Baldur - En nervøs hund

[Lonny]

Som de fleste efterhånden ved herinde, så er Baldur lettere nervøs anlagt og er bange/sky overfor de fleste nye mennesker, og han kan nogen gange også blive det overfor mennesker han kender hvis de pludselig ser anderledes ud end de plejer

 

Vi har så mødt en masse dejlige hundemennesker herinde fra som har forsøgt at hjælpe Baldur med at forstå at mennesker generelt set er søde og flinke

 

Men det virker ikke som om at Baldur er i stand til at generalisere denne viden til andre mennesker, så bare fordi at dem han har mødt er flinke, er det i Baldurs hoved ikke ensbetydende med at alle de andre også er flinke

 

Så i samråd med en adfærdsbehandler og min dyrlæge, så er jeg nu begyndt at give Baldur Clomicalm. Clomicalm er en form for nervemedicin til hunde, som tager toppen af angsten.

Min forventning (forhåbning) er så, at når han får dette angstdæmpende middel, så vil han have et større overskud til at at lære i de forskellige situationer og dermed også blive bedre til at generalisere sine oplevelser.

 

Clomicalm har en opstartsperiode på en måned, før den fulde virkning er nået, herefter har vi en aftale med en rigtig dygtig adfærdsbehandler som vil hjælpe os med hans problemer og lave noget figuranttræning med os..

 

Indtil den måned er gået, så har jeg fået besked om at træne Targit med ham (præcis som KimC herinde fra foreslog), idet at denne adfærd skal bruges når han skal til at hilse på mennesker.

Jeg skal simpelthen sørge for at Baldur mere end noget andet elsker at dutte sin næse imod en targitstick, dette skal nemlig så bruges når han skal hilse på nye mennesker.

Først stiller man targitsticken 2 meter fra dem han skal hilse på, hvorefter han går hen og dutter på den, og så vender tilbage til mig og får en godbid. Stille og roligt bliver targitstick så rykket tættere og tættere på dem han skal hilse på.

Herefter skal han hilse på en figurant der står med targitstick i hånden, og til sidst skal han dutte på deres hånd.

 

Jeg håber virkeligt at dette kan hjælpe Baldur til at overkomme sin frygt for mennesker, for det er så tydeligt at se at han rigtig gerne vil hilse på dem, men er bange for at de kunne finde på at gøre ham noget

Og det ville jo bare være så dejligt hvis han kunne få opfyldt sit ønske om at hilse på dem, uden også at blive bange for dem...

[Umulia]

Jamen det projekt vil jeg da følge med interesse, for Leroy er jo lidt på samme måde.

Jeg må nu indrømme at jeg bare ikke synes det er så stort et problem, at der skal træning til. Men vil selvfølgelig allivel gerne høre om I gør fremskridt :5up:

[Zaz-zaz]

Jamen er det ikke lidt racebestemt lige som med Berner-Bassen ? Han elsker absolut heller ikke alle mennesker. Han er en race, der har en vis grad af reservation over sig. Hvordan er Amstaffen på det punkt ? Siden man kalder den en nanny dog er det måske (aner det ikke) fordi den heller ikke er en jeg-elsker-alle-hunderace, men helst holder sig til sin helt nære familie.

[Lonny]

Jamen det projekt vil jeg da følge med interesse, for Leroy er jo lidt på samme måde.

Jeg må nu indrømme at jeg bare ikke synes det er så stort et problem, at der skal træning til. Men vil selvfølgelig allivel gerne høre om I gør fremskridt :5up:

 

For os er det et rigtig stort problem, idet at han bliver så stresset over det, at han kun er i stand til at færdes på velkendte steder uden for mange mennesker.

Hvis vi tager ham med til et ukendt sted, så er det nok hvis der står en person 100 meter fra os, så er han totalt væk i sin egen lille verden

 

Men hvis han er steder som han i forvejen kender, så gør det ikke noget at der står en fremmed 20 meter fra ham.

