Jeg har lyst til at kaste min hvalp ud fra 5. sal...

[Lille Louie]

...Ja, så fik jeg da jeres opmærksomhed Men det er godt nok tæt på.

 

Louie er SÅ sød og fantastisk.. når han sover :blink:

 

Han bruger det meste af sin vågne tid på at jage vores bukseben og tæer, og nu hvor han blevet 10 uger, begynder det at gøre temmelig ondt.

Vi har helt fra starten prøvet alle de klassiske ting - aflede, ignorer, kaste godbider bagved ham og sige slip i det sekund han slipper - uden held.

 

Der er intet der virker - i det sidste tilfælde stopper han bideriet, spiser godbidderne (mens vi prøver at slippe væk), men vender lige straks tilbage til fødderne bagefter. Også selvom vi har fundet div. bidelegetøj frem og frister med i mellemtiden - han bliver helt vild i øjnene og jagter fødderne (ja, jeg blir jo næsten helt bange for om han nu også er hel normal, når han vender det hvide ud af øjnene ).

 

Han gør det også tit når vi går tur - ikke så praktisk, når man står midt på vejen med et stk. hundehvalp i anklerne uden at kunne røre sig ud af flækken.

 

Hvad gør vi galt?

[Gæst Frigg120209]

Jep - min opmærksomhed blev fanget:mrgreen:

 

Huha, jeg kan nok ikke give nogen decideret løsning, men jeg kan da sige, at Frigg de første par uger også var utrolig fokuseret på at bide i vores tæer, ørerne m.v. også.

En dag, da vi var ude og gå, hvor vi mødte to drenge, hvor den ene ikke var så vild med hunde, så han bekendte at danse lidt med fødderne for at undgå hende, og Frigg tror han ville lege - Fang mine tæer! Var lidt pinligt.

 

Men tilbage til jeres situation. Vi gjorde meget det med Frigg (for det gjorde nas også) at sige nej til hende og fy - tog mig nogen gange at bide igen (ikke hårdt, men lige nippe hende i ørerne) Ved ikke om det havde nogen effekt.

 

Men faktum er i hvert fald, at Frigg er holdt op med at rende efter tæer eller andet godt - og leger kun meget sjældent bid i ører eller lign. Det kom sådan lidt pludselig hen af vejen, så jeg kan ikke sige helt om det var vores håndtering, eller om hun bare blev træt af det og fandt noget andet. Det foregik faktisk kun de første par uger hjemme ved os, så det kan være det er en fase!

 

Håber i finder ud af det:ae:

[FrkSmilla]

...Ja, så fik jeg da jeres opmærksomhed Men det er godt nok tæt på.

 

Louie er SÅ sød og fantastisk.. når han sover :blink:

 

Han bruger det meste af sin vågne tid på at jage vores bukseben og tæer, og nu hvor han blevet 10 uger, begynder det at gøre temmelig ondt.

Vi har helt fra starten prøvet alle de klassiske ting - aflede, ignorer, kaste godbider bagved ham og sige slip i det sekund han slipper - uden held.

 

Der er intet der virker - i det sidste tilfælde stopper han bideriet, spiser godbidderne (mens vi prøver at slippe væk), men vender lige straks tilbage til fødderne bagefter. Også selvom vi har fundet div. bidelegetøj frem og frister med i mellemtiden - han bliver helt vild i øjnene og jagter fødderne (ja, jeg blir jo næsten helt bange for om han nu også er hel normal, når han vender det hvide ud af øjnene ).

 

Han gør det også tit når vi går tur - ikke så praktisk, når man står midt på vejen med et stk. hundehvalp i anklerne uden at kunne røre sig ud af flækken.

 

Hvad gør vi galt?

 

Jeg kender det fra Smilla. ''Nej'', skrige højt 'auuuuuu', afledning og belønning for god opførsel virker bare ikke rigtigt. Dog synes jeg det bliver lidt bedre med tiden. Smilla er nu 19 uger og ved at skifte tænder (måske derfor).

