner igen snart. Din situation med Leroy er nok en smule nemmere at tackle, da hans adfærd ikke var rettet mod et medlem af din egen flok.

[Hailey]

Der er noget sandhed i ovenstående, hunde gør jo ikke noget for at være onde eller søde, de gør ting fordi at de kan betale sig, eller fordi det ligger i deres natur.

 

Så måske kan du komme dig over dit nag, ved at tænke over at handlingen jo ikke var bevist for at såre nogen og slet ikke dig, men bare noget der skete fordi han nu engang er en hund.

 

jeg forstår godt at dine menneskelige følelser så som nag træder ind, men husk, at hunde bære ikke nag :ae:

 

Jeg VED godt at Hogan ikke bærer nag til mig, fordi jeg var nødt til at fjerne ham.

[Hailey]

Hej Hailey

 

Jeg har oplevet samme følelse med Jodie da hun knurrede af paphatte-pigen på fem, som var på besøg. Jeg synes Jodie overreagede og hun gjorde mig vred og ked af det. Følte ikke jeg kunne stole på hende mere eller at jeg kunne kende hende som MIN hund for det billede havde jeg bare ikke af MIN hund.

 

Er stadig ikke helt kommet mig over det og er altid på vagt overfor børn selvom der ikke har været noget siden med nogen andre børn.

 

Heldigvis kan jeg lide hende på SÅ mange andre områder. Og her må jeg nyde det jeg har og acceptere at der er ting ved hendes personlighed som jeg ikke kan ændre ret meget på. (Hun glemmer åbenbart aldrig at denne pige faldt over hende da hun var hvalp).

 

Mit bedste råd er at kigge rigtig godt efter og i en periode fokusere på alt det søde, dejlige, hyggelige og dygtige Hogan gør. Og så desuden acceptere at du har lyst til at beskytte Hailey ekstra meget fordi han har oplevet så meget skidt og fordi han er en ældre hund nu. Men

at din opfattelse af Hailey ikke skal gå ud over Hogan, som ikke forstår og opfatter det på samme måde. Hans udgangspunkt er at han nu er ved at være stærkere end sin far og det viser sig så lidt uheldigt pga. af Hogans egen fortid. Måske skal du bruge lidt mere enetid sammen med Hogan i en periode, så I kan få opbygget jeres tillidsforhold igen.

Det er det jeg tvivler på! Hailey overgav sig nemlig ikke! Da jeg løftede Hogan, der holdt de begge 2 i hinanden. Det var først da jeg fik min debut som nålepude, at det lykkedes at få dem fra hinanden igen.

 

Hailey's krop er måske ved at være oppe i alderen, men han er stadikvæk mere muskuløs end Hogan, og psykisk er han en meget stærk hund.

[Lonny]

Jeg VED godt at Hogan ikke bærer nag til mig, fordi jeg var nødt til at fjerne ham.

 

Det var heller ikke det der var min pointe, men jeg fik nok bare udtrykt det forkert

 

Min pointe var om, du måske kunne få episoden lidt på afstand ved at tænke logisk (istedet for følelsesmæssigt) over situationen, og tænke over at han jo ikke gjorde det for at såre dig, men bare fordi at sådan er hunde nu engang....

 

jeg ved godt at det er svært, og jeg ville også selv have svært ved det. men det er også hårdt at gå rundt og bære nag, det er synd for både dig og hunden. Så hvis du nu kunne få det mentalt på afstand ved at tænke på det på en anden måde end du har gjort indtil nu, så ville det måske hjælpe dig til at komme over dit nag og du ville igen kunne få en dejlig hverdag med begge dine hunde.

[Splinten, mor og mig]

Hvorfor må man ikke have den slags følelser??? Det er da helt naturligt og hundene er da på samme måde overfor hinanden - ikke at de bærer nag, men ballade i flokken rykker på balancen og den, der har lavet ballade bliver ikke mødt med samme venlighed og tillid et stykke tid.... balancen skal lige opbygges igen. Hogan skal selvfølgelig ikke skældes ud eller noget, men at han skal fedte lidt for at være med i det gode selskab, tror jeg ikke skader noget...

 

Jeg kan SAGTENS forstå, at du er skuffet og gal - jeg vil absolut heller ikke acceptere slåskampe mellem mine hunde (har heldigvis kun oplevet det én gang, da jeg stadig havde Robin)) og når det så går den "forkerte" vej - altså at det er et direkte angreb og ikke en irettesættelse - så må man gerne være sur! Jeg ville ikke styrke Hogan i noget som helst på nuværende tidspunkt - så længe Hailey stadig kan, skal han have lov til at være på toppen... Som du beskriver hundene har Hogan jo slet ikke lederpotentiale og vil måske slet ikke kunne udfylde rollen.

 

Hvordan opfører de sig nu her bagefter? Og hvad med de to andre?

[Lonny]

Hvorfor må man ikke have den slags følelser??? Det er da helt naturligt og hundene er da på samme måde overfor hinanden - ikke at de bærer nag, men ballade i flokken rykker på balancen og den, der har lavet ballade bliver ikke mødt med samme venlighed og tillid et stykke tid.... balancen skal lige opbygges igen. Hogan skal selvfølgelig ikke skældes ud eller noget, men at han skal fedte lidt for at være med i det gode selskab, tror jeg ikke skader noget...