 

Men står der for mange mennesker, eller en som han bare ikke stoler på, så kan jeg godt opgive at få kontakt med ham, idet at han bliver alt for stresset, og så er det ligegyldig om det er et sted han kender eller ej.

 

Ovenstående betyder at jeg stort set ikke kan have ham med på en træninsplads, da der er for mange mennekser, og der sker for mange ting til at han kan føle sig tryg.

 

Jeg har fået tilbudt at træne på en tom træningsplads ved siden af en anden træningsplads hvorpå der trænes. Og det gik rent faktisk rigtig godt, lige indtil der kom to teenage piger som talte lidt højt på vej ned mod banen. Her mistede han fuldstændig fokus og kunne kun stresse.

og selvom pigerne satte sig på hug med ryggene til ham og fodrede ham med godbidder, så krøb han stadig hen til dem for at snuppe et stykke pølse og stikke af igen. Og resten af timen kunne han kun koncentrere sig om dem, og om de nu bevægede sig, og hvis de gjorde, var det så nærmere ham eller længere væk....

[Lonny]

Jamen er det ikke lidt racebestemt lige som med Berner-Bassen ? Han elsker absolut heller ikke alle mennesker. Han er en race, der har en vis grad af reservation over sig. Hvordan er Amstaffen på det punkt ? Siden man kalder den en nanny dog er det måske (aner det ikke) fordi den heller ikke er en jeg-elsker-alle-hunderace, men helst holder sig til sin helt nære familie.

 

Amstaff'en som race er kendt for at eeeelske alle mennesker, og at den overhovedet ikke dur som vagthund, da den bare vil rulle om på ryggen for at blive nusset

 

Og den beskrivelse passer Baldur altså ikke rigtig ind i....

 

Så det er ikke racerelateret, vi aner rent faktisk ikke hvor det kommer fra, da han har været sådan altid.

[a9]

Jeg håber sådan, at projektet lykkes :

 

Bondo var på samme måde, alt var fryd og gammen indtil noget ukendt/en person/et dyr kom ind i billedet :megaked: Han opnåede desværre ikke en happy ending :megaked: , men det håber jeg af hjertet, at Baldur gør :ae: :ae:

[fhk2507]

Jeg krydser også fingre for det lykkes for jer, jeg har selv en hund som har haft lidt af det samme, men det er heldigvis aftaget meget, jo ældre han er blevet, han vil bare gerne selv vælge hvem han vil snakke med, hvilket er ok med mig.

vi træner det stadig, men det går fint så længe folk holder sig på den rigtige side af mig:-D han er ikke så glad for hvis de bliver ved med at gå i samme side som ham, lige mod ham. men heldigvis forstår de fleste godt det og trækker over i højre side af stien.

[sonja77]

Jeg håber sørme, at clomicalmen kan hjælpe jer. :ae: Bare vær forberedt på, at han risikerer at ændre adfærd, mens han er på den - det gjorde Tyson, han blev bl.a. ret sløv og havde ikke lyst til at gå lange ture, lege med sine hundevenner, gå til træning osv. Desuden virkede det som om, at han havde kvalme de første par uger, han fik det. Det er dog ikke alle hunde, der bliver så påvirkede af det, så keg krydser fingre for, at det ikke bliver sådan for Baldur.

[Lonny]

Jeg håber sørme, at clomicalmen kan hjælpe jer. :ae: Bare vær forberedt på, at han risikerer at ændre adfærd, mens han er på den - det gjorde Tyson, han blev bl.a. ret sløv og havde ikke lyst til at gå lange ture, lege med sine hundevenner, gå til træning osv. Desuden virkede det som om, at han havde kvalme de første par uger, han fik det. Det er dog ikke alle hunde, der bliver så påvirkede af det, så keg krydser fingre for, at det ikke bliver sådan for Baldur.

 

Jeg vidste godt at jeg kunne risikere at han fik kvalme, men resten af det vidste jeg ikke? Men måske var det en sideeffekt af det at Tyson havde kvalme?

 

Hjalp det på Tyson?