 

Det eneste der hjælper effektivt her er, at jeg har lært hende ordet 'slip' når hun har fat i mig. Man kunne med fordel vælge det tyske ord ''loss'' da det ikke minder om 'sit'. Smilla slipper hver gang jeg siger det nu. Hun får altid en godbid og ros for at slippe.

 

Og så gode forsyninger af bideting (tørrede griseører, marvben er et hit her) og ting i hårdt plastic...

 

Jeg har desværre ikke andre råd. Vi synes også vi har forsøgt alt og nu kan jeg mærke det går den rigtige vej. Men det vil altid være det som jeg vil tænke tilbage på har været det hårdeste ved at have en hvalp.

[Gæst jeanett25]

I gør ikke noget galt

 

Det er en fase...desværre en lidt længere fase.

 

Men der er ikke andet for end at holde ud.

 

Jeg ved hvordan det er - står selv med en GD på 13 uger med et kæmpe gab og sylespidse tænder.

 

Når det bliver for vildt, tager jeg ham til mig og får ham til og sætte sig mens jeg stryger hans bryst og huden mellem benene. Jeg bliver ved længe nok til og få ham til at slappe af. Jeg sidder sådan at han har meget svært ved at bide mig...men ved ikke om den "stilling" , kan lade sig gøre med så lille en hund....

 

Men prøv og tage fat i ham (på en rar måde selvfølgelig) og få bragt ro på ham.

 

Det virker 9 ud af 10 gange for mig.

 

Held og lykke Og hold jer muntre

[Lille Louie]

Jeg kender det fra Smilla. ''Nej'', skrige højt 'auuuuuu', afledning og belønning for god opførsel virker bare ikke rigtigt. Dog synes jeg det bliver lidt bedre med tiden. Smilla er nu 19 uger og ved at skifte tænder (måske derfor).

 

Det eneste der hjælper effektivt her er, at jeg har lært hende ordet 'slip' når hun har fat i mig. Man kunne med fordel vælge det tyske ord ''loss'' da det ikke minder om 'sit'. Smilla slipper hver gang jeg siger det nu. Hun får altid en godbid og ros for at slippe.

 

Og så gode forsyninger af bideting (tørrede griseører, marvben er et hit her) og eller ting i hårdt plastic...

 

Jeg har desværre ikke andre råd. Vi synes også vi har forsøgt alt og nu kan jeg mærke det går den rigtige vej. Men det vil altid være det som jeg vil tænke tilbage på har været det hårdeste ved at have en hvalp.

 

Puh, det er rart at vide, at det ikke er os, der er helt uduelige 'forældre'.. Det lyder ellers ret nemt med afledning og ignorering i bøgerne (og herinde), men i praksis er det en heeeelt anden snak... Puha! Der er også en grænse for hvor længe man kan ignorere når det gør så ondt.. og at vende sig om virker bare ikke når hvapsen hænger fast og bare følger med rundt...

 

Vi har faktisk prøvet med 'slip', men han tror rigtig nok at vi siger 'sit'.. men det har jo den ønskede effekt - i fem sekunder - han slipper, sætter sig og får godbid og ros, men så går han til angreb igen straks efter.. helt uden for pædagogisk rækkevidde.. Vi venter bare på fråden om munden

[Lille Louie]

Jep - min opmærksomhed blev fanget:mrgreen:

 

Huha, jeg kan nok ikke give nogen decideret løsning, men jeg kan da sige, at Frigg de første par uger også var utrolig fokuseret på at bide i vores tæer, ørerne m.v. også.

En dag, da vi var ude og gå, hvor vi mødte to drenge, hvor den ene ikke var så vild med hunde, så han bekendte at danse lidt med fødderne for at undgå hende, og Frigg tror han ville lege - Fang mine tæer! Var lidt pinligt.