 

Jeg kan SAGTENS forstå, at du er skuffet og gal - jeg vil absolut heller ikke acceptere slåskampe mellem mine hunde (har heldigvis kun oplevet det én gang, da jeg stadig havde Robin)) og når det så går den "forkerte" vej - altså at det er et direkte angreb og ikke en irettesættelse - så må man gerne være sur! Jeg ville ikke styrke Hogan i noget som helst på nuværende tidspunkt - så længe Hailey stadig kan, skal han have lov til at være på toppen... Som du beskriver hundene har Hogan jo slet ikke lederpotentiale og vil måske slet ikke kunne udfylde rollen.

 

Hvordan opfører de sig nu her bagefter? Og hvad med de to andre?

 

Det er ikke fordi at man ikke må have den slags følelser, men det er utroligt belastende for ens humør og sådan set også for ens krop at gå rundt med en følelse som nag.

Så derfor ville jeg da personligt helst undgå at have denne følelese, da den opsluger rigtig meget af ens energi, som kunne have været brugt på noget der var meget sjovere, end at bære nag...

[Splinten, mor og mig]

Det er ikke fordi at man ikke må have den slags følelser, men det er utroligt belastende for ens humør og sådan set også for ens krop at gå rundt med en følelse som nag.

Så derfor ville jeg da personligt helst undgå at have denne følelese, da den opsluger rigtig meget af ens energi, som kunne have været brugt på noget der var meget sjovere, end at bære nag...

 

At bære nag er også et grimt udtryk - men jeg kender udemærket til det med at være så bund-skuffet over hunden, at det er svært at opføre sig naturligt overfor den. Og i de situationer foretrækker jeg altså at lægge den lidt på is, fremfor at ende med at lade temperamentet løbe af med mig.... og nej, det er ikke træningssituationer eller lignende, der kan få den følelse frem! Men f.eks. dengang Robin bed Kimmi - det tog altså lige lidt tid, før jeg syntes han var verdens sødeste hund igen. Og jeg ved godt, at han ikke gjorde det for at straffe eller genere mig, men derfor er det ikke acceptabelt for mig alligevel. Samtidig er der altid en eller anden form for erkendelse, der lige skal bundfælde sig... for ofte har man selv gjort et eller andet for at udløse situationen - i mit tilfælde var det ben, selvom de ofte tidligere havde fået det sammen....

 

Jeg kan ikke bare sådan lige pakke mine følelser væk, men jeg kan lade være med at vise dem, hvis jeg ikke provokeres - derfor lader jeg hunden "passe sig selv" lidt efter sådanne oplevelser. Det samme gælder ved konfrontationer, jeg ikke gider tage med mennesker. Så ser jeg dem bare ikke, indtil følelsen har fortaget sig, og jeg er klar til at starte igen.... ja, man kunne kalde mig konfliktsky, men det er jeg egentlig ikke - det er bare ikke alle kampe, jeg gider bruge energi på.

[Hailey]

Hvorfor må man ikke have den slags følelser??? Det er da helt naturligt og hundene er da på samme måde overfor hinanden - ikke at de bærer nag, men ballade i flokken rykker på balancen og den, der har lavet ballade bliver ikke mødt med samme venlighed og tillid et stykke tid.... balancen skal lige opbygges igen. Hogan skal selvfølgelig ikke skældes ud eller noget, men at han skal fedte lidt for at være med i det gode selskab, tror jeg ikke skader noget...

Han blev heller ikke skældt ud, han blev lagt på is...dvs at han var forment adgang til stuen i går, de andre hunde var derinde.

 

Jeg kan SAGTENS forstå, at du er skuffet og gal - jeg vil absolut heller ikke acceptere slåskampe mellem mine hunde (har heldigvis kun oplevet det én gang, da jeg stadig havde Robin)) og når det så går den "forkerte" vej - altså at det er et direkte angreb og ikke en irettesættelse - så må man gerne være sur! Jeg ville ikke styrke Hogan i noget som helst på nuværende tidspunkt - så længe Hailey stadig kan, skal han have lov til at være på toppen...

Det var også derfor jeg hjalp Hailey. Han er IKKE klar til at give sin førerposition fra sig endnu.

Som du beskriver hundene har Hogan jo slet ikke lederpotentiale og vil måske slet ikke kunne udfylde rollen.

Hverken Hogan eller Hero har evnen til at blive fremtidig flokfører. Hogans temperament er ikke stabilt nok til det ansvar, og Hero skal have masser af støtte for at klare opgaven.

 

Hvordan opfører de sig nu her bagefter? Og hvad med de to andre?

De har været adskilt lige siden, da Hailey er meget påvirket af mit humør ift Hogan.

Mens slåskampen stod på, gik Huckie væk. Hero stressede op og stod lidt væk og gøede.