[sonja77]

Jeg vidste godt at jeg kunne risikere at han fik kvalme, men resten af det vidste jeg ikke? Men måske var det en sideeffekt af det at Tyson havde kvalme?

 

Hjalp det på Tyson?

 

Det hjalp os med at komme videre i alene-hjemme-træningen på et tidspunkt, hvor vi sad fast. Men han skal ALDRIG havde den slags medicin igen, det er ikke ordentlig livskvalitet for en hund at have det, som han havde det. Det værste var, at jeg efter et stykke tid glemte, hvordan han plejede at være. Da han så trappede af medicinen, føltes det simpelthen som et mirakel at få min gamle livsglade, nysgerrige og legesyge hund igen.

[Lonny]

Det hjalp os med at komme videre i alene-hjemme-træningen på et tidspunkt, hvor vi sad fast. Men han skal ALDRIG havde den slags medicin igen, det er ikke ordentlig livskvalitet for en hund at have det, som han havde det. Det værste var, at jeg efter et stykke tid glemte, hvordan han plejede at være. Da han så trappede af medicinen, føltes det simpelthen som et mirakel at få min gamle livsglade, nysgerrige og legesyge hund igen.

 

Jeg håber virkelig ikke at Baldur bliver sådan

 

Hvor længe fik Tyson det?

[sonja77]

Jeg håber virkelig ikke at Baldur bliver sådan

 

Hvor længe fik Tyson det?

 

Jeg mener, at det var ca. 3 1/2 måned.

[Lonny]

Jeg mener, at det var ca. 3 1/2 måned.

 

Ja, og jeg forventer 4-6 måneder, det vil da ikke være til at holde ud hvis han ændrer sig så meget

[Petrine]

Kan han være autist? Han lyder på en prik som et autistmenneske, alt skal køre efter et skema ellers forsvinder han ind i sin egen verden (jeg er slet slet ingen ekspert, tænkte bare måske?)

 

Håber han får det bedre, for han lyder godt nok slet ikke som en amstaff

[Lonny]

Kan han være autist? Han lyder på en prik som et autistmenneske, alt skal køre efter et skema ellers forsvinder han ind i sin egen verden (jeg er slet slet ingen ekspert, tænkte bare måske?)

 

Håber han får det bedre, for han lyder godt nok slet ikke som en amstaff

 

Jeg har selv tænkt noget lignende.

 

Han virker som om han ikke har det der filter andre hunde (og mennesker) har, som gør at man kan frasortere ting/oplevelser der ikke er vigtige, så alt han oplever opleves med lige høj intensitet, og han bliver overvældet af alle disse indtryk.

 

Jeg ved ikke om det er sådan en autist har det, men jeg har ihvertfald hørt om mennesker der har det på ovenstående måde

 

For en måneds tid siden havde vi besøg af en af vores venner som er pædagog på et værested for adfærdsvanskelige børn. Og hun sagde at han reagerede præcis som en stor del af disse børn. Altså børn der har problemer med at fungere socialt fordi de ikke kan finde ud af hvordan man skal agerer i sociale sammenhænge. De vil gerne, men de magter ikke at udtrykke deres ønsker på en socialt acceptabel måde, og derfor bliver de meget fysiske.

[cs-dumle]

Øv jeg syntes altså det er synd at du skal få sådan et problem med hunden. Det er bare slet ikke fortjent

Om ikke andet håber jeg virkelig det kommer til at gå den rigtige vej på og hvis du bor i nærheden (kan ikke huske hvorhenne ad i er) må du jo sige til hvis du får brug for en hjælper.

[Lonny]

Øv jeg syntes altså det er synd at du skal få sådan et problem med hunden. Det er bare slet ikke fortjent

Om ikke andet håber jeg virkelig det kommer til at gå den rigtige vej på og hvis du bor i nærheden (kan ikke huske hvorhenne ad i er) må du jo sige til hvis du får brug for en hjælper.