 

Men tilbage til jeres situation. Vi gjorde meget det med Frigg (for det gjorde nas også) at sige nej til hende og fy - tog mig nogen gange at bide igen (ikke hårdt, men lige nippe hende i ørerne) Ved ikke om det havde nogen effekt.

 

Men faktum er i hvert fald, at Frigg er holdt op med at rende efter tæer eller andet godt - og leger kun meget sjældent bid i ører eller lign. Det kom sådan lidt pludselig hen af vejen, så jeg kan ikke sige helt om det var vores håndtering, eller om hun bare blev træt af det og fandt noget andet. Det foregik faktisk kun de første par uger hjemme ved os, så det kan være det er en fase!

 

Håber i finder ud af det:ae:

 

Ja, det er simpelthen for pinligt, når han begynder at snappe efter fremmede, hvis han er lidt oppe og køre, når vi møder dem... "bare rolig, han gør ikke noget, han slikker bare.. *haps*!"

 

Han er ikke helt klar på, hvad nej betyder, så det giver ingen effekt at sige det.. og at bide i øret syns jeg ikke jeg vil byde ham! Det er fint at det har virket for jer, men jeg tror jeg skal være meget desperat før jeg tyer til den løsning..

[Gæst Frigg120209]

Ja, det er simpelthen for pinligt, når han begynder at snappe efter fremmede, hvis han er lidt oppe og køre, når vi møder dem... "bare rolig, han gør ikke noget, han slikker bare.. *haps*!"

 

Han er ikke helt klar på, hvad nej betyder, så det giver ingen effekt at sige det.. og at bide i øret syns jeg ikke jeg vil byde ham! Det er fint at det har virket for jer, men jeg tror jeg skal være meget desperat før jeg tyer til den løsning..

 

Nej jeg tror heller ikke det har været løsningen. tror det er en fase og det gå over. Selvom den er træls, vores var rimelig kort.

Og vil også lige understrege, at jeg har bidt hende i øret:oops: Ingen tænder!!!

[Lille Louie]

I gør ikke noget galt

 

TAK! Det er dejligt at høre.

 

Når det bliver for vildt, tager jeg ham til mig og får ham til og sætte sig mens jeg stryger hans bryst og huden mellem benene. Jeg bliver ved længe nok til og få ham til at slappe af. Jeg sidder sådan at han har meget svært ved at bide mig...men ved ikke om den "stilling" , kan lade sig gøre med så lille en hund....

 

Jeg har også prøvet at tvangsputte ham i henholdsvis mine arme og på sofaen ved siden af mig.. Men han er så lille at det stort set er ligegyldigt hvordan jeg holder ham, så kan han få fat i noget fantastisk at bide i.. Jeg har fået nogle flotte bidemærker på armen i dag.... Ville have været rart hvis han havde gemt lidt af den energi til hundetræning, hvor han valgte at lægge sig til at sove :stupid:

 

Held og lykke Og hold jer muntre

 

Lettere sagt end gjort... men lige nu kan jeg ikke lade være med at smile, når han ligger der så sødt og sover nede ved mine fødder.

[Ascha]

...Ja, så fik jeg da jeres opmærksomhed Men det er godt nok tæt på.

 

Louie er SÅ sød og fantastisk.. når han sover :blink:

 

Han bruger det meste af sin vågne tid på at jage vores bukseben og tæer, og nu hvor han blevet 10 uger, begynder det at gøre temmelig ondt.

Vi har helt fra starten prøvet alle de klassiske ting - aflede, ignorer, kaste godbider bagved ham og sige slip i det sekund han slipper - uden held.

 

Der er intet der virker - i det sidste tilfælde stopper han bideriet, spiser godbidderne (mens vi prøver at slippe væk), men vender lige straks tilbage til fødderne bagefter. Også selvom vi har fundet div. bidelegetøj frem og frister med i mellemtiden - han bliver helt vild i øjnene og jagter fødderne (ja, jeg blir jo næsten helt bange for om han nu også er hel normal, når han vender det hvide ud af øjnene ).