[Lonny]

At bære nag er også et grimt udtryk - men jeg kender udemærket til det med at være så bund-skuffet over hunden, at det er svært at opføre sig naturligt overfor den. Og i de situationer foretrækker jeg altså at lægge den lidt på is, fremfor at ende med at lade temperamentet løbe af med mig.... og nej, det er ikke træningssituationer eller lignende, der kan få den følelse frem! Men f.eks. dengang Robin bed Kimmi - det tog altså lige lidt tid, før jeg syntes han var verdens sødeste hund igen. Og jeg ved godt, at han ikke gjorde det for at straffe eller genere mig, men derfor er det ikke acceptabelt for mig alligevel. Samtidig er der altid en eller anden form for erkendelse, der lige skal bundfælde sig... for ofte har man selv gjort et eller andet for at udløse situationen - i mit tilfælde var det ben, selvom de ofte tidligere havde fået det sammen....

 

Jeg kan ikke bare sådan lige pakke mine følelser væk, men jeg kan lade være med at vise dem, hvis jeg ikke provokeres - derfor lader jeg hunden "passe sig selv" lidt efter sådanne oplevelser. Det samme gælder ved konfrontationer, jeg ikke gider tage med mennesker. Så ser jeg dem bare ikke, indtil følelsen har fortaget sig, og jeg er klar til at starte igen.... ja, man kunne kalde mig konfliktsky, men det er jeg egentlig ikke - det er bare ikke alle kampe, jeg gider bruge energi på.

 

Sådan gør jeg også, jeg er så nok bare hurtigere om at komme ned på jorden igen, men sådan er vi jo så forskellige

[Umulia]

Det er ikke fordi at man ikke må have den slags følelser, men det er utroligt belastende for ens humør og sådan set også for ens krop at gå rundt med en følelse som nag.

Så derfor ville jeg da personligt helst undgå at have denne følelese, da den opsluger rigtig meget af ens energi, som kunne have været brugt på noget der var meget sjovere, end at bære nag...

 

Sådan tror jeg da at vi alle har det. Men nu er følelser jo ikke rationelle, og det kan ikke lade sig gøre at "tænke dem væk" - i hvert fald ikke på kort sigt.

 

Hvis man prøver at undertrykke en negativ følelse, sker der bare det at den kommer frem et andet sted, og det bliver måske ikke så let at arbejde med, som hvis man tager fat i følelsen her og nu, accepterer at sådan føler man altså, og så prøver at lære noget af det til en evt. næste gang.

Jeg synes jo lige netop det er sådan trådstarter gør. Jeg synes ikke det virker som om hun tror at det fører til noget godt at bære nag til en hund - det ved vi vist alle at det ikke gør. Men hvis man alligevel har følelsen, er man nødt til at forholde sig til den.

 

Mange ville sikkert vælge at lyve for sig selv, og enten benægte følelsen eller bilde sig ind at det er helt i orden og rigtigt at føle sådan. Det løser i hvert fald ingen problemer, og jeg synes det er godt at trådstarter ikke har valgt den løsning :5up:

[Lonny]

Sådan tror jeg da at vi alle har det. Men nu er følelser jo ikke rationelle, og det kan ikke lade sig gøre at "tænke dem væk" - i hvert fald ikke på kort sigt.

 

Hvis man prøver at undertrykke en negativ følelse, sker der bare det at den kommer frem et andet sted, og det bliver måske ikke så let at arbejde med, som hvis man tager fat i følelsen her og nu, accepterer at sådan føler man altså, og så prøver at lære noget af det til en evt. næste gang.

Jeg synes jo lige netop det er sådan trådstarter gør. Jeg synes ikke det virker som om hun tror at det fører til noget godt at bære nag til en hund - det ved vi vist alle at det ikke gør. Men hvis man alligevel har følelsen, er man nødt til at forholde sig til den.

 

Mange ville sikkert vælge at lyve for sig selv, og enten benægte følelsen eller bilde sig ind at det er helt i orden og rigtigt at føle sådan. Det løser i hvert fald ingen problemer, og jeg synes det er godt at trådstarter ikke har valgt den løsning :5up:

 

Det var skam heller ikke kritik af TS måde at løse dette problem på, jeg opfattede bare tråden som at hun søgte en måde at komme over dette nag på. Så måske misforstod jeg

 

Hvordan vi hver især håndterer vores konflikter er der jo ikke andre der kan sætte sig til doms over, da vi jo alle er forskellige og har hver vores (for os brugbare) måde at håndtere sådanne konflikter på.

[Hailey]

Det var skam heller ikke kritik af TS måde at løse dette problem på, jeg opfattede bare tråden som at hun søgte en måde at komme over dette nag på. Så måske misforstod jeg

Nej du har ikke misforstået det

 

Hvordan vi hver især håndterer vores konflikter er der jo ikke andre der kan sætte sig til doms over, da vi jo alle er forskellige og har hver vores (for os brugbare) måde at håndtere sådanne konflikter på.

 

Han blev lagt på is i aftes, men jeg har ikke kunne se på ham i dag som den søde dejlige hund han KAN være.

 

Han er selvfølgelig blevet luftet, men jeg har stadigvæk ikke lyst til at træne og hygge med ham, så på en måde er han stadigvæk på is