 

Tak, jeg ville også godt have hjulpet dig (eller min mand ville), men vi bor "desværre" i ringsted på sjælland

 

Ja, jeg syntes også det er ærgeligt at han har det sådan, både for ham og mig. Men så trøster jeg mig med at jeg får lært utroligt meget om hunde, da jeg simpelthen er nødt til det :blink:

 

Men det er dejligt at have fået Luna, som bare tager alting i stiv arm, og hvor man ikke hele tiden skal tage hensyn. Så kan jeg også se, at det ikke er mig der gør noget galt, når tingene ikke lykkedes, for det går jo fint med Luna.

[KimC]

Du vil komme ud for frem og tilbagegang hend ad vejen, og det vil kræve tålmodighed, der findes ingen nemme og hurtige løsninger.

Der hvor jeg træner min "projekthund" er der flere andre der også har deltaget over lang tid med deres projekthunde. Der er heldigvis mennesker der ikke kender til at give op.

Fristelsen til at prøve metadihydrogentripenolphtaleatcisoxytetraheliumbarbiturat (eller noget andet som løver lette løsninger) kan være stor, men ofte reagerer hunden modsat forventning når den mærker at den ikke længere er herre over sine egne følelser. Jeg har forsigtigt prøvet mig frem med noget dovent øl, her vil virkningen hurtigt være væk hvis virkningen ikke er som ønsket. Afpasset i nøje mængde har det måske en positiv virkning, men heller ikke mere.

 

Targetøvelsen har været god i mit tilfælde, og den dannede grundlag for meget af det videre forløb. Min hund er glad for den øvelse, og kan den i alle afskygninger. En af de sidste træningsgange i denne sæson kørte jaroff på en succesbølge og jeg fristedes til at prøve ham lidt af, jo, svære targetøvelser i en tæt gruppe mennesker, og hunde, det gik bare som smurt. Men så pludselig lukkede han ned. Det var alligevel blevet for meget. Nu har jeg så fået lært at det er vigtigt at være på vagt over for hvornår ens hund er ved at overskride sine grænser, eller "brænde ud", og standse/holde pause/gøre noget helt andet inden det sker.

 

Det er også vigtigt at ambitionsniveauet ikke bliver for stort, her ligger det nok i menneskets natur at stræbe efter det perfekte, i stedet for at koncentrere sig om at nå frem til det acceptable. Og acceptere at den ikke-perfekte løsning også kan blive noget man kan leve med.

Om autisme fuindes hos hunde kan de lærde sikket få en meget fed diskussion ud af. Mens de diskuterer vil jeg anbefale at du går ud fra at det er muligt, og reagerer som man ville have gjort med tilsvarende mennesker, få en ny snak med de pædagoger.

 

Hilsen Kim

[Lonny]

Du vil komme ud for frem og tilbagegang hend ad vejen, og det vil kræve tålmodighed, der findes ingen nemme og hurtige løsninger.

 

Jeg tror at det svære vil være når man har haft fremgang i et stykke tid, og så pludselig opleve at ens hund går tilbage, og lige pludselig ikke kan noget han kunne i går. Mer vil jo have mer....

Men nu har vi heldigvis allerede trænet en del i forvejen, og jeg har oplevet en del op- og nedture med ham, så min tålmodighed og viden er blevet en del større end da jeg startede, heldigvis.

 

Der hvor jeg træner min "projekthund" er der flere andre der også har deltaget over lang tid med deres projekthunde. Der er heldigvis mennesker der ikke kender til at give op.

Fristelsen til at prøve metadihydrogentripenolphtaleatcisoxytetraheliumbarbiturat (eller noget andet som løver lette løsninger) kan være stor, men ofte reagerer hunden modsat forventning når den mærker at den ikke længere er herre over sine egne følelser. Jeg har forsigtigt prøvet mig frem med noget dovent øl, her vil virkningen hurtigt være væk hvis virkningen ikke er som ønsket. Afpasset i nøje mængde har det måske en positiv virkning, men heller ikke mere.