 

Han gør det også tit når vi går tur - ikke så praktisk, når man står midt på vejen med et stk. hundehvalp i anklerne uden at kunne røre sig ud af flækken.

 

Hvad gør vi galt?

 

I gør ikke noget galt. Han leger bare,..... en leg som mennesker ikke gider. Det er måske jeres kraftige reaktion når han rammer rigtigt, han synes gør det så morsomt.

 

Det lyder til at I har prøvet mange ting der ikke rigtigt fungerer. Har i prøvet at bryde hans buksebens leg med træning?. Det plejer at virke men man skal bare sørge for at erstatte tomrummet når man afslutter, ellers er der stor sandsynlighed for at hvalpen starter med det gamle mønster igen.

 

Jeanettes råd om at få hvalpen til at slappe af er også fantastisk brugbart synes jeg. :5up:

 

Var han min og jeg havde prøvet alle de ting du skriver uden at lykkes med det (der er sikkert en masse andre bedre råd men som jeg ikke har tålmodighed til) ville jeg lade ham blive i sin sele eller halsbånd. I det sekund legen begynder: på med en line og over til et bordben hvor Louie bliver bundet af. Ikke flere minutter bare sådan lige, så han kan ærgre sig over at alt det sjove forsvandt. Så ville jeg slippe ham og have noget andet at tilbyde. Lidt træning, lidt nusseri, lidt rolig leg med legetøj, et bideben eller lignende. Begynder han igen med buksebenene, så er det over til bordbenet igen.

 

Og så vil jeg også lige indskyde at hvalpe skal lære at man kan lege mindre vilde lege. En gnasketing der bliver holdt mens hvalpen tygger, lidt apportering lidt gemme/ finde leg og sådan. God fornøjelse.

[Lille Louie]

Har i prøvet at bryde hans buksebens leg med træning?. Det plejer at virke men man skal bare sørge for at erstatte tomrummet når man afslutter, ellers er der stor sandsynlighed for at hvalpen starter med det gamle mønster igen.

 

Ja, det er lige præcis det der sker.. Hvis jeg har fået ham til at stoppe ved at sitte, går jeg nogle gange i gang med lidt træning, fordi jeg har fundet ud af at det får ham ned, men lige så snart det så er slut er han på bukserne igen... Hvad ville du erstatte tomrummet med? Jeg kan også få ham til at falde ned med lidt fodersøg, men lige så snart der ikke er mere mad er han på igen.. Nogle gange endda selvom der stadig ligger ufunden mad rundt omkring.. Det siger lidt om hans iver - for normalt vil han ellers gøre alt for mad!

[Ascha]

^ Nå nu nåede du så lige at svare på nogle af de ting jeg skrev i mellemtiden men så vil jeg da lige sige at afslapningsøvelsen ikke skal blive til en kamp. I starten, inden hvalpen ved hvad det går ud på, er det smartest at gøre det når den er træt og ikke i Rambo "mode" og husk at finde et ord at sætte på, f.eks. rolig, så kender hvalpen det signal senere hen..... og retter sig forhåbentlig efter det.

[Ascha]

Ja, det er lige præcis det der sker.. Hvis jeg har fået ham til at stoppe ved at sitte, går jeg nogle gange i gang med lidt træning, fordi jeg har fundet ud af at det får ham ned, men lige så snart det så er slut er han på bukserne igen... Hvad ville du erstatte tomrummet med? Jeg kan også få ham til at falde ned med lidt fodersøg, men lige så snart der ikke er mere mad er han på igen.. Nogle gange endda selvom der stadig ligger ufunden mad rundt omkring.. Det siger lidt om hans iver - for normalt vil han ellers gøre alt for mad!

 

Hvis han ellers er meget madglad men lader det ligge, tyder det på at han hidser sig lidt rigeligt op over legen og så ville jeg nok anvende en timeout. Men du kan selvfølgelig også prøve at bruge lidt hårdere godbidder med lidt bedre smag. Hårde fordi det "afstresser" at tygge. Ellers lidt af de rolige aktiviteter jeg beskrev.

[Lille Louie]

Hvis han ellers er meget madglad men lader det ligge, tyder det på at han hidser sig lidt rigeligt op over legen og så ville jeg nok anvende en timeout. Men du kan selvfølgelig også prøve at bruge lidt hårdere godbidder med lidt bedre smag. Hårde fordi det "afstresser" at tygge. Ellers lidt af de rolige aktiviteter jeg beskrev.

 

God idé med hårdere godbider.. for de bløde suger han jo bare op som en støvsuger.... vupti! Så er de væk!

 

Jeg siger rooolig, når jeg stryger ham for at få ham til at falde ned.. Nej, ikke stryger på den onde, dyremishandlende måde... Han er godt nok en bomuldshund, men alligevel.

[Gæst jeanett25]

^ Nå nu nåede du så lige at svare på nogle af de ting jeg skrev i mellemtiden men så vil jeg da lige sige at afslapningsøvelsen ikke skal blive til en kamp. I starten, inden hvalpen ved hvad det går ud på, er det smartest at gøre det når den er træt og ikke i Rambo "mode" og husk at finde et ord at sætte på, f.eks. rolig, så kender hvalpen det signal senere hen..... og retter sig forhåbentlig efter det.

 

Præcis, jeg bruger ordet "stille" og bruger det i alle situationer hvor jeg ønsker han skal forholde sig roligt. Fx ved cafebesøg, gæster, for vild leg mv.

[Gæst Ninjamor]

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om hvordan Louie bliver leget med og aktiveret?

Hvor mange og hvor lange gåture får han?

 

Hvis I leger ruske/trækkeleg og evt boldkast med ham, og dette er for meget lærer han at aktivitet skal være hurtigt og voldsomt.

 

Hvis I ikke virker som om I mener det, når I siger fra overfor bid, gennemskuer han det og vil blive ved til han får en reaktion han kan respektere.

 

Jeg ville ikke sige "rolig" eller noget andet til en hvalp/hund som skal beroliges, idet de ikke forstår ordet, men hører det. Hvis han IKKE bliver rolig lærer han at "rolig" = være urolig.

Vi kan pascificere en hvalps krop, men ikke med tvang styre dens følelser/indre tilstand.

Derfor er det bedre på længere sigt at være tavs og først sætte ord på, når han er blevet rolig.

 

Har I meldt ham til hvalpetræning?

[guanomo]

God idé med hårdere godbider.. for de bløde suger han jo bare op som en støvsuger.... vupti! Så er de væk!

 

Jeg siger rooolig, når jeg stryger ham for at få ham til at falde ned.. Nej, ikke stryger på den onde, dyremishandlende måde... Han er godt nok en bomuldshund, men alligevel.

Som ninjamor er inde på, kender louie ikke ordet roolig uden i har trænet det

 

Måden vi trænede det på var at sætte sig hos vores hund når han lå og slappede af, ikke når han sov.

Så kørte vi hånden MEGET stille ned over ryggen, 20-30 sek pr. gang og sagde rooolig imens. Så nu er det nemmere at få ham i ro hvis det er nødvendigt, enten ved ord eller hånds berøring langs ryggen.

 

Men ved ikke om i allerede har øvet/trænet det?

[Lonny]

Først vil jeg sige, at det er ganske normalt ind i mellem at have lyst til at kaste sin hvalp ud fra 5. sal, de kan være lidt af en udfordring en gang i mellem. Jeg plejer at trøste mig selv med, at når hun er 1 år, så er det værste overstået

 

Jeg har aldrig haft dette problem med Baldur eller Luna, (men så har jeg så mange andre :blink:), jeg skal jo ikke kunne sige om det er fordi min måde virker, eller om jeg bare har være rigtig heldig med begge mine hunde, men her får du min måde

 

Når Luna begynder at bide i mig, så siger jeg av i et ganske almindeligt tonefald, hvis hun så forsætter med at bide i mig, så fjerner jeg mig fysisk fra hende så hun ikke længere kan nå mig (jeg holder mig kun væk 2-3 sekunder). På denne måde har hun lært, at når jeg siger av, så skal hun stoppe, fordi ellers mister hun al kontakt med mig.