 

Clomicalm har vi i samråd med læge og adfærdsterapeut besluttet at vi er nødt til at bruge, for at få hans stress ned på et niveau hvor vi kan arbejde med ham, og hvor han er i stand til at tage lærdom til sig.

Men jeg bliver mere og mere (især efter at have læst denne tråd) opmærksom på at det kan have den modsatte effekt. I forvejen havde jeg tænkt mig at holde meget øje med hans reaktioner, ligesom der allerede er afsat en tid hos dyrlægen hvor vi skal tjekke hvordan hans krop håndtere medecinen, så vi er sikre på at han ikke tager skade af den.

Hvad angår den psykiske del af den, der må jeg holde godt øje med hvordan han udvikler sig. Jeg ønsker jo ikke en deprimeret hund, og jeg kan på ingen måde se hvordan han skal blive bedre til at tage lærdom til sig, hvis han render rundt og er deprimeret. Det er jo ikke meningen at han skal være dopet, så lærer han jo heller ingenting.

Så hvis jeg oplever at han ikke respondere positivt på medecinen, så må vi stoppe med den, og derefter gå endnu langsommere frem med adfærdsbehandlingen. Men jeg håber selvfølgelig, at medecinen kan være medvirkende til at processen går hurtigere, så Baldur hurtigere får det bedre.

Medecinen skal have som sagt have i 4-6 måneder, og i denne tid skal der trænes intensivt.

 

Targetøvelsen har været god i mit tilfælde, og den dannede grundlag for meget af det videre forløb. Min hund er glad for den øvelse, og kan den i alle afskygninger. En af de sidste træningsgange i denne sæson kørte jaroff på en succesbølge og jeg fristedes til at prøve ham lidt af, jo, svære targetøvelser i en tæt gruppe mennesker, og hunde, det gik bare som smurt. Men så pludselig lukkede han ned. Det var alligevel blevet for meget. Nu har jeg så fået lært at det er vigtigt at være på vagt over for hvornår ens hund er ved at overskride sine grænser, eller "brænde ud", og standse/holde pause/gøre noget helt andet inden det sker.

 

Det er også vigtigt at ambitionsniveauet ikke bliver for stort, her ligger det nok i menneskets natur at stræbe efter det perfekte, i stedet for at koncentrere sig om at nå frem til det acceptable. Og acceptere at den ikke-perfekte løsning også kan blive noget man kan leve med.

Om autisme fuindes hos hunde kan de lærde sikket få en meget fed diskussion ud af. Mens de diskuterer vil jeg anbefale at du går ud fra at det er muligt, og reagerer som man ville have gjort med tilsvarende mennesker, få en ny snak med de pædagoger.

 

Hilsen Kim

 

Den sætning jeg har markeret tror jeg er utrolig vigtig, fordi vi, som du skriver, netop har en tendens til at syntes at når nu vi arbejder så hårdt, så skal resultatet også være perfekt. Og jeg må da ærligt indrømme at jeg da også har det som slutmål...

Men samtidig er jeg dog også så realistisk at jeg allerede har en nødplan. Min nødplan er, at han jo sagtens kan fungere her hvor vi bor, vi bor midt ude i ingenting, og vi har 33 km. ridestier som ingen her i området benytter. Så det er ikke noget problem at holde Baldur isoleret, bortset fra når vi får gæster. Gæsterne kan han håndtere hvis han er i sit bur, han har det rent faktisk bedst her, da han så ved at der ikke forventes noget af ham, og at gæsterne ikke får lov at komme hen til ham.

Jeg føler bare, at der bør være mere i livet for Baldur end at leve i sin egen lille isolerede verden, og jeg vil så gerne vise ham disse ting.

 

Det kan da godt være at jeg skal snakke lidt mere med hende pædagogen, hun var også selv inde på at der ikke var den store forskel på hunde og børn på det udviklingstrin som hun arbejde med.