 

Udover dette så belønner jeg al rolig adfærd, såsom at ligge og tygge i sit ben eller bare at tulle rundt. Jeg laver søgeøvelser med hende så hun får brugt sit hoved og laver nogle ting der foregår stille og roligt. Jeg sørger for, at jeg altid er rolig i min behandling af hende, så jeg ikke selv får kørt hende op med min stemme eller mine bevægelser.

Jeg træner 5-10 minutter med hende hver dag, og igen er dette mest de rolige og stationærer øvelser vi øver.

 

Selvfølgelig får hun også lov til at lege, og vi bruger 10-15 minutter på dette hver dag, så vi kan få opbygget en rigtig god relation til hinanden.

Men al leg, også med Baldur, foregår udenfor, da jeg ikke ønsker at nogen af mine hunde lærer at vi leger inden for og dermed vælter hele huset:blink:

 

Men ellers er de fleste af vores fælles oplevelser, nogle der foregår stille og roligt. F.eks. at sidde og kigge på folk, når vi er ude og miljøtræne.

 

Ovenstående har virket rimeligt godt med Baldur og han er blevet en voksen og rolig hund

[Tweesa]

Jeg tror det var PPP-Pero som i en måned måtte stå på en stol for at undgå Pero's tænder når han fik flip...

Hun stod der mange gange.. maaaange mange gange..

 

Hvalpetiden er bare.. herlig

[Gæst Any]

Rooolig, slut og slip-øvelser i andre situationer er rigtig gode når hunden bider efter ben. Det er ikke nok at I kun øver det når den bider efter ben.

 

Derudover - Når hunden bider efter ben, så synes jeg det er efffektivt at stoppe al leg (for hunden betyder det al bevægelse). Dvs. stå fuldstændig stille, så legen mister interesse. Det kræver at man holder smerten ud et øjeblik og det kræver at man gør det HVER gang hunden bider/løber efter benene.

 

Derudover øves bid ved almindelig leg, hvor I reagerer ved at råbe meget højt AV (i højt toneleje), når hunden tager for hårdt fat eller tager fat i jer i stedet for legetøjet. liver den ved, så rejser I jer og går for så at vende tilbage få minutter senere og prøve igen.

 

Sammenlagt skulle alt dette gerne få effekt. Når det er sagt, så er hunden kun 10 uger. Det tager altså en del tid at lære, så der går nogle uger endnu før det virker. Det vigtigste er at I vælger en strategi og holder fast ved den ellers kommer det ikke til at virke.

Så alt det med at I har prøvet det og det og det...holder altså ikke. I har bare forvirret hvalpen de sidste to uger.

 

altså sammenfattet:

1. Øv rolig, slut og slip

2. Stå stille hver gang hunden bider i ben

3. råb AV når hunden bider mens I leger

4. Hold fast i en strategi

[Lonny]

Rooolig, slut og slip-øvelser i andre situationer er rigtig gode når hunden bider efter ben. Det er ikke nok at I kun øver det når den bider efter ben.

 

Derudover - Når hunden bider efter ben, så synes jeg det er efffektivt at stoppe al leg (for hunden betyder det al bevægelse). Dvs. stå fuldstændig stille, så legen mister interesse. Det kræver at man holder smerten ud et øjeblik og det kræver at man gør det HVER gang hunden bider/løber efter benene.

 

Derudover øves bid ved almindelig leg, hvor I reagerer ved at råbe meget højt AV (i højt toneleje), når hunden tager for hårdt fat eller tager fat i jer i stedet for legetøjet. liver den ved, så rejser I jer og går for så at vende tilbage få minutter senere og prøve igen.