Men hun nævnte netop også følelsen af kontrol som en af de vigtige faktorer. Når deres børn opfører sig uhensigtsmæssigt, så bliver de ikke sendt væk, men de bliver derimod spurgt om de ikke har lyst til at få en pause, og sætte sig hen ved deres bord og lige falde lidt til ro. Børnene reagerer meget bedre på at de selv kan tage en beslutning om at de har brug for en pause, i stedet for at blive påtvunget denne pause.

Det er vel lidt det samme vi forsøger at tilbyde vores hunde ved brug af en targitstick, nemlig at de selv kan vælge?

[AnneMette09]

Jeg håber sådan, at projektet lykkes

 

Bondo var på samme måde, alt var fryd og gammen indtil noget ukendt/en person/et dyr kom ind i billedet :megaked: Han opnåede desværre ikke en happy ending :megaked: , men det håber jeg af hjertet, at Baldur gør :ae: :ae:

 

kig på den tykke skrift:-)

[luckyluna]

Jeg håber for jer at medicinen virker.

Jeg har også brugt target øvelsen til sheila og til et par hunde jeg har haft i træning.

 

Jeg begyndte med det til sheila, fordi hun netop var/er utryg ved fremmede og ikke ved hvordan hun "bør" opføre sig. Når hun ved at hun bare skal dutte deres hånd, når jeg siger hilse og derefter kan returnere til mig, så kan hun meget bedre forholde sig til fremmede og sidegevinsten er så at hun heller ikke springer så meget op af folk;-)

 

Så vores træner har hugget ideen og indført den på sine hold, da det jo er en genial måde også for helt "normalt" glade hunde at hilse lidt roligere på:blink:

 

Jeg kan godt forstå du gerne vil have Baldur med ud, men hvis han ikke nyder det, så HAR han det jo bedre hjemme... Og så må vi nogle gange sluge kamelen og vores egne idealer og lade hunden få det som den har det bedst.

Men samtidig ikke lade det være en sovepude at hunden så bare er derhjemme... Han kan jo sagtens have et aktivt liv på hjemmefronten:)

[Lonny]

Jeg håber for jer at medicinen virker.

Jeg har også brugt target øvelsen til sheila og til et par hunde jeg har haft i træning.

 

Jeg begyndte med det til sheila, fordi hun netop var/er utryg ved fremmede og ikke ved hvordan hun "bør" opføre sig. Når hun ved at hun bare skal dutte deres hånd, når jeg siger hilse og derefter kan returnere til mig, så kan hun meget bedre forholde sig til fremmede og sidegevinsten er så at hun heller ikke springer så meget op af folk;-)

 

Så vores træner har hugget ideen og indført den på sine hold, da det jo er en genial måde også for helt "normalt" glade hunde at hilse lidt roligere på:blink:

 

Jeg kan godt forstå du gerne vil have Baldur med ud, men hvis han ikke nyder det, så HAR han det jo bedre hjemme... Og så må vi nogle gange sluge kamelen og vores egne idealer og lade hunden få det som den har det bedst.

Men samtidig ikke lade det være en sovepude at hunden så bare er derhjemme... Han kan jo sagtens have et aktivt liv på hjemmefronten:)

 

Hvor er jeg glad for at høre nogle positive historier

 

Og bare rolig, hvis Baldur ender med kun at skulle opholde sig herhjemme, så skal jeg nok sørge for at han stadig har et aktivt liv, da han ellers selv nok skal sørge for det, og jeg fortrækker altså at han er aktiv på min måde :blink:

[Lonny]

Jeg mener, at det var ca. 3 1/2 måned.

 

Hvornår begyndte du at kunne se at det virkede på ham, hvor lang tid gik der før du kunne se ændringen?

[Maria84]

Held og lykke. Håber hele projektet kommer til at gå godt :ae:

[sonja77]

Hvornår begyndte du at kunne se at det virkede på ham, hvor lang tid gik der før du kunne se ændringen?

 

Bivirkningerne kom allerede efter et par dage. Jeg mener, at der gik en uges tid, da jeg kunne mærke en ændring i forhold til alene-hjemme-træningen, og dyrlægen havde ellers sagt, at vi skulle regne med 14 dage.