 

Sammenlagt skulle alt dette gerne få effekt. Når det er sagt, så er hunden kun 10 uger. Det tager altså en del tid at lære, så der går nogle uger endnu før det virker. Det vigtigste er at I vælger en strategi og holder fast ved den ellers kommer det ikke til at virke.

Så alt det med at I har prøvet det og det og det...holder altså ikke. I har bare forvirret hvalpen de sidste to uger.

 

altså sammenfattet:

1. Øv rolig, slut og slip

2. Stå stille hver gang hunden bider i ben

3. råb AV når hunden bider mens I leger

4. Hold fast i en strategi

 

Rigtig god plan :5up:

 

Det eneste jeg måske ikke er enig i, er at jeg ikke finder det nødvendigt at råbe af hvalpen

Du risikerer også at hvalpen tror, at det at du råber er en del af legen. så jeg ville foretrække at sige det stille og roligt, men måske bare en lille smule højere end ved normal tale, så man er sikker på at den også hører det i sin ophidsede tilstand.

[Lille Louie]

Tusind tak for jeres gode råd alle sammen! Det er aldrig rart at få at vide, at man gør noget forkert (især når man prøver at være den bedste hundeejer verden nogensinde har set :blink:), men det er godt at vi bliver stoppet i det vi gør forkert inden alt arbejdet er spildt.

 

Jeg kan da godt lige fortælle lidt om dage med Louie.

 

Mht. gåture er det lidt svært at sige, hvor mange han får.. Altså vi er jo nede ca. hver 2-3 time.. Der går vi lidt rundt til han får lavet noget. Men vi kan jo sagtens være nede en halv times tid, hvis han lige møder en hund eller sådan noget, og kun have bevæget os 50 meter, så det er lidt svært at sige.. Nogle gange går vi hjem lige efter han har lavet noget - andre gange går vi lidt videre.

 

Han sover selvfølgelig meget, men når han ikke sover leger han nogle gange med sit legetøj - rusker bamser rundt (ikke noget vi opfordrer til) - gnaver lidt i tyggepind, men mest af alt 'leger' han med tæer og bukseben.

 

Han får mad 3 gange om dagen - 1 gang i sin skål, typisk om morgenen, og de to andre gange som aktiviteter (fodersøg, aktivitetsbold, gemt under kopper osv.).

 

Vi træner lidt sit, dæk osv. herhjemme - ikke så lang tid om dagen, ved ikke hvad det blir til sammenlagt - 15 minutter måske.

 

I går startede vi til hundetræning med ham. Det var godt, og han var rigtig dygtig - indtil han faldt i søvn under dæk...

[Gæst Frigg120209]

 

I går startede vi til hundetræning med ham. Det var godt, og han var rigtig dygtig - indtil han faldt i søvn under dæk...

 

Nåhh lille pus, så hårdt at være til hundetrænning:mrgreen:

[Ascha]

Jeg tror det var PPP-Pero som i en måned måtte stå på en stol for at undgå Pero's tænder når han fik flip...

Hun stod der mange gange.. maaaange mange gange..

 

Hvalpetiden er bare.. herlig

 

He he. Sikken tålmodighed. Det tror jeg nok ikke jeg kunne mønstre.

[Nollike]

Jeg har altså ikke rigtig nogle gode råd at komme med som ikke allerede er nævnt, jeg vil bare have lov til at sige og tak for nogle rigtig godt fortalte indlæg :5up: og for en tur ned af memory lane

Den sidste smiley er lidt betuttet, for jeg kan alt for godt huske hvordan det var at have en hvalp hængende i buksebenene (og huden med hvis man var rigtig uheldig ) nærmest 24-7 og jeg var også ved at blive fuldstændig desperat!!!

Du må trøste dig med at det bliver bedre når han har skiftet tænder :ae: Men så vidt jeg er informeret, så hjælper det ikke at slå mælketænderne ud på ham, de skal falde ud af sig selv :blink:

 

Trøstekarma på vej :blink: og op med humøret, om et år er sårene helet :ae: